Har du noget at tabe ved at være ærlig??

Hvis ikke, så tror jeg, at det kan være en "øjne-åbner" for x, hvis du er mere direkte. Altså siger at du ikke ønsker alvorlige samtaler når han er fuld. (måske tror x at han skjuler det og at han ikke har et problem eftersom ingen bemærker det.)

Derudover har alle iøvrigt pligt til at underrette socialforvaltningen, hvis man har viden om omsorgssvigt af børn. Og det er der vist ingen tvivl om at du har. Du kan sagtens være anonym. Men det er vigtigt, da netop dine iagttagelser kan være det som gør, at børnene og familien får hjælp... (også selvom kommunen allerede er obs. på familien)

Hilsen Anja

vil jeg sige ,så længe ingen bliver mishandlet ,og kommunen har styr på det ,

Sig det som det er..( for som sagt før, hvad har du at tabe?).. Kan da godt være at vedkommende bliver tosset men senere når vedkommende erkender sit problem så vil det være prisværdigt at der har været nogen der har været ærlige.

Selvfølgelig sige det på en pæn måde.

Børn kan udemærket mærke når den ene part har et druk problem... så uanset hvordan man vender det er der tale om en slags svigt.

Super at kommunen hjælper... håber der kommer en god løsning ud af det.

I sådanne sager kan man nogle gange undres, undres over ægtefælle, undres over venner og bekendte, undres over skoler og børnehaver, undres over sig selv!!!

Jeg undres også over mig selv nogle gange, men det er jo ikke alt man vil blande sig i... Man vil heller ikke være den der gør tingene værre for børnene og netop den reaktion man får kan være meget afgørende, derfor ender det nogle gange bare med at man passer sig selv - Hvis du blander dig kan du risikere at familien afskærer dig og så kan du jo slet ikke gøre andet end at gå til myndighederne... Hjælper det??? Næhhh ikke altid!!!

Min udenforstående mening er at man skal gøre hvad man føler er rigtigt...

Hvis man mener man kan giver børnene mere ved at "blande sig uden om" så må man det!!! Men man skal være ret sikker!

Jeg har set systemet svigte flere gange - det er sørgeligt men sandt.

Jeg ville så gerne kunne fortælle dig hvad du skal gøre og mit hjerte bløder for hvert et barn der bliver udsat for omsorgssvigt, det virker så meningsløst!

Men jeg kan kun fortælle dig hvad der er det rigtige i forhold til "loven" og hvad du har pligt til alligevel ved jeg ikke om det er det jeg kan råde dig til...

Jeg vil sige ligesom Anja at X måske ikke er bedvidst om at du kender til misbruget - vil du få noget ud af at konfrontere X? Jeg tror faktisk at det du har sagt om at afvænning ville være en god ide, kan være nok til at der er en klokke der ringer...

ja jeg tror jeg kunne blive ved med at vende den rundt fra det ene punkt til det andet, men jeg har som sagt set systemet svigte så mange gange at jeg ikke stoler på det...

Nej, det synes jeg ikke man skal.

Min mand og jeg var igennem et godt stykke tid vidne til, at en midaldrende kvinde vi kendte sank længere og længere ned i alkoholmisbrug. Hun var ikke en nær ven, men heller ikke det jeg vil kalde en perifer bekendt.

En dag inviterede vi hende over på kaffe, og der lagde vi kortene på bordet - fortalte, at vi vidste hun havde et alkoholproblem, og at vi gerne ville hjælpe hende hvis hun havde lyst og overskud til at se problemet i øjnene og få hjælp til at blive afvænnet.

Hun brød helt sammen, græd og græd - og så takkede hun os og tog hjem.

Et par dage senere fortalte hun, at hun nu havde kontaktet en afvænningsklinik og skulle derop snarest. Igen takkede hun os for at vi IKKE havde ladet som ingenting og været berøringsangst.

Vi holdt kontakten i de seks uger hun var afsted, og den dag i dag, en del år efter, er hun stadigvæk taknemmelig for at vi turde tage konfrontationen med hende og tale med hende om et tabubelagt emne.

Så jeg mener afgjort at man skal huske på at man - ene lille menneske - faktisk kan gøre en kæmpe forskel for andre.

Dog er det naturligvis en forudsætning, at misbrugeren selv er parat til at ændre sit liv grundlæggende. Man kan jo ikke påtvinge andre behandling...resultatet blir ihvertfald derefter.

hej

Jeg synes slet ikke at det er noget du skal stikke din næse i.

