Hej

Prøv at vende dem om og spør dig selv om hvordan hun ville have det hvis du tog den ene pony fra ( altså ikke at du gør det men) prøv at forstille dig om du tror at hun vil bruge mere tid på andet end heste eller hun bare ville bruge tid på noget andet i stalden.

Jeg har nok været som din datter, jeg havde ikke egen hest, men jeg levede og ånede for de skøre kramper.

Jeg havde en god veninde i klassen men vi red også sammen, men de andre i klasse sage mig ikke det helt vilde.

Jo det er da et stort ansvar at have 2 heste, men det må jo heller ikke være hendes ansvar alene, hun må godt tro at det er det, men det er jo jer der har det overordnet ansvar.

Min søn på 11 har ikke egen hest, men ham forlanger jeg heller ikke noget af herhjemme at det nok ville være sundt for ham er så en anden ting.

Hilsen

Heidi

Da jeg var barn, var vi nogle stykker i klassen, som var sammen med vores heste hele tiden. Vi red sammen og havde dermed venskaber i klassen. Jeg må indrømme, at flere af de piger udelukkende var interessante pga. den fælles interesse, og så tænker jeg - var det så betydningsfulde relationer?

Hvis jeg havde en datter, som var så bidt af heste, ville jeg som udgangspunkt glæde mig over det - som du skriver, følger der en masse godt med: kærlighed til hesten, lære at tage ansvar, motion, frisk luft osv. osv. Hvis jeg havde en mistanke om, at min datter gik glip af for mange vigtige ting, ville jeg tage en snak med lærere og pædagoger på hendes skole - de observerer jo dagligt, og kan forælle, om pigen er uden for fællesskabet i klassen.

En ting ville jeg dog gennemtrumfe i mit barns liv, nemlig én anden fritidsaktivitet. F.eks. badminton en gang om ugen, dans, håndbold eller andet. Dette udfra den betragtning, at det er ekstremt vigtigt at se noget andet end den trygge hesteverden.. - her vil der også dannes grundlag for nye relationer, som ikke er bundet op på hesteinteressen..

godt nok ikke ponypige mere, men har da været det. Der brugte jeg også alt den fritid jeg havde på rideskolen. Jeg er nok ikke den mest social anlagte person og har aldrig været det, så mine veninder er blevet plejet i skoletiden og efter skole stod den på heste, og selvfølge lig den håndfuld veninder som var på rideskolen. Det har det gjort siden jeg var 7 år gammel og jeg fik min første pony da jeg var 9.

Gennem handelskolen havde jeg to heste gående på fuld tryk sammen med lektierne og der havde jeg hestene hjemme så der var staldarbejdet der også. Min mor er meget flink til at hjælpe hver dag det er bare luxus. Der var bestemt ikke tid til at feste og gå på shopping hverdag efter skole, men jeg må ærlig indrømme at jeg ikke har savnet det specielt. Jeg tog et valg sådan er det jo igennem hele livet, og forøvrigt ville jeg ikke bytte hverdag med en eneste af mine klassekammerater for jeg brænder for det jeg gør.

Som ovenstående i debatten skriver tror jeg også at du får en pige som er ked af det hvis du tager hendes ene pony fra hende. I stedet tror jeg, at jeg ville vælge at hjælpe hende med stalden i stedet og få jer en snak imens. Det har min mor og jeg brugt meget og man kan nå at gå vendt mange ting i den tid det tager at muge.

Jeg ved ikke om du kan bruge ovenstående til noget, det jeg egentlig ville frem til er, at jeg ikke tror du får en lykkeligere pige af at "tvinge" hende væk fra hesteverden og over i andre sportsgrene,

jeg tror det er vigtigere at stå bag hende og lytte til hende for jeg tror uden problemer du opfanger hvis det vokser hende over hovedet og så må I jo tage det derfra.

Held og lykke med hende.

Hilsen Gitte

Min 12-årige datter er på samme måde - og har været sådan siden hun fik sin første "part" som 9-årig .

Hun har ikke sin egen hest (endnu) men har part 3 gange ugentligt. Og er ofte i stalden selvom det ikke er "hendes dag".

Jag har også ind imellem bekymret mig. Er hun udenfor i klassen - hvor der ikke er andre "heste-piger"? o.s.v. o.s.v.

Men når jeg så er med i stalden og ser hendes smilende ansigt er jeg sikker på, at stalden - for hende - er det bedste sted! Uanset hvad andre mener... !

Og hellere i stalden end på det nærmeste gadehjørne !!

Eneste krav her hjemme er, at man passer sin skole/lektier...og det gør hun. Har dog også tid til skole-veninderne..men det er abslut stalden som prioriteres højest!!

Tror ikke du skal bekymre dig...er sikker på, at din datter selv siger fra, hvis det bliver "for meget" .

KH

Malene

også at du skal være glad... Det lyder som om at din datter har en fin ansvarsfølelse(bare ikke over sit værelse ) og det er noget mange unge kunne lære noget af. Og det er især flot når man tænker på at hun ikke er ældre. Hun virker også seriøs med sin sport og det skal man da også være glad for, når nu hun har to ponyer.. Jeg tror ikke at du skal være bange for at hun bliver holdt udenfor i skolen. Jeg kan huske da jeg var barn, der gik jeg i parallel klasse med nogle piger som havde hest og vist nok også red konkurrencer.. De var ligesom din datter og vi så alle op til dem og der var ikke noget med at de blev udelukket fra fællesskabet, tværtimod... Så bare støt din datter i det hun vil.. SÅ skal det med værelset nok komme

har vi 2 piger 8 og 11 år, de har hver 2 ponyer og ponyerne står hjemme.

Den ene af den yngstes ponyer har vi part til som rider den flere gange om ugen, den store ride hendes selv, og vil som din datter ikke have andre rider på dem.

Alle dage på ugen er enten den ene eller den anden til undervisning et eller andet sted, og så tager vi resten af ponyerne med, dvs den der ikke får undervisning rider samme sted, enten før under eller efter, det kommer an på stedets faciliteter.

Ingen af pigerne dyrker den store sociale omgang med deres klasse, men begge klasser er velfungerende og giver plads til at vælge til og fra. Vi har også snakket med begge piger om det at vælge fra og konsekvensen af dette, dvs. vælger man fra for mange gange, så spørger de til sidst slet ikke om man vil være med.

Tilgengæld er de meget sociale til ridning, der får de dækket deres sociale behov gennem unger i alle aldre med fælles interesse. Alle de 3 steder vi kommer lægges der meget vægt på det sociale ungerne i mellem gennem forskellige fælles arrangementer, så nej de føler sig ikke ensomme.

Vi har også perioder hvor ridningen ikke er seriøs eller hvor ponyerne bare holder fri, de sidste 14 dage har den store ikke været helt på toppen, så ponyerne holder fri, for skolen skal passes og der var ikke energi til begge dele. Stævne aktivitet blev til gengæld aflysrt, men hvad om en måned flyder det med stævner, så det går nok.

Ingen af pigerne holder deres bokse, det gør min mand, men tilgengæld fodre de stort set hver dag. Dette har v i valgt fordi jeg ikke syntes børn i den alder kan forventes at have nergi til at ride 2 ponyer hver på seriøst plan, dvs gennesnitligt 2.5 time om dagen i sadlen og så ordne bokse, lave lektier osv. Begge hjælper indendørs med borddækning, afrydning skraldespand o.l.

Begge piger er rigtig gode til i knebne situationer at hjælpe til så alle kan nå det de skal. f.eks havde jeg glemt et udvalgsmøde i går, og finder først ud af det 1 time før og det skal holdes hos os, på tidspunkt sidder jeg i skole/hjem samtale med den yngste. Da jeg kom hjem, var ponyerne fodret og spisestuen rydder totalt for skolebøger, tøj og hvad vi ellers har tendens til af lade ligge. Det gjorde den store, for min mand var på arbejde.

