Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Red Sleipner og slagtehestene
Forfatter: 
Dato:  05-11-2006 11:37
Foreningen til sikring af slagtedyrs velfærd -- Sleipner, lukker endeligt i december 2006. Hvis da ikke der sker noget Totalt Positivt i sidste øjeblik. Det er for synd, hvis foreningen lukker, fordi det er en seriøs forening med mange medlemmer, dygtige aktører og stadig meget arbejde, der ikke er blevet løst. MEN foreningen mangler bestyrelsesmedlemmer.

ER der ikke nogen her på hestenettet, som kender en eller anden, der evt kunne tænke sig at blive ny formand eller nyt bestyrelsesmedlem i Sleipner ??? Der findes jo masser af pensionerede ryttere, dyrlæger, folkeskolelærere, snedkere, etc, ect ... Eller bare mennesker med ekstra energi, som kunne prøve at tage kontakt. Bare i første omgang for at høre, hvad det går ud på. Måske kan Sleipner reddes, hvis der kommer ny arbejdskraft. Der er stadig aktive og erfarne medlemmer i Sleipner, men de har manglet hjælp i over et år nu og derfor bestemt at lukke.

Foreningens stifter og nuværende formand Kirsten får kemoterapi som tapper hende for hendes energi. Hun har kæmpet for slagtedyrene, opnået resultater, men kan ikke mere nu, selvom der er nok at tage fat på endnu.

Der bliver hver dag slagtet masser af dyr. Dette er ok, men desværre så bliver flertallet af slagtedyr behandlet grusomt. De lider ufatteligt. Danmark er ikke et af de værste lande, men jeg synes, at vi gerne skulle stå som et eksempel på human behandling af dyr som forsøg på at vise vejen andre steder. Det må være muligt her i landet, hvor vi har overskud og en udbredt god kultur mht dyr. Men der er et langt stykke at gå endnu. Foreningen Sleipner har opnået nogle gode resultaler på området. Selv er jeg virkelig glad for, at EU nu ikke længere giver eksport tilskud til at fragte slagtedyr fra europa til lande udenfor EU. Ofte lande hvor dyrene efter en lang udmattende og pinefuld rejse blev udsat for så barbarisk behandling, at man ikke har lyst til at snakke om det, fordi det ikke bare er film men virkelighed. Her i europa findes der også svinsk behandling af slagtedyr sted. Desværre er der også meget tilbage at kæmpe for vedrørende ting der foregår i - og styres fra Danmark.

Håber på, at der er nogen, som her i sidste øjeblik vil være aktive og gøre noget for at finde nye kandidater til fornyelse af Sleipner, www.sleipner.dk/

Sleipner • Nyboder 11 • 6520 Toftlund
Tlf. +45 73 83 27 03 • E-mail: // //]]> mail@sleipner.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 har sakset
Forfatter: 
Dato:  05-11-2006 15:48

Jeg har sakset din appel til det danske folk og har nu lagt det på joras.dk på deres opslagstavle og inde på debat siden.

Og har også lagt det inde på heste.dyregalleri.dk


Er selv ked af at hører at de lukker.

De gjorde/gør virkelig et flot stykke arbejde utroligt at der endnu ikke er fundet en som kan og vil bringe organisationen videre..






Mvh
Henrietta Joye & Ægir frá Efri-Sumarliðabæ
-
Medlem af ADDnetwork
-
Medlem af DI
-
Jeg Vil Hellere Såres Af Sandheden ~ End Glædes Ved En Løgn!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Håber der er flere
Forfatter: 
Dato:  06-11-2006 10:39
Tak. Det lyder godt. Gid der er andre, der gør et eller andet også.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmm
Forfatter: 
Dato:  06-11-2006 10:46

Vi kunne jo selv melde os frivilligt...det er jo reelt det der skal til.


Jeg vil godt tage en tørn - men hvem skal jeg kontakte?

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg vil
Forfatter: 
Dato:  06-11-2006 16:00
jeg vil også gerne hjælpe hvis bare det ikk er for megen susen fra den ene ende til den anden, for selvfølgelig ska sleipner blive :)

MVH
Stephanie
Carpe Diem Caveat Emptor.
(Grib nuet; nyd livet før det er for sent.)

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg vil da godt
Forfatter: 
Dato:  06-11-2006 17:51

give en hånd med, hvis det ikke er ved at være forsent.


jeg ved ikke om jeg har fejl opfatted, men for mig ser det ud som om at det meste foregår i jylland, og det gør det jo ikke nemmere for os på sjælland at deltage.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Æv æv!!
Forfatter: 
Dato:  06-11-2006 22:10

Jeg vile meget gerne hjælpe, men jeg sidder i England de næste 2 år.. og har et job med 65 timer om ugen..


