Hej Linda.

Jeg er ked af at høre at det er endt som det gjorde, men syntes også at du har taget den rigtig beslutning, også selvom den var hård. Og rigtig godt at du sagde nej til bare at holde pause. Så kunne I jo holde pause hver gang han syntes han har travlt!

Så få grædt lidt ud og så er det vigtigt du kommer videre.

Håber at du har nogle søde veninder, du kan gå lidt ud med. For det er lige det der skal til for at komme videre. Du skal ud og luftes lidt og komme på andre tanker. En tur i biffen, på Café eller lign. Eller bare nogle hyggeaftner med veninder. Du skal i hvert fald ikke sidde hjemme og tænke for meget over tingene.

Håber at du snart kommer ovenpå igen, også selvom det virker lidt uoverskueligt lige nu.

Det er den rigtige beslutning, du har taget, så hold fast i den.

Bortset fra at det var hans veninder han valgte frem for mig.

Vi var aldrig sammen og han ringede aldrig og når jeg ringede havde han ikke tid.

En dag blev det bare for meget.

Men hold da op hvor jeg savnede ham. Hvilket jeg synes var mærkeligt, for jeg viste jo at jeg godt kunne undvære ham. Vi var jo næsten aldrig sammen alligevel.

Men jeg tror at man savner dem, fordi nu er de væk. Man er single og har ingen kæreste. Det var svært for mig. Men hvorfor have en, bare for at have en?

Det er svært det første stykke tid, men lige pludselig går det væk og man føler sig godt tilpas.

Men Linda, hæng i. Du ved at det er det bedste og en dag savner du ham ikke mere.

Jeg har ikke nogle gode råd til at få savnet til at gå væk, men en dag er det væk.

Jeg hyggede med mine veninder og mine heste.

Min mor sagde til mig, at når en dør lukkes, så åbnes der en ny.

Det lyder ikke af meget nu, men det er sandt.

Held og lykke. Du skal nok klare det.

har fulgt dine tidligere indlæg fra sidelinjen og syntes du har taget den rigtige beslutning!!!

at du kun har set ham 1 gang den sidste måned syntes jeg også er helt uacceptabelt...

det du skal tænke er at det jo aldrig ville ændre sig... bare fordi i er sammen 5 år bliver markarbejdet jo ikke lettere og han får ikke mere tid...

Jeg tror det her er det bedste for dig og jeg håber på du kan være stærk og holde fast i det... PØJ PØJ!!!

Puh kan godt forstå du er ked af det.

Men tror om ikke andet, at du har godt af at være dig selv lidt, og tænke på hvad der er godt for dig.

Håber du har taget den rigtige beslutning, og snart kommer "videre".

Held og lykke med det.

dig også varme tanker.

Knus

...et stort trøstekram!

Nej, det er ikke holdbart, at han hiver den ene undskyldning efter den anden op af bukselommen. Det er jo helt umuligt at finde ud af om det skal være "os to", når man aldrig ser hinanden

Hvad man så gør for at komme over det? Først tuder man øjnene ud af hovedet og giver sig selv tid til at sørge over det, man har mistet. Så kigger man op og leder efter de muligheder, man har fået. For eksempel er du jo ikke længere geografisk "handicappet" af kæreste-vedhænget, når du skal vælge job og uddannelse. Du kan finde dit ønskejob i alle verdenshjørner, når det bare hænger sammen med ponyerne.

Det kan være svært at se nu - men når du når til at se på mulighederne, så skal det nok komme til dig.

mvh. tina

Der er bare noget som mænd bare ikk forstår, såsom at skulle holde "knisten" ved lige ved liiige at være lidt romantisk i ny og næ...det ser de tit som en overflødig og ligegyldig ting imodsætning til os kvinder!

Og mht hans aflysning pga vennens traktor - jamen altså...det er da bare en klassiker...suk

Men tag det hele med opløftet pande, og grin lidt af det...for han kan jo ikke gøre for det sådan er mænd bare Tag istedet et par hyggelige aftner med veninderne og få snakket heste og shopping

Du skal ha et kæmpe knus fra mig og alle mulige ønsker om held og lykke med resten af livet.

