Nu har jeg lige brug for nogle gode råd/ideer.
Sagen er den at jeg i et øjebliks godhed har sagt "ja-da, ingen problemer, kom du bare med den" til min søsters spørgsmål, om vi kunne passe deres Gravhund mens de slanger sig en uges tid i sydens sol på Gran Canaria. Hunden skulle egentlig have været på ferie hos mine forældre, men det måtte aflyses da mine forældre har en hanhund, og gravhunden er i løbetid.
Vi har selv 2 hunde (tæver) og en kastereret hankat. Gravhunden kan absolut IKKE lide katte, men vores kats ego er så stort at den ikke lader sig kyse, og med øjne i nakken (på mig og resten af familien) og en ret kontant afstraffelse første gang hunden angrab katten, er det ikke længere det store problem.
Problemet er at vi for godt og vel en måned siden fik en ny hund.
En genbrugshund der nu er et halvt år. Glad, livlig og legesyg, men også meget usikker og forsigtig. Den er efterhånden faldet rigtig godt til. Til at starte med var den bange for katten og vores anden hund, men alle tre er med meget tålmodighed, og et stort stykke arbejde blevet bedste venner. Et rigtigt trekløver.
Nu til det egentlige problem: Gravhunden som vi passer, kan ikke lade vores nye hund være. Hver gang den ser sit snit til det, farer den lige i hovedet på den med en meget høj og arrig knurren. Freja, som vores nye hund hedder, har på under et døgn, trukket sig helt tilbage og ligger nu bare i sin kurv og ser meget trist ud.
Hvad gør jeg? Jeg har lovet at passe Gravhunden, som normalt er en sød og meget omgængelig hund, men jeg må jo indrømme at vores egne dyr har første prioritet, og jeg kan ikke lide at se på, at Freja ret hurtigt er faldet tilbage til den usikre og lidt bange hund hun var da vi fik hende.
Gode råd modtages med kyshånd.
Hilsen Helene
