Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Er du veterinærsygeplejerske?
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 16:14

Hej.


Jeg overvejer VTS uddannelsen og ville hører om nogen herinde har eller er i gang med uddannelsen?


og er det et godt job osv... vil gern hører en masse:D


Hilsen mette.



Nu som hesteløs.. Igen igen!!!


Mangler du en til at ride din hest? Og står den omkring Lemvig? Så skriv:D


Lev livet... Du kommer alligevel aldrig levende ud af det...




0
0
Svar på denne tråd
 
 Verterinærsygehjælper
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 16:22

Mette: Jeg har ikke VTS uddannelsen, men overvejer også om det er noget for mig.. Håber det er ok, at jeg stiller HN nedenstående spørgsmål i din tråd..


Jeg kunne godt tænke mig at vide om der er nogen på HN, der er uddannet veterinærsygehjælper (altså trin 1) og hvad den store forskel er i det daglige arbejde...


Carina




- INGEN ER MERE VÆRD END ANDRE -
0
0
Svar på denne tråd
 
 carina..
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 16:34

Det er bare helt i orden;)


kan være vi begynder sammen på kolding skole så;)


Men det værste er praktikpladsen... det er meget svært at komme ind...


jeg har en masse papir om det hele fra skolen men vil gern hører noget fra dem der udlever det...


hilsen mette.



Nu som hesteløs.. Igen igen!!!


Mangler du en til at ride din hest? Og står den omkring Lemvig? Så skriv:D


Lev livet... Du kommer alligevel aldrig levende ud af det...




0
0
Svar på denne tråd
 
 VSP...
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 16:47

Thja, faldt lige over tråden med et smil.. Måske jeg ikke er helt kvalificeret til at svare, idet jeg lige er startet på udd sidste sommer. Men i grove træk kan jeg vel sige at arbejdet, set med mine øjne, kommer meget an på det praktiksted man finder. Er de vant til elever? Er det en stor klinik? osv osv. Selvom jeg er elev, synes jeg at der fra mine kollegers side er udvist mig meget ansvar, hvilket jeg absolut synes er fedt. Men det er så sandelig også en ordentlig omgang med at lære nye ting, procedurer, medicin, diagnostik etc.

Men jeg er ikke i tvivl om at det er rette hylde jeg befinder mig på...


Men start med at søge efter en praktikplads, gerne uopfordret (det var måden jeg fik en plads på) og fortvivl ikke... Det kan tage laaang tid


Møjn fra

Generalen & Hystaden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Glemte lige...
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 16:54

... at nævne at det ikke skal være pga pengene du/I vælger at blive VSP'er. Det er ikke jobbet hvor man river millioner hjem - men tværtimod bliver man superrig på skønne oplevelser med dyr. Og det er en fed tilfredstillelse at følge et dyr i dens sygdomsforløb og så sende den rask hjem. Men også hårdt når den lille hvalp på kun få mdr skal aflives fordi der inden anden udvej er...


Der er mange aspekter i jobbet, men hver og een er med det at gøre det hele "stort"...




Møjn fra

Generalen & Hystaden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 VSP...
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 17:08

Mette: Ja man ved jo aldrig, hvem man møder rundt om i verden fra HN


Hystaden og andre VSP'er: Hvor meget assisterer man dyrlægen ved div. operationer? Er det noget man gør dagligt, eller har man mest sine egne ansvarsområder..?


Jeg tvivler nemlig på om, om jeg ville have den fornødne styrke i arbejdet med syge dyr. Jeg frygter lidt, at jeg ville være for pylret.. Jeg elsker dyr, og jeg elsker at få ny viden om behandling af dyr, men jeg har tendens til at bekymre mig helt vildt!


Kommer det af sig selv, når man får en faglig viden om behandlingsmetoder? At man slapper mere af, fordi man løbende får nogle redskaber og mere viden til tackle evt. lidende dyr..?


Jeg synes der er så mange forskellige aspekter man skal overveje, men alligevel falder mine tanker altid tilbage på denne uddannelse..


Carina


- INGEN ER MERE VÆRD END ANDRE -
0
0
Svar på denne tråd
 
 hej begge to
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 18:05

Jeg vil bare sige at det er MEGET svært at få en praktikplads.. Jeg har i 2 år stemt dørklokker, sendt over 50 ansøgninger og talt med MANGE dyrlæger...


Jeg har siden 5 klasse vidst at jeg ville være veterinærsygeplejerske, og har arbejdet frivilligt på dyrhospitaler, har assisteret under operationer og har prøvet at give sprøjter og sy... Mener selv jeg er meget kvalifiseret, men har alligevel ikke kunne få noget...


