En kiropraktor? Der vil du muligvis kunne få hjælp til nogen øvelser, der kan træne og styrke musklerne. Hvis man er hypermobil er det godt med stærke muskler, der støtter led og sener, så de ikke kommer ud i belastende yderstillinger.
Spørgsmålet er også, om du har beskadiget senerne ved tommeltotten, det vil ikke kunne ses i røntgen. Da min mor væltede med sin cykel, brækkede hun både tommelfingeren + den gik af led. Så hun trænede meget med fysioterapi, men endte med et stift led på tommelfingeren. Hun havde nemlig også flækket en sene, og da det blev opdaget, så kunne der ikke gøres noget ved det.
Desuden tror jeg, du måske vil have gavn af en form for støttebandage til din tommelfinger. Når man er hypermobil får man nemmere overbelastningsskader, og det må man lære at tage hensyn til. Jeg har selv døjet sindssygt meget med seneskedehindebetændelse i begge håndled, hvor jeg har brugt støttebind forebyggende, men der er altså nogen ting, jeg ikke skal lave, så blusser det op igen.

Jeg kender en kvinde, der er ekstremt hypermobil, og hun kan næsten intet foretage sig, uden et aller andet går af led. Selv ribbenene kan gå af led, så hun ikke kan trække vejret normalt.