Nu ved jeg ikke om der er så meget ritual over det, men dengang jeg var mindre og stod på rideskole med andre ponypiger, gjorde vi altid klar sammen. Vi vaskede, flettede og pudsede sammen, og så kom en af vores forældre med pizza til os.

Det var rigtig hyggeligt, og gjorde, at jeg var mindre nervøs for morgendagens stævne.

I dag gør jeg ikke så meget ud af hyggelig forberedelse, nu er det bare noget, der skal "overståes". Men det hænger nok også sammen med at jeg hellere står op en halv time før og fletter på dagen

Når selve stævnet er overstået, og klasserne er redet, samles vi ofte et par stykker fra stalden/træner/klubben/andre venner og snakker om dagens præstationer over et stykke kage (altid kanelkage ) og en kop kaffe/saft/kakao.

Hos os er der intet stævne uden kanelkage!

Hej

Jeg har mange traditioner. Blandt andet VIL jeg selv lægge sadel på. Alt andet må andre godt hjælpe med.

Og jeg har et bestemt ur som jeg SKAL have på.

Mine handsker skal ligge i lommerne på stævnejakken, højre i højre lomme og venstre i venstre.

Ja, jeg kunne blive ved. Men den bedste er nu at når jeg er færdig og har sadlet af, har jeg altid en sammenklappet mad med og lidt saftevand. Så får Corba en spand vand og står ved siden af bilen, men jeg sidder i sidedøren og guffer og vi hygger.

Mvh.

Dorte

Aij hvor godt. Lyder super hyggeligt, kom endelig med mere - så plukker jeg selv noget ud vi kan bruge eller videreudvikle!

Nu har jeg ikke redet stævner i 4 år, men dengang jeg næsten var afsted hver weekend, havde jeg da nogle mærkelige ritualer.

F.eks. ville jeg helst have helt nye tennisstrømper på. De sad bedst, syntes jeg.

Og dagen før stævnet, når jeg gik i seng, kørte jeg alle programmerne igennem i hovedet lige inden jeg faldt i søvn. Nogle gange skulle jeg ride 8 programmer på en weekend!

Det var også meget vigtigt at mit hår sad så stramt som muligt. Kunne ikke klare, hvis der var en løs tot.

Og så kunne jeg godt finde på, at pudse støvler imellem klasserne.

Jo jo jeg er skam rigtig dressurrytter!

Hilsen Camilla

Den vigtigste er næsten min fars, når vi kommer hjem fra stævnet. Han skal have startnummeret, hvor der på bagsiden står dato, sted, klasse og resultat. De bliver hængt op i hans værksted på en planke. Det er faktisk lidt skægt at se bag på dem, der er startnumre fra min første LC1 på pony til 51 % til LA4 på unghesten til knap 65 %.

Jeg ved ikke helt om man kan kalde det traditioner, nok snarere "min måde at ville gøre tingene på" Men her kommer lidt:

På vej i bilen til stævne skal min søster ALTID høre mig i mine programmer, ellers kan jeg dem absolut ikke (ifølge mig selv)

Jeg skal ALTID have et ekstra sæt tøjler, en ekstra grime og en ekstra piks med i traileren, for tænk nu HVIS der skulle ske et eller andet uforudsigeligt.

Mit stævnetøj SKAL jeg hænge frem aftenen før et stævne - også selvom jeg måske først skal ride henad aften næste dag.

Det er altid min far der kører når jeg er af sted (har ikke selv trailer-kørekor nemlig), så vi har altid enten frokost, lidt guf eller aftensmad og drikkelse med os som vi hygger lidt med enten før/efter eller ml. klasserne.

mine små traditioner:

hesten gøres klar dagen før, hvor vi hygger og jeg spiser pizza...

min far skal holde mine hvide ridehandsker og min jakke til jeg skal på banen...

i spring skal min far gå med hesten men jeg går bane, der plejer han at vise den baneskitsen (en tradition der gik videre til min tidliger hestepasser der var bange for det ville gå galt hvis surprise ikke havde set baneskitsen inden )

hvisker altid "er du klar" til hesten inden vi starter...

Heidi jeg læste dit indlæg igår og har gået og gumlet lidt på mit svar til dig.

Hvis du synes det er hyggeligt, at lave traditioner ved din datters stævnestarter, vil jeg opfordre dig til at lave dem for dig selv.

Begynd med at få alt til at glide så smerte fri for din datter som muligt.

Vi tog eks. vis altid sadel og hovedtøj, med hjem og pudsede aftenen før. Jeg lagde aviser på hele spisebordet, så hun kunne sidde med hovedtøjet der, var hun træt, pudsede vi sammen.

Hendes far har altid pudset hendes støvler.

Om morgenen før stævnet, kunne hun aldrig spise noget herhjemme, så igennem alle årene har vi spist morgenmad i bilen. Vi kørte forbi den nærmeste tank på vejen og købte varme rundstykke med ost og en kakaomælk. (det holder stadig)

Da hun var mindre var det mig der flettede ponyen, hun havde ikke tålmodighed eller fingerfærdighed til det. Men pandelokken og halen kunne hun selv overskue. - Og var lige så stolt af dem, som hvis hun havde flettet hele ponyen.

Sådan kunne jeg egenlig blive ved, dette var bare et par eksempler på, hvad der fungerede for os.

Når børnene skal til stævne har de rigtig mange ting at tænke på, bare det at huske banen/programmet bruger de meget energi på.

Ponyen skal laves fin, hvilket de fleste børn går op i med liv og sjæl. De skal selv have fint tøj på og så er mange nervøse.

