det mange af.

Ikke mig dog.

Der var en tråd for ca. 2 mdr siden tror jeg nok, så du kan da søge på ordet.

lider man egentlig af socialangst?

Har en veninde, som led af angst for at blive angst (husker ikke det "fine" ord for det)
Hun havde det virkelig slemt!! Turde ikke være alene hjemme. Turde ikke tage bussen 3-4 km. Turde ikke være sammen med for mange eller fremmede mennesker. Turde ikke køre i bil med mig til fx Kbh. (Ca 60 km) Turde i det hele taget ikke ret meget. Det var virkelig forfærdeligt og livsforringende for hende.
I næsten 2 år, tror jeg, gik hun i psykolog-behandling hos en privatpraktiserende psykolog og der skete bare intet!
Jeg havde så hørt om Fobi-skolen i Kbh men det store problem var jo, at hun under ingen omstændigheder kunne komme til Kbh.
Men hun ringede derind og de henviste hende til en klinik i Næstved, tror jeg, som kunne "de samme ting".
Jeg tror, at hun gik der i ca ½ år og det rykkede bare enormt!!!
Stille og roligt kunne hun mere og mere. Nu kan hun sagtens tage bussen, være alene hjemme og er i stand til (med lidt mental forberedelse) at køre helt alene i bil til Kbh. Vi har endda kørt over Storebæltsbroen. Hun mangler faktisk kun at komme ud at flyve.
Hun (og vi andre) troede aldrig, at hun skulle komme hertil igen. Men hun er sej og har fået sit liv igen!
Så hvis det er dig selv, som lider af dette, så tro på det. Det kan lade sig gøre at komme videre. Det er en hård kamp men du får dit liv igen.
Maria

Min mor arbejder med mennesker med angst. Se www.fobiskolen.dk

Jeg har mange symptomer på det, men fordi jeg også har en hjerneskade, så må man ikke kalde det socialfobi, men "bare" mén

Jeg lider bl.a. af socialangst. Har altid gjort det, og jeg tror ikke det bliver meget bedre end det er nu

men det er da blevet meget bedre heldigvis!

Jep det gør jeg...Det har ikke været nemt, men nu har jeg endelig fået min pension så jeg kan blive hjemme. DET har gjort mit liv bedre.

Det bedste job jeg har haft var som hundevagt om natten i 6 år. Hvis man endelig mødte nogen om natten, så var det folk der IKKE skulle være der

Jeg tar ingen steder hvis jeg ved er er mange mennesker. Handler 5 min før lukketid. Hvis jeg ikke kan komme udenom at skulle være blandt mange, så snupper jeg en 10-20 sjusser...så kan jeg godt.

Om jeg har et dårligt liv? Næ det syntes jeg ikke, så længe jeg kan være i fred...

Jeg hopper lige med på vognen...

Jeg lider oss af socialfobi, og går nu på et livsstilsprojekt, med andre der har samme og andre "lidelser". Om det hjælper ved jeg ikk.

Men holder med Raggie at et par sjusser eller andet alkohol hjælper på toppen af angst

Men tror jo mere man lukker sig inde jo værre bliver det, men igen det er svært at sprænge den onde cirkel...

Jeg har socialfobi/agorafobi/panikangst og er i behandling for det. De kan nu ikke gøre så meget andet end at give mig nogle værktøjer. Det er mig selv, der skal arbejde mig ud af det, og jeg kæmper!

I denne weekend skal jeg overtræde en stor tærskel, og jeg er meget spændt på det!

Gitte

Godt at høre at du arbejder med et!! Det er helt rigtigt, at "de" kun kan give dig værktøjerne,-resten må du selv klare. Og flot at du så gør det!!
Held og lykke med weekenden. Med din indstilling er jeg sikker på, at det går godt.

Til flere af jer andre... Måske tager jeg fejl men det lyder lidt som om, at I "lader stå til"... Lad være med det. Der er en vej ud. Og jeres liv bliver bedre af det!
Held og lykke til jer alle!
Maria

har jeg lidt af i en periode.

Jeg oplevede at når jeg fortalte det til de mennesker jeg skulle være sammen med, så lettede det en hel del. Derudover jeg har latid kunne støtte mig op ad mine kærester og veninder, så hvis vi var ude et sted og jeg sagde at NU ville jeg hjem, så spurgte de ikke om en masse eller forsøgte at presse mig til at blive.

Min vej ud har været at være meget åben omkring det og være i forskellige former for terapi.

Held og lykke med det.

Så vidt jeg ved - kan man definere social fobi som en angst ved at være sammen med andre mennesker, angst for hvad de tænker om en, eller rettere - hvad man selv tror, at de tænker om en. Mange gange handler det om, hvad der foregår inde i ens eget hjerne - de tanker man gør sig om, hvad andre mennesker gør sig af tanker om netop ens egen person. Det medfører så, at man afholder sig fra situationer, der indebærer mødet med flere mennesker - supermarkeder, togrejser, jobrelationer o.s.v.