Jer der siger at man ikke skal blande sig, må vi høre jeres begrundelse?

Ja jeg tænker det samme...? Hvad sker der ved at man blander sig? Det værste der kan ske er, at folk ikke ønsker ens hjælp.

Omvendt kunne det også være ens indblanding, der var netop det spark der fik dem videre - ?

jeg siger jo netop at jeg ikke kan råde til at blande sig eller lade være...

Det der kan ske hvis man blander sig på denne måde (med konfrontation om et alkohol problem)er at personen/familien ikke ønsker hjælpen og bliver vrede over beskyldningerne, ikke alle er klare til at få hjælp.

Derved har man også mistet muligheden for at give børnene en håndsrækning...

Det kan gå begge veje og som jeg skriver kan den vendes og drejes, men jeg vil ikke sidde og være hellig (forstå mig ret) fordi jeg ganske enkelt ikke er sikker på hvad jeg selv ville gøre i den givne situation -

Jeg ved at mine forældre før jeg blev til hjalp en stor pige hvis forældre havde et misbrug, hun kom med dem på ferier og de hjalp med at holde hendes konfirmation, det havde de ikke kunne gøre hvis forældrene var sure på dem. I dag har mine forældre plejebørn gennem kommunen og her har jeg bare set kommunen svigte så meget...

undskyld mig men bliver stiktosset når andre skal ,snage og rode i andres liv og spille masias ,vis der er vold mishandling ,skal man mælde det men folk der har et misbrugsproblem ,er værken morder eller værre end dig og mig ,og ka være udemærket forælder ,med masser af kærlighed,jeg har set børn af pædagoer der har de værste lor--e unger der ik fik meget kærlighed,så hold snuden for jer selv,og lad være at virke så he--des frelste

Så må X jo få løst sine problemer.

Tit skal man sige nej, før man kan sige ja- med misbrugere.

Og kan du ikke have hestene: så NEJ!
Så må vedkommende sælge dem eller tage sig sammen.

JEg ville lade være med at bland mig i x´s liv, det skal de nok tage sig af på hans afvænning.

Men kender godt situationen, min ex kærestes far var alkoholiker, hvilket også gav problemer i familien som resulterede i at min kæreste og han størebror endte i noget L**T!

(stoffer-biltyverer, o.s.v grunden til at jeg valgte at slå op)

x kan først få det bedre når han indser at han har nået bunden, hvilket det lader til at han snart vil gøre!

helt enig

Sisse nørregård> Du ved åbentbart ikke hvor meget det kan skade at have en alkoholiker tæt på
Det giver ikke nødvendigvis fysiske mærker, men psysisk der gør det utrolig ondt, så derfor har man pligt til at hjælpe og blande sig
Misbrug ER slemt! Og der er ingen som er tjent med at leve i det, præcis som misbrug af børn, vold og mord

whispe> Man skal netop hjælpe FØR folk rammer bunden.
Vil du heller ikke give førstehjælp før folk ER døde og har ramt bunden? Det er stortset det samme, bunden af alkoholmisbrug kan i værste fald også være døden, eller "bare" at blive alkoholdement

vor er du bedreviden ,folk som dig der skal blande sig og snage ,og gør ting værre end de er i forevejen ,PAS JERES EGET får du en nydelse af at blande dig i andres folks sager ,vad ra--er det dig om din nabo har et misbrugs problem,? ungerne vil heller være hos deres forældre end at blive kastet fra plejefamillier og kostskoler ,ja de når at bo 7 10 steder inden de bliver hjemgivet som 16 årige endu mere forvirret ,og kald det at kommunerne hjælper de unge nater ,meget sjældent ,jov man skal blande sig vis der er fold.og ikke før ,det er mennesker som dig der vil blande sig ,der er skyld i at flere ulykkelige børn sidder på en instition et sted og savner sine forælder ,som trods misbrug savner dem og elsker dem ,jeg bor i socialt boligbyggeri og her bor flere misbrugs familier godt du ik bor her vor fik du travlt med at snage og melde ,de fleste børn af dem er glade sunde børn som er elsket .trods deres forælder drikker en bajer for meget ,vad gør dig så meget bedre forældre end dem ,fordi du ik drikker .passer du dine børn bedre ,du ved ik vad der sker bag familiens kristen

Til alle jer der siger "bland dig uden om" Hvad fanden bilder I jer ind? I har tydeligvis ingen ide om, hvordan det er at leve i det.

