kan du ikke komme forbi og presse clara lidt, om jeg kan drive ungen op på den pony.. *gg*

hvordan går det så når hun rider josephine?? vil hun ride hende ??

Som 6 årig og med ca. 10 ridetimers erfaring, faldt min datter af 2 gange indenfor 3 uger, på rideskolens mest anti-fald-af-sikre-ponyer.

Efter det blev hun bange for at trave og ride galop.

Men op og ride ville hun, - men kun skridte.

Da hun havde skridtet et par uger, synes ridelæreren at der måtte ske noget, så hun tilbød at løbe ved siden af, når min datter skulle trave.

Sådan foregik det et par måneder.

Så mente ridelæreren, at der skulle ske noget igen.

Hvilket jeg havde fuld forståelse for, for hun måtte da snart være træt af at løbe. men - nej nej - ridelæreren synes bare, at hun nu skulle løbe ved siden af i galop.

Jeg var målløs og næsegrus af beundring over at hun gad. Men det generede ikke store ånder. Hun løb glad ved siden af min datter når hun travede og galoperede.

Så en dag synes min datter, at der skulle ske noget, nemlig at hun skulle ride selv uden løber. - Og det har hun så gjort lige siden.

Så nu ca. 200 sløjfer rigere, sender vi hendes rideskolelærer en venlig tanke.

Så Lonni, vil du gerne have din datter fortsætter med at ride, så bare klem på, men endelig i hendes eget tempo.

Held og lykke med hende og med at finde en anden pony.

faberge: Ja josefine er så en anden historie, ikk om hun vil ride hende alene, i sidste uge ville hun ikk så meget som bare med ud til hende, men i lørdags fik jeg hende overtalt til at tage med ud og bare kigge, og efter megen overtaelse satte hun sig op på hende på de betingelser at der var en der trak josefine, og en der holdt hende, så man lige kunne løfte hende af hvis josefine skulle lege frk modsat.. det endte til sidst med efter hjælp fra en cd med caroline i cd afspilleren, og en mor der skulle på toilettet og an hel masse ting i stalden, at hun red rundt mens hun blev trukket, så det var der et lille fremskridt...

Ja det kunne da være jeg skulle komme og overtale clare lidt, det skulle ikk være så svært.. Vi må snartt finde en dag og ses...

Pony-mor: jo tak for dit held og lykke med at finde en ny pony, men josefine skal ikk sælges, i mine øjne opgiver man ikk bare, fordi ponyen og tøsen har fået nogle sære ideer... Emili skal bare op på josefine igen . koste hva det koste vil...

Og i dag var der fremskridt at spore...

Lonni

Ja det var min første tanke lonni, da jeg læste dit svar.

Hvorfor skal barnet tvinges op på den ponyen igen. Hvis barnet er blevet bange og det er jo meget tydeligt at det er det som spiller ind i jeres tilfælde, ja så kan jeg da ikke forstå, hvofor hun skal tvinges op på den.

Lyt dog til barnet og fin ud af om det vitterligt er den bedste pony for dit barn.

Os pony forældre, må engang imellem bide i det sure æble og udskifte ungernes ponyer, når vi indser at det måske ikke var det aller bedste valg til vores barn.

Jeg taler af erfaring. som pony mor til to unger, der startede med at ride(ha egen pony inden de kunne gå og med mange års erfaring som ridelære for pony hold.

Inger jeg er helt enig med dig, i det du skriver.

Lonni du skriver:

Pony-mor: jo tak for dit held og lykke med at finde en ny pony, men josefine skal ikk sælges, i mine øjne opgiver man ikk bare, fordi ponyen og tøsen har fået nogle sære ideer... Emili skal bare op på josefine igen . koste hva det koste vil...

Hold da op!? Koste hvad det koste vil?

Jeg troede, at du gerne ville have at din datter fortsatte med at ride - skal det være for hendes, ponyens eller din skyld?

Du har åbenbart fået købt en nuser pony, som ikke egner sig til små børn, med den unode den har.

Et barn i Josefines alder har ikke en chance, for at opdrage en pony der lægger sig ned, - og da slet ikke nu hun er blevet bange for den.

