Jeg havde købere der som det første spurgte om jeg ville forhandle om prisen eller om min hest, der var annonceret som "ikke til begyndere" kunne rides af en totalt begynder, fordi han "er stærk nok til at holde den".

Til gengæld kan jeg godt forstå hvis det glipper med at svare tilbage. De gange jeg har kigget hest er jeg altid blevet oversvømmet i en sådan grad at jeg mistede overblikket og måtte slette telefon nummer og holde det på mailen.

Jeg føler med dig Lotte. Jeg har selv samme problem. Så sent som Igår havde jeg en som ringede og sagde: Hej, jeg er lige i nærheden, så kommer lige forbi og vil prøve din hest om 20 min"

Det var kl. 20 en søndag aften! Da jeg sagde om vi ikke kunne aftale en anden dag blev hun sur og smækkede røret på.

Men ja, er også trætte af useriøse købere. Kunne komme med mange eksemplarer.

Mvh.

Dorte

Jeg har prøvet det rigtig mange gange med kattekillinger (opdrætter) og er træt af det.

Første aftale er at de ringer til mig, når de kører hjemmefra. Ellers ringer jeg

Så derfor har jeg gjort mig det til vane, at få deres nr. samt den by de bor i, og så ringer jeg til dem, når jeg ved, de skal til at køre.

Jeg har været ude for det samme med hensyn til useriøse hevendelser da jeg havde en hest tilsalg.

Jeg har generelt den holdning at hvis folk er interessered nok, så skriver de ikke en mail, sms'er eller ligende. Så ringer de i stedet som det første.

Et godt råd til dig når folk de så ringer er, hvis de begynder at spørge om de "mærkeligeste" ting, så sig i stedet: " Det er altså svært at forklare, når vi alle kan have vær vores mening, (f.eks. hvor rolig er den?), jeg syntes istedet bare i skal komme og se/prøve den i stedet".

Dér kan du som regel høre hvor interesserede folk er.

Jeg havde nemlig en som svarede dertil: " jamen vi har allerede set på 4 stk. og er træt af at køre forgæves".

Det var trods at de kun boede 30km væk.

SÅ ER MAN IKKE INTERESSERET NOK!!

- håber du kan bruge mit råd.

Mvh.

Camilla

Alså kan godt følge det med useriøse købere er irriterende. Og vil egentlig ik skrive mere, da jeg ikke har stået som sælger.

Men vil gerne kommentere et par af svarene.

Signe J (Tinna) skriver at det er useriøst af folk, at de starter med at spørge om man vil forhandle prisen.

Nu har jeg som køber selv stille det spørgsmål. Hvis man har 50.000 kan man jo godt kigge på heste til 55, da nogle jo gerne vil handle prisen lidt ned. Der har jeg med vilje spurgt om ejer ville forhandle, inde jeg tog ud og kikke, af den simple grund, at jeg syntes man netop er useriøs hvis ikke man har alle pengene til hesten. Og så er det spild af både køber og sælgers tid, hvis køber kommer og kigger på en hest, velvidende om at man ikke har penge nok til pågældende hest. Derfor har jeg netop spurgt inden jeg kom og så hesten.

Et eller andet sted, ville i ikke også syntes en køber er useriøs hvis man kommer kigger og prøver hesten, og så siger jeg har faktisk kun så og så meget at handle for, kan du handles ned i pris? Der ville jeg egentlig bliver mere sur som sælger, end hvis køber havde sagt det fra starten.

milla ♥Soffi♥: Er så ikke helt enig i det med man er useriøs hvis man hendvender sig via mail. Sms, der vil jeg nok give dig ret, men ikke mail. Da jeg kiggede hest, hendvendte jeg mig til de fleste via mail. Har svært ved at snakke med fremmede over telefon, og derfor var jeg glad for mailen. Dem der kun havde tlf. nr. og hvor jeg var interesseret, blev der da også ringet til, men som udgangspunkt tog jeg mailen hvis denne var der.

jeg har samme problem med at komme de useriøse til livs, Jeg har tænkt på at lad vær med at sælge over heste-nettet, det er der de finder mine annoncer og jeg har skrevet kun seriøse henvendelser og lige lidt hjælper det, jeg synes det mindste man kan som køber er at være ærlig og sige i telefon hvis de allerede ved at det ikke skal være den hest, så sig det dog...istedet for at de vil sende en mail, så jeg kan sende en video tilbage til dem. Det kan virkelig gør mig sur..

undskyld min vrede, men er rigtig træt at rende efter telefonen og så er det meget unge piger som keder sig. jeg kan også blive ved med fortælle.