Hele min barndom er ødelagt af druk. Ingen venner, ingen med hjem fra skole for man ved aldrig hvad man møder. Men nej ingen vold så hvad pokker, det betyder jo ingen ting så længe de elsker dres børn. I skulle selv have lov at prøve det.

Jeg drikker INTET, bare lugten af alkohol får det til at vende sig i mig. Fulde folk gør jeg alt hvad jeg kan for at undgå. Jeg vil IKKE mindes om min barndom.

Jeg ville sådan ønske at nogle havde blandet sig, så jeg havde kunnet være tryg. Prøv at tænke på hvordan det føles at være alene hjemme og ikke vide hvordan man skal lave sig noget mad. Ja, det har jeg været udsat for.

Ang. din situation:

Hvis ikke du har modet til at konfrontere x, for det kræver mod. Så gør i det mindste noget for børnene. Bare det at de har et sted de kan gå hen når behovet er der hjælper meget. Støt dem på alle de måder du kan, for de har brug for det.

Jeg håber han meget snart kommer på det afvænningsophold. Så må vi bare håbe at det virker, at han selv er klar til at stoppe sit misbrug.

...op det blev vidst mere til en diskution om hvorvidt man skal blande sig frem for råd - men tak til jer der har givet mig råd med på vejen

følger med i jeres svar, har ikke så meget at komme med ud over det jeg har skrevet som start.

min erfaring er at man aldrig kan få en alkoholiker til at indse sit misbrug, lige meget hvor pænt man forsøger at sige det, så vil de sige jeg kan styre det.. selvom man kan se at hele deres liv smuldrer for næsen af dem.

jeg synes det er synd når der er børn i forholdet, nu ved jeg ikke om det er moderen eller faren der drikker, men det er jo egentlig også lige slemt. Næsten, er det moderen så synes jeg det er en tak værre, hvorfor.- fordi det næsten altid er hende der er børnenes trygge base... Hvis de er et så belastet hjem, hvorfor i alverden har de så dyr - de må da så have rigelig at se til med at sørge for børnene.

jeg ved ikke rigtig hvad råd du søger - men jeg vil sige lad være med at række dem en lillefinger, alkoholikere har det med at tage hele armen, hvis man først er begyndt at hjælpe... og de synes ikke man hjælper dem, det er nærmest dem der hjælper os, ved at være så besværlige..

jeg har ikke noget særlig godt råd, andet end jeg ville holde mig langt væk, har kun dårlige erfaringer med folk m. alkoholmisbrug... havde en meget god ven som drak fra helt ung af... han fik kone og børn, men endte med at tage livet af sig for 3 år siden. Min bror har også et anstrengs forhold til alkohol, og lige meget hvor meget jeg her forsøgt at hjælpe ham, så er det aldrig nok... nu er han flyttet til norge og vil blive boende deroppe.. egentlig er jeg lidt lettet, da en tung byrde er flyttet fra mine skuldre, men alligvel så tænker jeg jo på om han så drikker sig ihjel deroppe...

Mette

sisse nørregård: Du har da vist noget i klemme? Helt ærligt! Ja, der findes dårlige historier om plejebørn osv - og der findes rigtig mange gode!

Ja, du kan jo selv læse her i tråden om "minoma", som i dag som voksen husker hvordan alle svigtede!

At hjælpe en familie betyder ikke at børnene skal fjernes. I første omgang hjælper man familien på fode. Kun hvis det ikke er et ok sted at være barn, bliver barnet fjernet... og det skal desværre være meget slemt før der bliver gjort noget...

Og lovgivningen er indrettet sådan, at det altid er målet at barnet kommer hjem igen - men forældrene skal selvfølgelig kunne tage ansvar for deres barn.

Anja

... om at holde sig langt væk og lade folk med misbrugsproblemer svuppe rundt i sølet selv.

Men de er jo netop ikke kun sig selv, der er både børn og dyr indblandet og hvordan er det lige vi så reagerer???

Hvis vi hører en historie om, at en alkoholiker eller psykisk syg lod sine dyr gå for lud og koldt vand, hvor var de mennesker henne, som godt vidste det hele sejlede???

Tine bliver så sådan et menneske, som det bagefter er fuldt lovligt at fordømme, fordi hun holdt snuden for sig selv og vendte dem ryggen, da de havde brug for hjælp

Mvh. Lisbeth

..(nille bulldog) >> Er du selv misbruger, siden du opponerer så kraftigt? Næ, du, som barn af en alkoholiker vil jeg sige "BLAND JER! ALT det I kan! Hvis bare nogen udenfor familien havde "gidet" eller turdet blande sig, så kunne både min søster og jeg sikkert være sparret for meget! Men jeg kan da se, at hvis folk deler din indstilling, så skal man ikke regne med hjælp fra omverdenen. Og siden hvornår har en konfrontation af et totalt iøjnefaldende og tydeligt misbrug været at snage??? Dine bombastiske holdninger får mig til at tro, at du selv må gå med et problem, som du ikke ønsker andre skal se og røre ved.

Tine>> Var jeg i dine sko, så ville jeg klart konfrontere X med, at jeg ved, hvad der foregår. Gode råd o.s.v. kan du lige så godt glemme. Alkoholikere lytter ikke. Men alligevel kan det have en stor effekt, hvis en udefrakommende siger "ved du hvad, jeg kan se, at du er fuld og jeg ved at det sker tit. Jeg vil ikke bruge tid på dig, når du er beruset."

det er de mærkeligste ting, der kan få folk til at stoppe med at drikke. Min far ville ikke stoppe, selvom vi i familien tiggede og bad og ville hjælpe ham på alle måder, trusler og konsekvenser hjalp heller ikke en disse. Først da hans chef sagde til ham at "hør nu her! Vi ved alle sammen at du drikker, og nu kan vi ikke stiltiende acceptere det længere. Enten stopper du eller også må vi fyre dig!" - da valgte han at gå i behndling. Så blev jeg gravid og jeg sagde til ham, at så jeg ham fuld én gang, så var det slut med kontakt til børnebørn. De skal ikke opleve, hvad jeg har oplevet. Han har været ædru siden og vi har et godt forhold til hinanden. Han gør bod ved at være en fantastisk morfar og mine unger elsker ham.

Men hvis ingen havde blandet sig i "vores sager", så havde han sikkert drukket endnu.

Min erfaring er, at når man taler med en misbruger, så nytter det ikke at være sød og hensynsfuld. man siger selvfølgelig tingene pænt, men hårdt og kontant uden at pakke det ind. Ellers tager de bare deres "under-hunde-rolle" og ynker sig til det, de vil have. Og de tror selv, at de skjuler deres misbrug helt fantastisk. Det er godt for dem at vide, at det ikke er usynligt og at de kun taber på det.

Camilla

Vi har forstået hvad din holdning er...

Tag nu lige og tal pænt.

Det kunne være at vi, der ville blande os, rent faktisk gjorde det for at hjælpe og ikke bare for at snage.

Det er udemærket at du har en anden holdning, men lad være med at tale sådan. Vi andre har lov til at have en anden holdning uden at du skal svine folk til på den konto.

blander/involverer sig i andres menneskers liv skal man lige huske på at følge det op...det er skam fint nok at meddele en at man godt ved han/hun drikker og det skal stoppe osv osv...men blander man sig...så skal man gøre det helhjertet og i en laaang periode...

Har man overskuddet.kræfterne,lysten...såå hjælp, men gør op med dig selv hvor langt din hjælp rækker først.

Når man har med misbrugere at gøre skal man heller ikke forvente nogen form for taknemmelighed det første stykke tid...men den vil komme i rigt mål senere når og hvis de når godt ud på den anden side...

Tilbagefald...og starten forfra...op til flere gange kan også være en del af processen og der skal man være klar til at hjæpe igen...og igen...

Og har man en smule tendens til at virke fordømmende...(hvilke jeg nok synes dit indlæg bærer en smule præg af..undskyld)...så glem det...og sørg for andre kan træde til/hjælpe...for det er det sidste de har brug for...

i klemme ,min far drak og er selv vokset op på den måde .min far blev bare voldig af at drikke ,jeg drikker ik selv og kan ikke engang li at gå til selskaber vor der er for meget druk ,bryder mig bare ik om at folk snager og skal virke bedreviden så forhelliget,var det god nok grun eller vil du i snage lidt mere i vorfor jeg mener at folk skal pas deres eget.

nille bulldog: Med fare for at lyde lidt "lommepsykologisk": Du har noget i klemme!

