Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Madopskrifter til en diabetiker???
Forfatter: 
Dato:  13-02-2007 10:44

Ja, min mand har nu fået type 1 sukkersyge, så alt hvad der hedder mad og kost, skal nu hedde sundt og godt... Problemet er bare at når nu vi handler, har vi bare taget det lækre kød der lå men nu skal vi jo kigge på fedt, sukker og kulhydratindholdet, så det er ikke lige så nemt at finde noget godt mad udover bøf og deller...


Andre som kan komme med gode ideer til madopskrifter til en diabetiker?


Mvh. Louise


Araberhingst på 1 1/2år efter nimbus ox sælges billigt.
Broget shetlænderhingst på 10mdr. sælges.
Skriv for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er faktisk ikke så svært...
Forfatter: 
Dato:  13-02-2007 10:52

.. man skal bare vænne sig til at fokusere på lidt andre ting når man laver mad - så behøver man ikke at "undvære" noget.


Der findes mange opskrifter på nettet, se bare hvad en søgning på google giver.


Diabetesforeningen giver også god inspiration om mad


Pøj-pøj med at vænne jer til en ny og sundere livsstil :)


Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


Vil du gerne lære at køre med heste? Så kig her



0
0
Svar på denne tråd
 
 Jo men...
Forfatter: 
Dato:  13-02-2007 11:17

Bare lige til en oplysning, man fødes med type 1 diabetes eller får det som barn - din mand har fået type 2 diabetes.


Gå ind på hjemmesiden www.novonordisk.com


Der kan du finde alt om diabetes også bøger med opskrifter.


Conni


______________




Forhandler af 1. klasses foder fra Equifirst.

Equifirst tilbyder et unikt totalkoncept i foder og tilskud fra føl til senior

0
0
Svar på denne tråd
 
 sukkersyge..
Forfatter: 
Dato:  13-02-2007 11:57

Type 1 diabetes kan opstå af flere grunde, man behøver ikke at være født med det.

Jeg fik konstateret type 1 diabetes som 14 årig!

Det kan også opstå af feks et chok.


Man kan få nogle opskriftbøger på apoteket eller på diabetes foreningen. Også hos hermedico som er forhandler af produkter til diabetikere. Det ligger i skelbækgade i kbh.


Held og lykke.



Mvh. Trine


Glanvyrnwy Squire

Welsh cob sec . d hingst tilbyder bedækning.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Vrøvl Conni
Forfatter: 
Dato:  13-02-2007 12:42

Jeg er selv type 1 diabets patient (jeg fik det godt nok som 9 årig men det du kan få det ung som gammel).


Her er lidt info til at udvide din horisont:


  • Hvad er type 1 sukkersyge ?

Ved den klassiske form for diabetes, type 1 sukkersyge, består sygdommen i, at de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin ødelægges. I bugspytkirtlen (pancreas) dannes insulin normalt i såkaldte beta-celler, der findes indlejret i små klynger. Når man ser på en vævsprøve i mikroskopet, vil man kunne se disse klynger som små tydelige øer i det hav af øvrige celler der findes i bugspytkirtlen og man bruger faktisk også betegnelsen insulinproducerende Ø-celler om beta-cellerne. Man er fortsat noget usikker på hvad der forårsager ødelæggelsen af de insulinproducerende celler, men der sker formentlig det, at de celler som skulle angribe virus, bakterier og fremmedlegemer, pludselig tror at patientens egne Ø-celler er noget fremmed og begynder at nedbryde dem. Og derved kommer man til at mangle det livsvigtige insulin. Biologerne kalder det for en auto-immunologisk proces og det er noget man også kan se ved flere andre sygdomme, f.eks. ved visse typer stofskiftesygdomme, særlige typer blodmangel (perniciøs anæmi), sygdomme i binyrer og ved nogle typer mavesygdomme. Man har efterhånden fundet metoder til at måle disse processer og kan i laboratoriet bestemme mængden af nogle af de ansvarlige kemiske stoffer. Det drejer sig i særlig grad om antistoffer, der kaldes GAD og ICA. Disse stoffer finder man hos langt de fleste patienter med type 1 sukkersyge. Man skal huske på, at disse stoffer ikke findes hos alle og som tiden går bliver der i øvrigt også mindre og mindre af stofferne hos de patienter der tidligt i udviklingen af sukkersyge dannede auto-antistofferne. Til sidst er stofferne helt væk hos de fleste. Så betyder det, at den menneskelige mekanisme ikke fungerer som den skal. Omsætningen af fedtstoffer og sukkerstoffer i kosten fungerer ikke normalt og man skal nu have insulin. Netop det stof, som Ø-cellerne ikke længere selv kan lave fordi Ø-cellerne faktisk er ødelagt af patientens eget immunforsvar.

