Broden har nok brug for det, men alligevel havde jeg fluks ringet til min svigermor og fortalt hende at jeg nok selv skal bestemme hvem jeg invitere, og hvornår jeg invitere - det var jeg godt nok blivet lettere irriteret over.

sig nej godt og grundigt.

I skal ikke være barne pige for både en hund og en voksen knægt.

Hvad med om hun selv tog knægten med i byen, hvis det virkeligt er så vigtigt for hende at han bliver underholdt.

vi skal også være to alene nytrås aften. Jeg ved at min mor vist også har planer om at sidde alene. mne nej hun bliver ikke inviteret her ud, for så skal jeg være selskabelig, underholde, sørge for servering og ikke som planlagt, nyde den sidste dag i ro og mag med gemalen, som efter hvad vejrudsigten viser, for første gang i mange år, kan nyde et nytår uden at skulle ud og salte.

en gang om året, har man knagmer lov til at være den man tænker mest på.

har ligesom lagt det over til kæresten, da det er hans familie... men ihhh nu er aften, som den var tænkt, jo faktisk ødelagt...

det er hans familie ja...men det er da din aften de ødelægger...

gør noget ved det i stedet for at brokke dig...

... bare at lægge det over på kærestens skuldre, ring selv til "dragen" ... jo før jo bedre og sig at det arrangement altså ikke er ønskeligt.

Selvfølgelig er det lidt synd for lillebroren, men det er ikke jeres ansvar, det er hans mors.

Jeg kan sagtens fantasere mig til, at hun også frem over vil blande sig i jeres liv, hvis ikke i benytter denne situation til at sige STOP.

Mvh. Lisbeth

si stop! Og tror du virkelig lillebror får en hyggelig nyttårsaften når han fornemmer at han er i vejen? For det kommer han til at gøre. Min man inviterer ikke engang sine voksne sønner på besøk uten å spørre meg, og jeg ikke mine foreldre. Det er jo først og fremst vårt liv, og det skal vi bestemme over. Sammen.