Da vi havde to hunde var de næsten altid med, hvis vi var ude om aftenen (fx til middag hos venner). Hvis det var et lille selskab og de andre kunne lide hunde, kom de med ind, men for det meste lå de i bilen og så tjekkede vi regelmæssigt om de var ok og gik en lille tur.
Specielt den gamle af hundende (2 hunhund) ELSKEDE at være med i bilen. Hun har aldrig været god til at være alene hjemme, indtil vi fik hund nr 2, var hun altid med min stedfar på arbejde og lå i bilen.
Efter vi så fik hund nr 2, kunne de sagtens være alene om dagen. Men som du nævner, når man så tager afsted IGEN efter en dag, hvor de har været alene, er det måske lidt synd.
De elskede at ligge i bilen (stor volvo stationcar) og sov eller fulgte med i trafikken
.
Selvfølgelig blev de ikke efterladt i bilen, hvis det var for koldt eller varmt og havde åbne vinduer og frisk vand, medmindre vi bare gik derud og gav dem vand ofte.
Jeg synes helt klart i skulle springe ud i det
Vores hunde havde SÅ meget glæde af hinanden. Vi fik nr 2 da nr 1 var 10 år gammel, og den gamle livede virkelig op (var ikke sløv og "gammel" før, men blev næsten som en unghund igen
).
De lejede altid sammen og lå sammen i én kurv (ofte den mindstes kurv) selvom det var en lab/hyrdehund-blanding og en lab/new Foundland/Rodesian-blandning
)
Stine.