Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 distanceridning
Forfatter: 
Dato:  03-04-2007 23:28
Er der en der kan oplyse mig, hvordan man kommer i gang med distanceridning.
Min datter og jeg har drømmen om at komme i gang i år, og har prøvet at læse om det på de sider der er på nettet.
Men der står en del tal og lignende, som vi ikke forstår.
Håber at der er en person, der vil lægge øre til en masse spørgsmål, og være med til at give os svar og det sidste spark til at vi kommer afsted.

Pga stutteri ophør, sælges flere miniatureheste med papir.
7 årig helplettet knabstrupperhoppe, kåret i knn og dmhf.
3 årig brun hoppe.
2 årig rød hingst (kun til show)
6 årig knabstrupperhoppe, kåret
0
0
Svar på denne tråd
 
 Distanceridning
Forfatter: 
Dato:  04-04-2007 03:33

Hej Karin


Jeg startede sidste år med at ride et par små klasser. Og man bliver bidt af det - så er du advaret


Hvilke sider er det, du har kigget på???


Prøv, at læs dette: Kom godt i gang


Det er lånt fra Distanceridning.dk


Du kan også prøve at søge på emnet herinde. Det har været oppe flere gange.


Rigtig god fornøjelse


Mvh

Gitte og Den Lille Grå



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Karin
Forfatter: 
Dato:  04-04-2007 12:28

Du er velkommen til at sende en mail hbirkegaard@mail.dk

eller ringe 86544898 til mig, så skal jeg forsøge at svare på alle dine spørgsmål.


Prøve evt. at læse her:

Hvad er distanceridning?

Distanceridning er en form for konkurrence, som enhver der har en sund hest kan deltage i. Det er helt ligegyldigt hvor smuk hesten er eller om den har gode gangarter. Hovedkravene er en stor træningsindsats, så både rytter og hest kan holde til at tilbagelægge en lang afstand over forskelligt terræn. Ofte rides der i områder, hvor man sædvanligvis ikke har tilladelse til at ride. Distanceridning skal gennemføres på hestens præmisser, hvilket bl.a. betyder at hesten jævnligt kontrolleres af dyrlæger under ridtet.


Afvikling

Inden ridtets start afholdes et informationsmøde, hvor der gives oplysninger om ruten og den anvendte afmærkning. Ruten er indtegnet på kort som rytteren har med under ridtet. For hver 10 km er der placeret et skilt der oplyser om den gennemredne distance. Der er endvidere skilte der angiver når der mangler 1 km til en hestekontrol eller til mål.

I ideal-tidsklasser eller clear round-klasser startes deltagerne enkeltvis eller i mindre grupper med tidsintervaller. Fri-tidsklasser startes ved massestart. Deltagerne vælger selv tempo og gangart overalt på ruten. Det er tilladt at trække hesten i gang eller løb, men ridtets start- og mållinje skal altid passeres til hest. I klasser der rides med idealhastighed skal den sidste kilometer før ridtets mål tilbagelægges til hest uden standsninger eller vendinger med det formål at ramme idealtiden.


Bedømmelse

Klasse LC afgøres enten som ideal-tidsklasse eller som clear round

Klasse LB afgøres enten som ideal-tidsklasse, clear round eller fri-tid.

Klasse LA afgøres enten som ideal-tidsklasse eller fri-tid

Klasse MA-SA afgøres som fri-tid.

I Ideal-tidsklasser er alle godkendte ekvipager der har samme tids afvigelse fra idealtiden - eller har ramt idealtiden - lige placerede.

I Clear Round - klasser er alle ekvipager der gennemfører på en tid, der ligger mellem minimumtiden og maximumtiden lige placerede.

I klasser på Fri-tid, afgøres klassens resultat ud fra godkendte ekvipagers rækkefølge i mål, og ekvipager der kommer i mål samtidig, er lige placerede.

Godkendt i et distanceridt er enhver ekvipage, der gennemfører indenfor de fastsatte tidsgrænser (maximumtid og evt. minimumtid), med mindre ekvipagen diskvalificeres eller elimineres ved en hestekontrol.


Dyrlægekontrol - dyrlægekort

Inden ridtets start skal alle startanmeldte heste gennemgå en indledende kontrol. For hver hest udfyldes et dyrlægekort hvoraf alle observationer skal fremgå, herunder den målte hvilepuls og det normale åndedræt, samt alle observerede uregelmæssigheder i hestens gangarter og alle bemærkninger om hestens sundhedstilstand.