Koste hvad det koste vil - hvad nu hvis Josefine kommer til skade?

Jeg giver dig helt ret i at ponyen har skøre ideer, som i mine øjne gør, at jeg ikke ville ha brugt den til min datter da hun var i den alder.

Men at din datter har skøre ideer, mht ikke at vil ride en pony der er uopdragen, - det vil jeg ikke give dig ret i.

I mine øjne er hun yderst fornuftig, og siger fra når opgaven bliver for stor for hende.

Håber det bedste for jer.

Sorry, jeg har byttet om på din datters og ponyens navn, pinligt.

Nu kender jeg min datter noget bedre end i gøre jo, og jeg ved at det bare er en ide hun har fået, hun kan hurtig ændre mening..

Jeg tvinger hende ikk til noget, men så længe hun gøre det jeg spørger om hun ikk godt vil prøve, så er det ikk tvang...

Desuden sagde hun i morges, at hun nok skulle komme til at ride josefine igen...

Så ja jeg fik jo så ret.. hun skal nok komme til at ride josefine igen...

En mor kender sine børn bedst

Sorry - din datter er kun 5 år, så jeg troede ikke det handlede om at få ret.

God vind fremover.

... det er i orden, at tøsen skal blive ved *fed ironi*

Min datter har også en pony, der tager røven på hende og kan finde på at smide sig i en stor vandpyt

Min datter er så bare 22 år og har mulighed for at "redde sig i land" og ellers tage det som en påmindelse om, at krampen endnu engang tog røven på hende og udnyttede et split sekunds uopmærksomhed

Mvh. Lisbeth

men med den beskrivelse du kommer med, når det gælder ponyen og din datters angst for at ride den, tjaa. så må man jo nok tænke sit.

ja undskyld jeg lige må blande mig. jeg synes tonen er blevet lidt hård og bedrevidende er den ikk? Jeg læser at der bare bliver delt en glæde over at et barn atter har overvundet en hurdle, som er endt i succes?

Jeg tror helt ærligt ikke vi er ude i tvang og misbrug her, og jeg må jo give lonni ret i at man må have en føler ude før man bare sælger dyret igen.

Det kan på den anden side måske handle om at ponyen i en periode kan få lidt træning af en mere erfaren rytter så unoderne kan blive kvit?!

Ja men jeg håber i hvert fald at glæden vil fortsætte;)

men ærlig ja.

Bjork du skriver:

synes tonen er blevet lidt hård og bedrevidende er den ikk? Jeg læser at der bare bliver delt en glæde over at et barn atter har overvundet en hurdle, som er endt i succes?

Ja - og så svarede jeg med en historie om min datter, hvordan hun var kommet igennem sin hurdle.

Intet hårdt eller bedervidende her.

Men jeg tror at Emili skal ha skiftet ponyen, da jeg ved hvor farligt det kan være at ponyen lægger sig med rytter på.

Så skriver du videre:

Jeg tror helt ærligt ikke vi er ude i tvang og misbrug her

Det må stå for din helt egen regning. Det er meget stærke ord at lægge i en andens mund.

Jeg skriver præcis det jeg mener og hverken mere eller mindre. Så mine ord behøver du ikke at tolke negativt.

Til sidst skriver du:

Ja men jeg håber i hvert fald at glæden vil fortsætte;)

Jeg har for mit vedkommende skrevet som hilsen:

Held og lykke med hende og med at finde en anden pony.

Håber det bedste for jer.

God vind fremover.

Næste gang du vil tolke på hvad jeg skriver, så læs lige hvad det er jeg har skrevet. - Og læg mig ikke ord i munden som tvang og misbrug.

for jeg har ingen børn selv, derimod har jeg undervist piger i den alder i rigtig mange år..

Min erfaring er, at piger i den alder hverken kan eller skal presses til at ride, hvis de først er blevet bange..

Mange af dem får intet positivt ud af, at blive kastet op på ryggen af ponyen igen efter et fald og sidder der små og ulykkelige..

Nææ med de små piger skal der tænkes i lidt andre baner og det kan gøres på mange måder.. Min bedste måde på rideskolen var at - hvis de vel og mærke stadig gerne ville på rideskolen men bare ikke ride - stå inde på midten med mig når jeg underviste, mens jeg havde lille Siv - læs pony på 95 cm i et tov i hånden..

