Vi er ved ganske langsomt at få tømt vores hus, så håndværkerne kan komme til. Det er planen, at mest muligt skal på loftet, da garagen ikke er i særlig god stand.
Indtil videre har jeg pakket bøger i klare sække, der lukkes med en strip, og så kommes i en lille flyttekasse. (Mand hvor har jeg dog mange bøger- på trods af at en del er gået til genbrug eller smidt ud).
Vi vil så leje en lukket container til møblerne.
Men, nu er Nørdemanden samler af rang, og han får næppe sorteret i sit grej inden nedpakning, og vil sikkert savne sine stumper= kasser, der bliver åbnet igen.
Jeg har i længere tid kigget efter alternativer til sæk-i-flyttekasse metoden, og det må være bedre med en kasse med låg. Bedrollers duer ikke, da der kan komme støv og skidt ned gennem "knækket" i låget. De (kasserne) vil kunne bruges bagefter, så der er styr på stumperne= mere orden.

Men jeg kan simpelthen ikke finde kasser af den slags nogen steder...
Er der nogen, der har en genial måde at løse opbevaringsproblemet på?