Selv om det slet slet ikke er spor morsomt at sidde i lige nu - så ved du i det mindste at din beslutning er rigtig. Og det skal du holde fast i også når du er mest ked af det.

For det at være ked af det er ikke bare at miste ham - det er også at miste alle de drømme du have om de ting I skulle sammen. Det er at miste fodfæstet et kort øjeblik.

Og det er skræmmende hvis man ikke har prøvet det før - men på et tidspunkt vil du stoppe op og se dig tilbage og opdage at du står endnu og at du lever og har det godt Og så begynder du at kunne kigge fremad

Puha jeg sov ikke godt i nat alle minderne osv kører bare rundt i hovedet, og ville bare ønske det ikke skulle ende sådan her.

Men har det bedre nu efter at have sms´et lidt med ham idag. Han har det heller ikke godt, men ønskede blot ikke jeg skal gå og være ked af det mere, og synes vi skal holde fast i dette og så må fremtiden jo vise hvad der sker. Vi har jo også virkelig haft en god tid sammen, hans store og hele problem er bare han er så dårlig til at sige nej når folk beder om hjælp

Men det går nogenlunde nu. Vi er enige om at fortsætte som venner, for ingen af os ønsker jo heller at miste kontakten, vi har jo også været sammen i lang tid osv, og han synes da ikke vi bare skulle annullere kontakten og han vil heller ikke bare miste mig helt.

Jeg prøver at se positivt på det. Men ligenu kunne jeg bare heller ikke forstille mig at være sammen med nogen som helst anden et eller andet indeni håber vist stadig vi kunne få det til at fungere. Hvem ved... Jeg fik da ihvertfald vist ham at jeg jo ikke finder mig i hvad som helst ved at slå op med ham.

Men er da rart at vide han jo egentlig må have haft følelser sådan som han har det ligenu... Og han var også virkelig ked af det i telefonen igår, og påtog sig AL skylden, da han jo selv kunne se det hele bare var for meget. men han lagde hele tiden tryg på at jeg IKKE skulle gå og være ked af det, for det var det han mindst af alt ønskede.

Men jeg har ham jo stadig, blot som ven. Men det er så underligt at skulle sige ex kæreste kommer hele tiden til at sige "min kæreste" hvis jeg skal omtale ham

Åhhh altså jeg savner ham...

sikkert valgt den rigtige løsning, vil han have dig skal han nok kæmpe for det.

og det passer altså ikke han ikke kan sige nej, for det har han gjort alt for tidt mod dig.

så græd, få det ud af systemet.

jo hele tiden været et problem at jeg altid har skullet tilsidesættes problemet er han bare ikke selv var villig til at gøre noget for det!

Men vi lader skæbnen råde nu, så må han jo kæmpe hvis han vil have mig tilbage til den tid, når det byggeri er færdigt.

Han sagde at det vil fortsætte som nu indtil jul og nytår, da han jo bare vil have den hal bygget nu, er forståeligt nok, da det er så lang tid siden han startede med forberedelser dertil, og han lider efterhånden af pladsmangel med alle hans maskiner

Han sagde han ikke vil finde nogen anden, og havde vist håbet vi jo bare kunne holde pause den tid dette står på, og at han så gerne vil gøre alle de ting anderledes bagefter. Han var ked af han manglede det overskud osv til mig. Og det havde gået ham på.

Jeg har det bare så underligt med det hele. Og på en måde vist fortrudt men jeg kunne bare ikke se nogen anden løsning, og jeg havde jo gjort ham klar for over 1 måned siden hvad vej det gik, og han var også ked af han bare ikke havde fået gjort noget ved det, og sagde også det hele jo er hans egen skyld.

du har truffet den helt rigtige beslutning. Man kan da ikke bare vælge sin kæreste fra i et par måneder fordi man skal bygge en hal? Hvad er det da for noget

Men det lyder som om du trækker i land, og det synes jeg er en skam.

Mit råd til dig er at stå fast på din beslutning.

Prinsen på den hvide hest, som gider prioritere sin tid på dig, han findes derude. Du skal bare lede lidt efter ham.

dig...det er mig!