Her stod vi så hele eller halve timer mens jeg underviste.. Det at se de andre ride og have det sjovt smittede hurtigt af og at stå inde på midten blev efter længere eller kortere tid ( fra en til mange timer ) ret kedeligt - hvorefter der stod et trækker parat..

Hvis pigen er inderligt bange synes jeg man skal tage en pause.. Hvis lysten kommer tilbage er det jo dejligt, hvis ikke ja så er det jo det..

Som vores ridelærer dengang, har du helt sikkert været støtten til andre små ryttere, så de har fået modet og glæden tilbage.

Nu er min datter jo ikk lige frem enderligt bange for sin egen pony. og så længe hun selv siger at hun nok skal komme til at ride den igen, så kan jeg ikk se hovrfor pony-mor og inger har så travlt med at jeg tvinger min datter, jeg lære bare min datter at man ikk bare opgiver ligeså snrt det ikk går efter ens hovede.. det har jeg altid lært, og desuden vil Emili ikk af med josefine, hun elsker den pony over alt på jorden..

Og ja jeg har en aftale med emili om at hun først skal ride josefine når josefine er stoppet med de unoder.

Så hun skal trænes nu, og det er med det jeg mener koste hva det koste vil...

Jeg er bare ikk en pylder mor som så mange andre

Jeg vil ikke blande mig-ok, det er jo løgn, det vil jeg gerne, så here goes:

Jeg tænkte første gang, jeg læste det her med, at din datter selv siger, at hun nok skal komme til at ride igen, hmm!

Men nu siger du det igen, og så tænker jeg noget i retning af dobbelt hmm.

Børn på den alder siger- som jeg på ingen måde skal belære dig om- for det ved du garanteret alt om, en masse ting Både sludder, sandhed, digt, løgn og ting, som mor og far gerne vil høre. Jeg tænker, at det måske er lidt farligt at lægge en masse i hvad sådan en lille pige siger og endda ville holde hende op på det- Det ved jeg selvfølgelig ikke, om du vil, men det håber jeg altså ikke.

Nu har din datter, af hvad det fremgår, som sådan ikke oplevet noget rigtig slemt, men angsten og frygten for hvad der sker, er lige så alvorlig. Jeg er selv startet med at ride igen efter en meget alvorlig rideulykke for mange år siden. Og jeg er altså 26, men derfor ikke altid rationel omkring hvad der nu sker. Og en ting er sikker, hvis nogen skulle få den ubehagelige idé at presse mig, var jeg af hesten, før du kunne nå at sige "jeg fik jo ret". Håber du forstår, hvad jeg mener, jeg er ikke efter dig, synes ikke man skal "pylre", men afgjort heller ikke presse, overtale, hænge op på ord eller gøre det til en magtkamp om hvem der ender med at få ret.

Held og lykke til din pige, ihvertfald dejligt at hun fik en succesoplevelse den anden dag.

Dbh Signe

Vi har heldigvis hver vores mening omting, og hver vores måde at være over for vores børn, og blandt andet opdrage dem på..jeg ville kunne se og høre det på emili hvis hun ikk talte sandt... så længe hun kan ride rideskolens hest, så handler det bare om at få tillid igen til josefine...

Ideén med denne tråd var sådan set bare at vise at jeg var glad for at se min datter smile da hun kom over springet, ikk at skulle til at diskutere eller hva i vil kalde det med jer...det virker ikk som om at i alle sammen ser hovedepointen i denne tråd som var overskriften...

Og hvis jeg kunne ville jeg sgu ønske at jeg aldrig havde delt den glæde med jer, for det kunne sgu have været ligemeget efterhånden..

Jeg gir Bjork ret i det hun skriver, for det er præcis det jeg føler...

Jeg må desverre si meg enig med flertallet af skribentene her inde.

Jeg svarede ikke på det siste svaret du skrev til mig i tråden om ponyen som la seg ned med Emilie på, for jeg tenkte i mitt stille sind at her skal man trede varsomt.