Men ønsker jer held og lykke..





"Dyr er ikke et legetøj, men et ansvar. DIT ansvar!"

SILLE FOREVER !!


Min dejlige hund er sovet stille ind...
Hvil i fred gamle ven. Evigt savnet, aldrig glemt
0
0
Svar på denne tråd
 
 VSP...
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 19:57

Jeg er uddannet VSP og har arbejdet som sådan i nogle år.


Der er selvfølgelig stor variation i jobbet alt efter hvilken klinik, man arbejder på, men stik ikke jer selv blår i øjnene; det er et JOB!


Vær realistisk ellers får du - måske - et chock. At være VSP betyder ikke, at man kan sidde og holde en syg hund i poten en hel dag.

En stor del af jobbet er butik, reception, administration og (nogle steder) rengøring... Der er også operationsassistance, medicinering, pleje og omsorg, men på en alm. arbejdsdag er det - typisk - ikke dét, der fylder mest.


Er du typen, der bekymrer dig om ethvert dyr, skal du ikke være VSP - sådan hænger den veterinære verden ikke sammen. Det nytter ikke at bryde grædende sammen, når der indleveres en påkørt kat - DU skal kunne holde hovedet koldt og evt. støtte en chokeret ejer - også selvom øjenæblerne er presset ud af hovedet og du skal lede efter en øretatovering...


En anden ting: Uddanelsen til VSP er ikke som for blot 5 år siden. Hvor der tidligere blev optaget ca 50 elever pr år, er de nu oppe på 150 (hvoraf mange er fra Norge).

På EUC Kolding ændrer de konstant skole-delens struktur og der er mange frustrerede elever!

Skolemæssigt er det en fordel at have en gymnasiel uddannelse i baghånden. Kravet er 9. kl, men - selvom skoledelen er placeret i "teknisk skole regi" - er der fordele ved at blive student først. Dels får du en alder, der er mere tiltalende for praktikstedet, da jobbet kræver en del menneskelig indsigt og generel erfaring og dels er det en hjælp når der skal skives opgaver, søges kilder, etc.


Hvis du har gjort dig klart, hvad jobbet indebærer, kan du til gengæld få et dejligt, givende job.


Vær opmærksom på, at mange uddannede VSP'ere efter få måneder-/år er beskæftigede udenfor den klinisk veterinære verden - typisk pga. lav løn, kedelige arbejdstider og dårlig ledelse-/arbejdsklima.


Retfærdigvis skal det siges, at der findes rigtig gode klinikker, hvor man får lov at være sygeplejerske, udvide sin faglige baggrund, har super kolleger og får en fornuftig løn for sin indsats - og løn er jo et spørgsmål om forhandlingsevner...


Til alle der ønsker at uddanne sig til VSP: ALLE ringer jo til Kolding og får listen over godkendte klinikker = ALLE søger de samme steder. Jeg fandt min elevplads ved at finde en klinik, der ikke var godkendt, overbeviste dem om, at de skulle have elever og BINGO! Det er ret simpelt for en klinik at blive godkendt... (undersøg dog kravene, så du har konkrete argumenter ved samtalen )



Badusen




- Smilet fra en Samojed gør hver dag til noget særligt -
0
0
Svar på denne tråd
 
 VSP'er...
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 21:11

Vil give Badusen ret... Det er ikke bare ren rosenrøde dage med solskin på ens vej.. Det er også skranke-arb og pakken medicin, sætte foder på plads, pakke varer ud etc etc.. MEN! det er stadig et givende job i den forstand at man har mulighed for at gøre en forskel. Vejlede og rådgive dyre-ejere så de har mulighed for at give deres dyr de bedste muligheder hvad angår trivsel, sundhed, foder og andet... Og ja, der bliver optaget sindssygt mange elever på CEU Kolding - min årgang er på 139!!! Forrige år var det 80.. Så det er en super eftertragtet uddannelse, men det skal også siges at ja, måske 70% af de uddannede beskæftiger sig med noget andet efter 5 år. Lønnen er ikke god, der er flere muligheder i medicinal eller foderbranchen hvor der sidder chefer som klapper i deres små hænder fordi de får dygtige folk med en kanon baggrund ind i deres stab...


Men søg søg søg.. det er svært - men håber ikke det har taget pippet fra dig/jer?


Møjn fra

Generalen & Hystaden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvad er mindste
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 21:14

lønnen i grunden for en veterinærsygeplejerske ?



0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmm...
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 21:39
thja, nu har jeg egentlig kun koncentreret mig om min voksenlære... men prøv at google på Veterinærsygeplejerske og se hor meget du finder - ellers må Badusen frem på banen igen.

Møjn fra

Generalen & Hystaden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hehe...
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 22:40

Ja, Hystade, det er nemlig bedst at være over 25, bo det rigtige sted og kunne tage uddannelsen som voksenelev ... Det gjorde jeg også...


Begrebet "ny løn" har også gjort sit indtog i den "private verden"... Lønnen som uddannet VSP, er dén løn man forhandler sig til... Hvad mindstelønnen er interesserer mig ikke - derfor er jeg også kun medlem af A-kasse... Begriber ikke hvorfor, jeg skal betale + 700,- for et blad, der hovedsageligt beskæftiger sig med ejendomsfunktionærer - hvor VSP har 1½ lyserød side med internt bøvl...

Næh..., Jobbet som VSP er i sandhed ikke det "kald", som bliver præsenteret på "Animal Planet"...


Dog er jeg endt på en super-dejlig klinik ! Gode forhold, udfordringer, bedste kolleger, kompetent ledelse, fin løn...


Badusen



- Smilet fra en Samojed gør hver dag til noget særligt -
0
0
Svar på denne tråd
 
 badussen hvad
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 22:47

ligger sådan ca en fin løn imellem, du behøves ikke oplyse din løn men er det 18000,- eller er det 20000,- eller !?



0
0
Svar på denne tråd
 
 vedr. mindsteløn
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 22:51

Ønsker du at kende mindstelønnen for veterinærsygeplejesker, skal du ringe til Dansk Funktionærforbund, som er hovedfagforening for vores slags...


Badusen


- Smilet fra en Samojed gør hver dag til noget særligt -
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nej...
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 22:56
Men min veninde er lige kommer ind som elev på Kolding Dyreklinik.
Kunne være jeg skulle få hende til at kigge denne tråd :)

Karen
"Gestüt Pallerhaff"
"Don´t cry because it´s over - smile because it happened!"



0
0
Svar på denne tråd
 
 Løn...
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 23:07

20.000 +...


Håber det er svar nok!


Badusen


- Smilet fra en Samojed gør hver dag til noget særligt -
0
0
Svar på denne tråd
 
 jo badussen
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 23:11

det er svar nok tak



0
0
Svar på denne tråd
 
 Blander mig lige...
Forfatter: 
Dato:  17-01-2007 23:30

Jeg fik engang et godt råd af en dyrelæge:


"kan du ikke slå et dyr ihjel - skal du ikke arbejde med dyr"


Hilsen Agnete,

som har arbejdet med syge og skadede dyr af alle afskykninger fra jeg var 15år, for et dyreindternat...


Ps. men har i nosserne til så gør det

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nej nej nej
Forfatter: 
Dato:  18-01-2007 10:02

Jeg er også udd. VSP.


Grundlønnen er og bliver 16500 kr. Dog forhøjes den lidt 1/8 2007. og 1/8-2008 ender den på 17000 kr.

Derudover skal der forhandles tillæg, men dette "glemmer" visse dyrlæger fordi grundløn må være det vi skal have når det står i kontrakten.


En del VSPére går de første par år til 16500-18000 kr og først derefter rykker de op på 19 eller derover.


Men heldigvis er flere og flere blevet bedre til at forhandle og kæmpe lidt for lønnen og derfor ryger på på 20-21000 kr. Dem der ligger over er der ikke ekstremt mange af.

Men det afhænger meget af ens chef(er), ansvarsområder osv.






0
0
Svar på denne tråd
 
 Lønforhandling...
Forfatter: 
Dato:  18-01-2007 16:29

Ja, absolut handler det om at argumentere og kæmpe for sin løn, og måske er det nogengange grunden til at unge VSP'er får en lav løn?? Bare en tanke...


Jeg er møg hamrende heldig mht læreplads, super søde kollegaer og en chef der kæmpede en "voksenlære på dispensation" hjem til mig, det kan som Badusen siger være en fordel at være +25 år...


Iøvrigt har jeg også fået intrykket af at flere steder/klinikker som ikke ellers har vadet i elever gerne vil ha' nogle lidt ældre som har lidt andet erhverserfaring med i bagagen...


Lige nu sidder jeg her i mit stille sind og glæder mig over at min rette hylde er støvet af og fundet...




Møjn fra

Generalen & Hystaden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 voksenlære
Forfatter: 
Dato:  19-01-2007 05:18

Dejlig tråd med en masse gode informationer!!