  • Hvem får type 1 sukkersyge ?

Type 1 sukkersyge opstår lige hyppigt hos ældre som hos yngre, men da type 2 sukkersyge forekommer i stort antal hos personer over 40 år, vil type 1 sukkersyge være den sukkersygeform, der hyppigst ses hos de yngre. I barndommen og ungdomsårene ses næsten udelukkende type 1 sukkersyge, men kan altså også forekomme hos ældre. Type 1 sukkersyge findes hos ca. ½ % af befolkningen og der tilkommer årligt godt 10 nye tilfælde per 100.000 personer. Tidligere troede man, at der fandtes en meget stærk arvelig tendens til type 1 sukkersyge. Nu ved man, at frygten for en arvelige tendens har været noget overvurderet, selv om man fortsat kan konstatere en familiær tendens.

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle personer, der behandles med insulin, har type 1 sukkersyge. Et stigende antal patienter med type 2 sukkersyge behandles nu med insulin. Behandlingsformen ændrer ikke på typen af sukkersyge. Og man skifter ikke "sukkersyge-type" blot fordi man får behandling med insulin.

Under graviditet mindskes følsomheden for insulin og der sker normalt en modsvarende øgning af insulinproduktionen, så blodsukkerniveauet holdes normalt. Det sker dog ikke for alle gravide og kvinden udvikler derfor graviditetsdiabetes. Det er en særlig form for sukkersyge, som øger risikoen for efterfølgende at udvikle type 2 sukkersyge. Også selvom graviditetsdiabetes oftest behandles med insulin.



Pia


Dækken sælges.
Se min præsentation.
...................

0
0
Svar på denne tråd
 
 Pia H...
Forfatter: 
Dato:  13-02-2007 13:23

Jeg er ked af hvis jeg på nogen måde har trådt dig over tærene


Min horisont er skam ganske udvidet idet jeg både er pårørende til ganske mange diabetikere, er diabetes ambasadør, samt ansat i verdens førende diabetesvirksomhed...


Conni


______________




Forhandler af 1. klasses foder fra Equifirst.

Equifirst tilbyder et unikt totalkoncept i foder og tilskud fra føl til senior

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmm Conni
Forfatter: 
Dato:  13-02-2007 15:33

Jamen Conni du har såmænd ikke trådt mig over tæerne, men hvis du er så alvidende på dette felt så undrer det mig meget at du kan komme med så forkerte oplysninger???


Dine udtalelser går rent faktisk stik imod samtlige diabetsforskere, sygeplejersker og læger jeg kender, ligesom også diabetes foreningens + diverse andre læge/sygdomsbaserede hjemmesider siger det stik modsatte af dig - nemlig at det ikke er alderbetinget men at der rent faktisk er tale om to forskellige sygdomme hvis du ser rent praktisk på det:



Her er diabetesforenings hjemmesides beskrivelse:


Er der flere slags diabetes?

Ja, der er to hovedtyper: Type 1 diabetes og type 2 diabetes.

Type 2 diabetes er ikke knyttet til en ødelæggelse af de insulinproducerende celler men kendetegnet ved, at insulinet ikke virker, som det skal. Der er insulinresistens.