Håber på hverdag at det vil blive bedre men ak, nej

Held og lykke med salget.

tror at vil indføre det som Raggie gør.. det kan være det også virker for os.

Tak for rådet Raggie

fortsat god aften!

Og det er møg irriterende når man prøver at give slip på sin elskede hest.

Jeg har senest haft en kunde der holdt mig hen 1½ uge på Leia for derefter at ringe samme morgen som hesten skulle i dyrlæge og proklamere at hun skulle nu starte på en uddannelse og derfor ikke kunne købe.

Uddannelser kommer åbenbart bare sådan dumpende ned fra himlen.

(Men det siges det jo også at Dannebrog gjorde)

Jeg vil give Signe ret.

Jeg vil ikke (uden omsvøb) finde mig i at folk spørger om jeg vil forhandle prisen før end de har set og prøvet hesten.

Jeg synes simpelthen det er en frækhed af rang!

Der er jo ingen der siger at vedkommende overhovedet bryder sig om eller kan ride min hest. Og så er prisen helt og aldeles sagen uvedkommende

Kom og prøv den - kan de li den, kan vi jo tale om hvad der skal ske.

købere kender jeg også til. Jeg har endda haft et par stykker af "juhu, gratis ridetur"-typen. De prøvede hesten flere gange, og sprang fra til sidst, det er jeg noget træt af. Og nu er min hest godt og grundtigt træt af at blive prøvet af nye rytterer, som ikke tager hensyn eller opgiver på forhånd. Derudover er han blevet noget ustabil i gangarterne, øv øv.

Heldigvis var der i dag to meget søde damer, men god hesteerfaring, som prøvede ham. Hende der skulle have hest, virkede helt perfekt til ham, og han virkede glad for hende, så jeg krydser fingrer for at hun gerne vil have ham, det vil gøre salget lidt nemmere, det er jo min guldklump.

Jeg vil slet ikke give dig ret i det svar du skriver til Signe J (Tinna).

Hvis man som køber har 50.000 kr, og ikke en øre mere, skal man slet ikke ringe på dem der er dyrere. Og skulle det alligevel ske at man forelsker sig i en til 55.000 og virkelig gerne vil have den, så betyder de sidste 5.000 kr vel heller ikke det hele?

Man kan ikke bare regne med (eller spørge om første gang man ringer) at folk vil gå ned i pris hvis ikke de skriver , bud modtages, prisidé eller ligende...

hvis man tager ud og ser på en hest til 55.000kr, så må man også regne med at det er det den koster, ikke dermed sagt at en pris altid er fast.

Jeg er træt af at folk ringer og vil give 30.000 under prisen. Det kan godt ske at de finder den for dyr, men hvordan kan man gennemskue dette uden at have siddet på nakken af den? Jeg vil også som sælger være noget venligere stemt overfor en køber der kom med et bud efter at have prøvet hesten, end overfor en der kommer med et før de har set den overhovedet.

Man kan sagtens tage ud og se på 'for dyre heste' men man skal foreberede sig på at det ikke er sikkert at den bliver solgt til de penge man har.

Jeg er også dødtræt af useriøse købere - de skulle skydes!!

Nåja, måske ikke helt...

Men jeg synes nu mailkorrespondance er fint. Lige for øjeblikket leder jeg efter ny hest, og jeg kan ikke holde rede på oplysningerne, hvis jeg kun får dem telefonisk. Derfor foretrækker jeg så absolut skriftlig kommunikation.

