Så kom dagen, hvor Lancie og Lille P skulle flyttes til fuldpasser-stald, så min skulder kan blive opereret i morgen.

Lancie (følle) har kun en gang tidligere i hendes 3 årig liv kørt i trailer, så jeg var lidt spændt.

Desværre havde regnen gjort indkørslen til en skøjtebane og vi blev nødt til at holde traileren ganske tæt på vejen, da den simpelhen ikke kunne komme op af den lille bakke. Lille P listede over isen og direkte ind i traileren, mens jeg var noget bekymret for Lancie, da der både var glat, regnede kraftigt og blæste voldsomt. Desuden var vi lidt under tidspress, - bestemt ikke de bedste forudsætninger for at læsse en unghest.

Men den store røde viste endnu en gang, at hun har et hjerte af guld og ikke sådan er til at slå ud af kurs. Det rykkede i hende, da hun fik øje på traileren, men efter få sekunder foran rampen gik hun fornøjet ind og stak mulen i spanden med lokkemad. Og så kunne vi i ro og mag lukke rampen.

Hun stod bomstille hele vejen til hendes nye opstaldningssted, hvor hun venligt hilset på naboen og så ellers kastede sig over høet.

Lille P var tilgengæld voldsomt optaget af at hilse på hans nye løsdriftkammerater, som han forhåbentlig kommer til at få megen fornøjelse af.

En våd, kold og rigtig træls dag vejrmæssigt, men det kan godt varme i hjertet, at ens heste er så nemme og ukomplicerede!!!

Blot en lille dagligdagshistorie herfra...

KH

Linda