pause i 6 år, og startede igen ved at passe en hest. den smedmig så af hele tiden, så jeg blev bange. men så købte jeg min egen, som har gjort mig tryg igen. dog ikke på tur, men det skal vi bare have trænet

Tag ud og kig på div. rideklubber i området og find en der passer dig, så snakker du med instruktøren og fortæller hvordan og hvorledes og så kan I nok blive enige om et hold der passer til dig og dit niveau.

Man har jo ikke som sådan glemt hvordan det er at ride, men tro mig, det har dine muskler! jeg var øm i en hel uge efter min første ridetime!

Jeg havde holdt pause i ca. 4 år da jeg startede igen for næsten to år siden, og hvor er jeg glad for at jeg kom i gang igen!

Held og lykke med det!

Mvh Signe

Jeg er lidt i samme situation som dig.

Jeg solgte min vallak sidste år, fordi jeg var gravid igen (der er 15 måneder imellem mine børn, og den yngste er nu 6 måneder).

Siden har jeg jo ikke redet, og jeg vil også bare SÅ gerne igang igen.

Men jeg synes også jeg er sådan lidt utryg ved bare at kaste mig på ryggen af en hest og så fise i skoven.

Jeg har ellers rig mulighed for det da flere af mine naboer mangler ryttere til deres heste, og vi bor faktisk midt i skoven.

Så - jeg har besluttet mig for at tage et par måneder p rideskole På voksenhold naturligvis.

Men jeg føler at jeg trænger til lige at blive tryg, og få grundridningen helt på plads, inden jeg kaster mig ud i mere igen.

Så - jeg regner med at starte indenfor et par uger, 1 time om ugen, og ingen forpligtelser. Altså, ingen mugning, ingen fodring osv - bare møde op og hygge mig, og så hjem igen.

Det kan jeg nemlig gøre om aftenen når ungerne er lagt i seng.

Så det er altså min plan, og så håber jeg bare at jeg bliver tryg nok til at komme igang med at ride naboens dejlige mule

Jeg tror at det er helt normalt, at man bliver en smule mere forsigtig og måske også lidt "bange", når man har fået børn. Lige pludselig er der jo ikke kun dig selv at tænke på.

For mit eget vedkommende, så var jeg springrytter uden hæmninger før jeg fik børn. Jeg var ligeglad med om jeg kendte hesten jeg satte mig op på, og hvordan den opførte sig. Der skulle rigig meget til at slå mig ud.

Men men men...så fik jeg mit første barn, og jeg holdt en pause på godt 2 år. Da jeg skulle igang igen, startede jeg faktisk med at købe en islænder. Mig som altid havde sagt at en islænder ikke var en hest og den kunne man da ikke bruge til noget. Men han var så super og fik mig tilbage i sadlen og fik min ro tilbage.

Så kom barn nr 2 og islænderen blev solgt. Da nr 2 var 6 måneder, lånte jeg en ældre erfaren hoppe, som jeg var meget tryg ved.

Nu har jeg så i november sidste år købt mig en meget livlig og lidt utilregnelig fuldblod. Den blev så syg og har nu stået siden midt november, og vi skal nu igang med at træne ham op igen. Det kan til tider godt være rigtig svært, for han er meget livlig og bukker rigtig meget. Han gør intet for at være ondskabsfuld - han er bare sådan af temperament. Men jeg må da sige at jeg tænker meget over det.

Idag er faktisk den dag hvor jeg skal op i sadlen på ham efter alle disse måneder og jeg har det faktisk ikke rigtig godt med det. Han er blevet longeret hver dag den sidste uge og han bliver det også idag inden at jeg sætter mig op. Men jeg kan da ikke sige mig helt fri for at være en smule nervøs og bange for hvordan han vil opfører sig. Så jeg tror, at når man får børn, så bliver man bare mere forsigtig og sådan er det. Vi har jo andre at tænke på.