Faktisk har jeg lige fået tilbudt to forskellige hopper af samme race og med samme navn - dér er jeg sgu glad for at have oplysningerne på skrift

I øvrigt står jeg i lidt af et dilemma omkring en tredje salgshest jeg er interesseret i. Den er alt for dyr og derfor har jeg ikke ringet på den. Men for nylig mødte jeg et af ejerens familiemedlemmer, som jeg fortalte at jeg leder efter ny hest. Hun gjorde mig straks opmærksom på den her hoppe, og jeg skyndte mig at sige, at den har jeg set annonceret, men den er for dyr.

"Ring alligevel - sælger er forhandlingsvillig", siger familiemedlemmet.

Men jeg kan ikke rigtig få mig selv til at ringe og diskutere pris uden at have set hesten. Omvendt gider jeg heller ikke rejse fra den ene ende af landet til den anden for at se hesten, hvis sælger ikke vil gå ned i pris - temmeligt meget endda.

Hvad ville I andre gøre i dén situation. Familiemedlemmet, der har avlet hesten, har sendt mig billeder m.v. og jeg har sagt at jeg nok skal ringe til ejeren, men jeg har ikke fået taget mig sammen endnu - fordi jeg selv bliver jævnt muggen, når folk ringer og giver sig til at forhandle pris før de har set dyret

Jeg syntes da det er fair nok hvis eks. køber sagde: Jeg har set din hest og jeg tror bestemt det kunne være noget for os MEN vores penge pung er lidt kneben så før vi kommer ud og evt. forelsker os tror du så evt. at vi kan handle lidt på den. for 5000 KAN altså godt være mange penge for nogle mennesker

og der er vel ingen grund til at spilde nogens tid ..hverken køber eller sælger.

Det ville jeg respektere meget mere end de folk der kommer og prøver og SÅ vil handle.

Havde en gang en ude og se på en pony, hvor de ville have hende billigere fordi hun var krybebidder, men som jeg sagde til dem at det viste de jo FØR de kom og så på ponyen.

OG så syntes jeg faktisk at det hører "gamle dage" til at man SKAL handle på heste..de gange jeg har solgt har det ALTID været til prisen. ... Man har vel sat en fair pris fra starten !

mener at der altid skal være plads til at handle lidt med dvs ikke tilbyde 30.000 for en til 50.000 eller byde 5000 under på en til 12.000 de fleste ville vel gerne gå lidt ned i pris hvis de kan se at den interesserte køber kunne være den rigtige for deres hest nogle tilføjer det endda i annoncen sted før pris. jeg har kun haft en hest tilsalg hun kostede 13000 og gik til 12000 og det syntes jeg at det var helt ok for det virkede som et godt sted men de havde jo også købt hende alligevel men på den måde syntes begge parter at de gør en god handel. mon ikke at hestehandel lider under de samme problemer som fx egendoms sælger gør, der ringer mange nysgerrige som bare ønsker at kigge hvad der er på markedet. men selvfølelig er det træls når det ikke er virkelige interesserede køber og høflige mennesker man høre fra

Hvis jeg skulle sælge en hest, tror jeg, at jeg ville være den opsøgende part.

Der er en del, der gerne vil købe hest og har oprettet en annonce. Så kan jeg som sælger få lov at være den kræsne og stille de krav, jeg har til køberen og vælge til og fra ud fra de oplysninger, køberen har om sig selv.

Jeg har selv prøvet at stå som køber på "den anden side" og det var en succes for alle parter. Sælger kunne, ud fra min annonce, se at jeg var seriøs og hvad jeg ville ha´.

Jamen hvis I sælgere ikke vil høre om nedslag i starten af forløbet og heller ikke senere, hvorfor siger I så altid: "Jeg sætter den 10.000 over, så er der noget at slå af på!" ???

Et andet typisk indlæg herinde er jo "Hvorfor bliver min hest ikke solgt?"

