Både her og på HG ser man jo ofte indlæg hvor folk ønsker hjælp til deres problemer i ridningen - hver gang undrer jeg mig lidt.
På den ene side synes jeg det er flot man spørger om hjælp og gerne vil have gode råd. Lige så at man kan se der er noget galt og gerne vil gøre det bedre.
På den anden side kan jeg ikke lade være med at tænke hver gang, at det jo er svært at komme med gode råd, når man sidder bag skærmen og aldrig har set hest og rytter sammen. Og at man nogen gange må få nogle forkerte råd med på vejen, fordi hestens problem sidder et helt andet sted end man skulle tro.
Oftest svarer jeg ikke på disse indlæg - jeg fristes til at skrive jeg synes de skal spørge deres underviser, men lader være, da jeg føler det svar kan blive opfattet hovent - men i bund og grund bør underviseren vel kende ekvipagen bedst og kunne se nogle ting fra jorden, som rytteren ikke kan se?
Jeg kan heller ikke lade være at tænke om folk har en dårlig træner, siden de ikke kan få disse svar ved træneren? Eller lige så slemt - en træner man ikke tør spørge når man ikke forstår? Er træneren måske så meget inde i fagsproget, at de ikke kan omsætte det til daglig tale?
I Skive havde jeg en kanon træner - han snakkede meget og forklarede meget, men det var i et sprog man forstod. Udtryk som "halv parade" brugte han ikke alene - i stedet specificerede han det til hvilke hjælpere man skulle bruge og man fik en forklaring på hvilken effekt var ønsket og hvilken var uønsket - og hvordan man rettede den uønskede adfærd. Der udover kunne man spørge om ALT - intet spørgsmål var for dumt.
Dette har jeg taget med mig og bruger det når jeg underviser. Så da jeg i dag fik ros af et par piger for min måde at undervise dem på blev jeg sq lidt stolt - og sendte straks en taknemmelig tanke til min gamle træner Rune, som lærte mig at udse problemerne og gav mig redskaber til at rette det (at jeg så ikke altid er lige god til at mærke det på Victor og godt kunne bruge Runes øjne og undervisning er en anden side af sagen). Og hvor er det skønt at se at på blot 4 lektioner kan en pony gå fra uvillig og låst til dejlig smidig og let og energisk.
Nå i bund og grund var tanken vel -
Er folk alt for ukritiske når det kommer til deres trænere?
Stoler man for meget på at ens træner ved alt?
Og hvad kræver I af en god træner?
