..Kunne ikke have sagt det bedre.
Heste. Hvorfor ? Det ligger bestemt ikke i mine gener. Min mor fik, som 16 årig, sin første trækketur på staldens roligste. Det resulterede i en brækket ryg,og en angst der stadig hænger ved.
Min far ? Nej.
Siden jeg så en hest, for første gang.. den første gang jeg duftede duften, og den første gang jeg hang i sadlen- Fra den første gang var jeg bidt. Fuldstændig opslugt og total fortabt i dette store dyr. Der var ingen forældreopbakning, whatsoever. De første år kørte jeg selv ud, på cykel, i de nærliggende stalde. I flere timer sad jeg bare, udenfor hegnet og blev helt fyldt med fred og kærlighed til de firbenede, der græssede fredsommeligt i sensommer solen.
Kan tydeligt huske den sommer, da vi flyttede i nyt hus. Naboen havde hest!!
HVERT ledigt øjeblik der var i mit 7 årige liv, ja der sad jeg, på en tønde, udenfor folden og snakkede til hesten med den hvide blid, og de rolige øjne. Den var alene på grunden, og det virkede som om den satte pris på rugbrød og alle mine spørgsmål. Der blev sirligt flettet blomster i manen, og bånd i grimen. En dag var den bare væk.
Hele min verden brød sammen, og mine forældre endte med at give sig- Jeg fik lov at gå til ridning.
En gang om ugen, vel og mærke. Men, det var højdepunktet.
JEg levede resten af ugen på tirsdagen.
Jeg fik min første hest, Buster af mine forældre, en sommerdag i juni.
Han var gul og rund, og ingen pony blev mere overøst med kærlighed end ham.
Nøj, hvor jeg savner ham den dag i dag. Han var simpelthen en rokke, og fandt sig i alt.
Jeg var hestenørd fra day one. Jeg har slugt alt til mig. Alt hvad de ældre hestepiger snakkede om i stalden, alt hvad ridelæren lærte os, alt hvad de voksne sagde, og alt der stod i bibliotekets heste bøger. Buster stod på en nærliggende gård, og jeg kan huske jeg altid holdt mig for mig selv.
Jeg var ret genert, og så meget op til de store piger. Efterhånden som jeg blev ældre og begyndte at starte lette klasser, opfangede jeg hurtigt at vi var til stor underholdning, for de piger der havde egen trailer og fiiine sports ponyer. Jeg havde ingen trailer, travle forældre der mente jeg nok klarede den selv, så jeg blev nødt til at ride Buster ud til stævnerne.
det var altid i omegnet, aldrig mere end 4-5km væk, men vi var altid godt mudret og nusset i tøjet når vi kom. Vi vandt en gang en LC spring- NØJ, hvor var jeg stolt! Vi vandt over de fine ponyer, med trailer og ponymødre (Jeg var SÅ misundelig på de piger der havde hestekyndige mødre med til stævnerne) Dog husker jeg tydeligt at det tog lidt af glæden, at vær den eneste der stod og lykkeønskede sig selv og sin gule pony- For derefter at ride hjem. Alene.
Det tog dog ikke modet fra mig, og mig og Buster var også ude og starte distance.
Vi klarede 32 km, og fik mange smil med på vejen når vi mødte de andre deltagene på ruten.
Lille lyshåret pigesplejs, på sin lille (132) fjordhest. Haha... Kan se det for mig endnu.
Tiden gik og Buster blev for lille. Jeg gik nærmest ind i en depression da vi solgte ham til en ny lille pige. Men, jeg tror Buster forstod.( Jeg brugte mange timer forud på at forklare ham hvad der skulle ske:-( )
Der gik så nogle år med hest på efterskole, efterfølgende rideskole.
Så havde jeg et par heste fri år- Gymnasie osv. Der var bare ingen penge til hest længere.
Jeg har altid været selvstændig. Fra den ene dag til den anden flyttede jeg til Kbh.
Der gik endnu et hesteløst år, også holdt den ikke længere.
Jeg fik Zahkir. Zahkir kan for mig ikke beskrives med ord. I mit hjerte er han det pureste guld, min bedste og mest fortrolige ven. På trods af hans unge alder har han virkelig lært mig meget mere om hvad der gemmer sig bag de store flydende øjne, end nogen andre.
Han er for mig en drøm, og jeg gør alt hvad der står i min magt for at han skal være glad.
Han giver mig mening i livet, og vigtigst af alt- han giver mig en altoverskyggende ro, som jeg ikke finder andre steder. En 'efternøler' som jeg heller ikke vil være foruden, er Zadeek.
De to heste, ja jeg har brug for dem. Om der råd til nyt tøj, tid og overskud til fester, fashion etc ? Nope. Men, det sådan min priotering ligger.
Det kan ikke være anderledes. Ja, jeg er en hestenørd. Mine negle bliver aldrig lange og velpoleret, og den dyreste Chanel parfume kan ikke slå duften af morgen stald, og nypoleret læder.
Så heste ? Hvorfor ? Fordi det der jeg finder mig selv. Det der, og ingen andre steder jeg har ro.
Det min passion, og når jeg ser på mine 'Gucci veninder', ja så er jeg sgu egentlig bare glad for at jeg overhovedet har en passion, og et tilflugtsted.
Go jul, forresten

Mvh Lisa