Ønsker virkelig ikke du skal være så ked af det...etc.etc.

Linda...det er ganske enkelt sådan, at han IKKE har de følelser, der skal være for at et forhold er holdbart. Alt det ovenstående er bare dårlige undskyldninger, dårlig samvittighed osv.

Ked af at sige det, men var du den rigtige, ja så fandt han altså tiden!! og skal han ha´ den mindste smule mulighed for evt. at genopdage sine følelser for dig - så LAD VÆRE med at kontakte ham. Drop det der vennehalløj.

Op med håret og videre. Kærligt spark herfra.

Hilsen

Anne

også at holde fast. Han sætter jo åbenbart bare ikke nok pris på mig! Han siger dog det ikke er nemt osv det her, men for pokker det er jo hans egen skyld og han har haft chancen til at gøre noget ved det

Jeg har bare ikke lyst til at finde nogen anden, bange for det samme bare sker igen

Jge prøver at tænke at nu slipper jeg for gang på gang at føle mig tilsidesat når han lige skal et eller andet, som så har betydet jeg ikke var så vigtig, sluppet for mere bøvl med hans lede mor. Ja sluppet for at gå og føle jeg ikke er god nok, og for hele tidne at gå i den usikkerhed om elsker han mig eller elsker han mig ikke? Synes at det var NU han virkelig skulle have gjort noget for at beholde mig, men han accepterede blot min beslutning, ingen vrøvl, han kunne jo også selv se han ikke havde været særlig smart men tænk om blot 2 uger siden er det 1 år siden han kom hjem fra USA. Men han har jo snart snakket om at ville derover igen lige siden han kom hjem, istedet for at have tænkt hvor er det dejligt jeg endelig er hjemme hos hende igen, og have brugt tid på mig som han skrev side op og side ned om da han var i USA, at han ville. Jeg har prøvet at tænkt på hvad gode ting har han egentlig gjort mens vi har været sammen? og hvor mange trælse ting har han gjort? og jeg vil sige de gode ting altså desværre jo er ret få tallige

Har det bare underligt over det nu bare er slut, efter så lang tid. Og især er jeg så ked af og skuffet over han dog ikke kunne tage sig sammen så vi kunne have fået det til at fungere. Måske han bare ikke følte nok for det der er så mange ting jeg aldrig får svar på. Selvom han virkelig lød ked af det i telefonen, så et eller andet sted ved jeg jo han elsker mig, han er bare sådan et fjols til at tænke sig om!

Det var lige præcist også hvad jeg skrev i beskeden til ham igår. At holdte han af mig havde han altså også tiden til mig! Men han kan bare ikke se det.

Men, jeg tror du endelig har taget den rette beslutning.

Han har aldrig prioriteret dig særligt højt, og du fortjener bedre.

Den rigtige kærlighed er derude et sted - og lur mig, om du ikke snart støder ind i den.

Tag den tid du skal bruge..

dig Christel...

Ja jeg har bare været så blind og nægtet at indse andre jo har haft ret var jo SÅÅÅ nemt for ham jeg altid kom derud, og så kunne jeg jo underholde hans forbistrede mor til han havde tænkt at indfinde sig det er jo ikke sket blot en gang jeg er kommet derud og hun så har kunnet sige han kommer senere hjem bla bla bla...

Og så har jeg jo skullet høre på hendes ondskabsfuldheder.

Har også fortrudt jeg ikke har sagt det til ham, hvordan hun har været når han ikke er til stede.

Det underlige er sidst jeg besøgte ham kørte hun i at selvom vi havde været sammen så længe betyder det jo ikke at det holder, og den anden nemt kan finde en ny osv osv.

Og det værste var sgu hun sagde " når han bliver så fin i tøjet til brylluppet, kan det være han kommer hjem med en ny dame"

Jeg blev så rasende. Tror det er godt jeg er sluppet væk derfra, det var jo ikke blot ham, men også hans mor der var problemet. Og de har desværre opdraget ham med de ord at han er perfekt og kan intet gøre galt og han har fået i hoved og r*v.

Men den rigtige skal nok dukke op. Men jeg er slet ikke klar til nogen ny forløbelig tror jeg. Men ved det ikke, kan jo være han pludselig står der, før jeg aner det.

op en led svigermor du der ville ha fået

Jeg tror at du har gjort det rigtige men du var da med til et andet bryllup med ham jeg synes da jeg har set en tråd fra dig hvor du spurgte om tøj ???

Men jeg siger også som nogle andre at du skal lade vær med at være venner med ham indtil han får tid til MÅSKE at ville have dig tilbage, for du vil helt sikkert bare komme til at spilde din tid med at vente og håbe...

De fleste har oplevede nogle forhold på den måde og tro mig at når der er gået nogen tid vil du ikke kunne forstå at du gad..

Han bliver ikke den sidste mand i dit liv og du kommer nok også til at græde spildte tåre men CITAT: man lever liver fremad og forstår det bagud...

som var nævnt i den tråd ang tøj, var skam selvsamme bryllup

Men da det jo så tydeligt virkede til han helst ikke vil have mig med, valgte jeg at sige nej til det. Han blev jo ved at køre i jeg ingen kendte og det blev dyrt med en kjole osv.

... "blande mig" i dine tråde Linda - men nu gør jeg det alligevel.

Set i det lange løb, så er det vel OK at det er forbi? Tænk på alle de besværligheder du har haft over det forhold - og hvis du skulle komme til at føle dig fristet til at finde sammen med ham igen, så læs lige dine indlæg igennem først, så vil jeg vædde på at lysten forsvinder som dug for solen

Dernæst vil jeg bede dig om at gøre dig selv en tjeneste - nej to styks:

1. Find DIG SELV, før du finder en ny kæreste

2. Skrot den mobil, når du engang finder en kæreste - og SNAK med ham i stedet for det sk.de SMS'en, som du alligevel ikke har noget som helst fornuftigt ud af

Held og lykke med at blive voksen og selvstændig - og det skal du nok blive, selvom det ikke lige sker på en enkelt nat

Hilsen Sif - der også var ung engang...

Ja det er vel OK at der er forbi, selvom det da er svært. MEN jeg har tænkt mig at slå op mange gange de sidste mdr, men har bare ikke kunnet tage mig sammen, men det i lørdags med den vens traktor, det var bare grænsen! Når vi i forvejen næsten ikke havde været sammen, og han udmærket vidste hvad vej det gik, men han alligevel intet som helst har gjort rigtig for at gøre noget og få mig til at tro på ham. Og det selvom jeg ellers direkte har bedt ham om det!

Ja det sms er da roden til alt ondt! Men fik vist aldrig rigtig lavet om på det med min ex (underligt at skulle skrive det... suk) og her den sidste tid har jeg nærmest opgivet at gøre noget som helst, det nyttede jo alligevel ingenting!

Men det er bare en underlig fornemmelse, at sidde her og tænke: det er forbi... Men er glad for det var mig der sluttede det og ikke ham, så tror jeg at jeg vil have haft det værre, og dog? Han vil jo nok ikke have gjort det forbi, for så har han jo mistet den eneste pige som har gidet at få et forhold med ham

Men at han er så dum at han intet gjorde, selvom jeg sagde hvad der vil ske hvis der ikke snart skete noget, fordi jeg jo gik og var ked af det og usikker på ham.

Men nej INTET skete der!

Jeg vil heller ikke bare fare ud og få en anden kæreste, tror der går noget tid før jeg igen tør prøve igen! Han har da i den grad ødelagt min selvtillid og troen på andre

..også en masse varme tanker til dig

Han fortjente dig ikke.

... det Sif skriver og vil bare tilføje GÅ ALDRIG TILBAGE TIL EN FUSER

Linda lad være med at lade dig påvirke af hans SMS´er om at han er ked af det ... KED AF DET ... jamen hallo da, det skulle han måske have været lidt før

For fisen da hvor har jeg mange gange haft lyst til, at komme ud og smække ham nogen med en våd stang wienerbrød

Op med humøret Linda ... nu har du lært noget om, hvordan du ikke vil lade en kæreste behandle dig, den lektie er bestemt ikke spildt.

