lægerne fandt ud af, jeg havde den dårlige ryg jeg har, der holdte jeg 1 års pause +-.

Efter 5-6 mdr, kunne jeg ikke holde mig fra stalden og hyggede derfor med hestene istedet...og hen af vejen begyndte jeg at køre hestevogn istedet.

Men jeg kan tydeligt huske de første rideture...Man var smadret i musklerne (og jeg var vist 14 år eller deromkring) og indfølingen skulle lige trænes..

Men det gik stærkt.

Min søster derimod har holdt omkring 12 års pause.

Hun kan stort set ikke lave letridning mere, og hun træner MEGET med følingen.

Efter at have holdt små 4 års pause fra hesteryggene kom jeg igang igen for 3 mdr siden, og jeg kan berolige dig med at følingen af at sidde på hesten glemmer man ikke så nemt, men det er ret hårdt, de muskler man engang havde er væk, mine var i hvert fald det eneste jeg havde lidt problemer med var at der pludselig var ret langt ned, (hesten er 174) og det er jo ret lang tid siden jeg har været en tur i savsmuldet, frygten forsvandt efter et par gange...

Jeg synes at det er fedt at komme igang igen, og man kommer hurtigt ind i vanerne igen (både gode og dårlige)

Så held og lykke, håber du blir glad for det igen.

kun 4 års pause? jeg holdt 16 års pause, og startede igen her i efteråret, og jeg synes ikke det var svært at komme ind i rytmen igen. det skal så lige tilføjes at jeg kun rider hyggeridning.

ja det gik faktisk så forrygende at jeg efter kun 3 mdr købte hest igen

tror det er lidt ligesom med at cykle... når først man har lært det glemmer man ikke så nemt.

GULP...

Jeg har ikke redet i ... 20 år ... og har købt et føl i 2005. Hun skal jo rides til, så det skal nok blive sjovt.

Nu regner jeg ikke med at det gir de store problemer, for hun er ret sej, og jeg vænner hende løbende til alt.

Vi skal sammen til horsemanship samt westernundervisning, og hun skal være hygge-, vestern-, avlshest

Men skal da lige ha støvet visse muskelgrupper af før jeg sidder op

Jeg tror det er lidt ligesom én her på HN, der har en signatur, der lyder noget i retning af: det svære er at få det svære til at se let ud. Det, synes jeg, siger alt om, hvordan jeg havde det, da jeg sidste år startede igen efter 10 års pause. Hold da &¤#% hvor havde jeg ondt i bagdelen efter de første par gange, men her nu 3/4 år efter, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg priorterer rigtigt. Jeg kan simpelthen ikke undvære det, omend jeg stadig ligger på "begynderstadiet" men letridning - det har jeg heldigvis ikke glemt! Held og lykke. Mit råd: vent på den rigtige pony/hest i stedet for bare at tage den første og den bedste, fordi du bliver helt overvældet af følelsen at sidde på en hesteryg igen.

Karina