kan man måske være noget for en hest, og dermed forlenge dens liv og bedre dens livskvalitet.

jeg købte Fortress til slaktepris. Han var da 15 år, og hadde dårlige bøyeprøver på tre ben, men aller verst på det ene forben hvor han hadde en toer.

han har nå blitt forsiktig og fornuftigt brukt, medicineret og pleiet, fått annet underlag og har ikke vært halt siden. det er halvannet år. Hesten går nu normalt, og bøyeprøvene er normale på tre ben og bedre på det fjerde. Jeg ville der imot aldri selge ham igen uten at gøre oppmerksom på skaden. Sannsynligvis kommer jeg til å beholde ham til han skal få slippe for godt. Han er en fantastisk hest for riktig person - meg. Hadde han kostet mer så hadde jeg ikke havt råd. Da hadde han vært slaktet for lenge siden.

Aldrig i liver om jeg ville springe på sådan en annonce eller hest! Jeg synes mange gange at folk løber fra deres ansvar, når jeg ser sådan en annonce- de har ikke modet til selv, at følge deres hest det sidste stykke vej og vil hellere overlade dette til andre- uden hensyn til dyret!

I min verden hænger pris og kvalitet sammen- selvom jeg ved dette ikke altid er tilfældet- men jeg vil ikke overtage andres ansvar hverken økonomisk eller moralsk!

Har man dyr må man være ansvaret voksent, om det så drejer sig om at slå en syg hest ned eller poste penge i dyret!

Jeg har lige fået en gratis hest.

Den er 11 år og ikke redet til.

Det blir kaldt en slagtehest, for den ka ikke rigtig avle.

Det der kommer er noget af det bedste, men de får wobler.

Jeg har kendt hende siden hvu var 1 år.

Jeg er en af de eneste der ka omgås hende, en meget speciel hest.

Jeg får hende ned til mig selv på søndag, så der fra ska hun begynde at rides til.

Det er en go hest, med papire tilbage til 1900.

Problemet er bare at hun får wobler, og er lidt små skør...

Men jeg ville nok ikke ta hvilken som helst hest.

som regel på.. jeg har købt flere billige ponyer, ubeset.. og er endnu.. kun blevet positivt overrasket.. men.. jeg ved heller ikke om jeg turde gøre det igen..

Jeg er en skovl når det kommer til at købe hest.. jeg finder en billig lækker en i Jylland og køber bare.. men som sagt.. 7-9-13.. det er gået godt.. og nu må jeg ikke købe flere..

Og SLET ikke i Jylland .. men okey.. jeg har heller ikke tid til flere..

Karina.

hoppet på de der gratis heste.

Har hat to hester som jeg har fått gratis .

En avelshoppe som jeg fik gratis mod at den forje eier skulle stå som oppdretter på første fødte føll.(i stambogen)

Og en traver som skulle slaktes fordi den ikke tjente nok penger,men den feilet ingen ting.

Det er riktig mange travere som blir bortgivet indenfor travsporten,til stallmedarbejdere og venner.Har ikke tall på hvor mange jeg har fått tilbud om,og de feiler som regel ikke annet enn at de ikke kan løbe hurtig nok..

Måske hvis jeg FIK den og der lige var noget særligt og jeg mente det var besværet værd.

Betale for at overtage folks ansvar og dyrlægeregninger, nej.

:Pia

Hello...

Ja det ikke altid pris og hest hænger sammen... vi solgte engang en Hoppe på 11 for 5000 eller 6000 kr fordi vi bare skulle af med den... det var en fulblods avls hoppe som var købt rigtig billig da den ikke var tilredet som 10 års, det fik vi så gjort og det var så meningen den skulle gå med i ridekolen på voksen holdene men det duede hun desværre ikke rigtig til...ville ikke have mænd på ryggen men gerne damer og hun knyttede sig meget til een person og var ikke glad for de mange mennesker i stalden så det var faktisk sønd for hande så hun blev sat til salg, men hvor mange vil lige betale gode penge for en 11 års hoppe der har fået 5-6 føl og i øvrigt kun været redet i et år?