Jeg overvejer selv at søge efter min bachelor - men vil lige høre hvad der er specielt ved voksenlære ift. almen lære???


havde i en anden uddannelse bag jer udover gymnasiet???


MVH Trine


Trine Bach
så søger jeg part endnu en gang - se annonce på linket
www.heste-nettet.dk/ma...leid
Naturen har givet mennesket én tunge, men to ører, for at vi skal høre dobbelt så meget, som vi siger
0
0
Svar på denne tråd
 
 voksenlære...
Forfatter: 
Dato:  19-01-2007 16:06

er når man får mindstelønnen istedet for alm. elevløn.. Altså en diff. på ca 7-8000 kr, hvilket faktisk kan gøre en hel del...


Ingen yderligere uddannelse efter gym, men har du gym og de relevante fag kan du rent faktisk opnå merit for en del..


Håber det hjælper lidt..


God weekend.


Møjn fra

Generalen & Hystaden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Interessant
Forfatter: 
Dato:  19-01-2007 16:21

Ja jeg er også med i køen af utålmodige, ventende og rystende folk der håber at blive vsp'er.. Har drømt om det i mange år, men droppede så ideen og blev optaget på ergoterapeut med start her til februar - nu har jeg så alligevel droppet tanken om ergorterapeut og har sendt ansøgninger ud til et hav af dyrlæger, godkendte som ej godkendte.. Min veninde søgte sidste år, og fik kun een henvendelse, en positiv, så håber at jeg, engang, bliver ligeså heldig.. Men må vist hellere begynde at kigge efter en anden uddannelses-udvej, hvis jeg nu ikke skulle kunne interessere nogen..

Men endnu er håbet, for mit vedkommende, lysegrønt..


Erika..


0
0
Svar på denne tråd
 
 Min mening.
Forfatter: 
Dato:  20-01-2007 14:33

Hej alle.


Badusen Lige min ord ! Hvad mon du laver idag ?


Uha- jer som ikke har uddannelsen : Tænk jer godt om !


Det var også drømmen for mig. Troede jeg. I 2003 blev jeg færdig som VSP. Fik job på et relativt stort sted i storKbh. Jeg har en studentereksamen, havde arbejdet på dyreklinik før jeg fik praktikplads, også havde jeg jo uddannelsen som varer 3 år og 10 uger, og en eksamen med 10 i snit.

For alle de kvalifikationer fik jeg...16500 kr om måneden. Fuldtid vel at mærke. Det er vel nogenlunde det samme som man kan tjene som ufaglært rengøringshjælp ?


Det fik mig til at forlade branchen efter et år. Fik job som pædagogmedhjælper på et bosted for udviklingshæmmede. Jeg fik et fik da jeg fik min første lønseddel. Det gav næsten 3000 mere om måneden. Selvfølgelig incl aften og weekend tillæg.


Efter min barsel valgte jeg at give praksis en chance til. Nu har jjeg jo trods alt brugt tiden på at tagen uddannelsen. Jeghar fundet et stort smådyrshospital med nogle dejlige kollegaer og forstående chefer. Her er lønnen også væsentlig bedre. 21000 ( Skal ikke være nogen hemmelighed. ) Men det er svært at komme ud over de famøse 21000 som én også nævner. Det kan jo ikke være rigtigt ! Jeg arbejder så deltid, men ellers er arbejdstiderne nærmest som i butik. Hos os er fuldtid fra 8 - 17 fire dage om ugen også en ugentlig fridag. Nu har jeg et barn som skal afleveres i institution inden jeg møder, og heldigvis bor mine forældre tæt på. Min mand har ikke mulighed for at hente og dagplejen lukker altså lukker 16. Det er noget nær umuligt at få til at hænge sammen.


Så jeg er ret sikker på at når min anden barsel slutter omkring maj næste år, så skal jeg igang med en anden uddannelse.


At vsp jobbet også er givende og dejligt hvis man er vild med dyr, vil jeg ikke komme ind på. Det er nærmest en selvfølge. Jeg synes bare man skal huske på det fact at så mange forlader faget, og at der virkelig ikke er mange vsp'er i praksis som er over 40 år...


Håber ikke jeg er en alt for stor lyseslukker. Jeg ville bare ønske at nogen havde fortalt mig dette, inden jeg traf mit valg.


Med venlig hilsen Trine.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tjah, jeg
Forfatter: 
Dato:  20-01-2007 17:39

overvejer også at blive VSP :D

Men nogen der ved hvad ens gennemsnit skal være?


0
0
Svar på denne tråd
 
 badoo(Erika)...
Forfatter: 
Dato:  20-01-2007 18:14

ja, jeg vil give dig helt ret... Lønnen som færdig uddannet er generelt ikke noget at råbe JUHUUU over. Det er noget man skal gøre gevaldigt op med sig selv - jeg aner heller ikke hvor jeg står efter endt uddannelse - jeg udelukker ikke at jeg ligesom størstedelen havner hos en helt andet arbejdsgiver end tiltænkt. Men for mit vedkommende var jeg (næsten...) helt forberedt på løn-chokket - jeg har valgt at sige til mig selv at jeg er yderst heldig at ha' fået den praktikplads (mange søger forgæves), og må klemme r*vballerne sammen de næste 2½ år og sluge nogle kæmpe kameler rent økonomisk, derefter er det op til mig om hvilken løn jeg ønsker, forstået på den måde at hvis et foderfirma tilbyder mig nogle gode forhold med hvad det indebærer... ja, så må jeg tage det op til overvejelse..


Men hvem siger iøvrigt at en VSP'er ikke kan starte en klinik op og ansætte et par dyrlæger...


Møjn fra

Generalen & Hystaden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 VSP...
Forfatter: 
Dato:  20-01-2007 18:19

Trine: Tak for opbakningen! Jeg synes nemlig, der er så vigtigt, at folk ved hvad de går ind til... (jeg er stadig i praksis - den bedste, jeg har oplevet )


Dyreklinikkerne vælter i ansøgninger fra håbefulde unge piger, der ..."har redet i 5 år, har en hamster og en kanin, eeelsker dyr , etc..."


Fint nok, men det kvalificerer dem ikke til et job som VSP. Selvfølgelig er alle VSP'er glade for dyr (ellers havde de ikke valgt branchen), men de er også - generelt - meget selvstændige mennesker, der kan lidt af hvert...


At være VSP = at være "blæksprutte". Man skal skal naturligvis have sit "håndværk" i orden - altså alt det faglige, men samtidig skal man kunne tale med alle slags mennesker (Fru Severinsen med sin Mops, Jægeren med sin hønsehund, Steoride-bomben med sin muskelhund, der hedder Gangsta og kvarterets alkoholiker med sin blanding - groft sagt). Man skal rydde op efter de dyrlæger, der mener sig for gode til dén slags bagateller. Man skal kunne sælge foder og tilbehør. Man skal kunne planlægge indkøb og forhandle de rigtige priser hjem. Man skal være god i telefonen - kunne vurdere om en situation er akut eller kan vente. Man skal pakke varer ud, prismærke og fylde op i butikken. Skrive diverse attester. Have kontakt til laboratorier og ambassader. Tage telefonen før den har ringet 3 gange. Gå i receptionen hver gang dørklokken lyder. Have kontakt til håndværkere. Gøre rent, vaske tøj og tæpper. Lave udstilinger i butikken. Vejlede dyreejere om foder, medicin, adfærd. Lave kasseregnskab, sende post og gå i bankboksen med dagens omsætning...etc, etc


Der er så mange arbejdsfunktioner som man ikke ser på "Animal Planet" og en del af funktionerne skal helst gøres på én gang. Man kan roligt forvente, at man min. 10 gange om dagen skal smide hvad man har i hænderne for at tage sig af noget andet.


Som Trine fortæller, er åbningstiderne ofte 8-17 og mange klinikker har en ugentlig dag, hvor der er længere åbent (18-19).

Desuden er der alt for mange dyrlæger, der er elendige ledere. Der er gudskelov kommet mere fokus på ledelse i branchen, men tro mig; der er stadig mange VSP'ere, der går på listetæer om morgenen indtil de har luret chefen's humør...


Jeg vil ikke male fanden på væggen. Jeg er meget glad for mit job - de gode klinikker findes!


Husk blot: Kedelige arbejdstider, mange steder dårlig løn, mange steder dårlig ledelse, generelt mere kontakt til mennesker end dyr i løbet af en arbejdsdag - er det det I vil?

Måske nu, men hvad om 5-10 år? Hvis I vil have børn, så læs Trine's indlæg igen...


Til alle, der ikke er afskrækket: Jeg ønsker jer al mulig held & lykke med jeres ansøgninger og håber I bliver belønnet med en elevplads! Hvis I virkelig vil det her, er det også muligt!


Til jer der er afskrækket: Man kan jo sagtens have et andet job og så nyde sine egne dyr i fritiden


Badusen




- Smilet fra en Samojed gør hver dag til noget særligt -
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider