Jeg synes nok din kæreste lyder meget umoden, og i hans alder måske typen som ikke har lyst til at ændre sig - det går jo meget godt på et eller andet plan, han kan styre det hele uden ret mange konsekvenser som du siger, han bliver tilgivet og du gør alt i din magt for at indrette dig efter ham.

Jeg ville nok flytte hjem, så jeg ikke var afhængig af ham, så må I være kærester eller ej men med hver sit eget hjem.

Det med druk hører ikke hjemme sammen med små børn, slet ikke hvis det gør ham utilregnelig. I min verden. Vil du sidde resten af livet og vente på han kommer hjem fra drukture?

:Pia

flytte hjem.

Din søn er 2½ år. Ja han ser ham kenneth som en far, men han ser også at det ikke kører med jer. Børn er ufattelige følsomme.

Fair nok hvis han kommer og undskylder, men hvad kan du bruge det til? Han har jo også undskyldt for en måned siden?

Det nytter jo ikke noget, hvis i skal igennem møllen hver måned?!

Nej, i mine ører lyder han som et umådeligt dårligt parti, og abselut ikke en ønske stedfar for din søn.

Flyt dog og skab dig dit eget liv, med rare og trygge rammer for både dig og din søn. (utroligt nemt for mig at sidde og sige ved jeg godt). Men det lyder som om din kærste er typen der aldirg bliver voksen (trods sine 31 år). Uden gensidig respekt i et forhold går det bare ikke. Og respekten for dig har han tydeligvis ikke.

Håber du finder den rette løsning.

MVH

Anne

Allerførst vil jeg fortælle dig, at jeg godt kan høre, at du er ulykkelig over, at dit parforhold ikke er, som du ønsker det. Jeg kan også forstå at du er meget forelsket i Kenneth.

Men...Carina hvad er det dog du udsætter dit barn for?

Du har kendt Kenneth i ca. et halvt år, i bor halvvejs sammen, din søn kalder ham far. Tror du ikke det hele er gået lidt for stærkt?

Din søn har ikke brug for, at blive indvolveret i dine kærester sålænge I ikke er et stabilt par.

Din søn har ikke brug for, at I bor et sted som ikke er hans hjem.

Din søn har ikke brug for, at kalde en 6 måneder gammel kæreste for far.

Din søn har ikke brug for, at du bruger hans følelser, til at få Kenneth til at føle dårlig samvittighed.

Jeg synes du skal flytte hjem til dig selv med dit barn, og få jeres hverdag til at fungerer. Måske skal du ha noget hjælp til, at få talt igennem og få på plads, hvem du selv er og hvordan du skal udfylde din rolle som mor.

Hvis du besvimer uden nogen grund, må du til lægen så du kan blive hjulpet med det. Hvis du allerede er undersøgt, og har fået en grund, må du følge lægens instrukser og få noget hjælp til, at få din lille søn passet, når du besvimer.

Din søn har brug for stabilitet, forudsigelighed, omsorg og en mor der er nærværende. Det får han ikke nu, og det er kun dig der kan give ham det.

Held og lykke fremover for dig og din søn, ønsker en som mener at børn kommer før kærester, som ikke vil lade sig forpligte.

for jeres svar.

Jeg havde godt forventet at det var den reaktion jeg vile få... Det er bare så svært at pakke og flytte. Lige så dumt et svin han kan være, lige så sød, kærlig og forstående kan han være.

den var svær...uden at tøve kan jeg næsten vove at påstå at når han kommer hjem og undskylder og lover guld og grønne skove, ja så springer du nok i med begge ben og håber på at det nok skal gå! Sådan er det vel altid?

Men som de andre siger så syns jeg måske også at du skulle overveje at flytte hjem til dig selv og liiige få styr på det hele. Og så evt flytte sammen igen når han har overstået sine drukture!

lige en ting mere...da jeg læste de første linier tænkte jeg straks på at han nok ikk var mere end 18 men så nævnte du 31 og så stillede jeg godt nok spørgsmål til mig selv hvorfor det lige er at en mand på 31 ikke kan tage ansvar for et barn som han selv har valgt at være "far" for!!!

Til Carina.

Du kan skam også finde fyre der er søde, kærlige, nærværende osv hele tiden.

Altså dem der ikke er dumme svin indimellem.

Lyt til dit hjerte, for det har vist talt.

Og held og lykke til dig og din lille søn.

Lige så dumt et svin han kan være, lige så sød, kærlig og forstående kan han være

Og det er den rollemodel du vælger for din søn! For hver gang du accepterer at blive behandlet skidt og taget for givet vil din søn opfatte det, og ikke alene vil han (ubevidst) se ned på dig for det, han vil også ende i samme mønster når han bliver voksen.

Hvorfor skal han behandle sine fremtidige partnere godt hvis han har lært at det er ok at behandle kvinder skidt?

Din kæreste har sagt til dig at han ikke synes at du skal flytte flere ting ind til ham - og så henter du alligevel mere hjemme hos dig selv. Hvad med at tage imod det hint han har givet dig og flytte hjem? I kan jo godt forblive kærester, men bland dog dit barn uden om kæresteforhold der er på et tidligt og ustabilt stadie.