Dyrlægekontrol - undervejs

Ved alle kontrol- og hvileposter noters ekvipagen ankomsttid. Inden 20 minutter skal rytteren melde sin hest klar til kontrol. Rytteren bestemmer selv hvornår han - indenfor de 20 minutter - vil melde sin hest klar, men hvis hesten klarmeldes inden 20 minutter og ikke godkendes, kan den kun fremstilles én gang til, og det skal ske nøjagtig 20 minutter efter ankomsttidspunktet.


Afsluttende dyrlægekontrol

Efter passage af mållinien foretages inden 20 min. afsluttende hestekontrol, på samme måde som hestekontrollerne undervejs. Det står rytteren frit for, hvornår han - inden for de 20 min. - vil melde sin hest klar. Hesten kan kun fremstilles til afsluttende hestekontrol én gang. Hvis den ikke godkendes ved denne fremstilling, er ridtet ikke gennemført.

Dyrlægekontrollens indhold

Hjerterytmen må ikke overstige 60 slag/min.

Åndedrættet må ikke være anstrengt eller unormalt.

Bevægelsesmønstret skal være normalt ved mønstring.

Temperaturen må ikke være unormal høj, omstændighederne taget i betragtning

Ømhed, skrammer og sår vurderes ud fra et skøn om, hvorvidt fortsat ridning vil indebære væsentlig risiko for forværring af tilstanden eller lidelser for hesten.

Hove og evt. sko skal være i god stand.

Almentilstanden bedømmes, og hesten må ikke lide af tegn på voldsom træthed, hedeslag, kolik, nyreslag, alvorlig dehydrering eller forstadier til de nævnte lidelser.


Klasser og fordringer

Klasse Sværhedsgrad Max. km/t Ideal Min km/t Dist.Km LC 0 12 8-11 7 15- 35 LB 1 13 8-12 7 36- 55 LA 2 14 9-13 8 56- 69 MB 3 15 10-14 10 70- 79 MA 4 fri ingen 10 80- 99 SB 5 fri ingen 10 100- 129 SA 6 fri ingen 10 130-170



Pointsystem

Sværhedsgrad 1. Pl. 2. Pl. 3. Pl. 4. Pl. 5. Pl. Øvrige 1 5 4 3 2... 26 20

Antallet af placeringspoint bestemmes efter placeringen og klassens sværhedsgrad. Placeringspoint ganges med stævnefaktor.

Klasser af sværhedsgrad 0-2 kan højest tildeles stævnefaktor 1.

I Clear-Round klasser tildeles alle godkendte ekvipager point svarende til en 4. plads

I alle øvrige klasser tildeles ikke placerede, men godkendte ekvipager point, svarende til en 5. plads.


Påklædning, opsadling og optømning

Rytterens påklædning er fri, men der skal benyttes ridehjelm. Hesten skal bære sadel. Optømning er fri, men tøjlen skal være fastgjort i biddet. Alle former for hjælpetøjler med undtagelse af ringmartingal er forbudt.


Hjælperen

I de længere distanceridt er det nødvendigt med en eller flere hjælpere. Hjælperen skal møde ekvipagen for hver 5-10 km, samt i dyrlægekontrollen, så det er vigtigt at han kan køre bil og læse kort. Undervejs har hesten og rytteren brug for vand og nedkøling, dette sørger hjælperen for. I dyrlæge kontrollen tager hjælperen sig af afvaskning af hesten, tjekker pulsen, fremviser hesten i dyrlægekontrollen og tjekker at udstyret er i orden. Og så skal hesten og rytteren skal have noget at drikke og spise. Det er også vigtigt at hjælperen opmuntrer rytteren undervejs, hvis denne er ved at være træt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak
Forfatter: 
Dato:  05-04-2007 08:53
for hjælpen.
Nu fik jeg da styr på nogen af mine mange spørgsmål.
Hanne jeg kontakter dig, hvis der opstår flere.

Pga stutteri ophør, sælges flere miniatureheste med papir.
7 årig helplettet knabstrupperhoppe, kåret i knn og dmhf.
3 årig brun hoppe.
2 årig rød hingst (kun til show)
6 årig knabstrupperhoppe, kåret
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider