Jeg er ikke så angst som dig, for selve bedøvelsen, men NÅLEN!
Da jeg blev opreret for et par år siden, forsøgte de nok ti gange at stikke mig, hvor jeg bare trak armen væk når nålen var 10cm fra mig
Det endte med at jeg fik en maske istedet, dog med lidt tårer i øjnene, fordi jeg som dig, ikke var helt tryk ved det bedøvelse

Synes det er en rigtig god løsning, I har fundet til dig
Det er så rart, når de prøver at gøre det til en god oplevelse for en

Held og lykke med det hele, og det skal nok gå

har kun prøvet at blive bedøvet 1 gang.. jeg skulle have fjernet en byld + mandler i min hals ... jeg var også bange for at det ville gå galt og at jeg ikke ville vågne op igen.. og jeg havde heller ikke haft nogen dårlig oplevelse da det jo var første gang... ved ikke hvad det er der gør at jeg var bange...

Men det hele gik bare fint... det er da dejligt at du kan få lov at være vågen nu hvor du er så bange...

held og lykke med det...

4 gange i højre skulder, og den har gået ud af led 10-15 gange hvor de sidste 5 gange, har lægerne måtte ligge mig i fuld narkose for at få den sat på plads.

Og jeg er da vågnet op alle gangene.

Men jeg kender udmærket føelsen den kommer når man venter på at skal på operationsbordet.

Men du skal bare tænke på alle de mennesker og dyr som elsker dig, som du ikke bare kan efterlade, så derfor SKAL du bare vågne op igen.

Og lægerne har jo også fuld kontrol på dit blodtryk og puls og alt mulig andet samtidig, så de hurtig kan gøre noget hvis, du som i mit tilfælde fik lidt for meget af et eller andet, som gjorde at min puls steg, men der skete ikke mere, de fik det lynhurtig bragt iorden, og jeg vågnede også fint op igen..

jeg fik taget en masse blodprøver som blev sendt til undersøgelse. Men de kunne ikke finde andet svar end det var noget min krop ikke kunne tåle, så det blev srevet i mine papire, så jeg aldrig får det igen..

det var ikke for at skræmme dig, blot for at fortælle dig at lægerne ved hvad de gør.

så held og lykke med det. Og selvfølgelig vågner du op igen.

jeg har også været i fuld narkose utallige gange og ryster som en hund hver gang - hader det - men vil hellere i fuld narkose hvis jeg var i dine sko jeg kan nemlig blive fuldstændig hysterisk hvis jeg kan fornemme at de "graver" i mig ??

da jeg fik mit kejsersnit var jeg bedøvet fra brystet og ned og mand jeg gør det aldrig mere - var fuldstændig oppe og ringe over at jeg kunne mærke at de rodede rundt inden i mig (selvfølgelig uden smerte) så vælger jeg heller fuld narkose det lille stik i armen er ingenting i forhold til det andet jeg oplevede - du kan jo få sat trylleplaster på

men god fornøjelse og pøj pøj !!

Jeg føler mig jo helt udenfor

Jeg synes at det er SÅ fedt at blive bedøvet!!!
Den måde man falder i søvn på...man bliver bare såååååå deeejlig træææææææt og BANG - så er man væk.

Nålen er jeg ligeglad med, jeg vil bare sove

Og det skal jeg så i morgen ZZZzzz

-Dorte

på samme måde. Ikke så meget det med ikke at vågne igen, men nærmere selve bedøvelsen.

Jeg burde også opereres i mit ene ører og få lappet mit hul i trommehinden, men tør simpelthen. Jeg er simpelthen så nervøs for, at narkosen skal gøre mig så dårlig bagefter, som jeg oplevede sidst jeg blev opereret.