Din kæreste er ikke far for sin egen datter (du skriver at han ike har set hende i flere år) og så får han pludselig påduttet faderværdigheden for en andens barn. Det kan godt være at han er 31 år og gammel nok til at han BURDE kunne tage ansvar - men spørgsmålet er om han kan og VIl tage ansvar. I sidste ende kan man så tilføje at din søn egentlig ikke ER hans ansvar - han er dit!

Mit bedste råd er at du flytter hjem til dig selv. Få din dagligdag til at fungere hvor i kun er dig og din søn, ogo MÅSKE en kæreste der kommer på besøg hos jer og som i kan besøge - men som i ikke flytter ind hos før i har kendt hinanden i LANG tid. At flytte sammen kræver overvejelse og evnen til at indgå et kompromis og tilpasse sig hinanden. og det skal foregå efter moden overvejelse. Specielt når du har et barn mener jeg at der bør ligge ekstra overvejelse bag - og ikke efter kun et halvt års bekendtskab - i kender jo knap hinanden!

Vis din søn at hans mor kan være en stærk og selvstændig kvinde der kan bo alene og få hverdagen til at fungere sammen med ham.

Og gå til lægen med dine besvimelsesanfald og manglende appetit.

Pas godt på dig selv og på din søn!

Efter han bad mig lade være med at flytte flere ting, hvilket vi var enige om, er der heller ikke blevet hentet mere. Det jeg skrev at jeg hentede var bleer og lign oppe hos kenneth for at tage ned til mine forældre.

Jeg har også glemt at skrive at jeg faktisk har kendt kenneth i 5 år, og jeg har aldrig set ham behandle nogen sådan her før.

din kæreste lyder ærlig talt ikke som en person jeg overhovedet gad at bruge min tid på.. hvis han ikke viser mere intresse for dig så find noget bedre... sådan en type er tidsspild...

med pupiller på størrelse med tekopper = stoffer.

og han har selvfølgelig en ven med hjem så je kan ikke få en snak med ham

Hej Carina.

Jeg synes det er hurtigt, at det går skævt mellem Jer.

Et halvt års (mere eller mindre) samliv ER ikke længe - og man skulle tro, at den "nyforelskede fase" stadig var i gang?

Men I er allerede ved at gå hinanden på nerverne pga. forskellige holdninger - og det ER altså tidligt i "samlivet".

Desuden synes jeg også, at der er alt for mange og alvorlige gnidninger i forholdet, som du beskriver det.

Mit forslag er - at I evt. forbliver kærester - men har hver sin bopæl og ses, når I har tid og lyst til det.

Venlig hilsen

Nina

inden jeg fik snakket med ham. Ville ikke gøre det foran hans ven (den førnævnte der tager stoffer). Han lovede dog at han ville komme hjem i aften, og ville PRØVE på at det ikke alt for sent. Fedt... Ja, jeg ved hvad jeg bør gøre... Og jeg ved at jeg er for dum hvis jeg ikke gør det. Det er bare så forbandet svært.

Det første han gjorde da han kom ind var at holde om mig og trøste mig, da jeg (igen) begyndte at tude.

Og så smider han bomben at han tager op til vennen igen.

Ja, jeg ved hvad jeg skal gøre... Er bare ikke sikker på at jeg er stærk nok til det.

Du ved ikke hvad du skal gøre???

Du skal tage dig af din søn.

Længere er den ikke.

Det kan godt være, at det er svært for dig, at give slip på din misbrugerkæreste. Men hvem er det der er umoden her?

Giver du ikke slip på kæresten, kommer du nok til at give ufrivillig slip på din søn en dag. Din søn kan ikke vente på at mor skal bruge så megen tid og energi på en kæreste, hvor forholdet går så dårligt.

Det var så den korte og skrappe version.

Jeg er ked af at være så hård som ejg i det næste jeg skriver og du skal vide jeg ikek skriver det i en ond mening og du har al min støtte; MEN TAG DIG SAMMEN

Det her handler jo ikke kun om hvad du vil og ikke vil. Denne hersens enormt søde og dejlige fyr du er sammen med som tager stoffer, drikker, forsømmer sit biologiske barn og kører dig og din søn rundt i manegen..hva vil du med ham???

Er det mon ikke din egen usikkerhed og din frygt for at være alene der har fået overtaget her??

Han kommer hjem påvirket, trøster dig lidt og skrider så igen???

Carina, først og fremmest er du mor og du har et ansvar for din søn. Du skal ikke lade ham få et "farforhold" til sådan en mand!!!

FLYT OG GØR DET NU

Hvad er det du bliver for?

Forholdet kører dårligt - han synes ikke I skal fortsætte processen med at flytte sammen - han er misbruger...

Behøver du flere argumenter for at forlade hans lejlighed og skabe trygge rammer for din søn?

Hvad er det du ikke er stærk nok til?? Hvis du ikke er stærk nok til at vælge er stabilt liv for dig og din søn, hvad får dig så til at tro du er stærk nok til at være i et forhold til en misbruger? For tro mig - DET kræver urealistisk meget styrke.

Se nu at tage tyren ved hornene - du er jo ulykkelig nu - du bliver ikke mere ulykkelig ved at tage dine egne beslutninger!

Håber det bedste for dig - men har oz lyst til at ruske dig!

/ Bettina

Flyt dog hjem til dig selv, for dig og din søn er det bedste.