For etter at ha fulgt med i dine tråder på træning har jeg tenkt at her er en mor med høye ambisjoner, og denne tråden har bekreftet det.

Jeg tror at det beste du kan gjøre for din datter lige nu er at la henne få flere gode opplevelser på rideskolen.

Og enten finde en pony hun er trygg ved(glem stevneambisjoner intil videre), alternativt sett Josefine ifol om du ikke vil sælge henne.

Så vil din datter få litt tid på seg.I mellomtiden kan du jo spørge nogle af de lidt større pigene på rideskolen om de kan ride Josefine og få pillet lidt unoder ud af henne!

Setter link ind til dine tråder på Træning.

www.heste-nettet.dk/fo...13/274013/

www.heste-nettet.dk/fo...85/274785/

www.heste-nettet.dk/fo...05/274505/

Nu prøver jeg så lige igen at sige at jeg ville bare dele min glæde over at se hende smile igen intet andet...

Og NEJ JOSEFINE BLIVER STADIG IKK SOLGT... jeg opgiver ikk bare mine dyr fordi de laver noget jeg ikk vil have. så vil jeg hellere arbejde med dem, og lære dem at lade være med det...

efter min mening, så kan man ligeså godt lade være med at have dyr hvis man bare skipper dem ligeså snart de lige får lavet noget de ikk må... og desuden så skal josefine ikk videre herfra før om mange år, og hun skal ikk i foles...

Jeg syntes at det er flot, at du for alt i verden ikke vil sælge din datters pony...håber at det er en beslutning du står fast ved, også hvis den, dag den har rullet sig og skadet din datter - alvorligt, skulle komme

Jeg syntes dit indlæg lyder lidt som om, at det er dine ambitioner der skal udleves, det ville jo være dejligt, hvis ens børn opnåede de ting man ikke selv ku'.

Kan det tænkes at hendes smil, skyltes ren lettelse??

Hilsen Pia

Emili har altid været en vilje fast pige, og hun brænder for sin ridning.. det er stadig ugens højdepunkt når hun skal ud på rideskolen og ride ... Jeg har selv valgt at emili ikk skal ride josefine alene, før jeg ved den er holdt op med at rulle sig... vi er igang med hård træning med josefine.. og jeg og mange andre tror på at hun nok skal blive den dejlige søde pony hun var i starten...

Emilis siger altid at hun skal være ridelære når hun bliver stor, og det gør hun stadig trods det med josefine

Længe leve ponymødre

Det kan godt være man siger som 5-årig at man gerne vil - men jeg kan fortælle dig - man gør det fr at gøre mor-far & underviser glad.

Jeg havde en periode da jeg var yngre hvor jeg gik i sort hvis jeg skulle springe, men nej da!

Springes skulle der da! koste hvad det koste ville.

Kan sige at den dag i dag kan jeg næsten gå i sort hvis jeg blir presset til den ene eller andet på hesteryg - det takken fra den gang


Men keep going on! Din datter vil jo gerne

at beholde ponyen, hvis du ellers erkender du beholder den for din egen skyld og ikke din datters.

Din datter har på ingen måde glæde af det stykke uopdragne bæst, som er tæt på at ødelægge hendes rideglæde.

Jeg syntes der i mod det er super med rideskolen og er sikker på hun vil få mange gode oplevelser i det regi.

Jeg kan godt forstå din holdning til ikke at ville opgive bæstet, jeg mener som udgangspunkt heller ikke man bare skal give op. Det er også fint du vil arbejde med den og forhåbenlig pile unoden af den.

Men det bliver aldrig en pony for din datter, for selv om du løser problemet og hun kommer til at ride den igen, vil hun aldrig stole på den igen.

Nu har du taget beslutningen om at beholde ponyen, men jeg ville nok vente min. vinteren over før at satte en af mine unger op på sådan en sag og så starte der hvor du gerne vile være nu, nemlig trække ture på ponyen.

På vores rideskole har vi også en pige der har et stks. l.ortepony fordi moderen har besluttet at nu er det ponyen og så skal pigen filma bare ride den og få det til at virke, tøsen er bare blevet helt død i øjnene når hun sidder på den og den ene gang om ugen hun rider på rideskolens ponyer, tja så skal de bare gå som maskiner, for hun orker ikke at skulle ride, efter 6 dage med bæstet.

Vores den yngste har også til i sommer redet søsterens ponyer, men nu er de 2 altså forskellige, så i sommer fik en der passede til hende, hun er rykket fra at tulle rundt, til at udklasse sig i lc2 på 3 måneder, med rette pony og undervisning.

Så har i muligheden for både at beholde "bæstet", samt finde en god pony til ridebrug, så er det måske vejen frem, så kommer selvtilliden på plads, og så kommer dagen måske hvor din datter selv siger, nu vil jeg ride "bæstet" igen nu er jeg klar.

Som jeg skrev længere oppe , så vil emili heller ikk selv af med josefine ... og som enlig mor, så har jeg nok ikk lige råd til at have 2 ponyer til hende...

Så vi beholder josefine, det er emilis eget ønske...

forstå jer, både ungerne og en selv holder jo af bæsterne, også selvom de er bæster

Hvis hun ellers er sød på stald og det er mit indtryk, så kan Emili jo også have massere af glæde af hende.

Held og lykke, ting tager tid, men miraklernes tid er jo endnu ikke forbi og så vidt jeg husker fra billederne, går der jo lidt inde Emili er vokset fra hende.

Håber i får styr på tingene.

Ja, jeg undres altså bare. Har jeg totalt misforstået noget eller er Emili 5 år, og så skal hun selv bestemme alting, ihh guder...

Lonni det er dit ansvar som mor at sætte grænser, og det er dit ansvar at tage hånd om din datters ve og vel, det er vel for pokker dig der burde vide bedst. Børn på 5 år er ikke i stand til ret meget, og slet ikke at bestemme over deres eget liv. Selvfølgelig skal de høres på, og de skal også forkæles ud over alle grænser, men det skal være under de rigtige forudsætninger.

At du vil lære Emili at man ikke bare skifter sine dyr ud når de ikke virker efter hensigten, men at man har et ansvar, er da den største gang sludder.

Hvis den pony har en uvane med at rulle sig med rytter på ryggen, så er det netop her man tager sit ansvar som mor alvorligt og sørger for at finde en pony der passer til formålet!! Sådan en pony som Josefine er livsfarlig, og en ansvarlig voksen vil finde et bedre sted til den, for den er garanteret sød hvis den har en rytter der kan ride. Og ja, jeg ved godt du skriver at Emili er meget dygtig, og det er hun nok af en 5 årig at være, men nu har jeg også set billederne af hende og Josefine, og det ville undre mig meget hvis hun kan ride godt, med den opstilling hun har. Sød ser hun ud, men en meget lille pige i stolesæde er nu hvad hun ligner. Hun sidder så en del bedre på Pepper, som også kan være strid, men farlig er han absolut ikke. Når du nu er så besluttet på hvad du gør, bliver jeg nød til at spørge til sidst om du er sikker på at du vil kunne se dig i øjnene, hvis Emili havner i en rullestol efter en gang pony-rulning?. Det her er er ikke ansvar det er lige det modsatte.

Jeg opgiver simpelthen at snakke med jer om det her, for i høre overhovedet ikk hva jeg siger.

1: jeg ville bare dele min glæde over at jeg så hende smile.

2: Emili skal ikk ride josefine før der er styr på josefine.

3: josefine skal ikk sælges , ihvetfald ikk før alt er afprøvet.

4:Glem at jeg overhovedet lavede den her tråd, for her kan man åbenbart ikk dele sin glæde med nogle uden at de hakker på en og beskylder en for alt muligt.

Så i må da meget undskylde at jeg overhovede skrev noget...

Imponerende... Hold da kæft man... her er man altid selv flink over for andre der prøver at dele en glæde med andre...

En pige på 5 år vil selvfølgelig ikke kunne tage en beslutning om at sælge sin pony.

Jeg græd som pisket da min mor aflivede min "elskede" hund da jeg var 6 år, efter at den havde bidt mig op til flere gange, sidste gang meget voldsomt og havde jeg haft valget havde jeg helt klart i den alder valgt at beholde den.

Husk sport skal være sjovt - også ridning.

MvH

Lotte