Jeg havde et ubesvaret opkald på min telefon i fredags. Jeg troede egentlig at det var det rengøringsfirma jeg arbejder for der havde ringet. Så det hastede ikke lige med at ringe tilbage, da jeg alligevel ikke kunne arbejde.
Igen i dag havde nummeret haft ringet, så jeg ringede naturligvis tilbage...
Det var en sparekasse, der ville se mig til jobsamtale. Jeg går pt. på finansøkonomuddannelsen, hvilket giver mig adgang til banker, realkredit, forsikringsselskab mv. Det er dog virkeli en hård uddannelse, da jeg ikke har været SU berettiget gr. for stor indtjening. Derfor har jeg klaret det første halve år uden SU, og har udsigter til endnu et halvt år uden SU før jeg i juli kan få dobbelt SU det sidste år af uddannelsen. Så det første halve år har jeg mange gange mødt kl. 2-3 stykker om natten på rengøringsjob, hvorefter jeg skulle i skole, og ofte møde igen kl. 18 om aftenen på tjenerjob + have tid til mine heste, kæreste, hus og lektier i nævnte rækkefølge.
Hold op hvor er jeg lykkelig. Det er ubeskrivelig. Jeg sendte ansøgningen for godt og vel 2 måneder siden, og fik efterfølgende et brev om, at jeg vil blive kontaktet ved ansøgningsfristens udløb hvis de ville se mig til samtale. Derfor blev jeg virkelig overrasket og glad, da han fortalte mig at de ønskede at se mig til jobsamtale torsdag kl. 15.15
Jeg har lige skruet op for fuld drøn af alt mit yndlingsmusik på anlægget.
Kryds lige fingre alle sammen. Det er virkelig drømmejobbet, jeg vil bare have det job. Basta!