Hoppen er/var sund og rask og god i sit hoved det var udelukket pga den manglene ridning og uddannelse hun blev solgt så billigt.

Knus Nickie

Her kommer historien:

Hesten jeg fandt var sandsynligvis fuldblod (men ingen ved jo den slags med sikkerhed), brun og lignede mest en lille pony, da jeg så ham første gang, men vist sig faktisk at være over 160 cm., da han fik lidt sul på kroppen.
Der er rigtig, rigtig mange fantastiske oplevelser ved at købe sådan en hest...men det er også rigtig, rigtig svært.

Det økonomiske:
Den hest, som jeg købte, fik jeg for slagteprisen. Den gang synes jeg, at han var et fund, men siden har han været den dyreste hest, jeg nogensinde har ejet.

Hestens efterfølgende tilstand:
I starten fik Marco, som vi døbte ham, kun 1 dl. foder 5 gange om dagen - til gengæld drak han 70 L vand for at føle sig mæt, så dyrlægen måtte komme og give ham indsprøjtninger. Desuden havde hesten skab og muk over det hele, hvilket var et problem i forhold til de andre heste.
Faktisk var det, at fede ham op, det allerlettest (selvom det selv sagt overhovedet ikke var let) sammenlignet med alt det andet, der sidenhen kom.
Hans hove (og dermed benstilling) forblev resten af hans dage mystiske -selv min smed, som jeg har haft i årevis, kunne ikke rette dem op. Derfor gik han med specialsko (og klokker på fold, for ellers faldt de af...men det gør de jo også på mange andre heste ;o)
Hans tænder forblev ødelagt. Derfor skulle han have hestetandlæge to gange om året (min dyrlæge kunne efter eget udsagn ikke selv klare opgaven) fordi hesten havde spist sten,da han var allermest sulten. Resten af sine dag spiste han jord osv., hvis han ikke havde foder, græs og strøelse nok på folden.
Da han havde taget på, så man kunne have ham med i byen, var han stadig mere tynd end andre, og det blev aldrig nogensinde bedre. Dyrlægen sagde, at heste, der havde været så tæt på sultedøden ofte nedbrød fedtcellerne og aldrig gendannede dem igen. Derfor måtte han også have dækken på det meste af året, for ellers så frøs han.

Det træningsmæssige:
Marco skulle med tiden være ridehest. Det blev han også, men kun jeg turde sætte mig op. Alt andet smed han af, og det lyder måske romatisk, men det var et stort problem, for han reagerede nogen gange fuldstændig vanvittigt. Min egen teori er, at han gjorde sit bedste, men det at være så udmageret sætter ikke kun fysiske spor - det sætter også psykiske. Da jeg fik ham, var han nemlig det sødeste, man kunne forestille sig. Men efterhånden som han tog på, og dermed fik flere kræfter, blev han altså noget af en prøvelse

Marco fik 8 gode år, så aflivede vi ham. Ikke med vores gode vilje, men han var lidt farlig at have i stalden, og vi fik børn...og så duede det bare ikke. At sælge ham kunne slet ikke komme på tale, da han jo var mere eller mindre farlig...og et hesteliv er dog mindre værd end et menneskeliv i sidste ende.

Mine gode råd:
Tænk dig grundigt om, før du køber sådan en hest. Jeg har aldrig fortrudt, at jeg fik Marco, men jeg har også grædt mange tårer undervejs. Og køber du sådan en hest, så er det muligvis for livet...også når du får børn, ikke har så mange penge til specialsko, hestetandlæger, specialfoder osv.
Du kan få dig den mest hengivne hest (på deres egen sære måde), men prisen er høj. Og husk her til slut, at min historie måske synes negativ, men oplevelsen var bestemt positiv. Så hvis du bestemmer dig for at gøre det, så tager jeg hatten af...du vil aldrig fortryde det, hvis du bare ved, hvad du har sagt ja til.

Held og lykke med det.