Så børnene har rigeligt at tænke og holde styr på, og lidt groft sagt, har de ikke brug for vi voksnes gode ideer om ritualer.

Der vil ske det stille og roligt hen ad vejen, at hun selv vil finde ud af, hvordan hun vil have tingene skal gøres og så opstå hendes egne ritualer ud af det.

Min datter havde små stof heste sådan ca. 5 x 5 cm. i samme farver som hendes ponyer, dem puttede hun altid i sin stævnejakke. Hvilket til tider så noget sjovt ud, da hun var på pony nr 5, da alle 5 skulle med.

Mit bedste råd til dig er, lad være med at lægge et ekstra pres på din datter, fordi du som voksen og med viden om alt muligt, gerne vil gøre det endnu bedre.

Stol på hende og lad tingene komme til hende i den rækkefølge som hun selv finder ud af.

Jeg ønsker jer alt muligt godt fremover. Ponyårene kommer aldrig tilbage og de går alt for hurtigt. Held og lykke.

Da jeg var pony rytter foregik det sådan her:

Dagen før:

Skridte tur

Ordne ponyen

tage alt udstyr med hjem og pudse ved spisebordet i køkkenet.

På dagen:

Jeg SKULLE være i stalden 2 timer før, striglede ponyen og gik en tur med den mens jeg fortalte hvor dygtig den skulle være.

Jeg skulle altid have en rød springpisk (Som ikke passede til noget andet) med som var max 55 cm - dette var ikke nemt at finde når man skulle have ny pisk

I dag er traditionerne ikke så store:

Jeg pudser hvis det trænger, ordner hest på dagen nogle gange med vask af sokker andre gange ikke. Eneste regel er at mit udstyr skal være brunt/beige Og at jeg altid skal afsted i god tid.

Jeg syntes jeg har et underligt et:

Det går simpelthen kun godt når jeg har mine lyserøde lange strømper fra H&M på!

Men men, nu er der så ved at ske det at de er ved at gå i stykker, så når jeg er afsted 2 dage til stævne har jeg nogle røde på første dag og lyserøde anden dag, for så har jeg jo de gode på sidste dagen også kan jeg slutte stævnet godt?

OG det er de røde som er på første dag, og satser på de snart begynder og tager sløjfer

Dette ritual med de lyserøde strømper kom faktisk helt uden jeg lagde mærke til det, men til et stævne gik det dårligt og jeg tænkte hvad der var anderledes end de andre stævner, og det var strømperne. Og ja, jeg ved godt jeg er en mærkelig nordjyde, som prøver at træne rosetter i røde strømper

/Lene

Ja de små ritualer er der nok af når jeg skal til stævne..

Dagen før vasker jeg hale og ordner man. Og smører hove

(og jeg SKAL selv gøre det! Ellers er det ikke gjort "ordentligt" )

Mit stævnetøj blir fundet frem om aftenen før jeg skal afsted.. Sammen med støvler og handsker.

På selve dagen farer jeg forvildet rundt i lejligheden og prøver på at huske det hele.. Bandager+ underlag, underlag, og de "specielle" ridestrømper.. Og alt det andet man nu skal ha med når man skal ud af døren..

Når jeg så kommer op til W, skal jeg lige ordne halen igen.. Og manen...

Traileren pakkes, og så er vi på vej til stævne..

Når vi ankommer vil jeg selv ta W ud af traileren.. Ved ikke helt hvorfor..

Og jeg skal SELV strigle, lægge bandager på, sadle op osv.. Så er jeg sikker på det er gjort "ordentligt" (selvom min søster er med og det er hendes hest )

Og så skal jeg lige høres i programmerne en enkelt gang.

Så er jeg klar til at starte

... har skrevet et rigtig godt og klogt indlæg

Det klogeste du efter min mening kan gøre (bortset fra at lære Pony-mors indlæg udenad) er at LADE VÆRE.

Lad være med at "lære" din datter alle de stressende, halv-vanvittige, idiotiske overtroiske ting - der er såmænd nok at tænke på, uden at skulle gå i spåner over et par strømper der er slidt op

Vær der for hende, og forsøg at lære hende at gøre tingene klar i god tid, så hun ikke skal stresse rundt i sidste øjeblik (det vil I begge to være glade for i al evighed, hvis det lykkes )

Pøj-pøj til jer begge to!

Hilsen Sif

Den med strømperne er jeg med på. Samme strømper hver gang

Ellers hænger jeg alt frem dagen før og gør klar, så intet mangler og der er styr på alt. Har svært nok ved at holde styr på mig selv i forvejen når vi taler konkurrencesammenhæng...

Apropos ritualer hørte jeg for ikke så længe siden en ponymor viske til sin datter og omvendt, lige inden datteren red ind: "Vi vinder, vi vinder, SEJR" Det er sgu lidt underligt på D og C plan...

Mange tak for jeres mange og gode indslag Vi tager dem alle til efterretning eller op til overvejelse.

På lørdag går det løs med det første stævne hvor hun skal huske programmet helt selv - det er stort! Hun har før været til stævne hvor hun er blevet trukket, men det er tydeligt at det stævne i weekenden er meget mere vigtigt for hende!

I dag skal vi have pudset sadel, trense, støvler osv. I morgen skal hun ud at have nye, fine hvide ridebukser og vi skal have Felix vasket... og måske også flettet - det er dælme mange år siden jeg sidst gjorde en hest klar til stævne, så måske skal vi være liiidt i god tid , så ja, det ser ud til vores traditioner allerede er ved at blive dannet ligeså stille.

Også held og lykke til jer!

KH~Heidi.