Kram Irco Miro/Kat
Hvis du vil ha´de bedste, så køb Gustavii´s HESTE
www.gustavii.com

Mangler du et heste-job i England så kontakt mig!!

Du kan ikke have din egen hest med..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er ikke for sent - men næsten
Forfatter: 
Dato:  07-11-2006 12:05
Foreningen Sleipner lukker som forening den 31/12 2006 såfremt der ikke er fundet en ny bestyrelse forinden. Nuværende formand Kirsten Nielsen ønsker, at foreningen skal videreføres, da der stadig er mange og væsentlige opgaver for den, men kan jo desværre ikke mere selv på grund af alvorlig sygdom.

Jeg ved ikke andet end man kan møde op til den ekstraordinære generalforsamlingen som bliver afholdt den 31/12 2006 på adressen Nyboder 11, 6520 Toftlund, hvis man vil gøre noget for foreningen.

Dette må jeg indrømme HASTER !!!

Interesserede i at deltage i denne Ekstraordinære generalforsamling, skal kontakte formanden: Kirsten Nielsen - inden d. 7 november - på telefon 21463220

Personligt synes jeg, at man skal ringe alligevel, selvom datoen overskrides lidt, når nu emnet er så vigtigt, men jeg mener ikke, man skal ringe vedr. andet, da Kirsten bliver meget træt af den medicin, hun får og har svært ved at overskue ret meget ad gangen så brug ikke hendes energi mere end nødvendigt.

Tilkendegivelser, spørgsmål mv sendt til foreningens mailadr. vil måske heller ikke blive behandlet så hurtigt og effektivt, som det kunne ønskes, men det skyldes også manglende energi. mail@sleipner.dk --

Hvor er det dejligt at spore vilje til handling.

Det er rigtigt, at det indtil nu har foregået mest i jylland, men kommende bestyrelsesmedlemmer har vel også noget at skulle have sagt mht fremtidige møder.
0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg vil.,,
Forfatter: 
Dato:  07-11-2006 18:31

også gerne hjælpe.


Men har først set indlægget nu idag (7.november) og har ikke mulighed for at komme til Toftlund til den generalforsamling.


Men hvis nogen herfra sjælland er inde i hvilke (mere eksakte) kræfter der mangler i foreningen(kan umiddelbart ikke se om der kun mangler en formand? og i så fald hvad krav er der? arbejdstid mm?) og kan sætte mig ind i det er jeg da også frisk.


Sleipner er helt sikkert en forening der skal kæmpes for at redde - melder mig frivilligt sammen med de andre i denne tråd.


Nu med Davina - og snart "plejemor" til Vallo-drengen <3


I shall be telling this with a sigh
Somewhere ages and ages hence:
Two roads diverged in a wood, and I-
I took the one less traveled by,
And that has ma

0
0
Svar på denne tråd
 
 Anne...
Forfatter: 
Dato:  07-11-2006 22:06

jeg kan se at der er flere end mig der gerne vil hjælpe, men hvad kan vi gøre andet end at møde op til generalforsamlinger den 31/12 ( ved ikke men er det mig der er galt på den, øøø er det ikke nyt års aften, i min verden lyder det lidt underligt at holde generalforsamling lige den aften.)


er der nogen der vil fortælle hvad formands posten kræver ikke fordi at jeg mener at jeg har tiden. men...




0
0
Svar på denne tråd
 
 Generalforsamling
Forfatter: 
Dato:  08-11-2006 08:36

afholdes Mandag 13/11-2006 kl. 19.00 på Nyboder 11, 6520 Toftlund.


Jeg har lige talt med Kirsten som er formand pt, hun håber meget at der kan findes en ny bestyrelse som kan køre foreningen videre. Hun vil gerne stå til rådighed med råd og vejledning i den udstrækning hun kan.


Jeg tager ihvertfald med.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fra formanden for Sleipner
Forfatter: 
Dato:  08-11-2006 09:16

Kære alle brugere af Heste-Nettet.dk


Jeg skriver dette indlæg til tråden, da mange har sendt mig e-mails, om hvad der kræves, for at være bestyrelsesmedlem.


Først vil jeg sige, at vi slet-slet ikke er færdige med at slås.


Siden Sleipner startede, for snart 5 år siden, har vi fået sat fokus, på slagtedyrenes vilkår. Ikke kun slagteheste, men generelt på den måde vi behandler vores slagtedyr på, for at vi kan få noget at spise.

Vi har rokket ved den offentlige mening og debat, og vi har fået almindelig mennesker til at tænke meget mere over hvad de køber ind - Vi har også fået andre dyreværnsforeninger til - meget mere intensivt - at tage emnet op - indenfor de sidste 5 år. Vi har fået slagtedyrenes vilkår gjort til et politisk emne, men det er ikke godt nok endnu.

Vær ikke i tvivl om at det er forbrugeren som bestemmer hvordan vores dyr skal behandles. Ingen andre!!

