engang ved et seminar på skolen at "Det værste man kan gøre ved et andet menneske er at ignorere det!"

Og det er det du oplever her. Jeg har gjort det til en vane at ringe til folk hvis de ikke ønsker at "lege med" og svare. Eller ligefrem kontakte dem personligt - ved fremmøde.

Livet er for kort til at være uvenner over småting og det er helt bestemt for kort til at gå og spekulere over hvad modparten mon tænker når det hele normalt kan løses med en hurtig lille snak.

det er da irriterende.. men har du ringet? hvis du velogmærket har personens nummer..

telefon og ringer til personen... eller kører på besøg, så man kan mødes face to face.

Sådan gjorde man i "de gode gamle dage" (ca. 10 år siden)... Og det er sjovt nok liiidt mere personligt.

ikke kan lide dig og derfor ikke vil snakke med dig.. Eller bare ikke har set beskeden endnu.. Eller de har set den, men ikke lige har tiden til at svare og derfor glemmer det..

Hvis det er så vigtigt, og det er en person du kender, så ring..

Det er jo ikke alle der er gode til sms, jeg bliver meget irreteret hvis folk sender sms, hvis jeg har en annonce el. lign.

Jeg bruger rimeligt meget tid på at skrive sms, så jeg svarer kun kort. Nogle gange ringer jeg op.

Så hvis du vil være sikker på at folk svarer, så ring eller besøg folk, som tidligere nævnt.

Ja, oftes vil det være godt med et svar, men ud fra det som du beskriver så er det nok dennes måde at sige, jeg kan ikke lide dig, jeg selv har svært ved ikke at svare, det giver oftes et andet problem især hvis det er nogle som jeg ikke kan lide.

Jeg har prøvet det rigtigt mange gang nu, altså at ikke at modtage svar, til dig kan jeg kun sige skriv en mere, hvis du så heller ikke får svar på denne, så drop denne. og find en bedre.

Mkh Viben

er, at jeg altså ikke "står til rådighed" 24 timer i døgnet - blot fordi jeg har mobil, og er koblet på nettet.

Jeg farer i flindt, når folk brokker sig over, jeg ikke har besvaret div. opkald/sms'er, når jeg har travet en lang tur med hunden!

Har nemlig fravalgt mobilen på vores ture, og har den heller ikke med, når jeg handler ind.

Min mail bliver set igennem min. en gang dagligt. Jeg tjekker også kun min postkasse en gang om dagen!

Hvis folk vil mig noget, kan de ringe.

Ubesvarede opkald, bliver altid responderede.

Jeg kan ikke ringe, da jeg ikke har personens nummer.. Har skrevet over nettet, og kan se han har åbnet min besked... Tænker også at det med ikke at svare er en "pæn" hentydning, men det er bare ikke se signaler jeg får når jeg er face to face med ham! Og derfor bliver jeg forvirret.. Jeg ser ham måske i aften, og har også tænkt mig at konfrontere ham, så jeg ved hvad han tænker..

Trine T: Det er en meeeget klog mand der siger det! Det synes jeg nemlig også det væreste er! At blive ignoreret..

Jeg synes faktisk det er folks eget valg, hvis de ikke lige synes de har tid eller overskud til at tage telefonen eller læse deres mail osv... Jeg vil da ikke være forpligtet til at svare, når det passer andre mennesker! Jeg svarer altid når det passer MIG.

Hvordan søren klarede man sig for bare ti år siden, hvor man kun kunne få fat på folk via deres fastnettelefon?

Synes det er frækt at andre forventer at man tager en telefon når det passer dem.

Og hvis man er sur og ikke har lyst til at snakke, så må man vel have lov til det?!

Hader i sær hvis man skriver en pæn annonce - til en som søger part til sin hest - i en mail omkring sig selv og man muligvis er interesseret. Man får en "rapport" tilbage ang at mailen er modtaget og vist/læst på modtagerens computer.

- Men man fik/får aldrig noget svar retur?

Tsk - det bare for irriterende - så burde dé fan*e da lade vær med at lave disse part annoncer om at de søger parter til deres hest - hvis de ikke en gang gider at svare tilbage.

Jeg forventer evt bare et svar (hvis de nu har fundet nogle o.l) at de så har fundet en anden, tak.
Eller at de ikke er interesseret ..

IKKE ANDET !

Men det åbenbart for meget for langt

hader når folk ik lige gider at skrive tilbage igen.

Nu fik jeg så forklaring på det hele.. En anden pige var inde i billedet... Det var han bare for fej til at fortælle mig...