Så poienten er hvis din datter er glad og gerne vil tingene, så lad hende, men hjælp evt. noget mere i stalden, såer der også plads til andre ting, også selv om det er hygge i stalden med de andre. Snak med din datter om hun føler sig uden for i skolen og selv om hun ikke gør det nu, hvad så om 6 måneder osv.

Vores unger har en god og sund fritidsinteresse og den skal vi ikke tage fra dem, men støtte dem i, hvilket du også gør, så glæd dig over i alle er tilfredse og lad være med at bekymre dig så meget, din lader til godt at kunne sige fra, hvis det bliver for meget. Glæd dig over hendes glæde ved stalden, hvis hun ikke havde lyst, så hørte du det nok.

vi også kørt i flere år.

Vi er dog nået frem til at tirsdag er ponyfri dag!! der skal være plads til andet end ponyerne, da de jo netop mister noget socialt i klassen (og selvom de har masser af socialt i stalden, så er der altså en del timer, der skal tilbringes i selskab med klassekammerarterne hver dag).

Og indrømmet - det aflaster ikke kun pigerne - men så sandelig også resten af familien, der bare den ene dag om ugen kan spise aftensmad kl. 18.00 , se fjernsyn eller ha´ gæster før 21.00 osv.

Vi nyder i hvert fald at det hele ikke går op i "hest" alle ugens dage.

Venlig hilsen

Anne

besusu - puha nej jeg kan ikke sælge den ene, som du skriver sagde de andre i din klaae dig ikke så meget - det samme siger Nadja(min datter) hun mener de kun går op i tøj og drenge (lidt tidlig i 4 kl.) og hun har jo venner i stalden. Nej det er selvfølgelig ikke hendes ansvar alene, men de står hjemme så noget arbejde gir det jo.

Cheval - Hun trives fint i klassen, men har ikke nogen tæt veninde, og det mangler hun jo nu nok lidt i skole tiden. Hendes klaase lære har vi talt med, og hun mener at hun er en vel lidt pige som fungere godt.

Jeg vil ikke/kan ikke pålægge hende en anden fritids aktivitet, for så er jeg bange for at hun vil blive for stresset ( det er hun ikke nu) Det ser jeg nu hellere ingen grund til, da alle i klassen er til noget forskelligt, så det er ikke sådan at hun vil kunne tage del i en fællles intresse med de andre.

Gitte Burgaard - Jeg tror du har ret i at jeg måske skal hjælpe lidt mere med at muge - vi har 6 ponyer som står her hjemme med hendes, og måske jeg skal gøre det til vores fælles ansvar at tage alle boksene, så det ikke mere er dit og mit?

men på den anden side de andre piger som kommer her de skal jo også muge hos hver ders pony, men de har jo så kun en boks de skal passe - måske jeg skulle overtage den ene af Nadjas - ja det tror jeg var en god mulighed.

Nadja ville hellere ikke bytte med nogen, for hun elsker hendes liv med dyrene/ponyerne

Copenhagen - Det er nemlig rigtig - hellere stalden end det nærmeste gade hjørne

Skimmelfreak - jeg satser på det med værelset - tak for dejligt svar

pruhest - du har så evigt ret i det hele du skriver, vi har også talt om det her hjemme, og jeg ved godt at det ikke er for meget - nu. Jeg vil tage imod dit råd om at hjælpe lidt mere i stalden, så hun har lidt mere tid til at hygge i stalden med de andre pony piger.

FamSkov - det er jo netop det du skriver jeg nogen gange tænker, det er mange timer der skal tilbringes i skolen.

Men at tage en heste fri dag, er ikke en mulighed da de jo står hjemme, og skal passes hver dag. Og vil hun gerne ride stævner og modtage (meget dyr) undervisning, ja så har ponyerne ikke godt af at få for meget fri. Begge hendes ponyer har nu en fri dag hver om ugen, men den dag bruger hun til at hun, kun behøves ride en.

Tak for svar til alle, det er sjovt at høre hvordan i gør/har gjort.

hilsner Marianne

Vi har aldrig haft ponyerne stående hjemme.

Min datter fik sin første pony da hun var 9 år og fra hun var 11 til 16½ år havde hun 2. Nu har hun 1 hest.