Gør det nu mens han ikke er hjemme. Gå ud af døren med dine ting og smid nøglen ind gennem brevsprækken eller i postkassen.

Held og lykke.

Knus Tove

har fået ham til at indrømme at han har taget stoffer. og jeg spurgte hvorfor, og han svarede at det var fordi han havde lyst. og han indrømmer også at han havde lovet mig at lade være, men ikke har holdt det.

ja jeg ved hvad jeg skal gøre, men uanset om i kan forstå det eller ej, så ER det altså svært...

og allerede fanget i et forhold til en misbruger!

Fortæl mig... Hvorfor er det svært? Hvad er du bange for?

Ligegyldig hvordan du prøver at forklare dig ud af det, med at du har det hårdt og det er svært..Så kan du på ingen måde retfærdiggøre det du er igang med! du har et barn som er DIT ansvar, og det er DIT ansvar at give dit barn et trygt miljø.

Jeg er ligeglad med hvor højt du elsker den idiot så er du lige nu igang med at ødelægge mange ting for dit eget barn. Han tar stoffer, drikker, er kold over for dig når du allermest har behov for ham...sikke en sød kæreste du har...NOT...

Har du virkelig ingen selvrespekt? for hvis du bare har lidt så gi dig selv et los i røven og flyt væk...

Ja undskyld for de hårde ord, men det er det eneste du trænger til, for jeg har virkelig ingen forståelse for dine handlinger lige nu.

Dengang jeg lærte kenneth at kende var jeg 15 år. og kom i de forkerte kredse og tog også selv stoffer. Kenneth og jeg gik gennem ild og vand for at stoppe med stofferne, begge to. Og det gjorde vi. Han var mit et og alt, min eneste rigtige støtte.

Kenneth havde dog flere problemer at ligge og rode med, og han flyttede derfor til Jylland til sin far for at komme ud af det hele. Desværre mistede i kontakten da vi begge skiftede nr for at komme ud af miljøet.

for 1½ år siden mødtes vi så igen hvor han var kommet tilbage til byen. Og han havde tjek på sit liv. Han havde fast job, egen 3 værelses lejlighed, god økonomi, på trods af at han også betaler af på gæld (som så mange andre også gør), og han havde et godt forhold til familie og venner. Han var stadig i kontakt med føromtale stof-ven, men jeg har også tit hørt kenneth sige til ham at han ikke vil have noget med stoffer at gøre mere.

Jeg tror på at folk kan ændre sig til det bedre. Jeg dømmer ikke folk på deres fortid, selvom jeg selvfølgelig tager den i detragtning.

vi snakkede sammen og var også sammen løst engang imellem indtil vi for et halvt år siden begyndte at være fast sammen.

Imens vi har været sammen her, har han hjulpet med utrolig meget med psykiske problemer og andre ting jeg har gået og rodet med.

Han har forstået mig til fulde, og har altid før støttet mig i alt.

Derfor er det svært at forlade ham. også selv om han er 'en anden' ligenu.

Ja ved gud er det svært!! Har selv lige slået op med min kæreste gennem halvandet år!!

Men sig mig helt ærligt, vil du hellere leve sammen med en fyr som ham, som blot gør dig ked af det osv? End leve for dig selv og få et godt og lykkeligt liv sammen med din søn, og så finde mr. right??

Du skal tænke på din søn, han har heller ikke godt af at få sådan en "far" og se på hvordan hans mor bliver behandlet.

Jeg ved hvor svært det er, tro mig, sidder selv her bagefter og er stadig ked af det osv. Men ved det var det rigtige og det hjælper virkelig på situationen.

Kom nu videre Carina og skab dit eget liv UDEN ham... Synes der er alt for mange ting som taler ham imod Ved man kan blive ved en fyr af "tryghed" fordi man er bange for der ikke findes andre, jeg gjorde det selv, og han sårede mig et utal af gange før jeg endelig var stærk nok til at sige stop. Jeg føler en vis lettelse nu her bagefter, jeg er nu fri og kan gøre hvad jeg vil, og nu er han der heller ikke længere til gang på gang at gøre mig ked af det...

jeg er igang med at pakkke, men jeg går ikke helt før jeg har snakket med ham. Hvilket jeg går stærkt udfra at vi skal i aften. Det rykker dog ikke ved min besllutning, synes bare at det er bedst med en snak.

også så jeg selv kan få det afsluttet, istedet for bare at gå.

... og det bliver sikkert sværere dag for dag.

Men du har et lille barn du er ansvarlig for - og han kommer før ALT andet.

DU er ikke ansvarlig for din kæreste - men du er ansvarlig for et lille barn på 2 år. Dt ansvar indebære at du sommetider kommer til at tage nogle svære beslutninger.

Der skal ikke snakkes - der skal handles! Du har to valg - bliv, og accepter hans misbrug, eller flyt og skab et liv for dig selv og din lille søn.

Det din søn ser i sin hverdag vil være det han lærer er normen for opførsel. Vis ham noget bedre end dette!

om at flytte. Men jeg holder også ved min beslutning at vi skal have en snak.

Jeg vil have en forklaring på hvorfor han har gjort som han har.