Ja, det gør den fx. ikke fordi du har sat den over den forventede pris. Der sidder måske et sted sådan en som MIG, der synes den er stanglækker, men aldrig ringer, fordi den simpelthen er over mit budget. Og mit budget ligger som regel allerede over det jeg egentlig godt kunne tænke mig, men jeg har på forhånd strukket den lidt overfor mig selv fordi hvis nu den var rigtig dejlig... Skal man så fiske yderligere 10.000 frem, jamen det var da et par dyrlægeregninger mindre eller en sadel som røg der.

Det er nok 1/4 - 1/3 af de heste jeg tør åbne annoncen på (vi er jo ikke ude i 100.000 kr. klassen for mit vedkommende), som jeg ikke ringer på men kun beundrer og drømmer om, fordi de er lige lidt for dyre. Om de så alle er sat for højt med vilje finder jeg aldrig ud af, jeg må jo ikke forhandle om prisen på jeres guldklumper.

Og nej, jeg synes selvfølgelig ikke man KUN skal være interesseret i prisen. Jeg har forsøgt mig med tanken om at købe fordi en hest kun var "ok men billig", det duer vi heller ikke til.

:Pia

der også kan relatere til useriøse køber.

Jeg havde en plag tilsalg som lagde i prisklassen under 10000kr. Der kom mange henvendelser på den og der var nogle stykker ude at se på den. En af de eventuelle køber var en meget sød pige (18-20år) som var meget intresseret i den og det endte med at hun ville købe den (troede jeg). Hun kunne dog først få den hjem sidst på måneden (hendes anden hest skulle flyttes med plage et nyt sted hen) så vi blev enig om at hun skulle lægge et depositum på 1000kr og det gjorde hun.

Nogle dage senere skrev hun om det ikk var mulig at få plagen til en billegere pris end den aftalte. Det er man som sælger jo ikk intresseret i, da prisen der blev aftalt allerede var under forventet. Sagde derfor nej.

Så skrev hun nogle dage senere at hun ikke kunne købe plagen alligevel, da hun ikke havde råd, men at hun så gerne ville have 800kr af depositum tilbage, så kunne jeg få 200kr for min ulejlighed.

Jeg måtte jo så fortælle den kære unge pige, at en aftale er en aftale og et depositum er et depositum.

Har ikk hørt fra hende siden, men har solgt plagen til anden side.

Jeg syntes iøvrig godt man kan tillade sig at høre om prisen er til forhandling. Sælger kan jo bare svare ja eller nej og som en anden skriver: hvorfor spilde køber- sælgers tid.

Jeg synes godt man som køber kan tillade sig at ringe på en hest hvis den ligger bare en smule over ens budget..

Man kan jo starte med at sige noget i stil med at man har kigget på hesten flere gange, men ikke ringet da den er lidt for dyr i forhold til budgettet, men nu ringer jeg altså alligevel.

Så kan man få sig en fornuftig snak med sælger, lære lidt mere om hesten. Måske er der noget sælger fortæller som gør at man slet ikke er interesseret eller også lyder det måske helt som den perfekte drømmehest..

Hvis jeg taler med en sådan kunde og vedkommende beskriver at de ønsker sig en hest, som passer præcist på en af dem jeg har i stalden, så er det jo f.eks op til mig at sige hvis jeg synes de skal komme og kigge på den alligevel..

Hvis en rytter er den PERFEKTE kunde til en given salgshest, så er man som sælger bedre stemt for at forhandle en pris alle kan vøre tilfredse med.

Så se i bare at få ringet

Mht de useriøse købere, så har jeg efterhånden lært at sige nej til dem der ringer sent lørdag aften eller tidligt søndag morgen og liiige vil komme forbi.. Det er som regel fordi de er i området for at kigge på andre heste og skal have tiden til at gå, inden de skal hjem/til næste sted eller lignende..

De rider og rider på de stakkels heste, men er som regel sjældet potentielle købere..

Til gengæld står jeg gerne på hovedet for at passe tiden ind for folk,der har gjort sig ulejlighed med at søge informationer om en bestemt hest..

Og så hader jeg iøvrigt mails hvor der står: "Hej, hvad koster "Musse"? Mvh. Pernille"