Vi tænkte rigtig meget over, hvordan vi kunne få alt til at hænge sammen mht hendes ridning, vores familieliv og hendes liv ved siden af ponyerne.

Hun fik undervisning 6 gange om ugen 3 x på hver og i et år, da hun var 13 fik hun 4 gange på den ene. Den skulle rides til, og da hun under ingen omstændigheder ville have, at andre skulle gøre det, fik hun så undervisning 4 gange om ugen på ham.

På jeres andres indlæg, kan jeg godt høre, at hun har været snot forkælet, men der har været en mening med det.

Hendes værelse har jeg hold i al den tid hun har redet 2 ponyer hver dag. Det har jeg gjort lidt udfra DSB-modellen - pæne ting bliver holdt pænt. Men allermest fordi vi altid har haft mange veninder der overnattede, fordi det har været den måde vi har kunne være med til at tilbyde hende et socialt liv ved siden af ridningen.

I de 4 af de 5-6 år hun havde 2, stod vi opstaldet et sted hvor vi selv skulle muge. Det har altid været mit arbejde mens hun red, - for ellers kom vi aldrig hjem.

Vi har altid kørt for hende og hendes veninder, så hun har kunne nå at deltage i biografture og lign.

Selv har hun knoklet i sine ponyår. Hun har været i sving hver dag fra morgenstunden, til kl. ca. 19.00 - 19.30 hvor vi kom hjem. Så spiste vi og havde hun ikke nået alle lektierne om eftermiddagen, lavede hun de sidste når hun havde spist aftensmad.

Ca. hveranden weekend var vi afsted til stævner. Mest på Sjælland men det er da også blevet til en del landsstævner på Fyn og i Jylland.

Da hun blev 13 år kom hun guddødemig og spurgte om hun ikke skulle have et fritidsjob, så hun selv kunne være med til at betale til ponyerne. Det sagde vi nej til, da hun simpelhen ikke havde tiden til det, og skulle tiden findes, ville det gå ud over samværet med veninderne.

Vi har vægtet at stå opstaldet, hvor der var andre børn og unge, hvilket hun har haft stor glæde af.

Den eneste pligt hun havde herhjemme, var at hun skulle gå med hunden efter skole. Hun har altid været super sød til at hjælpe til og vi er da også kommet hjem, hvor hun har redt senge og støvsuget hele huset og lavet pandekager.

Hun er nu 18 år. I nat sov hun hos en veninde og i aftes modtog vi en SMS fra hende hvor hun skrev, at hende og hendes veninde havde talt om deres barndom og da hun så skulle til at sove, havde hun tænkt på hvor taknemlig hun var over den barndom og ungdom vi havde givet hende. Hun havde altid følt sig heldig, med sit liv. - Og til sidst en kærlig sov godt hilsen.

Suk hvor heldig kan man være som forældre

Ihh Ja, skønt at få en sådan sms.

Du skriver at i har vægtet at have ponyerne opstaldet så hun kunne have det sociale med de andre, det har jeg også plaget min datter om ,men det vil hun under nogen omstændigheder ikke, de skal være hjemme, så hun lige kan nusse i tide og i utide. Det er også derfor at vi har valgt at bruge tid på andre folks børn, så det er et dejligt sted for andre pony piger at komme.

Jeg ved ikke om din datter har været snot forkælet, det syntes jeg ikke, men jeg syntes at når din datter selv kan sætte de ord på i en sms som hun lige har gjort, ja så har du et rigtig godt bevis på at i har gjort det helt rigtige - støttet hende i det hun gerne vil

Og det gir mig en rigtig god samvittighed, for så er det jo nok også det rigtige vi gør

hilsner Marianne

Hej Marianne.

Give dig god samvittighed, - det var lige det jeg ville.

Hvis vi havde købt et sted, hvor hun kunne have ponyerne hjemme, havde hun heller ikke været til at overtale til andet.

Vores udgangspunkt var, at vi startede med at have den første pony opstaldet. Vi tænke så på at købe noget, hvor vi kunne have ponyerne hjemme, men fravalgte det.

Jeg synes det er så flot, at du tager andre ridepige hjem til jer. Det tror jeg ikke der er mange der gider.

Ja - sådan en SMS er guld og hjerte værd.

Jeg må da ærligt indrømme at meget af det kan jeg genkende i mig selv..

Det er sjældent jeg har veninder med hjemme. Er i stalden flere timer hver dag, sætter min ridning langt højere end meget andet. Samtidig har jeg en skole der skal passes og gerne bestås til sommer, så må da sige at jeg kører et stramt liv.

Synes at når du prøver og få hende til at slappe lidt af så kan du ikke rigtig gøre så meget mere. Hun vil selv sige fra hvis det bliver for meget. Det ville sikkert være et stort tab for hende hvis du sagde at hun kun måtte ride en pony om dagen.

Så for min side synes jeg at du gør det rigtige og lader hende "køre sit eget løb" selv. Så er der ikke mere du kan gøre..

jeg kan snilt kende det fra mig selv alt bliver sat til side for at kunne komme ud til hyppen, kan også sagtens bruge flere timer i stalden selv om det "kun" er en hest.

jeg har heller ikke så mange tætte venner og de jeg har respektre at jeg går, MEGET op i min hest og at jeg ikke gider bruge mine penge på tøj. selv om jeg ikke har noget "modetøj" jeg vil heller bruge dem på noget til hesten selv om jeg næsten har det hele

det har heller aldrig givet mig problemer i skolen (i nu) men jeg tror heller ikke det kommer til det..:)

(mit værelse ligner også noget der er løgn.. )

at høre fra så mange, og dejligt at det hele er positivt, så det er nok ikke noget jeg skal gå og bekymre mig så meget om så.

God aften til alle

hilsner Marianne

jeg må også ærligt indrømme jeg kan genkende mig selv i det du skriver... da jeg var 11 fik jeg Surprise, inden have jeg part i hende og jeg skal være den første til at indrømme at jeg levede og åndede for den pony, dagens højdepunkt var at se hende... jeg snakkede med pigerne fra min klasse men var ikke sådan sammen med dem rigtig... en af dem tog gerne med ud til surprise... der blev brugt mange timer sammen med hende... og jeg fortryder ikke et sekund...

idag har jeg en hest og surprise... og går på handelsskolen, jeg går i en rigtig dejlig klasse, som jeg egentlig gerne ville bruge mere tid på, men som en af mine venidner sagde en dag "Carina dine heste er vigtiger, vi ved vi altid må tage med dig derud, vi altid bare kan komme derud og sker der noget kan vi altid ringe til dig, og så står du der så hurtigt du kan, det gør ikke noget vi ikke kan hygge hjemme efter skole, hvad har man weekender til..."

Jah vil give dig ret i at hun er en travl pige din datter, men så længe hun fungere og er glad i hverdagen, så er det ikke for meget.. Synes det er flot at hun klare det hele selv når hun "kun" er 10 år..

Hun må også have det godt i stalden med de andre ryttere, når hun siger de kommer til at mangle hende..

Så jeg mener ikke du skal have dårlig samvittighed.. nærmere være stolt af din datter, for det hun gør..

Hej,

Jeg er 14 år, og har haft egen hest i 3 år nu.

Startede med at ride på rideskole da jeg var 8, og stoppede da jeg fik min egen.

Vil ærligt indrømme at der følger en masse pres med til at have egen hest, og endda 2, men det er ikke noget jeg beklager mig over.

Jeg har klassekamerater i klassen, men det er ikke de store venner. De bedste venner jeg har eller har haft har jeg fået via. min pony, som jeg er ekstreme glade for.

Derfor tror jeg ikke at det er et for stort pres. Andet end at du som forælder godt kan sige at du muligvis vil sætte part på én af ponyerne, hvis lektierne ikke bliver lavet.

Det har jeg aldrig fået af vide af mine forældre, men der var en overgang, hvor at jeg ønskede at de holdte mig i en strengere snor, med hensyn til hesten.

Det at jeg har pony har gjort mig tildels mere moden, og jeg for tit af vide af mine rideveninder at de helt glemmer at jeg kun er 14 år gammel nogle gange.