Det er godt nok mange år siden snart, men sidder stadig i baghovedet... og selvom ørelægen siger at narkosen er en helt anden slags nu, så tør jeg ikke

Christina S, jeg har det stik modsat dig. Jeg er hammer angst for at skulle igennem selv den mindste operation uden fuld bedøvelse. Selv min tandlæge ved at han ikke kommer til mine visdomstænder (hvis det er) uden at jeg er 100 % bedøvet. Jeg kan ikke klare tanken.

Desuden vil jeg hægte mig på Dortes mening. Det er fedt at blive bedøvet. Elsker den måde hvorpå man mærke hele kroppen slappe af, og så er man bare væk...

Det er lige før jeg ser frem til næste gang... hvis ikke det var for omstændighederne...

Nålen er jeg så bange for... men sygehuset kender mig, så jeg har fået et barneplaster (lokalbedøvende) som jeg skal have på. Internt går det som pive-plaster Og så er jeg glad. For så mærker jeg 100 % ikke noget til nålen... Men det gør jeg uden. Harnemlig prøvet begge dele.

Jep, jeg synes også det var helt fint.

Vågnede op og var fuldstændig lallende og holdt fest med mig selv i hospitalssengen. Havde fået vingummi og cola, som jeg straks spiste da jeg kom tilbage til stuen, hvorefter jeg kastede op ud over det hele (selvfølgelig) i sengen. Da sygeplejersken kom ind sad jeg med et stort smil og sagde: "Jeg har det bare så dejligt !!!"

Det tror jeg ikke sygeplejersken havde.

Jeg kan overhovedet ikke huske det, men de fortalte mig det om morgenen.

Det første jeg sagde, da jeg vågnede på opvågningstuen var: "Jeg troede jeg var en hest" og så smilede jeg bredt som en flækket træsko. Mit hoved var svulmet op som en vandmelon og min mor tudede da hun så og hørte mig - hun torede aldrig at jeg blev normal igen - og det jo så også diskuteres.

Lokalbedøvelser rør mig ikke.

Bare rolig Christina - du skal nok vågne igen. Bed eventuelt om en beroligende pille til et par timer inden.

mvh. katrunte

Du skal bare fortælle dem at du blev dårlig sidst, så giver de dig noget så du ikke bliver dårlig bagefter, det gjorde de nemlig med mig og jeg havde det fint bagefter

Jeg har prøvet det een gang, og det var egentlig ikke med min gode vilje (for jeg var skrækslagen for det) - men det var dagen efter et kejsersnit, hvor de ikke havde "lagt tingene ordentligt på plads" indvendig, så jeg var så dårlig at de kunne have gjort hvad som helst.

Jeg havde jo allerede droppet i hånden fra operationen dagen før (kejsersnit i spinalbedøvelse), så det blev bare koblet på igen.

Alligevel så var det en meget underlig oplevelse. OPpersonalet gik og jokede lidt rundt, og selvom jeg var ekstrem dårlig, kunne jeg da godt følge lidt med dem *S*.. men de sidste sætninger jeg hørte inden jeg "forsvandt" var: "Hov, har du spurgt til patientens navn", "næh, men det har X måske", "X, har du spurgt til patientens navn", "næh".. og så var jeg væk *G*.. Men fed fornemmelse at vågne op igen, og al smerte var pist forsvundet.

Jeg ville ikke tøve med at tage en fuld narkose igen. Det var et ret fedt trip

Mvh. Lotte_L

Jeg må jo så nok også bekende at jeg hører til "på den anden side".

Heldigvis, 7-9-13, har jeg kun været i fuldnarkose 2 gange indtil nu, og den ene gang var jeg tre. Den anden gang valgte jeg det selv - og bad om det, fordi jeg skulle have alle mine visdomstænder ud (De voksede skævt og der var ikke plads til dem), og to var helt nede i kæben endnu.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så foretrækker jeg det langt frem for lokalbedøvelse (rodbehandling, f. eks. - hvor jeg så lærte lægen at en lillebitte betændelse kan gøre hammerhammerondt). Jeg har slet ingen angst for ikke at vågne op igen, men er mere bange for at det gør ONDT i min mund. Resten af kroppen, ja... Det kommer jo an på hvad det er.

Hilsen Lene

Jeg brækkede anklen for snart 7 år siden, og skulle opereres.

Jeg blev spurgt, om jeg ville lokalbedøves eller i fuld narkose. Der var ingen tvivl. Det blev fuld narkose. Jeg skal dælme ikke ligge vågen, mens de skærer i mig.

Da dagen kom var jeg så skrækslagen, at jeg græd som pisket (jeg var 22 år... ) Men som nogen skriver, så var det noget af det mest fredfyldte at ligge der, og blive mere og mere afslappet og vupti, så sover man. Og det går bare stærkt.

Og for at sige det rent ud, så har jeg aldrig haft det bedre, end som da jeg vågnede fra narkosen. Jeg havde det bare så godt, og følte mig total udsovet. Operationen varede vel 2-3 timer såvidt jeg husker.

Jeg tror nu det er de færreste, der ikke vågner fra en fuld narkose.

Jeg har fået fjernet tre knuder i brystet. Det forgik alle tre gange under lokalbedøvelse.

det var ikke spor slemt. Du får en sprøjte som bedøver området, ret effektivt.

Bedøvelsen stopper ikke fra det ene sekund til det andet. Så hvis du begynder at fornemme at du kan mærke lidt, siger du bare til og så giver de en sprøjte mere, som man ikke rigtig mærker noget til da man jo er 95 % bedøvet.

Det eneste som var dybt ubehageligt er at de roder ret så tæt på dit hovede. Via der står to læger og en sygeplejerske med næsen lige ned i dit bryst, så kan du jo selv regne ud hvor "tæt" i kommer hinanden ved .

Smerterne kommer først bagefter. Jeg troede i min naivitet at jeg godt kunne ride et stævne to dage senere. fik jo kun lige 2 sting! Ha, jeg blev klogere, au for den!

Hvad din angst angår, kan den meget vel stamme fra dengang du var lille. Jeg fik mig er ret kraftig reminder for hvor dybt sådanne oplevelser kan sætte sig i så ung en alder.

Min søn var 1år og 4 mdr og fik et kraftigt anfald af astmatisk bronkitis. Han røg på sygehuset og fik inhalationer hver 2. time natten igennem. Dagen efter var han frisk som en havørn, legede og hyggede sig. Vi tog hjem på 3. dagen. Han blev ikke stukket, eller udsat for andet end masken.

Da han var 4 år, skulle min datter på sygehuset. Han spurgte til det og jeg sagde at han jo også havde været på sygehuset engang.

Så siger han at det kan han godt huske!

Vi har ikke talt om det siden, da det var en engangsforseelse.

Jeg spørger ham så om han kan huske hvad han fejlede. Han tog hånden op på munden og lavede pustelyde i den.

Jeg var chokeret at han kunne huske helt tilbage til han kun lige var et godt et år gammel. Nu som 7 årig kan han ikke huske en dyt!

Havde det dengang været en dyb traumatisk oplevelse, som en operation jo kan være, så skulle det ikke undre mig at det kan sætte en angst i kroppen på en. Imens ens bevisthed glemmer selve begivenheden, hænger angsten ved.

Måske at din underbevisthed husker den angst du havde som lille.

foretaget en keglesnits operation på livmoderhalsen for 5 år siden, der blev jeg også lagt i fuld narkose.

Men for skam da, jeg var rædselslagen.

Hold da fast. Jeg var så skrækslagen at narkosesygeplejsken kom ud og talte mig til ro.

Trøstede mig til jeg faldte til ro.

Da vi kom ind til bordet hvor jeg skulle lægge, snakkede hun hele tiden og aede på min kind og lige inden jeg faldt i søvn, aede hun mig.

Da jeg så vågnede op igen, kan jeg huske jeg blev så glad, at jeg vågnede op igen og narkose sygeplejsken fik en ordentlig knuser.

Hun sagde jeg var lidt sværd at vågne igen, jeg sov vist for godt tror jeg.

Men jeg har intet mærket, jeg var helt væk.

Fortæl dem hvordan du har det med, så du kan falde til ro og slappe af.

Mvh. Lotte

panisk angst for nåle, der røre hved min hænder, så jeg for et par stesolid, inden narkosen, det hjælper, sidste gang udsatte de oprationen, efter stesoliderne, hold da op jeg svævede

jeg er ikke bange for narkosen, men har problemer med opvågningen.

Jeg kan kun sige det samme som Lene4.

Jeg har også fået fjernet knuder i brystet, og det er altså ikke slemt.

Selvfølgeligt mærker man, når man bliver stukket, men i forhold til de biopsi´er jeg fik lavet af knuderne inden (har du ikke også fået taget biopsi?), så er intet at regne.

I mit tilfælde fik jeg sådan et "telt" over hovedet, mens de opererede, så jeg fornemmede slet ikke hvor tæt de var på.

Men sig til dem, at du er meget nervøs, det er jeg sikker på at de forstår, og tager hensyn til.

Held og lykke med det - det skal nok gå fint

Pia

Det var snyd - fik du Fuld Bedøvelse ved Keglesnit Operation, der fik jeg kun lokalbedøvelse, og det var altså ikke sjovt. Ville ønske at det havde været fuld bedøvelse ihvertfald.

Jeg vil til enhver tid foretrække fuld bedøvelse, har prøvet det en gang, og puh jeg var også nervøs. Fordelen ved at være helt væk, er at du ikke kan mærke spændinger når de skærer osv, hvad lægen og sygeplejerske taler om kan du ikke høre, så slipper man for at lægen siger til sygeplejersken "huha jeg tror vi skal bruge den lille skalpel" Når man ligger der og er åben og skåret op, så vil man altså helst ikke vide at lægen tror og ikke ved!!

Jeg har været i fuld narkose nogle gange, både ved Kejsersnit, operation i knæet osv. Nu skal jeg igen i narkose d. 16/3 pga. en skulder operation og jeg er SLET ikke nervøs - har det næsten lidt ligesom DOrthe, jeg glæder mig til den fede fornemmelse det er at kunne slappe helt af, lukke for tankerne og bare sove mens andre gør mig fin og rask igen. Som tidligere nævnt har lægerne jo alverdens apparater til at hjælpe dem, jeg tror det i meget høj grad handler om at være tryg ved lægen der behandler dig, så skal det nok gå.

Pøj, pøj

Miriam

Første gang jeg var i narkose var jeg også rædselsslagen og tudede hele tiden mens jeg lå og ventede.

Senere har jeg været rygmarvsbedøvet flere gange, den ene gang med sænket blodtryk, og det er meget ubehageligt, så nu vil jeg til enhver tid vælge narkosen.

Men jeg kan sagtens følge din angst og kan stadig huske, hvordan jeg tudede, fordi jeg var så bange for ikke at vågne eller at vågne midt i det hele. Ikke spor rart.

Men med nutidens narkose er man kun lige væk, og lægen kan vække dig meget hurtigt, så risikoen er minimal.

Pøj pøj med din operation

jeg til en hver tid have valgt at blive totalt bedøvet og altså sove.. ihhh jeg skal ikke være vågen når nogen skær i mig...

Mange tak, det vil jeg lige huske når det engang bliver aktuelt

Jeg har også været i fuld narkose, da jeg skulle have fjernet blindtarmen.. Jeg tror ikke jeg ville være nervøs, hvis jeg skulle sove igen. Jeg er nemlig mere bange for at jeg kan mærke smerterne..

Så narkosen er min gode ven! Desuden så opdager man jo knap nok, hvornår man falder i søvn. Jeg skulle tælle til 10, men jeg nåede vist ikke ret langt

Carina