Hvis vi ikke vil købe det kød, som har været igennem et moderne Holocaust - for at ende som hakkebøf på vores tallerken, skal det nok blive ændret.


Prøv at tænke på hvor mange slagterier som der er blevet lukket i Danmark indenfor denne 5 årige periode Sleipner har eksisteret.

Det er uhyggeligt.

Vi fyrer god arbejdskraft her i landet, for at eksportere millioner af svin til Tyskland og Polen og andre steder, - til slagtning der. Årsagen er at - regler for - feks. skuldersår er mere lempelige i Tyskland end i Danmark og kiloprisen er højere. - Og kære venner - Dette her - handler KUN om penge - intet andet. Hele vejen, fra dyrene bliver født på samlebånd, til de skal spises - handler det KUN om avancer og dækningsgrader.


Der svindles med destinationer, - antal grise pr. vogntog, og der spares på alt hvad der kan spares på - under selve transporterne, for at optimere avancen pr. dyrekrop.

vognmænd omregistrerer deres biler til andre EU lande, for at omgå de Danske, skrappere regler for transport af dyr.


Det som der kræves af formand og bestyrelse for en forening, er jo i første omgang viljen til at udføre et stykke arbejde i større eller mindre omfang. Dernæst handler det om at man kan afsætte 1 - 8 timer pr. måned, - både til administrative opgaver, men også til at deltage på stævner, arrangere møder - kontakte de parter som har med slagtedyr at gøre, kontakte politiske mennesker med magt til at tage sagerne op.


Men - kære venner. Opgaverne bliver jo delegeret ud til alle bestyrelsesmedlemmer, og jeg havde da ikke hverken erfaring eller viden - da Sleipner startede for 5 år siden. man lærer jo så længe man lever.


det vigtigste er ønsket og viljen til at ville gøre noget ved sagen.


jeg håber at rigtigt mange vil tage turen til Toftlund d. 13 november 2006 - Nyboder 11. tidspunktet er: 19.30 - og jeg skal nok give kaffen.


Med venlig hilsen

SLEIPNER

foreningen til sikring af slagtedyrs velfærd


Kirsten Nielsen

formand

0
0
Svar på denne tråd
 
 aktive medlemmer
Forfatter: 
Dato:  08-11-2006 17:35

Der er også brug for aktive medlemmer til Sleipner, da den gamle bestyrelse og hvis der kommer en ny, desvære ikke kan klare opgaverne alene, og her betyder det ikke noget hvor i landet man bor, så vil i være med til at redde Sleipner, så vær aktiv medlem.


Hilsen Michael Juncker

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor var i?
Forfatter: 
Dato:  14-11-2006 17:11

Hvis i stadig gerne vil hjælpe - så giv lyd fra jer - der mangler stadig et bestyrelsesmedlem og en suppleant - men hvis det kan findes meget snart, ja så kan vi fortsætte foreningen...


Genralforsamlingen blev holdt mandag aften - men det var ikke ligefrem fordi der var mange, der mødte op???

0
0
Svar på denne tråd
 
 bla bla bla...
Forfatter: 
Dato:  14-11-2006 19:35
Jeg tilbyder mig hjælp, som et eller andet..
Næsten hvad som helst jeg vil meget gerne hjælpe..

Jeg har jo så ikke lige hjælpe med at drøne frem og tilbage i landet da jeg ikke har alderen til det.. :(

Men ellers skrv hvad i skal bruge til os som ikke er gamle nok til at køre..

Ellers kan jeg i hvert fald tilbyde min hjælp ang. hjemmesiden måske?


i skriver bare.. :)





Hilsen 007


Den der ler sidst,
er meget langsomt opfattende... 8-)


§ 1. Jeg har altid ret!

§ 2. Hvis det umulige sker, at jeg tar fejl, træder § 1 i kraft!



0
0
Svar på denne tråd
 
 10vildeheste
Forfatter: 
Dato:  14-11-2006 19:59

Det kunne måske tænkes vi var nogle der GERNE ville hjælpe men ikke havde råd eller mulighed for at troppe op igår?


(undertegnede inkl)

For min part ligger jeg pt syg med brækket nakkehvirvel og influenza..


jeg gør gerne en indsats - men havde desværre ikke mulighed for at møde op igår...


Nu med Davina <3 Fra 1.12 "plejemor" til Vallo <3

Topmålet af diplomati er, at bede nogen gå ad helvede til på en måde, så de glæder sig til turen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fair nok
Forfatter: 
Dato:  14-11-2006 20:08
Men hvis du gerne vil være med - så send mig en besked
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sleipner klarer krisen
Forfatter: 
Dato:  19-11-2006 21:37



mvh PiaR
quantum in me fuit
Udvis altid den største agtelse for en stille kvinde!


Grilltid - altid



Svar venligst i tråden og ikke via besked/mail

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider