Jeg går på Vejen Handelsskole, og det er "os" som prøver at tage initiativ til en strejke som forhåbenlig kunne starte her på onsdag.
Der er nogle forhandlinger igang hvor man vil lave en analyse af handelsskolen (HHX) det bliver dog svært at sammenligne de to uddannelser, når der ikke bliver lavet en ananlyse af gymnasiet samtidig med!
Som det ser ud nu, så får gymnasiet ca 7000kr mere pr elev netto (udgifter til faglokaler er trukket fra)
Oveni det, har vi netop fået af vide af LH (Landsammenslutningen for handelsskoleelver) at der i finansministeriet er blevet lavet en regnefejl, hvilket gør at gymnasiet får yderligere 74 mio.kr.
Man har fra ministeriets side valgt at lade gymnasiet får disse penge, selvom der er tale om en regnefejl - udtalelsen var at man var bange for reaktionen hvis man tog pengene tilbage.
Så i stedet for at gøre uligheden mindre, er den nu blevet større.
Vi som går på HHX mener det er uretfærdig at der er flere ressoucer til at uddanne en STX elev end der er til en HHX elev.
Uddannelserne er efter den nye reform næsten ens og de er begge blevet selvejende instutitioner, så der burde ikke være forskel på uddannelserne rent økonomisk.
Vi har på Vejen Handelsskole prøvet om vi ikke kan sætte en strejke igang, men vi har desværre ikke fået særlig meget positiv respons tilbage fra de andre skoler - der er ingen som tør tage initiativet.
Vi vil gerne strejke nu for at ligge pres på de forhandlinger der er omkring analysen, i stedet for at vente på et nej mere, som det sikkert bliver.
Hvis man først strejker her i starten af februar, hvor det vil fremgå hvad indholdet i analysen skal være, så er beslutningen ligesom taget, og vi får svært ved at ændre på resultatet!