Kat. Ja, det er Rosa. Hun er blevet lidt pænere- mere rød og grå fremfor jævnt grumsefarvet.
Hun er bare møguopdragen, da hun minder mig om "de kære afdøde", så hun forsøger at slå maden ud af hånden på mig- som Bjælde, der kunne karte hamburgerryg af en mad med et poteslag- uden spor i smørret under.
Rosa *elsker* ost helt ubehersket- især med kommen. (Men der kan Tiger også være med!)- og nødder. Og I-S. Schyyy!
Hun springer op i hoftehøjde, eller op på "bagsmækken"- og videre op. Med alle kløerne- AV! Rumle havde også noget med bagperronen, men han klappede kun med blød pote. (En kat med humoristisk sans!
)
(Derfor kan jeg ikke vaske op- der sidder en Rosa på min skulder!)
Senest, springer hun henover mine hovedpuder og bog, og banker stakkel "Grimrian", der mijaver hjerteskærende. Rosa er blevet tungere og større end Grimrian, der ellers er noget ældre.
Ellers kan hun springe frem og tilbage alligevel. (Der er en god springhest tabt i hende.
Hvis jeg sover, så kan hun altid bide mig i næsen..! Eller bare hoppe over mit hoved. Eller jagte rundt for fuld fræs vandret og myrde min madras (ikke rullefætteren desværre!
)
I dag har jeg købt noget kattemad, de ikke er så glade for (min Brugs er IGEN gået død) i 5 kgs sække. Donkedonke-donk! Donk! Donkedonke... Aha Slynk er i fuld gang med at åbne den uåbnede pose, der står op af printeren. Så posen kommer ind i stuen tl den anden.
Rosa har set interesseret på- og forsøger at flænse posen op. Så kom den helt væk! Men imens er Grandtante Sorthvid ved at selvbetjene sig i en pose killingefoder. Så Rosa ser betaget på, prøver selv. Men ØV! Det er det samme som i skålen.
Rosa er en personlighed...!
