... det er derfor den sten som man HAR vist hesten åp vej UD på rideturen, kan være lige så farlige på vej hjem. Der ses den jo fra den anden side og med det andet øje - og er derfor igen noget nyt.

På grund af øjnenes placering er langt den største del af synsfeltet kun "dækket" af et øje, hvad der er lige bagud kan slet ikke ses, og hvad der er foran skal på en vis afstand for at ses.

Har læst bogen (eller noget af den) lige da den kom ud - og bryder mig lige så lidt om den som om hans øvrige værker. Men vi læser jo tingene med forskellige øjne, og så længe man ikke tager imod alt uden kritik, er det altid godt at læse nye bøger.

Hold da op, så er jeg alligevel lidt imponeret over hvor pænt Chaplin egentlig tager nye ting, i betragtning af at han kun har et øje

Spændende

Hvis man altid har set et træ som en pølse, så ser træer altid ud som pølser, og det er ikke farligt?

Har du læst Henry Blake? Det er netop det eksempel han bruger

Jeg er enig i at en lille ting der ALTID ser større ud jo ikke burde være farlig - men man skal samtidig tænke på at når den LILLE stump plast vi ser bevæger sig lidt - så er den bevægelse hesten ser jo også forstørret.

Jeg tror ikke så meget det er tingenes størrelse der forskrækker. For som du siger er de jo vant til den. Men det at bevægelsen ses så meget tydeligere. Så der hvor vi måske slet ikke bemærker nogen bevægelse, ser hesten "ting der sniger sig i græsset"

Og når man er et byttedyr er netop den mindste bevægelse jo vigtig at se - og flygte fra.

Hvad hedder bogen?

Den vil jeg gerne læse

Hmm.. det med at hesten jo altid kun har set den samme størrelse har jeg så ikke lige tænkt over Men alligevel, så kan jeg godt forstå, hvorfor hesten bliver bange, for det kan jo være et rovdyr, og plasticposen ligger jo ikke der hver gang.

Fra mine hænder til dine - af Monty Roberts

... ikek ser farver som os - men det påpeger Blake jo også - samtidig med at han siger at hvis man er hest og er vant til at græsset har en bestemt farve(eller nuance) så er det jo den man leder efter når man skal finde græs.

Han lavede for øvrigt nogle (noget uvidenskabelige) tests hvor HANS heste godt kunne kende forskel på to spande i forskellige farver - og vælge den med foderet.

Blake havde mange gode tanker - og nogen der måske var lidt spøjse - men de sætter selvstændige tanker i gang hos læseren. Han var langt forud for sin tid - og væsentligt mere troværdig og bedre skrivende end Monty Roberts - efter min mening!

Og Caroline - netop der hvor du kommer så tæt på hestens hoved at du mulekysser den - eller strigler den i hovedet - er du delvist uden fro dens synsvidde. Specielt hvis du kommer "nedefra".

Det er vigtigt at sætte sig ind i - og have i tankerne i den daglige omgang med hesten - hvordan dens sanser fungerer.

Når øjnene er på hver sin side af hovedet, er der et KÆMPE felt på hver side af den hvor den har synsfelt fra det ene øje - direkte forud har den en blind vinkel nærmest ved sig selv, men lidt længere væk kan den se med begge øjne (hviolket bl.a. hjælper til afstandsbedømmelse ved springning). Direkte bagud er der også en blind vinkel - noget større end foran. Derfor kan hesten simpelthen ikke SE nogen der kommer bagfra - undtagen hvis den drejer hvoedet lidt. Men de blinde vinkler skal tages med i betragtning når man omgås hesten - f.eks. når den skal strigles i hovedet, skal børsten ikke komme "snigende" via en blind vinkel, men hesten skal varsles (på den ene eller anden måde) om at der nu kommer en børste.

... i det - men der kommer jo hele tiden nye ryttere til - og nogen af dem lærer ikke de helt basale omgangsregler med heste - eller hvorfor reglerne er sådan!

Jeg er sikker på at de fleste rideskoler lærer rytterne ikke at gå op bagved en hest - men ikke hvorfor.

Og så vidt jeg kan se på både starten af dene trå dog nogen af svarene så ER det en åbenbaring at hestens synsfelt er som det er - og tåler derfor gentagelse

Så har efter mange år på biblioteket jo også pløjet mig igennem mange bøger, bla. også om hvordan hestene sanser og reagere.

Forleden dag havde vi i den stald, hvor jeg har Medoc stående, julekomsammen med glögg og æbleskiver. Og her havde ejeren af stalden så lige lavet et 20 min. foredrag om hvordan heste sanser og reagere, og hvorfor hun derfor har lavet visse regler i stalden om hvordan man feks. passere heste som står på staldgangen m.m.

Der ud over havde en læge, som har hest i stalden, så lavet et 15 min. foredrag om førstehjælp Det er nu dejligt lige at høre HVAD det er man skal kigge efter, forholde sig til, og hvad man MÅ gøre og hvad man så ABSOLUT IKKE skal gøre, hvis rytteren feks. ligger stille på jorden efter et styrt.

MVH charlotte

Heste kan sagtens se farver. Forskerne bruger bl.a. farvekort, når de skal teste hestens "intelligens" eller evne til at lære. En engelsk undersøgelse konkluderede sidste år, at heste kan lære at udpege farver, når man siger farvens navn. Ikke noget banebrydende m.h.t. hestens mentalevner, men til gengæld "bevis" for at den godt kan se farver.

Der har også været en undersøgelse, der viste, at heste hellere vil gå på et grønt eller rødt underlag end på et blåt eller hvidt.

"Fra mine hænder til dine" har jeg læst fornylig, og selvom der står en masse godt i den, står der desværre også en masse vrøvl, og det er jo ikke så godt, hvis nu læseren ikke kan kende forskel.

Mvh

Julie

Det passer forøvrigt heller ikke, at heste bliver bange for ting, de har passeret til højre, når de skal passere til venstre, fordi de "ikke kan overføre information fra den ene halvdel af hjernen til den anden". Det kan de nemlig godt - se evt. "Hanggi, E. B. (1999). Interocular transfer in horses (Equus caballus). Journal of Equine Veterinary Science, 19(8), 518-524."

Der er også en artikel her om hestens syn, som faktisk er meget fin, selvom den er halvandet år gammel, og dermed ikke har alt det nyeste med.

Mvh

Julie

Det forklarer jo hvorfor Ruby ikke så gerne vil gå forbi den sten, der reelt set er på størrelse med hende... Den må da være ENORM, set med hesteøjne...