Mvh. Lisbeth

Det hjælper sikkert ikke nu, men kærestesorger er ment til at gøre forbandet ondt.

Det går over. Jeg havde også selv engang en kæreste hvor jeg så frem imod at få mod til at droppe det fjols. Det tog mig meget lang tid. Han var ikke som din, men aligevel ikke værd at samle på. Han havde forøvrigt også en frygtelig mor som ikke syndes jeg var god nok.

Han var meget svær at slippe netop fordi vi havde været sammen længe, og han ville også altid en hel masse når jeg fik nok.

Jeg brændte mig så gevaldigt på ham, at jeg tog stor afstands til søde fyre og holdt mig lidt til dem der ikke var til forhold, bagefter - altså intil jeg mødte mig nuværende mand.

Du skal give dig selv lov til at være ked af det, og ikke mindst for at have tilladt at han har leget sådan med dine følelser. Du kan så også være glad for at du ikke nåede at få en dagligdag sammen med ham, for så havde det været endnu sværere.

Når du finder den rigtige, så er du ikke længere nød til at gå og være nervøs for at han ikke elsker dig osv. For det viser de helt automatisk. Der er helt sikkert en til dig også, og du har jo ikke travlt.

endnu en hård dag er ved at nå sin ende. Altid noget jeg har mit arbejde som får mig væk fra tankerne en stund! Og dog - ikke helt

Men jeg har hele tiden gået og rusket de dårlige ting frem, og når jeg gør det, er det lidt nemmere det hele.

Jeg har også sat og tænkt over hvad har han rent faktisk gjort for at vise han elskede mig? Hvor mange gange har jeg ikke vist min skuffelse når han gang på gang havde for tralvt til lille mig!?? Jeg har overvejet om jeg skulle sætte en negativ og postivliste op herinde. Har lavet den i mit hoved, og lad mig sige det sådan, at de positive ting altså ikke fylder ret meget! De ting han VED jeg gerne ville, har han aldrig gjort. Og det selvom han har lovet det.

Bare den samtale i telefonen igår... Jeg tænker hele tiden på den. Bare det med han spurgte om vi kunne holde pause indtil videre, og så se når det hele var faldet til ro igen. Jeg kan SLET ikke få ind i mit hoved at han ikke kunne tage bare ÉN eneste fridag om ugen for at være sammen med mig! Det vil være 3 uger siden på torsdag at vi havde været rigtig sammen. Lige præcis denne erindring holder mig fast på min beslutning. For ville han mig, så vil han f... også få tid til mig! Det hele har blot været løgne og dårlige undskylninger, præcist som han har løjet overfor sine venner om hvor vi mødtes osv. Som om det er noget at være flov over, at vi mødtes over farmerdating??

Der har været mange ting, som gang på gang har vist mig det bare ikke var det rigtige det her. Især de sidste 2 mdr har den været hel gal, og for hver dag der er gået er jeg kommet nærmere og nærmere den beslutning om at nu kunne det være nok! Men det latterlige er bare at jeg 2 gange på de 2 mdr i den grad har rusket i ham om at dette bare ikke er acceptabelt at det er som der er. Men alligevel fortsætter fjolset i samme skrue og ikke en skid gør han ved situationen. Det gjorde ligesom jeg total opgav det hele, og ofte ikke engang har gidet svare når han skrev godnat osv. Især ikke når han bare skrev: godnat min skat. vil sove nu. kys... eller sådan.. synes det var direkte provokerende, når han udmærket vidste jeg jo gerne vil snakke lidt også inden vi sover + at han stort set ALDRIG har skrevet godmorgen mere den sidste tid. Det var bare lige det ene oveni det andet hele tiden, og jeg er blevet mere og mere gal og frustreret over han virkelig kunne være SÅÅÅÅ dum!! Jeg betød åbenbart ikke mere end det for ham, end jeg bare skulle stå til rådighed når han havde tid. Men det i lørdags med vennen, det sårede mig virkelig og jeg græd og græd bagefter, og skrev bare okay til ham... og han skrev så undskyld og bla bla bla...

