Heeej allesammen!

Jeg interessere mig meget for drama, og sammen med nogle stykker, lavede jeg noget usynligt teater i Randers' gågade i går. Usynligt teater er hvor man spiller en rolle, men hvor publikum ikke ved at det er skuespil.

Vi valgte at lave usynligt teater over det at se anderledes ud. Vi lavede derfor to roller. En "punker" type, med kulsort make-up, sort hanekam og sort tøj. Og en "normal" person, en person med afslappet og pænt tøj, samt pæn make-up. Vores formål var at finde frem til eventuelle fordomme overfor dem, som har et anderledes udseende.

Vi lod den "normale" person stå grædende i gågaden i Randers, hun skulle spørge folk, om hun måtte låne en mobiltelefon, da hendes bror var kommet ud for en ulykke og hun skulle have fat på sin mor. Den "normale" person fik lov at låne en telefon i stort set alle tilfældene. Samtidig ville alle personerne hun spurgte gerne høre hendes historie, de var hjælpsomme og trøstende.

Vi gik ind i en anden gade, og lod "punkeren" gøre det samme, med samme historie. Hun fik kun lov at låne én telefon ud af alle tilfældene. Mange af folkene gik bevidst en stor bue rundt om hende, og ud af de mange "punkeren" dog fik fat i, havde besynderligt nok ingen telefon på sig, hvilket jo ikke kan være rigtigt i det samfund vi lever i i dag. Og størstedelen af personerne hun fik fat i, ville ikke engang høre på hendes historie.

Vi fandt ud af at der er fordomme i Randers, overfor dem som ser anderledes ud. I de fleste tilfælde dømmer folk "punkeren" på forhånd, og vil ikke hjælpe hende.

Vi fik yderligere bekræftet dette, da vi senere lod "punkeren" sidde ned i gågaden og græde. Vi ville nu se om folk ville trøste hende, eller gå hen og spørge om hvad der var galt. Men flere gik en stor bue om hende, som også var tilfældet før, mange så mærkeligt på hende, men ingen overhovedet prøvede at kontakte hende. Vi spurgte bagefter nogle af personerne om hvorfor de ikke kontaktede hende. Til dette svarede nogle at det var fordi hun så lidt "farlig" ud, og de håbede på at der kom nogle venner og hjalp hende. Andre svarede at det havde de bare ikke tid til.

Vi lod herefter en "normal" pige sidde ligesådan og græde et andet sted. I dette tilfælde var der dog heller ingen folk der standsede og spurgte om hvad der var galt. Man kunne dog se at nogle overvejede at kontakte hende, men ikke gjorde det alligevel. Men ingen kiggede mærkeligt på hende. Da vi spurgte folk, om hvorfor de ikke spurgte hende om hvad der var galt, svarede mange at det overvejede de også, men ikke gjorde det, fordi man måske håbede på at nogle andre gjorde det. Andre svarede at sådan noget gjorde man bare ikke.

Hvad siger i til dette??