/Nat

Idet jeg jo startede hesteinternatet har jeg haft mange gratis og meget billige heste i hænderne. Men disse heste kom hos mig pga. deres psyke og ikke så meget pga. fysiske skavanker.

Jeg har ikke haft en hest der gav mig utallige dyrlægeregninger eller lign.

Der har været syge heste ja...men det undgår man ikke når man har mange af slagsen over en lang årrække.

Jeg har såmænd også taget heste ind med omkring 40 i feber og med den rette behandling når man langt.

Jeg har lige fået 2 shettere foræret (har ikke hesteinternat mere) og den ene er 17 år, den anden er 7 år med meget gode papirer.

Jeg har meget svært ved at sige nej tak - til trods for at jeg ikke har behov for flere heste/ponyer. Og problemet er jo så, at jeg ikke vil af med dem igen - de bliver her til de skal over regnbuen...

jeg har lidt den indstilling at det med man "redder" en hest ved at købe den f.eks. fra dba, eller en hestehandler er noget pjat, jeg tror på en hest der har haft et godt liv, den er tilfreds med at få f.eks. 5år at leve i -den ved jo ikke hvad der sker, og jeg syntes det er mere humant at aflive en skadet hest end at sælge.

jeg har selv købt en billig shetlænder, fordi den ikke fejlede noget, og fordi jeg fik den til vennepris(ellers havde den kostet væsenligt mere) f.eks. en travhest uden skader men som bare mangler fart kunne jeg også finde på at købe, men aldrig om jeg vil købe en skadet hest, eller en af de såkaldte selvskabsponyer/heste som har ondt i ryg/hov eller andet.. sådan en fortjener en kugle eller sprøjte.

-og det gælder for mig for alle dyr.. hvis det lider hvorfor så blive ved med at behandle, man gør det jo i bund og grund ikke for dyrets skyld, men for sin egen.

..og hvis man ikke har råd til at købe en hest som man ved er i orden, få handelsundersøgt ovs, hvad får så en til at tro man har råd til den grundlæggende træning?? , og hvad med opstaldning, smed, udstyr ovs.???

af den grund aflivede jeg også min hund, hun var kun 2år gammel, og en sød hund som jeg var glad for, men hun var gårdhund, dræbte alle små dyr og var ødelagt af at have levet de første 6mdr af hendes liv. spærret inde i en gang 14timer om dagen hvor hun så pissede og sked på gulvet, for ejeren var ikke hjemme, inden jeg købte hende. -sådan et dyr som man ved er specielt mentalt er der mere grund til at aflive end sælge til en tvivlsom fremtid.

i tilfælde af i mangler punktommer får i lige her til fri indsætning ...

Hvis jeg stod og manglede en selvskabshest el. lignende, kunne jeg da sagtens finde på at købe en skadet hest der ikke var mere skadet end at den kunne få et godt liv på denne måde.

Men jeg kunne aldrig finde på at købe en hest der var "for billig" - uden at få en grund til dette.

Jeg har gjort det én gang i mit liv, og det kom til at koste dyrt, både økonomisk og følelsesmæssigt da hesten i sidste ende endte med at blive aflivet.

Jeg har også set det ske for en del andre, jeg synes det er sådan noget forbandet svineri at forsøge at sælge en hest billigt bare for at slippe af med den, det ender meget ofte med at en teenagepige får den, elsker den højst af alt, og bruger mange måneder på at have en syg hest stående og håbe og håbe - imens alle vennerne rider ud på deres hest.

I sidste ende bliver hesten alligevel slagtet, fordi det endelig lykkes dyrlægen at opklare det som sælgerne godt vidste - det er ikke noget at gøre.

Så nej, køb ikke en for billig hest medmindre årsagen oplyses.

For der ER (næsten) altid en årsag.

at jeg har penger så det holder til både oppstalling, vaksiner, smed, dyrlege, for og trening av min Fortress-dreng. Men han skulle normalt kostet minst 50.000 kroner 8Og da hadde han vært billig) hvis han ikke hadde haft de dårlige bøjeprøver. Det hadde jeg ikke prioritert når jeg nu har to andre hester i den prisklasse stående.