Og i telefonen igår sagde han at det han blev mest sur ved hos vennen, var at nu vidste han at han igen ikke kunne være sammen med mig. Men jeg spørger bare mig selv, hvorfor fanden blev han hos den kammerat og prøvede at hive en traktor op med sådan nogle man bruger til at spænde fast om ting på trailere f.eks. sådan nogle bånd? ved ik hvad de hedder?

Men det havde kammeraten så regnet med kunne trække traktoren fri, men de sprang jo! Mit spørgsmål er blot, hvorfor pokker kørte han så ikke bare hjem igen, istedet for at blive når det intet nyttede? og han havde lavet en aftale med mig?

Se det kan jeg SLET ikke forstå. Nej det er nok det bedste jeg har gjort.

Men jeg får bare mega svært ved at stole på en igen efter det her, det hele har jo været løgn og jeg er så naiv og godtroende, og er så bange for igen at støde ind i en som måske ligner ham på de punkter. Men spørgsmålet er også, hvis jeg havde været bedre til at sige fra, mon det så aldrig var blevet så slemt?

Han kørte dog meget i jeg SLET ikke var mig selv mere. Hehe nok fordi jeg ikke længere stod på spring og havde taget stor afstand til ham pga alle de ting der var hele tiden. Og han mente så jeg ikke engang gad skrive til ham mere, og følte jeg helst vil undvære ham. Ja ja hvem føler lige man er mindst værdsat? Det kan da umuligt være ham!

Jeg græd bare i telefonen igår da han ringede mig op, efter min besked. Jeg var bare så ked af det skulle ende sådan, men kunne bare ikke se nogen anden mulighed mere

Jeg må være stærk... for tror desværre også jeg let kan falde i hans klør igen, hvis jeg ikke passer på og gør mig stærk. For følelserne har jeg stadig desværre

jeg er sikker på det er det rigtige du har gjort...det er ikke svært at læse sig frem til...

jeg sender dig en hel trailer fuld af varme kram og gode tanker...

og så håber jeg virkelig at du kommer godt over det...og videre i dit liv!!

gerne fyldt op med selvtillid og lyst til at opleve...for det trænger du til,tror jeg!!

knus til dig!!

Sikke en masse skrevne ord der er i denne tråd...

Ord der smerter...

Gå ikke tilbage - forbliv dig selv en rum tid.

Opbyg dit selvværd og tillid selv!! Ikke ved hjælp af en kæreste..du må blive stærk i troen på dig selv, inden du går ind i et nyt forhold.

Så vil du finde en kæreste der vil dig, forguder dig og som ønsker at tage dig med til både det ene og det andet.

Gå i stalden, græd ud ved hestene, arbejd med hestene og opbyg dit selvværd dér!

Hestene kan hjælpe dig af med din sorg og du vil kunne komme videre - heste er lig med terapi.

Giv dig selv tid og lær at nyde at være lidt alene...

Stort knus og trøst herfra.

May.

Hvornår holder man dog op med at tude over situationen

Har ikke hørt fra ham siden igår formiddags, men tror også det bedste er vi holder lav profil, for jeg kan komme videre. Jeg er bare ked af det, jeg har gjort ALT for ham, kørt ud til ham alle de weekender der har været tid (fra hans side) hvilket stort set faktisk havde været hver evig eneste weekend siden sommer og så indtil han var til polter arbend i september, jeg undre mig bare over han forandrede sig så meget siden han var med til det polter arbend

Før da var vi faktisk sammen stort set fra fredag aften til mandag morgen, og den tid var jeg virkelig lykkelig følte det hele gik så godt osv, men lykken har bare altid været kort sammen med ham, der var af og til måske 2 uger hvor jeg var vildt glad og virkelig følte han ville mig, MEN så gjorde han igen et eller andet som sårede mig. Og det værste er jo han tilsyneladende har været ligeglad med om han gjorde mig ked af det. Han mener han har gjort meget ved at have iviteret mig med til 2 koncerter her i sommer. Men hvad så med brylluppet? jeg tog det som en selvfølge jeg nok skulle med, og så kom han bare med alle de der negative ting. Og så 3 dage efter allerede så skulle han vide om jeg skulle med eller ej, blev så sur og ked af det, også sagde bare at jeg vel hellere måtte sige nej!