Det var en klar aftale da vi begyntde at være sammen, at ingen af os ville finde os i at den anden tog stoffer eller var utro. vi var begge enige om at så skulle det være slut.

Din "kæreste" er lige nu mandlig rollemodel for DIN søn. Din "kæreste" behandler dig som skidt, tager stoffer (IGEN, efter en lang pause og lovninger om "aldrig mere"), drikker, respekterer dig ikke, har en bedste ven der er narkoman og som giver ham stoffer, vil hellere være sammen med vennerne end med dig, osv. osv.

Hvis du ikke går fra ham NU, vokser din søn op med at tro, at det er sådan en mand skal være, tage stoffer, drikke, lyve om hvor han er, gøre alt godt igen med et knus og et "aldrig mere" for så at gentage hele møllen et par måneder efter, og kvinder er noget man kan træde på når det passer en.

Er det sådan du gerne vil have din søn bliver?

Hvordan DU har det, det er HAMRENDE LIGEGYLDIGT, så længe du har et barn! Din søn kommer før ALT, også dine egne følelser og frygt for, hvordan jeres fremtid bliver. Din søn er bedre tjent med kun at være dig og ham, end at vokse op med en alkoholiseret narkoman som rollemodel. Inderst inde VED du også godt, at selvom din kæreste SIGER at nu er det helt slut med stofferne, de forkerte venner og alkoholen, så holder det kun til næste gang, der er en der lokker ham. Og det bliver han garanteret, for han vil altid opsøge den type venner, han kender i forvejen.

At du ikke har set denne side af din kæreste mens han har været i andre forhold, skyldes nok, at du ikke har set hele hans sande natur, når han har været alene med de daværende kærester.

Det, du er forelsket i, er jeres teenageforelskelse. Den kommer aldrig igen, det er et lukket kapitel, og det skal du acceptere for din søns skyld.

Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at mødre der ikke er stærke nok til at være alene fremfor at være sammen med en narkoman, ikke er egnet til at være forældre!

Tina

igang med at pakke mine ting...

Og nej, det er ikke teenageforelskelsen jeg er forelsket i nu, for der var ingen følelser ud over venskabelige i det den gang.

Det er først efter han kom tilbage at følelserne begyndte at blomstre

Hej Carina..

Jeg synes du har truffet den rigtige beslutning mht at flytte.. det vil gavne både dig og din lille søn..

Jeg kan også sagtens forstå, at du gerne vil have en snak med Kenneth, inden du tager afsted.. for lige at have rene linier mellem jer..

Nu ved jeg jo ikke,hvor langt du bor fra ham, men tænker, om ikke det er bedre at få fjernet dine ting, og så kan du jo bare tage hen til ham bagefter, og så kan I tage snakken.. For han vil måske gøre hvad han kan for at få dig til at blive, og så er det sværere at overtale dig, når nu dine ting allerede er fjernet..

Håber det hele løser sig for det, for det er da godt nok en rigtig øv situation du er havnet i..

dig selv den tjeneste at være STÆRK... Han er det jeg vil kalde grænsende til at ha sykopatiske træk. Han sætter sig selv, stoffer og drukture før dig og din søn.

Hvor han burde sætte jeres kærlighed og venskab, og din lille søn først.

Hvis han skulle skrive sms til dig, så læs dem, men undlad at svare for så kan han ikke beskylde dig for evt at være usympatisk.

Jeg håber du er færdi med at pakke og får benene på nakken, da han ellers vil være en del af det der vil ødelægge meget af dit men også din søns liv.

Du må ikke forvente at Kenneth vil ha de samme følelser som du har da han er alt for egoistisk til at kunne se hvilken gave det er at lære et barn at kende, og se det vokse op.

Frem over så må du være kold og skulle han ringe/sms at du skal komme tilbage og om i ikke kan finde ud af det igen, svaret er nej nej og atter nej, du skal og må tænke på din søn. Du er en fantastisk mor og bliv ved med det, din søn har kun dig.

Hvor er hans far i alt dette?

Tror ikke han vil se med milde øjne på at en stofmisbruger omgåes hans barn. Jeg ville mildest talt blive ret sur hvis det var mit barn.

Jeg ønsker alt godt for dig og din søn.

Håber du kan klare det for det bliver hårdt i den 1. tid.

Håber vi hører mere til hvordan i har det.

Nicklas' biologiske far flyttede til jylland lige inden Nicklas blev født. Han har aldrig set nicklas og har ikke ønsket samkvem eller noget. han vil ingenting have med nicklas at gøre.

Det må være min dømmekraft den er gal med. Nicklas' far tog også stoffer. i smug. gik fra ham da jeg fandt ud af at han tog stoffer, og fandt senere ud af at jeg var gravid.

at vi har 3 katte. Pjuske og Fie er uden mogle former for tvivl MINE katte. Og de ryger med mig. MEN Tarzan fik vi sammen. Kenneth har dog været lidt mere knyttet til ham end til de andre. Tarzan har altid været lidt en 'fars mis'.

Han er blevet kasteret, vaccineret og øremærket for en lille måned siden, hvilket jeg betalte.

Hvem skal beholde katten?

Carina, jeg er nødt til at spørge dig: Hvordan var dine egne rollemodeller? Jeg tør vædde på, at det mønster du nu gentager, er du vokset op med på tæt hold. Måske var dine rollemodeller ikke narkomaner, men så havde de de samme karaktertræk, som de fyre du er faldet for hidtil.