Den måde som du formulere din datters liv på, er ligesom mit, og jeg har det godt med det. Det eneste man skal sørge for er at lektierne ikke vil få mindre betydning end hestene.

Hehe, jeg ville lige komme med mit indslag

Som mange andre skriver, kan jeg godt sætte mig selv ind i det billede du beskriver af din datter. Siden jeg fik hele ansvaret for min egen pony som 9-årig, har jeg brugt al min tid på ponyerne og rideskolen. Min mor var også nervøs for om jeg nu fungerede med kammeraterne i skolen osv. og spurgte også min klasselærer hvordan det gik - men jeg har altid fungeret godt i skolen, og haft mange gode venner og veninder, men på den tid var min bedste veninde dog også fra min klasse - og jeg kunne da også bruge lidt tid efter skole sammen med hende. Men de seneste par år, har jeg dog haft mine bedste veninder på rideskolen, eller til stævnerne.

Min mor har dog altid været utrolig hjælpsom, men hun har også krævet at jeg tog ansvaret for ponyerne, og sørgede for de blev redet, kom på fold osv.

Men da de andre fra min klasse begyndte at gå til fester og halbal i 8 kl. fulgte jeg ikke rigtigt med, selvom min deltagelse var ønsket - men jeg synes det var meget mere interessant at ride og hjælpe til i stalden. Det var først i midten af 9. kl. jeg begyndte at interessere mig lidt for det, og først rigtigt her efter jeg begyndte på gymnasiet. Jeg ville aldrig bytte min ridning og hestene for fester - men man skal også bare huske der er andet i verden end heste og ponyer, samt rideskolen! Man kan sagtens kombinere disse ting, og jeg kan såmænd også godt finde på at tage med veninderne ud at shoppe, i biografen osv., og det er også utroligt vigtigt

Men jeg synes nu ikke du skal have dårlig samvittighed, jeg har altid fungeret godt, og man lærer ligesom med tiden, der også er andet end heste - uden at man mister ineteressen!

da bare, at din datter har sine bedste veninder i stalden, i stedet for i skolen...

Ikke at hun dermed ikke trives i skolen, men hun må vel vælge sine veninder selv... Og hun har jo en fælles interesse med de andre piger i stalden, og dermed har de jo også noget at snakke om, og at gå op i sammen...

Jeg var da også en af de piger der ikke havde andet i hovedet end heste... Havde ganske få veninder i skolen (og tænk en gang, de havde også hest, i samme område som jeg)... Dette betød at vi var i skole, hos hestene og så hjemme hos en af os om aftenen...

Jeg tror faktisk ikke at du kan ændre på det, uden at gøre din datter ked af det, og som en anden skriver... Var der kun en hest, ville tidsforbruget være det samme alligevel...

Synes faktisk at det er super, at din datter har mulighed for at forene socialt samvær med det hun brænder for, samt at hun tager ansvar... Tror ikke at hun bliver pålagt et ansvar, men at hun påtager sig det... Der er en væsentlig og positiv forskel...

Jeg har fra jeg var helt lille kun haft heste på hjernen, som min morfar så pænt siger det

Jeg var meget heldig at have verdens bedste veninde der også var vild med heste da jeg var 7 til 12 år gammel, så jeg har aldrig været ensom. Vi er desværre vokset fra hinanden :/

I 2 år har jeg haft 4 ponyer, det har jeg valgt, og har derfor også valgt vennerne fra i hverdagene. Jeg har det fint med det, for jeg ser jo dem alle sammen i skolen.

Jeg er en stærk personlighed som kan lide det sådan, derimod er min lillesøster en person som har brug for vennaer at støtte sig op af osv.

Se på din pige, kan hun klare det. Hvis hun er viljefast og stædig, så lade være med at bekrymre dig

Mvh Anna

Ja jeg sidder her og smiler rigtig meget. I er alle søde og i har alle ret, nu er det jo hellere ikke sådan at jeg går rundt med en konstant dårlig samvittighed over at min datter har/får alt hvad hun pejer på som har med heste at gøre. + alt den tid vi bruger med hende. Heste er jo også min store lidenskab.

Vi var bare kommet til snakke om det forleden dag min mand og jeg, for lige den dag så hun meget træt ud, men hun havde godt nok også modtaget undervisning 3 dage i træk - og eneundervisning er altså ret hårdt, og så 2 ponyer lige i træk.

Men det korte af det lange er at jeg så var begyndt at gå og tænke på, om det engtligt ikke er for meget at forlange, og om det ikke er mine egne ambitioner der kommer til udtryk.

Så jeg må sige at jeg er glad for at jeg lavede det her indlæg, for selvom i alle er kommet med forskellige historier, så er vi jo i bund og grund enige - der skal være tid til hygge i stalde med de andre piger, og som en siger så er det jo også dem hun har noget til fælles med.

Tak for svar til alle

hilsner marianne

Jeg har kun en ting at sige.. Gid jeg havde været din datter.. jeg har også haft hest siden jeg var 10 år men altid selv stået for dem, mine forældre har sjældent været med til undervisning og min far har ALDRIG været med til et eneste stævne, ikke fordi jeg har startet mange men alligevel.

Jeg er aldrig blevet den store stævne rytter selv om jeg egentligt gerne ville, men det er bare ikke lige så sjovt når man ikke selv har et lille "heppe kor" med.

Jeg er godt nok mere ansvarsbevist ind så mange andre fordi hestene har været mit ansvar og jeg priotere gerne dem højre ind mine veninder, og det er der godt nok også smuttet en del veninder på, men sådan har jeg valgt at priotere tingene og tager også gerne det første tog hjem til de gamle hvis der er noget med nogen af deres heste uden at tænke på om det var råd på til det, men spørg veninderne, tjekker jeg altid kontoen først.

Mange af mine veninder og venner forstår heller ikke hvordan jeg kan havde råd til min hest, men jeg har altid prioteret hesten før nyt tøj, har også selv arbejdet siden jeg var 14 år og betalt til hesten..

Mine forældre har heller ikke haft den helt store heste interesse da jeg var mindre, det kom først da jeg fik min anden hest og de selv købte en til dem også, i dag er vi fælles om at tage til kårringer og dyrskuer med deres Oldenborg, da min hest er et gade kryds. Men det fællesskab vi har når vi er afsted ville jeg da gerne hvade haft til de stævner jeg startede..

Så jeg kan kun sig, støt din datter som du gør.. det tager jeg hatten af for at du gør.

jeg må nu sige at jeg også er en af dem der lidt befinder mig på sidelinien i div. debatter, men jeg synes nu din forespørgsel ang. ansvaret hos din datter var meget relevant og ikke mindst sympatisk. Jeg er også en af dem der levede og åndede for hesten og staldmiljøet. Jeg var dog i en rideklub, hvor der blev muget ud, men anyway.

Jeg tror helt ærligt du/i gør det helt rigtige, og jeg er ret overbevist om, at du ikke skal bekymre dig om venner til din datter. Underminer ikke den sociale omgangskreds der er omkring hesten, den kan nemt vare mange år ud, og række ud over hestene...

Jeg havde også hele ponyturen som barn, havde dem dog hjemme.

Som 15-årig jeg tog en pause fra det seriøse og tog et par år med hyggeridning. Som 17-årig var jeg tilbage igen med hest, 2 ponyer og unghest der skulle rides til. Gymnasiet kom jeg også igennem med 4 heste, dog med halvparter på ponyerne! Hele vejen igennem med gode karakterer!

Det har været hårdt men dejligt! Og ville ikke bytte den tid med noget i verden!!

Pt. er jeg uden egen hest (har dog stadig halvdelen af min første pony) da jeg desværre lod mig overtale til at jeg ikke kunne komme igennem et studie med heste ved siden af. Dette og det tilhørende salg af mine heste, er den største fortrydelse i mit liv!!

Så hvis jeres døtre (eller sønner) nyder deres heste-liv, så tag ikke det fra dem (selvom de knokler) som tydeligvis betyder mest i verden for dem!

Lea