Dette dækker over flere forskellige sygdomsbilleder, lige fra en simpel genfejl, som sammen med overvægt kan føre til sygdommen, De meget overvægtige producerer oftest meget mere insulin end ikke-diabetikere, men insulinet virker ikke på kroppens celler. Man kan sammenligne insulinet med en kasse nøgler. Der er nok af dem, men ingen nøglehuller på cellerne (receptorer). Med vægttab, motion, kostregulering (diæt) og evt. tabletter, som øger insulinproduktionen eller forbedrer cellernes evne til at bruge insulin, søges forholdene rettet op. til meget overvægtige, hvor arv sammen med en usund livsstil er årsag til sygdommen.

I de senere år har man også fundet frem til en mellemting, af nogle kaldet type 1 1/2, hvor der både er en vis insulinmangel, og insulinet ikke virker tilstrækkelig godt. Det ses typisk i 40-50 års-alderen, hos normal- eller undervægtige der ikke har levet sundt.

Type 1 diabetes indtræder, når produktionen af insulin i bugspytkirtlen er mindre end 10-20 % af det normale. Årsagen er, at der er dannet antistoffer mod egne betaceller af forskellige grunde, så kroppen angriber sine egne betaceller og ødelægger dem. Diabetes af type 1 er en såkaldt autoimmun sygdom. Ødelæggelsen af de insulinproducerende celler sker med forskellig fart, og derfor oplever mange diabetikere i en kortere periode, efter diagnosen er stillet, at bugspytkirtlen stadig kan producere noget insulin (kaldes diabetes-honey-moon perioden). I den periode kan behovet for insulin være meget svingende og lille, nogle kan endda i en periode klare sig uden. Før eller senere stiger behovet for insulin dog.




Og lidt mere sakset fra:

www.sundhedsguiden.dk/

Type 1 sukkersyge (Type 1 diabetes mellitus, IDDM, Juvenil sukkersyge)
BA. med. Anders Kehlet Nørskov



Definition og årsag

Type 1 sukkersyge er en relativ hyppig sygdom, hvor kroppens egen produktion af hormonet insulin er ophørt eller nedsat. Dette bevirker at sukker ophobes i blodet - deraf navnet sukkersyge.


I bugspytkirtlen dannes der hormoner, der bl.a. styrer kroppens sukkerbalance. Disse hormoner hedder glucagon og insulin. Insulin gør, at sukker fra blodet optages i kroppens celler, overvejende muskel- og leverceller.


Ved type 1 diabetes (tidligere kaldet insulin dependent diabetes mellitus, IDDM) er der ophørt eller nedsat produktion af insulin i bugspytkirtlen pga. ødelæggelse af de celler, der producerer hormonet. Denne ødelæggelse mener man kan have mange årsager (se nedenfor).


Den manglende insulinproduktion gør, at sukkeret ophobes i blodet, da det ikke kan optages i kroppens celler. Cellerne vil i stedet bruge fedt og protein som energikilde med afmagring til følge. Leveren, der ellers bl.a. fungerer som sukkerdepot, kan ikke optage det sukker, som tarmen frigiver til blodet. Men da kroppens celler mangler sukker, vil leveren stadig frigive sukker fra sine depoter, som udtømmes.


Den uhensigtsmæssigt høje koncentration af sukker i blodet udskilles til urinen i nyrerne, og - via såkaldt osmose - trækker den høje koncentration af sukker vand fra kroppen med ud i urinen. Resultatet bliver dehydrering pga. mange vandladninger med sukkertilblanding.


Kroppens sukkerdepoter udtæres ligeledes, og for at få energi laver kroppen bl.a. forbrænding af fedt og protein. Denne forbrænding gør, at der dannes sure affaldsstoffer, de såkaldte ketonstoffer. I store doser er ketonstoffer farlige for kroppen, og man kan udvikle en livsfarlig form for syreophobning kaldet ketoacidose.