For din søns skyld håber jeg, at du er stærk nok til at stå fast på din beslutning. Og lad være med at søge ind i et nyt forhold med en mand der minder om dem du hidtil har været sammen med, fordi de i det sekund giver dig tryghed - du kan finde bedre end det!

Hellere være alene end sammen med en, der nedbryder ens selvtillid og selvværd.

Tina

om det, hvem der skal beholde katten. Skilles i venskab for din søns skyld.

med... fyren er jo ikke i stand til at passe den når han er på stoffer.

Og hav ingen forhåbninger om han bliver bedre... har været gennem turen... BARE SE AT KOMME VÆK!!!

Hygge

Sprit

Det skal lige siges at kenneth gør alt for sine/vores katte. Der er ikke en finger at sætte på ham hvad det angår. Han havde også kat dengang han fast tog stoffer, og den havde alt hvad den knne bede om.

Så jeg vil godt turde lade ham beholde Tarzan.

Du har brug for professionel hjælp til at bryde det mønster, du har taget med hjemmefra. For din søns skyld, så HAN ikke også tager det negativte mønster med ind i sin voksenverden. De fyre du hidtil har fundet sammen med, har givet dig en følelse af tryghed, fordi de har opførst sig på en måde, du kender fra din egen far = din mandlige rollemodel. Og ved at din mor har fundet sig i din fars behandling af jer børn og hende selv, har du hidtil troet, at det var sådan en voksen kvinde opførte sig i forhold til en mand. Det er jo det du har set...

Denne arv kan brydes, men det kræver, at du er stærk, søger hjælp til at forstå dine valg og have mod på at foretage nogle andre(bedre) valg i livet. Det kræver tid og det kræver overskud. Overskuddet kommer, så snart du har vist over for dig selv, at din søn og dig godt kan klare hverdagen uden en mand.

Hvis du er bange for, at din søn så kommer til at vokse op uden en mand i sit liv, kan han få en såkaldt voksenven. "Børns Voksenvenner" www.voksenven.dk/ er voksne menensker, der har tid og overskud til at være voksenven for et barn. Alle der er med, er gode rollemodeller for børnene. Hvis I bor i et område der er dækket af underafdeligen "Familieveninder", er der også mulighed for, at I to får en familieveninde - en voksen kvinde, som både er der for dig og din søn, og som har overskud til jer begge - og som er en god rollemodel for både dig, og dit barn. Jeg fornemmer, at DU også har brug for en voksen, god rollemodel i dit liv.

Katten, den ville jeg beholde, hvis jeg var det mindste i tvivl om, hvorvidt den havde det godt 100% af tiden, om den kom til dyrlæge når den skulle, mv.

Tina

jeg har en rigtig god ven, der er meget glad for børn, og som også har fulgt Nicklas hele hans liv, og jeg har nogle snakket med ham om alt i løbet at denne weekend, det var ham der sad hos mig i nat. og han har tilbudt at han gerne vil'aflaste' mig ang nicklas engang imellem.

han er en meget fornuftig ung mand på 24, og har styr på sit liv. Faktisk ville han være den helt ideelle partner, til pigen i sit liv.

Han vil jeg til enhver tid kunne ringe til eller besøge. Han bor i nærheden, og er virkelig en ven i nøden.

Hej Carina..

Jeg havde ikke fundet mig i alt det her, og da slet ikke med et barn ved siden..

skynd dig at pakke dine ting og kom væk i en fart.

Han finder først ud af hvad han har mistet når du er væk, og så kan han få lov at tænke over hvad det egentlig er han vil m sit liv..

Hvis han har været på stoffer hele weekenden, skal du ikke regne med at du ka føre en alvorlig samtale med ham i aften.

Jeg har ikke meget at tilføje, andet end at jeg synes, at din beslutning om at flytte er rigtig. Du må være helt rundt på gulvet efter denne her weekend.

Men du har jo en enorm styrke! Du har "overlevet" din barndom, stoffer og flere dårlige forhold. Det bliver ikke sjovt at gå "tilbage", men med den styrke kan du klare det. Tag imod al den støtte og hjælp, du kan få, også til at bryde det mønster i valg af mænd, som du slås med.

HVIS du skulle komme i tvivl om din beslutning, så tænk på dette: Du og din kæreste har en aftale om, at hvis en af jer hopper på stoffer igen, er forholdet slut. Din kæreste har jo valgt i denne weekend, og det blev desværre stofferne - og dermed IKKE dig og din søn.

Pas på dig selv og din dreng!

mvh. tina

er han dukket op??

jeg håber jeres forhold ender her...for du kan virkelig ikke byde din søn en "far" der når det passer ham tager stoffer..

Du lyder alt for intelligent til den stodder!

Men samtidig må jeg så sige til dig, at det at man er intelligent ikke gør, at man ikke kan opføre sig dumt og det gør du lige nu.

Du er 20 år. Allerede nu har du mere ansvar i dit liv pga. din søn end de fleste som er 5-6 år ældre.

Det bliver du altså nødt til at leve op til.

At man er ung mor behøver ikke at betyde at man ikke har styr på sit liv, men at man er ung mor og med en taber af en misbruger til kæreste, det lyder altså som noget man skal løbe fra i en hulens fart!