Der er flere forskellige former for angst - der er agorafobi, hvor man har angst for at færdes på større pladser, der er er angstanfald, hvor man oplever hjertebanken, angst for at besvime, svedtendens o.l., som ofte relaterer sig til traumer oplevet tidligere og kommer til udtryk, når man skal køre bil, køre med offentlige transportmidler, være sammen med andre mennesker. Det har dog ikke noget med social fobi at gøre, SELV om de kan ligne hinanden. Ofte lapper disse tilstande over hinanden.

Alle disse former for angst kan behandles - hvis man selv vil - det kræver et hårdt stykke arbejde, gode terapeuter, kendskab til hvor behandlingstilbuddene er (kan ofte oplyses via egen læge) og villighed til at "gå linen ud".

I modsat fald vil man oftest ende op med et større eller mindre misbrug af alkohol, nervemedicin o.l. Og så sidder man altså i saksen med et liv præget af isolation og dermed dårlig livskvalitet.

Sys

jeg har telefon forbi. jeg har det virkelig dårligt med at tale i telefon med fremede. men selv folk jeg kender har jeg svært ved at tale i telefon med.

hvilket ofte resulterede i at jeg ikke fik ringet til folk. eller kom til at lægge på midt i en samtale.

det er blevet bedre efter jeg har erkendt at jeg har et problem.

og derved er jeg opmærksom på problemmet.

jeg har gravet lidt i angsten for at se hvad der udløser den. og så taget stilling til om der var en grund.

jeg er ikke kommet over min angst, men har lært i mange tilfælde at overhører den. jeg taler stadig sjældent i telefon.. men oftere nu end før

har haft panik angst for f.eks at køre bil, være blandt for mange mennesker, det var meget slemt, og i starten viste jeg ikke hvad det var trode jeg var syg, (noget med hjertet) jeg gik flere gange til minlæge som sage at det bare var indbildninger, først da jeg kom til en anden læge som var vikar for min egen læge, fandt jeg ud af hvad det var da hun heldigvis viste en del om det,

jeg startede til psykolog hvor jeg gik i ca et halvt år, det hjalp hurtigt og jeg lærte at takle opstarten til min angst andfald inden jeg begyndt at hyberventoler (staves)? og inden jeg gik i sort så det har været en kæmpe hjælp, for tilsidst er man jo angst for angsten og det stætter store begrænsninger i ens liv, hvilket også var grund til at jeg fik en mindre depresion oven i købet...i dag er det sjællent jeg få det og hvis jeg på noget tidspunkt kan mærke at det er på vej bruger jeg forskellige redskaber som jeg har fået af min spykolog til at stoppe det...

vigtigt at du gør noget inden det ødelægger dit liv

hilsen camilla

Jeg lider af angst og har aldrig rigtigt kunnet få det med arbejde til at virke. Nu har jeg fundet arbejde aften/nat hvor jeg ikke møder nogen..for det meste! Det passer mig FINT!

Mange har svært ved at forstå mig, med hensyn til fremmede folk. Jeg har svært ved at være i større forsamlinger..får svedture og dårlig mave...

Jeg har taget medicin i 3 mdr, det hjalp meget. Men er nu stoppet fordi jeg er gravid.. Syntes ikk barnet skal udsættes for medicin!! Derfor tager jeg nu kampen op igen, uden medicin. Men det skal nok gå..Nu har jeg levet med det hele mit liv, uden medicin. Jeg må bare være muldvarp som jeg plejer

Men det virker nu også helt fint for mig, da jeg ikke har behov for ret meget socialkontakt...rettere sagt. Jeg KAN ikke have ret meget social kontakt, før den ender galt.

Så lad mig være hjemme med min kæreste, mine dyr og nu snart en lille ny i familien... Så er jeg tilfreds...

Jeg lider blandt andet af social angst og har også forsøgt at være åben om det - hvilket resulterede i at næsten alle mine "nære venner" holdt op med at se mig for tænk nu hvis jeg fik det dårligt

Siden mine fobier har årsag i en anden uhelbredelig psykisk lidelse, er der ikke gode chancer for at jeg bliver dem kvit, så jeg har måtte udskifte hele min vennekreds - for jeg får det jo netop ikke dårligt når jeg er sammen med vennerne - og hvis jeg gør, går jeg bare for mig selv lidt. Men så ved man da hvem der er rigtige venner

Jeg har fået pension og har faktisk et godt liv - hestene holder mig gående og er så meget bedre terapi end alverdens psykologer

Jeg har ADHD og oven i det lider jeg også under andre "små ting"

som f.eks

Tvangshandlinger.

Tvangstanker.

Socialforbi.

Børneforbi(kalder jeg det selv, jeg bliver "kulleret" af at have børn omkring mig, altså ikke de helt små eller større, men dem midt imellem)

Kan ikke benytte offentlige transportmidler.

og ja mange flere..

Men min socialforbi gør mig hæmmet i at "nyde" samværd med andre mennesker..

Det eneste tidspunkt hvor jeg ikke oplever den er til heste tam tam f.eks hvis jeg tager ud og ser stævner eller lign. Meget mystisk.

Jeg har gået i behandling i mange år uden nogle forbedringer

Jeg hader familie fester/fødselsdage/jul/nytår osv osv det ligger alt for stort press på mig, og især når ens medmennesker bare mener man er fjollet