Jeg har en veninde som jeg har kendt de sidste 13 år.. Hun betyder virkelig meget for mig, og vi har støttet hinanden i tygt og tyndt. Vi har delt gode tider og tudet ud hos hinanden ved dårlige tider.
For et par år siden flyttede hun hjemmefra. Bor i kolding (ca en times kørsel fra mig) hvor hun er i gang med sin uddannelse.
Det første stykke tid gik alt godt. Hun var hjemme hos sine forældre de fleste weekender, og vi mødtes næsten hver weekend.
Lige før jul 2005 fik hun en kæreste. Hun har haft kærester før og det har ikke haft nogen indflydelse på vores venskab, men af en eller anden grund er det anderledes nu.
Ringer jeg og inviterer hende hjem til mig til film og tøsesnak, tager hun kæresten med. Inviterer hun mig, er kæresten hos os hele tiden. Han sidder bare ved siden af hende hele aftenen.
Det er ok at han er der engang imellem, men han er der HELE tiden.
Da de havde været sammen i et par måneder flyttede de sammen, og jeg har stort set ikke set hende siden.
Hver år siden vi var 15 har vi haft en tradition om at tage til den årlige græsefest sammen. i alt tre tøser der har en kanon aften.
I år sagde hun nej fordi hende og kæresten skulle være sammen.
Når jeg er ked af det plejer hun at være der på et split sekund for at snakke og trøste, men da jeg sidst skrev til hende at min elskede hest er meget syg skrev hun "det er jeg da ked af at høre"
Savner hende virkelig meget, men er bange for at hvis jeg siger noget bliver hun sur/skuffet. Jeg tror nemlig desværre ikke selv hun kan se det.
Er det mig det er galt med? Er jeg en dårlig veninde eller bare dum fordi jeg ikke forstår at de vil være sammen hele tiden?
Har I nogle gode råd til havd jeg kan gøre... Føler jeg mister min bedste veninde.