Synes dog det er dejligt å kunne ha en sånn læremester som ham: Han kan ganske mye mer dressur enn meg og elsker å jobbe med nye bevegelser.(og han kan da også springe, selv om jeg ikke bruger ham til sprang pga bena.)

Synes slett ikke det skulle vært en tjeneste for ham å få dø. Han er meget glad for livet, og synes han har det fantastisk. Vi bruker ham også i voltige. Det elsker han, og ungene elsker ham.

Jeg forærede min 9 årige vallak væk for et par år siden. Jeg købte ham som føl, og det var meningen han skulle overtage pladsen som dressur hest efter den gamle. 4 år gammel, og godt igang med tilridningen får han astma. Dette bøvler han med i en del år, men der kommer styr på det. Da vi så endelig skal i gang, konstaterer dyrlægen at han er skæv i bækkenet. Øv øv, Kiropraktoren retter det adskillige gange, og fortæller at han sagtens kan ride. Bare ikke presses og lave dressur arbejde. Istedet for at aflive sådan en hest, som både dyrlæge og kiropraktor mener godt kan tåle skovture, og iøvrigt har et godt hesteliv, valgte jeg at forære ham væk. Han går nu skovtur to gange om ugen og stortrives... Jeg mener ikke altid det er rigtigt at vi skal gøre os til herrer over liv og død. Denne hest passede ikke til mit behov, men til en andens.

mvh C

bm

Min veninde købte en meget, meget billig hest der skulle have været slagtet. Brændemærket og med papirer og det hele, og så endda en hoppe til evt. videre avl.

Efter et halvt års træning har hesten netop debuteret i LA5, samt placeret ved samtlige c-stævner den har startet.

med det håb at den måske villekunne bruges til lidt skridt i skoven. Købte den på marked. Faldt for dens umiddelbare gode opdragelse.

Den kunne godt finde på at gå lidt i vejret i starten når man red, men havde været redet jævnligt af en pige vinteren over.

Den kunne IKKE rides. Den blev spændt og ræd så snart den blev sadlet op. Den vidste helt klart hvad sadel, hovedtøj og longe var. Men så snart man forsøgte at kravle op stod den lig ei vejret.

Jeg havde dog købt og betalt den som selskabshest og det var han bare god til. SÅ nem at håndtere fra jorden. Sød og velopdragen. Kunne bindes/trækkes i en sytråd og man kunne løfte hans ben op med en lillefinger. Aldrig syg. Nem at fodre.

Så til mit brug var han rigeligt de få penge værd jeg gav for ham. Solgte ham endnu billigere til voksne mennesker der forstod ham og han blev selskabshest for en stor hoppe. Kærlighed ved første blik.

Men det er et stort ansvar at påtage sig en hest med "fejl" og det tog mig 1½ år at finde det rigtige hjem til ham da jeg havde fået andre heste nok til ikke at skulle bruge en selskabshest længere. Havde jeg ikke fundet det rigtige sted havde jeg nok haft ham endnu eller havde slagtet ham.

Mvh Tina

Jeg ville allerførst have grunden til at hesten er billig. Først derefter ville jeg vurdere om det er besværet værd. Evt konsultere en dyrlæge eller andre der har kendskab til "fejlen".

Jeg har selv købt Lady som måske ville have været slagtet. Hun har noget i benene der gør at hun kun kan fungere som skovturshest. Hun har ikke ondt og er frisk som en havørn ehh... hest:) Hun bryder sig dog ikke om alle og derfor kan hun godt virke sær. Men det er ikke noget der generer mig. Børn og mand der ellers indfinder sig i stalden ved godt de skal være på vagt når Lady er inde, for hendes boks og hvad der er omkring er hendes og man skal vogte sig at komme for tæt på:) I de to år jeg har haft Lady har hun haft dyrlæge ude en gang. Og det var til en omgang kolik. Så det har da været til at overkomme:)