Tjaeh, havde nogenlunde samme problem. Jeg valgte at jeg ikke ville mere, - man skal også sætte en grænse og overholde den.

Det er da trist, og det irritere mig da grænseløst...

Men jeg ville nok vurdere hvad det er der er så slemt ved en kammerat, og hvor meget en kammerat han er.

Ud af klappen med ham! Jeg samler personlig ikke på mennesker, jeg ikke kan lide siderne af!

Havde en veninde igennem 28 år (Kendt hende siden jeg var 5 år)Troede jeg kendte hende ud og ind, men nej. Hun behandlede min datter og mig med største respektløshed, jeg nogensinde har været ude for. SÅ hun er for altid ude af mit liv.

Jeanette

Som LJR siger, ud af klappen.

Lad være med at spilde din tid og energi på sådan en "kammerat".

Har selv en veninde som er alletiders det meste af tiden... Men indimellem knækker filmen for hende og så er hun fornærmet over ???

Det er så op til mig at gætte hvad; og det er svært for det jeg har "gjort" er ikke noget(i mine øjne), men en klar modbydelighed i hendes...

Jeg har så mange gange prøvet at forklare hende; at hvis jeg siger/gør noget hun bliver sur/ked af det over så skal hun sige det!

Jeg ville aldrig bevidst såre hende men det tror hun altså alligevel...

Lige nu er vi inde i sådan en periode - den har varet omkring 14 dage. Og jeg orker ikke mere...

Så denne gang lader jeg som om hun ikke ignorerer mig.

Jeg lader som om hun ikke med stor flid og så synligt som muligt undgår mig.

For jeg orker ikke mere.

Jeg orker ikke mere at skulle krybe på mine grædende knæ og trygle om tilgivelse for noget jeg ikke aner at jeg har sagt eller gjort.

At undskylde for indbildte fornærmelser...

Det er ikke venskab...

Jeg håber for min veninde at hun lærer ikke at se fornærmelser overalt, for det vil ødelægge meget for hende i fremtiden...

I nutiden er det bare vores venskab der er sat over styr

min x var sød i starten men blev efter et år bare mere og mere en nar og da jeg gik fra ham i febuar sendte han trusler osv. tjaaa ham kendte jeg åbenbart ikke så godt

Jeg oplevede en side af en veninde gennem 9 år, som jeg bestemt ikke havde forventet, og ikke rigtig kunne forene mig med.

Så vi snakker ikke sammen for tiden, jeg mener det er hende der skal gøre en indsats for at vi kan nærme os hinanden igen, og det gør hun ikke. I stedet har hun aflyst aftaler efter vores konfrontation, så jeg har indset, at jeg ikke har lyst til at have hende i mit liv.

Så jeg ville droppe personen, det er hårdt hvis det er en man føler man kender for noget godt, men man kan ikke bruge det andet til noget.

Hvis venner ikke kan komme med konstruktiv kritik af hinanden så kan man ikke være venner. I alle mine gode venskaber kan jeg sige min mening og de kan sige deres hvilket er meget vigtigt for mig. Også at de kan sige til mig når de synes jeg overreagere lige rigeligt.

Overvej om det virkelig er en ven du vil have det helt store forhold til. Man kan jo sagtens være gode bekendte

Vi kan ikke kende alle sider af hinanden. Selv folk vi har kendt i mange år, kan pludselig vise en side af deres personlighed, som vi ikke bryder os om.

Sidste år fik jeg en hel ukendt side at se af nogle i min svigerfamilie - efter 22 års familieskab. Det gik ud over min datters kæreste, og selv om "blod" normalt er meget tykt i min bevidsthed, så har jeg fravalgt denne del af familien. Skidebesværligt, men det er noget som jeg ikke kan eller vil affinde mig med.

Man må gøre op med sig selv, om den "nye" side er noget man kan leve med og ellers afslutte bekendtskabet.

Når man i et andet menneske møder en ukendt side som man ikke bryder sig om, så er der efter min mening ingen grund til at kæmpe for et venskab.

Havde en veninde engang, som jeg snakkede rigtig meget med, vi var sammen de fleste dage. Vi gled af forskellige årsager fra hinanden, og da hun en dag viste en totalt ukendt side af sig selv var det definitivt slut fra min side. De ting der skete glemmer jeg aldrig, og jeg hverken kan eller vil tilgive de ting hun gjorde.

Mit liv er for kort til at folk skal behandle mig grimt - så hellere finde andre personer som man harmonerer bedre med.

Nogle personer lærer desværre aldrig at forstå at et venskab går begge veje.

Linda.

Serena Wiliams sagde engang noget klogt i Oprah showet "En af grundene til jeg er blevet så god som jeg er er at jeg kun har omgivet mig med postive mennesker og skoddet de negative med det samme"

De ord hørte jeg sidste år ved forårstid hvor jeg gik og tumlede med om jeg skulle droppe en hvad jeg troede var veninde som også havde vist en yderst ukendt side af sig selv og da jeg havde siddet gransket over de ord var jeg ikke i tvivl mere og hun blev dumpet omgående..

Man skal ikke lege dørmåtte overfor andre men gå med oprejst pande og sig fremad drop de negative mennesker omkring dig det er bedst for dit selværd...

Og for alt vær kold over for om andre mener noget negativt omkring din person hvis du kan se dig selv i øjnene hver morgen så op i anus om andre ikke kan...