Det du gør - som jeg hører dig - er at du flygter fra din egen barndom, negligerer det som er hændt dig (ved at forhærlige en barndom med alkoholserede forældre fremfor, at nogle hjælper barnet)... Men det er helt normalt.

På et eller andet tidspunkt - håber jeg - får du lyst til, og mod til, at bearbejde din egen barndom, hvilket forhåbentlig får dig ud som et helt menneske. Så længe du ikke har overskud og tillid til, at man hjælper børn i nød, tja, så lad bare være... Men lad være med at fordømme andre som har både viden og ønske om at gøre noget! Det handler netop ikke om at snage! Men om at tage ansvar! Og det er som bekendt noget helt andet...

Hilsen Anja

Har selv lige været møllen igennem med min kæreste. Det er skide hårdt og til sidst måtte han vælge - hvis han ikke gik på antabus, så var det slut mellem os!

Han valgte antabus og har nu ikke drukket i 40 dage

Det var mega hårdt at skulle konfrontere ham med det, men han kørte længere og længere ned og det kunne jeg ikke være med til at se på.

Han har drukket pga. personlige problemer og det er tit det der sker når folk bliver alkoholikere - og så har de f... brug for hjælp fra omgivelserne - om det er venner, bekendte el familie der skal hive fat i dem!

En alkoholiker vil til hver en tid benægte, indtil du har gået dem så meget på klingen at de vågner op, og ser det jo faktisk er rigtigt.

Jeg er glad for jeg fik gået min kæreste så meget på klingen, at han vågnede op og fandt ud af det ikke nytter noget at drikke sig ud af problemer.

Cille

Sisse nørregård> Jeg håber du hører på anjanja, for hun har helt ret
Det er ikke at snage, men at tage ansvar
Og som barnebarn af en alkoholiker, så ved jeg selv hvordan det føles

Jeg har forsøgt at hjælpe min bror i snart 20 år - men nogle vil og kan bare ikke hjælpes, men tro mig jeg prøver...

Mette

..nej, det vil jeg ikke. Du keder mig med dit piveri.

Camilla

Årh gud Mette - føler med dig. Sikke en kamp at være igennem. Har været meget heldig kan jeg se

netop det der er så svært - skal jeg hjælpe eller ej?

Jeg har pt ikke styr på mit eget i den forstand at jeg bare er pefekt i forhold til dem, nok en smule bedre ja...men jeg er selv i et stadie hvor jeg selv er ved at finde en ballance om så at sige...måske er det små ting...men jeg tror ikke jeg orker at hjælpe - for jeg tror ikke jeg kan hjælpe! Jeg kan konfrontere ja...men hva så? x klæber sig hurtigt hvis man kommer for "tæt" på og så hænger man på den - derfor har jeg sagt nej til at hjælpe x med hestene men har derimod rådet x at ta kontakt til andre der evt ku hjælpe!

Syns fanme det er svært...men nu håber jeg på at der komme ro på når x tager på afvendnig!

...ikke hjælpe. Der er kun X, der kan hjælpe sig selv.

Hvis X "klistrer", så sig fra. Du behøver ikke pakke det ind. Det forstår de alligevel ikke. Sig til X rent ud, at du ikke har lyst til at være sammen med X, når X drikker.

fru Schwerin sagde: "Hvis man blander/involverer sig i andres menneskers liv skal man lige huske på at følge det op...det er skam fint nok at meddele en at man godt ved han/hun drikker og det skal stoppe osv osv...men blander man sig...så skal man gøre det helhjertet og i en laaang periode..." det er jeg enig i - i det øjeblik man påtager sig "en behandler-rolle" eller er en nær ven eller famile til vedkommende. Men det er du ikke. Og det skal du heller ikke nødvendigvis være.

Man skal lade de professionelle behandle. Lommepsykologi er ikke nok. Men selvfølgelig kan man være en god støtte og opmuntre, mens afvænningen står på og når trangen vender tilbage. Men man behøver det ikke. Du behøver ikke blande dig i X's liv mere end du gør, selvom du konfronterer X. Konfrontationen skal foregå lige så meget for din egen skyld, for der er ikke noget værre end at forstille sig. Og X kan da også mærke det, er jeg sikker på.

Så mit råd er: vær ærlig og ret direkte og sig fra. Og mere behøver du ikke involvere dig. Der er jo øvrige instanser involveret allerede.

Camilla