Det er endnu uvist, præcis hvilke årsager, der ligger til grund for ødelæggelsen af de insulinproducerende celler. En masse faktorer mistænkes for at medvirke, bl.a. infektion, fødevarekomponenter og autoimmune sygdomme (angreb fra immunforsvaret på kroppens egne celler). Der er påvist en arvelig komponent i udviklingen af type 1 sukkersyge, og man har øget risiko for udvikling af diabetes, hvis ens forældre har sygdommen.


Sygdommen debuterer oftest i barne- eller teenagealderen, men kan vise sig i alle aldre. Der er ca. 25.000 danskere der lider af IDDM, og ca. 800 får årligt sygdommen i Danmark. IDDM står for godt 10 af alle diabetes tilfælde.


En anden form for sukkersyge er såkaldt type 2 diabetes (tidligere kaldet ikke insulin-krævende diabetes mellitus, NIDDM), som står for de resterende 90 af diagnosticerede diabetes tilfælde i Danmark. Den kaldes også "gammelmands" sukkersyge, og optræder ofte efter 40 års alderen. Årsagen til denne type sukkersyge er ikke en ødelæggelse af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, men derimod at cellerne rundt omkring i kroppen har mistet evnen til at reagere på insulin, og dermed optage sukker. Dette kaldes insulinresistens.



Pia








Dækken sælges.
Se min præsentation.
...................

0
0
Svar på denne tråd
 
 123 prøve 4
Forfatter: 
Dato:  14-02-2007 19:47

Jamen tak for svarende, nu er det bare sådan at min mand ikke bryder sig om det mad, der er på de forskellige sider...


Vi har lige været til diætisten i dag og hun sagde at han godt må spise alt, men skal tage højde for sit sukkerindhold og kulhydrater i blodet. Når det er højt, f.eks. ved lagkage, tager han lidt mere insulin... Men det er så nyt det hele...


Er der ingen der har en "ganske almindelig" opskrift, for vi er kun vant til pt. at spise bøf, deller eller pasta og det bliver lidt træls i længden...


Jeg vil også lige sige at min mand har fået type 1.

Forstået af lægerne er type 1, den hvor man tager insulin med sprøjte, og type 2 er med piller.


Min morfar havde type 2, med forskellige piller og Kenneth ( min mand) tager så sprøjten... Badvr!


Louise


Araberhingst på 1 1/2år efter nimbus ox sælges billigt.
Broget shetlænderhingst på 10mdr. sælges.
Skriv for info.
0
0
Svar på denne tråd
 
 en tur på biblieteket
Forfatter: 
Dato:  14-02-2007 20:35

Der er efterhånden blevet så utrolig mange goe kogebøger med diabetes opskrifter.

Jeg bruger dem en del i forbindelse med min uddannelse (ernæringsassistent)


Held og lykke med ham... i skal nok vænne jer til den goe sunde mad

0
0
Svar på denne tråd
 
 Diabetes mellitus
Forfatter: 
Dato:  14-02-2007 22:46

Man kan ikke sige at type 2 er dem på piller, og dem der er type 1 er på insulin, man bruger oftere og oftere insulin til type 2 diabetes også...


Det der slider på kroppen hos diabetes pt. er deres høje blodsukre, det er lidt som at have forhøjet blodtryk hvor kroppen kører i højeste gear hele tiden

Derfor er det vigtigt at man spiser en kost der ikke yderligere forringer kroppen, såsom animalske fedtstoffer, eller sukker/hurtige kulhydrater, og så er der ikke noget galt i at spise hverken bøffer eller frikadeller, det er mere tilbehøret der også skal kigges på..


Jeg arbejder til dagligt med patienter der har følgesygdomme af diabetes, og det er faktisk ret tit at et simpelt fodsår ender i en amputation af hele benet, det er OGSÅ hos patienter på 50 der lige har fået diagnosen.

Jeg ville gøre ALT for at efterleve rådene, da diabetes skal sidestilles med en livstruende sygdom.


Venlig hilsen Gitte
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider