Kender I de mennesker, der det ene øjeblik kan være virkelig søde, og derefter stå og snerre ad en uden grund?
Eller de kan være helt normale, og hvis så nogle i nærheden har glemt et eller andet så flejner de?
Eller de der er rigtig lede i sulet, lige pludselig er ih så åh så søde?
Jeg synes efterhånden, jeg er rendt i en del mennesker der sådan. Både bekendte og lidt mere nære. Andre gange har jeg blot observeret folk være sådan over for andre.
Jeg synes faktisk det er rigtig svært at tackle sådanne mennesker, for man ved jo aldrig rigtig hvor man har dem. Hvad gør du, eller ville du gøre hvis en person lige pludselig vendte på en tallerken, og du stod helt uforstående "Hvad skete der der?" 
Jeg har i en rum tid forsøgt at ignorere det, men jeg bliver faktisk også en smule gal, for hvad pokker bilder de sig egentlig ind, at snerre/råbe/tale grimt fordi der lige gik noget galt et sted, noget som jeg ikke var herre over. Men hvad skal man dog sige? For der går jo ikke mere end 2 sekunder, så er de tilbage til deres glade jeg igen
Nu ved jeg jo godt, at hvis man er rigtig rigtig træt, så kan man ikke altid være glad og have en masse overskud som man plejer, men det forvirrer mig, når folk er glade, og så næste gang man spørger om noget, så er de ude med riven 
Hvis I kan mærke I har en dårlig dag, siger I det så, så de mennesker der er i nærheden ved det, eller lader I som ingenting, og så snerrer hvis nogle lige spørger om noget på et forkert tidspunkt?
