Men uden tvivl er den største at Smukke Ganger har skænket mig sin tillid.

Blir' så stolt af min når han finder ro i vores arbejde fra jorden og han evner at omformulere mine tanker til handling. Når eks DAMP-barnet lytter og tænker og er dybt koncentreret i de 20 min vi virkeligt går til makronerne...så blir´ man sgu helt høj.

Elsker det kræ

gør mig stolt ved min plag er hans temperament. Han er utrolig nem og der er hverken napperi, stejlen, dansen rundt eller noget som helst. Faktisk er han på grænsen til at være doven, men jeg vælger at kalde ham flegmatisk.

Han finder sig i alle undersøgelser fra dyrlæge osv og lader os troligt stikke i ham uden så meget som at rokke med ørerne hvis han er syg.

Jeg vil såmænd ikke kalde ham velopdragen, for det er meget lidt tid jeg har brugt på hans opdragelse, så det må vel tilskrives hans gode gener

Mange ting gør mig stolt af min lille hest, men her får I da lidt af dem

F.eks. i lørdags hvor vi til stævne og red LA1 og LA2, det var første gang siden oktober måned vi var sted og Odessa har før i tiden været meget slem til at se/høre spøgelser nye steder. MEN der var intet overhovedet til stævnet - til trods for at det blæste en halv pelikan, taget larmede i ridehallen og tilskuerne stod og snakkede - Odessa gik bare og passede sig selv og vores programmer og lyttede 110% efter mig. Der var jeg sgu stolt af hende

Jeg er stolt af hende HVER eneste gang, hun går i trailer for det har altid været hendes store skræk og selvom hun stadig ikke er 110% tryg ved det hver gang, er hun blevet super flink til det.

Jeg er stolt af hende HVER gang jeg rider en tur i skoven alene med hende, for de første 3-4 år jeg havde hende, kunne hun simpelthen ikke gå ud fra ridecentret alene. Ligeledes er jeg faktisk stolt af hende hver gang jeg rider alene i ridehallen, for dér kunne hun heller ikke være alene i det første lange stykke tid jeg havde hende.

Og samtidig er jeg sgu stolt af hende (og også lidt mig selv) at vi har formået at komme op og ride LA3 til C-stævne, når Odessa "kun" er 1.58 høj og derfor ifølge mange ikke havde højden til at komme til at kunne noget...

Og varm om hjertet, efter en rigtig dejlig ridetur ud i det blå, og jeg føler mig fuldstændig tryg, på ryggen af ham.

Og endnu mere stolt bliver jeg, når jeg kommer i stalden og får et dejligt kys fra ham.

Og igen når vi træner på banen, og han gør sit yderste for at stille mig tilpas.

Vi snakker her om en hest på 8 år, der har haft 8 ejere, og havde bestemt sig for at mennesker skulle man ikke stole på, det har ikke altid været nemt, men lige præcis derfor er jeg ved at briste af stolthed, når vi endelig er på rette kurs, og alt er succes.

Han er simpelthen den skønneste hest.

Hilsen Lisa.

Lisa:

Lige netop denne sætning i dit indlæg, faldt mig i øjnene - "Vi snakker her om en hest på 8 år, der har haft 8 ejere, og havde bestemt sig for at mennesker skulle man ikke stole på, det har ikke altid været nemt,..."

Det er som taget ud af min verden - min hest er 13 år, jeg har haft hende siden oktober 2001 og på daværende tidspunkt var jeg hendes 5. ejer i løbet af 4 år. Og nej, det har ikke altid været nemt og til tider har jeg (ærlig snak) været meget tæt på at opgive med hende, for som mange gennem årene har sagt - hvorfor sælger du hende ikke og får én nemmere hest der ikke er så sær?? Men nej, sær er Odessa ikke - hun har sin helt egen måde at tackle tingene/situationerne på og en hel speciel personlighed som gør hende til MIN Odessa.

Netop derfor er jeg sgu stolt af hende konstant og samtidig imponeret over hendes enorme styrke, vilje og livsmod

at min lille hoppe, når hun virkelig viser sig fra sin pæne side de få gange vi longerer. Hun traver som en drøm, selvom det kun er korte momenter pga. hendes lidelse, så jeg presser hende aldrig til at gøre det, men bliver alligevel stolt, når hun viser sig frem, da andre så kan se hvorfor jeg købte hende.

Jeg er stolt hver dag hun opfører sig pænt fordi vi har været så mange slemme stunder igennem.

Jeg glæder mig og bliver helt varm indeni, når hun nuser mig i håret - noget hun meget sjældent gør fordi hun er så reserveret.

Det skærer mig i hjertet at vide at hun skal leveres tilbage og ikke aflives, men sådan er betingelserne nu en gang når man har været uheldig og erhverve sig en hest med handelsfejl.

alle mine heste, bare fordi de er til.

super temp. stille og rolig på tur, jeg kan altid få hende forbi diverse ting andre heste ikke vil gå forbi,altid nem at trække med osv. hun er bare roligheden selv.

Ejeren af den stald hun står i siger også at jeg nok aldrig får roligere og nemmere hest- derfor går hun under navnet handicap hesten

hun kan stå inde i evigheder eller stå stille i ridning i et halvt år, alligevel kan jeg sætte mig op i grimen uden sadel og bare ride.

min dejlige hoppe (hun er MIN- det røg lige igennem hovedet på mig. hun er nemlig min første egen hest. her altid passet for andre, og nu slog det mig lige at hun rent faktisk jo er min, så nu har jeg næsten tårer i øjnene fordi jeg er så glad for hende. har haft hende i 3 måneder, men det er vidst alligevel ike gået helt op for mig) nå men jeg bliver stolt af hende hele tiden. hun er efter min mening utrolig kvik, og selvom det kun var 2. gang idag vi trænede at gå pænt og blive bag mig (hun har forstuvet to fingre på staldmutter pga hun vil sin egen vej når hun skal ind og ud fra fold, så nu skal vi lige have det på plads) normalt går hun bag mig og følger mig på banen uden at gå foran og uden jeg har fat i hende, men når vi går tur på marken plejer hun altid at trave foran, og det gjorde hun ikke idag. også den ene dag slikkede hun mig i hovedet. lidt ulækkert, men det var så sødt, så der blev jeg også stolt. da hun skulle have en endoskopi stod hun også rigtig pænt selvom hun ikke var bedøvet eller noget. det havde jeg sku ikke selv gjort hvis det var mig!

så er jeg stolt over at hun kan få folk som er bange for heste til at gå ind til hende eller trække hende selv.og at hun er grunden til at jeg tør ride igen (dog stadig ikke ture, men på bane, det turde jeg ikke før pga. en hest som smed mig af hele tiden) for mig er hun verdens dejligste hest, så er stolt af alt hun gør ( dog ikke lige at hun forstuver fingrene på staldmutter hehe) og når hun står og spejder ser hun bare så flot ud. er sku som en anden nævner stolt af at hun er til og min.

Jeg begyndte at tude første gang min fuldblods vallak lavede fri trav. Noget vi siden kun har fået lavet et par gange, men nøøj jeg var stolt som en pave.

Jeg er så stolt af min 3-årig(snart 4) vallak, at vi nu kan vaske ben uden at skulle ødelægge alt i miles omkreds. og nu behøver han faktisk ikke at stå båndet mere

Og er bare stolt over at han er min baby, måske også fordi at han er min første hest

Hilsen Linette

da min hest virkelig har vist mig tillid, i den korte tid jeg har haft ham. Da jeg fik ham, kunne han ikke gå i trailer og da slet ikke køre i dem. Han kunne ikke have benene i spand med vand. Han kunne ikke koncentrere sig om mig.

Jeg er glad for, at han nu har lært (inden han skal herfra): At gå og køre i trailer, ganske frivilligt. Have benene i spande med vand samt koncentrere sig kun om mig, og stole på mig.

Men i det korte og det lange, må jeg "stjæle" Illums sætning:

Men uden tvivl er den største at Smukke Ganger har skænket mig sin tillid