Du har kæmpet dig ud af stoffernes kløer og er igang med en uddannelse (til hvad?). Lad dog ikke tumpen ødelægge det for dig. Hvis du tilgiver ham nu, hvad tilgiver du så næste gang?

Jeg tilgav min eks hans drikkeri gang på gang. Det eneste jg fik ud af det var blå mærker på halsen efter at han forsøgte at kvæle mig.

Og inden du siger at det kunne din kæreste i hvert fald ikke finde på, for sådan er han ikke, så vil jeg bare sige at min eks aldrig havde været voldelig overfor mig før det. Det slog bare klik en dag.

Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at deltage i tråden, men sidder nu med en kæmpe klump i maven, ikke specielt på vegne af dig, du vælger selv dit liv. Men på vegne af din søn! Han har ikke valgt din fortid eller din fremtid, DU er den voksne med ansvaret.

De første 3 år i barnets liv er de vigtigste, dem vælger du så at dele med en stofmisbruger.

Jeg lyder måske lidt skarp, men jeg ved ærlig talt ikke hvem jeg syntes der er mest umoden og uansvarlig, dig eller kæresten...

Jeg kender flere der stadig "sopper rundt i sølet" med den undskyldning at de har haft en hård barndom. Det er synd, men hvis du vil noget med dit liv, så er der kun en der kan gøre noget - det er dig selv!

Jeg ser en pige med lavt selvværd, der ikke føler sig elsket eller tilstrækkelig, fuldstændig forelsket i en fyr, der ikke er fremtid i´, hverken for dig eller din søn.

Lad være at tro at du kan ændre ham, det er ikke til gavn for dig og ikke ærligt over for ham.

Hvis du har taget en beslutning om at flytte, så er det vel fordi du mener det? - hvad er der så at snakke om? - S... værd med katten, det er dig og din søn det drejer sig om.

Carina, lad være med at nøjes, det er livet for kort til, kom videre( jeg taler af erfaring )

Flot at du flytter hjem igen.

Jeg vil holde med en fra et af de andre indlæg, som skrev at du skulle få dine ting hjem først og evt. aflevere guldklumpen ved dine forældre.

Det gør det så meget nemmere at gå derfra når du ved at dine ting ikke længere er der, men i dit eget trygge hjem og at din søn er hos dine forældre hvor du skal hente ham.

Kom lige med et heads up, når du har talt med manden, så vi ved at du er okay.

jeg har lige læst tråden igennem og vil sige det samme som de andre. ønsker alt godt for dig. og håber du har det godt.

KRAM Trine

at du og Nicklas ser efter at flytte for jer selv... Der er jo ingen der nødvendigvis siger, at du og kæresten ikke kan fortsætte med at ses, hvis det er det i har lyst til...

Men ærlig talt, så er det altså bedre at stoppe det nu, end det er om 2 år... Din søn bliver stadig ældre, og om to år vil han forstå endnu mere...

Kan faktisk godt forstå din kæreste lidt, når nu i kan diskutere en masse småting nu, hvordan vil det så være, hvis i flyttede endeligt sammen? At han så er så fej, at han bare bliver væk, og opfører sig som et forkælet barn, er ikke tilgiveligt... Synes det er synd for dig og din søn...

Håber at i finder den bedste løsning for jer alle... Og lad kæresten beholde Tarzan, hvis han vil det...

Havde også sagt til mig selv at jeg ikke ville blande mig i tråden her, men efter at have læst den, vil jeg alligevel skrive nogle ting.

Jeg ved hvor svært det kan være at forlade en kæreste man er dybt forelsket i, og at man overhovedet ikke kan se sig ud af det,

men i sidste ende er det, det bedste.

Hvorfor lade sig behandle dårligt, når man kan have det godt?

Han lyder ikke specielt voksen taget hans alder i betragtning.

Måske hårdt sagt, så synes jeg at det er MEGET forkert af dig, at lade din 2½ årige søn, kalde din kæreste, som du har været sammen med ½ år for far. Men det er bare min holdning til det.

Håber du kommer igennem dette, og er stæk og flytter fra ham.

Al held herfra.

Normalt plejer jeg ikke at have tålmodighed til at læse så langt tråde, men blev helt grebet af det du skriver.. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, men ville alligevel lige smide et indlæg.. Har desværre ingen gode råd, føler virkelig med dig, og forstår det helvede det må være ikke at vide hvor han er og hvad han laver!

Tror det er den rigtige beslutning du har taget om at flytte.. Men synes også det er en god ide du snakker med ham om det, så i ligesom får tingene på det rene..

Kan ikke rigtig sige mere, det meste er jo blevet sagt.. Men igen, den dybeste medfølelse herfra!

om alt roderiet i denne tråd. Igen må jeg sige, at denne fyr på ingen måde fortjener du forsvarer ham carina!! Hvorfor skal kvinder altid forsvare deres kærester/forældre/venner osv når de laver noget skidt. Bliv dog vred over den måde han behandler dig og din søn på og se at komme ud af den dør!!!

Hvorfor har han fortjent al den respekt og oevrbærenhed fra din side?? Gjorde han sig fortjent til det mens han tod de ski.. stoffer?? eller sked dig et stykke og tog over til vennen???

Hmm du skriver du selv har taget stoffer og er kommet ud af det. Vil du virkelig sætte dit og din søns liv og velfærd på spil for en der i sidste ende vil ski.. dig et stykke?? For carina, det er jo altså sådan det er med misbrugere. (ja jeg er hård, men jeg taler af erfaring..en erfaring der har gjort mere ondt end hvad godt er)

Ret op på uligevægten og hold dig på den rigtige side og få banket et godt og sundt liv på benene for dig og din søn!!

Igen..al min støtte hvis du har brug for det

Puha, det er noget af en omgang at skulle igennem. Jeg håber du er kommet fornuftigt hjem til dine forældre.

Jeg har selv en veninde der blev tidligt mor, og i dag er alenemor. Hatten af for jer, i har nok at se til.

Jeg kan nu også forstå, at det må være svært at skulle flytte hjem til forældrene, hvor alt ikke just er fryd og gammen.

Fælles vennekreds, det er heller ikke sjovt, når man skilles, hvem støtter op om hvem, jeg håber du har nogle gode veninder, som du kan snakke med.

Så vidt jeg kan læse udfra det du har skrevet, så er der ikke nogen lys fremtid for dig og din kæreste, og især ikke for din søn, hvis i fortsætter i samme spor. Der er jo så mange dejlige CLEAN mænd derude.

Jeg tror også som en tidligere nævner, at det er en god ide at få brudt den sociale arv. Altså finde ud af hvad du kigger efter hos en mand, og hvorfor, og hvad du måske burde kigge efter i stedet..

Kan godt forstå at det må være svært at finde en ny fyr, der kan kapere ligepludselig, at skulle være "far", især fordi du er så ung som du er. Men han er derude...

Det er så nemt for os, der lykkeligt har mand og familie, at råde og reagere. Jeg er sikker på at du også kun ønsker det bedste for din søn og dig selv.

Alt mulig støtte og opbakning herfra.

Hej Carina.

Jeg hae læst hele tråden igenne mmen kun fordi jeg selv har været sammen med en mand der både tog stoffer,drak,og blev voldelig.

Jeg har selv en søn som nu bliver 5 år.

Jeg var for 2 år siden sammen med en dengang 33 årig mand fra nyborg på fyn der var ihhh,åhhh så dejlig,kærlig og alt det der følger med i en forelskelse.

Vi talte også om a flytte sammen osv.. han var nøjagtig lige som kenneth.

Alt dette er som a se min fortid i et spejl.

Jeg tænkte også a han ændrer sig.. ja det gjorde han ,men til det der var værre og jeg ku ikk se det i øjnene den gang men jeg har så INDERLIGT FORTRUDT DET . At jeg lod min søn opleve alt dette..Har jeg aldrig kunne tilgive mig selv for.

Men i dag er vi da heldigvis sammen med en rigtig dejlig mand der er jævnaldrende med mig selv og som elsker mikkel lige så højt som jeg og vi skal faktisk rykke sammen i et nyt hus og starte på en frisk..(for mikkels og mit vedkommende) der er en rigtig kæreste til os hver især.. det gælder bare om a vente og lede længe nok.

Det er så inderligt sandt hva de alle skriver om a du har et ansvar for din søn og a du er nødt til a "mande" dig lidt op..!! Tro mig.. det er det bedste for dig og din søn a komme væk og ja gu fanden er det da svært i starten..men det går over og din søn oog dig for en god og velfortjent hverdag og Gør ALT for a skabe trygge rammer for din søn,, tro mig det er det hele værd i sidste ende.

Carina.. kom væk og start på en frisk og sørg for a få så meget hjælp og støtte som du kan og sæt stor pris på a din kammerat vil aflaste dig lidt og hjælpe dig igennem dette.

Jeg ønsker Nicklas og dig alt det bedste fremover og håber og ved a i nok skal klare den.. du må endelig skrive tilbage og spørge hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med.. Mvh Annika.

HJÆLP DIG SELV FØR DU KAN HJÆLPE ANDRE.

Jeg håber virkelig, at grunden til at vi ikke hører noget fra dig, er fordi du er flyttet hjem til dig selv med din søn.

Dog er der noget der siger mig, at grunden til at vi ikke hører noget fra dig, er at ham der "din kæreste" atter en gang har lovet dig guld og grønne skove og "jeg gør det aldrig mere" - og hvad misbrugere ellers kommer med af lovprisninger om, at NU ændrer de sig, og at du derfor har valgt ham fremfor din søns videre trivsel...

Tina

Så har jeg et svar til jer. Jeg har været i 7 sind, har tænkt, spekuleret, tudet og råbt.

Det første jeg vil komme ind på, er at Nicklas kalder Kenneth for far. Hvordan lærer man en 2 årig at han ikke har nogen far ligesom alle de andre børn i vuggestuen har? Han har jo lært, at når der kommer mænd og henter de andre børn, så er det deres far, hvad skal nicklas så tro? Vi har altid omtalt Kenneth, som Kenneth overfor Nicklas, men han kalder ham stadig mest for far.Jeg kan jo ikke skælde ham ud for at kalde Kenneth for far??

Ang mit og Kenneths forhold.

