Nå jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde historien henne, da den efterhånden er blevet lang.
Jeg bor på en lille gård i sverige, har to heste selv en vallak på 4 og en DV hoppe på 10. Jeg har to heste opstaldet. en vallak på 18 ca. 165 og en lille araber hoppe på 8 år.
Sagen er den at der de sidste par uger er opstået lidt problemer mellem ejerne af de to opstaldede heste. Ikke kæmpe problemer, men nok til at jeg tænker at det gider jeg bare ikke.
Mine to heste går sammen nu. Men i starten gik den gamle vallak sammen med dem, da der kun var de 3. Araber hoppen kom først til for ca 6 uger siden. I det tidsrum hvor de har gået tre heste sammen, har jeg haft intet mindre end 9 aftrådte sko på knap 3 måneder og hoppen fik en flænge i benet. det skal også nævnes at hoppen går med eggbar sko og har absolut ikke godt af at gå uden sko. Til mit held er min nabo en fantastisk smed og har hjulpet hver gang!!!
For et par uger siden besluttede jeg at nu var det tid til at vores græsfolde fik ro, da vi har ikke så forfærdelig meget jord. Hestene blev derefter rykket over på jordfolde. Araber hoppen og den gamle vallak blev nu sat på samme fold, de havde tidligere gået på hver sin.
Jeg er pt. hjemme hver dag og kan holde øje med dem og der er absolut ingen problemer i at de to nu går sammen!!!
Men der skete så dette. araber hoppen havde været for tæt på hegnet eller et træ (der er en del af dem på den fold) og fik en flænge i dækkenet på ca. 15 cm. Straks skrev hun på tavlen at det var den gamle vallak der havde bidt dækkenet i stykker og om ikke at hestens forsikring betalte for et nyt dækken.
ejerne af vallakken blev selvfølgelig sure over dette, "for det havde deres hest ihvert fald ikke gjort" og vil fremover ikke have at deres hest skal gå sammen med hoppen. De vil der imod have at den gamle vallak skal ud til mine heste...
Så hvad nu???
Jeg vil ikke have andre heste ind til mine to. Hoppen skal til en specialist dyrlæge d. 27/11 en tid jeg har ventet 7 uger på at få!!! og jeg har ikke lyst til hun taber sko eller for andre skader, der evt. kan forhindre hende i at blive undersøgt d. 27/11.
Samtidig har ingen af dem tabt sko eller fået flænger siden at det kun var de to der gik sammen. Alene dette er vel grund nok til ikke at lukke andre ind til dem???
Muligheden ved at sætte vallakken på en anden fold, er der heller ikke. Jeg har som sagt ikke så meget jord, så hvis den kommer på en af græsfoldene, så er der intet græs der til sommer. (og hvis den i så fald kom ud på en af græsfoldene, så kunne jeg forestille mig at ejeren af araber hoppen ville brokke sig over at hendes så kun kunne komme på jordfold).
Så eneste mulighed er vel at jeg må "skære igennem" og fortælle dem at de to heste må gå sammen (hvilket de kan uden problemer) ellers må de blive i boksene.
Men kan man som udlejer tillade sig det??
Og nu lige en anden ting. Den gamle vallaks ejer oplyste mig ikke om at hesten er stor væver, dengang hun spurgte om hesten kunne stå her! Dette fandt jeg jo så først ud af da hesten stod i stalden. Men da jeg jo har læst og hørt at vævning ikke smitter, tog jeg let på det. Selvom jeg syntes at det var lidt underligt ikke at oplyse mig om det, når nu det er så kraftigt. det er kun når der er mad i krybben at den ikke væver.
Men så opdagede jeg den anden dag at min 4års lavede "vævningsbevægelser". Altså hovedt ud gennem lugen i boksdøren, frem og tilbage med hovedt og så ind med hovedt igen. Jeg har haft ham i 3 et halvt år og har kun oplevet dette en gang tidligere. Da han skulle til kåring som hingst og stod alene i en fremmed stald. Altså kun under en meget stresset situaton!!! ALDRIG i stalden derhjemme, med andre heste ved siden af. Kan det tænkes at vævning i nogen grad kan smitte???
I så fald har jeg ikke lyst til at have en hest i stalden der kan "lære" min lille hest en dårlig vane, der er dårlig for ben og krop og i den grad forringer hans salgsværdi...
Eller skal jeg holde mig til min første overbevisning om at vævning ikke smitter og at det er fordi at han har "anlæg" for det, da jeg har oplevet det engang tidligere, for 2 år siden??
Det blev lidt langt og tak fordi du læste med...