Synes bare det er latterligt, for efter han var til brylluppet lukkede jeg igen op om hvor skuffet jeg var, og om han så ikke ævlede om at jeg skulle have lukket op mens det kunne ændres osv... HALLO den dag på msn hvor han nævnte de ting, skrev jeg da direkte at jeg følte han ikke vil have mig med. Men nej nej det var slet ikke sådan det hang sammen

Tror nu næsten også en af de store lettelser er jeg nu aldrig skal tvinges til at se på hans mor! Mage til lede kælling for at sige det rent ud, skal man da lede længe efter! Fatter heller ikke han bliver boende hjemme, hun blandede sig også i sidst jeg var der at vi ikke stod op, selvom hun kunne høre vi var vågen hun havde stillet sig op ovenpå i hans gang ud for hans soveværelse, og havde bøvlet med noget hækleri. Jeg blev så paf, over hvad fanden hun dog bildte sig ind! Vi er da voksne mennesker og hun skal sgu da ikke blande sig i vores liv. Men typisk han sagde faktisk ikke noget, mens jeg sad og kogte indeni! Hun var så hidsig over det.

Og så er der jo ALLE de ting hun har smidt i hovedet på mig - sjovt nok altid når hans ikke lige var til stede!

Jeg har egentlgi fortrudt jeg ikke har nævnt dette overfor ham, at hun var sådan overfor mig, og faktisk også bærer en del af skylden over jeg valgte at droppe det hele. Synes ligesom der var lidt for mange ting jeg skulle forholde mig til.

Jeg ved ikke om jeg burde have skrevet dette indlæg eller ej, da en bekendt til ham jo kommer herinde. Men jeg følte bare også jeg burde give jer en afslutning på det hele, og har nærmest kogt inde med alle de ting. Specielt da jeg stort set ikke rigtig har nogen veninder at gå til med det

Men jeg savner ham stadig! Savner han skriver en sms til mig, savner at kunne skrive en sms til ham! Savner at han holder mig tæt indtil sig jeg savner HAM!

Selvom der jo egentlig ikke engang er meget at savne, for han elskede mig jo ikke! Han nøjedes vel bare med mig, fordi der ikke var nogen anden, og han fandt ud af jeg holdt af ham osv, og han kunne sno mig om sin lille finger

Han virker jo til at være ligeglad egentlig, med min beslutning, og det virkede heller ikke til det kom bag på ham. Men jeg har jo gjort klart for ham for flere uger siden hvad vej det gik, men alligevel gjorde han jo INTET! Det er det jeg er så skuffet over, endelig lukkede jeg op om det hele, men det betød så bare det hele blev meget værre derefter

Suk... håber jeg en dag har glemt ham og er kommet videre. Men ligenu er det så pokkers svært at se nogen positive ting i min fremtid. Det sidste halvandet år har det hele nærmest drejet sig om ham for mit vedkommende. Havde indstillet mig alt for meget efter ham, og gjort alt for hans skyld. Nu er han pludselig væk, jeg har ham ikke mere. Men det havde jeg jo nok heller ikke alligevel især ikke på det sidste... men han sagde han ikke havde fundet nogen anden, så det er ikke derfor tingene er gået sådan og han sagde han nok heller ikke fandt nogen anden, så kunne være vi skulle give det et forsøg igen engang. Men min fornuft siger mig at det jo alligevel intet vil nytte, kan være han en tid virkelig vil gøre mig glad osv. men er sikker på tingene så alligevel går den anden vej med tiden

Men jeg gjorde alvor ud af mine ord i mandags, og et eller andet sted er jeg stolt af det, da jeg viste jeg altså ikke finder mig i hvad som helst, og da SLET ikke at blive tilsidesat!

Det er trist at være så ked.

Men det lyder helt sikkert til, at hans mor har sat et alt for stort præg på ham. Og styrer for meget, kender det alt for godt

Han er en værre vatnisse, lyder det til. Tror bare du skal være glad for du slap af med ham, man kan let savne trygheden osv. men det er ikke ægte tryghed at være hos en der svigter én så meget.

Glem ham - du er meget bedre værd!