Jeg bor hos mig selv, i min egen lejlighed. Vi havde en lang og (tro det eller lad være) en lang, fornuftig og bestemt meget alvorlig snak, både søndag og mandag. og nu falder bomben der højst sandsynligt vil gøre jer alle røde i hovederne af raseri, vi bliver sammen. Men forholdet kører meget stille og roligt, og i en periode ses vi kun om aftnerne inden han tager på arbejde, for at skåne Nicklas.

Beslutningen er tager under megen overvejelse og efter mange samtaler med venner både på man og hans side, om hvordan DE ser på det, også mht til stofferne.

Min beslutning er også taget da jeg (kald mig bare dum og naiv), men jeg tror på det bedste i folk, og jeg VED hvordan han er.

Jeg har ingenting stående hos ham, så skulle der mod forventing ske noget igen, så tager det mig ikke 2 sek gøre det forbi. Og det ved han. Jeg ved også at han igår har haft en alvorlig snak med ham her vennen, han tog op til, og har udtrykt overfor ham at han IKKE vil have noget med stofferne at gøre mere, og hvis de skal feste sammen igen, skal det være HELT uden stoffer, også fra hans side. (Jeg ved det, da vennen ringede til mig og sagde at jeg ikke måtte forbyde ham at se hans ven).

Selvom jeg har truffet den beslutning jeg har, betyder det ikke at jeg ikke har nærlæst, tænkt og spekuleret over hvert eneste indlæg i denne tråd, og i har alle været til meget stor hjælp.

Også en stor tak til jer der har haft skrevet privat.

Til sidst vil jeg sige til jer, der ikke mener at jeg er en god mor, hvis min søn ikke fik hvad han skulle have af kærlighed, støtte og omsorg, ville han nok vise tegn på det. på en eller anden måde. Men han er glad, godt motorisk udviklet, har et godt sprog for en i hans alder, er udadvendt, og ja, en glad og harhonisk dreng.

Som prikken over i'et har jeg lige været til forældre samtale i vuggestuen, og har fået meget ros for at jeg har klaret 'opgaven' så flot. Specielt under de omstændigheder der nu var.

Jeg er glad for mit valg, men jeg er også på'vagt' og ved at det ikke bliver nogen dans på roser, men jeg mener det er værd at kæmpe for.

Kenneth er ydermere gået med til at få en samtale med en misbrugskonsulent.

Endnu engang tak for jeres råd, støtte og ikke mindst los i r*ven, i har alle hjulpet mig.

Lige et billede af min smukke, velfungerende søn.

Har selv været igennem det samme show for en del år siden - der var det dog bajerne, der var misbrugsobjektet - ikke at det gør den store forskel. Jeg var på din alder, men havde dog ingen børn på det tidspunkt - men jeg traf samme beslutning som dig et par gange indtil jeg var klar til at gøre det rigtige.

Det bliver du nok også. Uanset hvor lang og alvorlig jeres snak har været, har du netop vist ham, at du rent faktisk finder dig i den behandling - det er muligt du har sagt det modsatte, men det tæller desværre ikke i forhold til.

Hvis jeg var ig ville jeg bruge lidt energi på at lade mig fascinere af alle de søde og omgængelige fyre du kender - måske du lige pludselig ikke behøver at blive trådt på før du finder en anden vej ud - det ville da være det rareste for både du og din søn - en episode som den du var del af i weekenden er ikke fair overfor nogen af jer to.

Men held og lykke fremover - håber det går dig og din søn godt.

at i virkeligheden havde du jo besluttet dig for hvad du ville..men sommetider er det rart med lidt omsorg og denne gang blev det herindefra..

Jeg kan ikke sige jeg synes du har truffet hverken den rigtige elelr en fornuftig beslutning. Jeg er ked af at lyde negativ..

Men jeg kender rumlen..

men held og lykke..jege r bange for du får brug for det

...af raseri er der vist ingen der bliver. Alle herinde kan jo sådan set være ligeglade med hvordan du bruger dit liv. Om man så er enig eller uenig er jo en anden side af sagen.

Men jeg ville bare lige ønske dig god kamp, og sige, at jeg synes det er meget fornuftigt, at du prøver at holde sønnen ude af dit og Kenneths forhold. Jeg har 2 nevøer, der er vokset op med en far som tilsvarer Kenneth i opførsel og misbrugsproblemer og opførsel. De er skønne og velfungerende unger på idag 9 og 7 år. Man kan godt mærke på dem, hvad de har gået igennem og de har mange ting at slås med. Det værste er de mange svigt, de har oplevet fra en far, som brændte dem af til fordel for en pibe hash. Dét, der har reddet dem fra at gå helt i hundene, er deres meget kærlige og omsorgsfulde mor. Så du har virkelig et kæmpemæssigt ansvar, når du vælger en mand som Kenneth. Jeg håber, at han viser sig at være den ene misbruger ud af 1000, der mener det, når han siger, at han vil ændre sig. Jeg håber, at du ikke bliver skuffet. Og jeg håber, at du får alt til at fungere for din søn og dig.

Camilla

herfra osse.

Og go tur.. håber ikke der er for mange bumps undervejs...

For os som har været gennem turen... vi har hørt alle undskyldningerne og alt det man kan love... vi håber du lige netop har fundet ham som vitterlig kan gøre det.

Hygge

Sprit