Jeg har fået stjålet flere ting igennem årene - af folk, som jeg naivt troede, jeg kunne stole på.

Et par eksempler:

Jeg fik stjålet nogle ret dyre handsker af min tidligere fyrs x-kone ... (Ok .. indviklet. )

Jeg har fået stjålet en dyr kikkert af samme tidligere fyrs bror - fordi min daværende kæreste skyldte ham penge - og hvad ragede dét egentlig mig???

I mine yngre år fik jeg stjålet nogle penge af en skoleveninde - som pludselig syntes, at hun ville snolde ...

Jeg ville da egentlig også gerne snolde - men pludselig havde jeg ingen penge???

Men selvom jeg husker episoderne - så er jeg nok stadig naiv - og godt for det! ...

Jeg har slet ikke nerver til at skulle mistænke alle mulige for eventuelle tyveritendenser - og heldigvis har jeg ikke oplevet sådanne tillidsbrud i snart 20 år nu.

Til gengæld er jeg blevet snørret godt og grundigt i en bilhandel - hvor papirerne var forfalskede ...

Bilen skulle være nysynet - og jeg så "registreringsattesten", hvor alt var i orden ...

Det viste sig så at være en vellignende kopi - og sagen røg til advokat.

Uden at skulle beskrive trivialiteterne i detaljer - så tror jeg nok, at fyren tænker sig om en ekstra gang - inden han laver dét nummer igen.

Han fik lov at betale!!!

Jeg er naiv - men ikke blødsøden!

Og hvis jeg bliver "bøffet" - så slår jeg igen!

Mit råd er:

Kan det bevises - så slå til!!!

Og gør det effektivt!

Venlig hilsen

Nina

Hejsa NinaL

Jeg har også oplevet sådan noget i folkeskolen.

Synes bare man føler at man bliver taget ved rø... især når det var kærestens bedste kammerat gennem 11 år.

Det med at han har stjålet det ER bevist...

jaeh da jeg var mindre, fik jeg hele min søsters glansbilled samling. På det tidspunkt byttede vi en del i skolen, så jeg havde hele molevitten med i skole. Hmmm...det skulle jeg ikke have gjort, der var en der stjal den.

Selvom hele klassen var fuld af mennesker og bogen lå i min taske. Så lykkedes det alligevel en at stjæle den...jaeh jeg fandt senere ud af hvem det var...men først år efter. Hvor nogle fortalte hvem det var.

Sjovt nok, vidste hun mig...meeeget lang tid efter hendes glansbilled samling. Af en eller anden grund var alle de sjældne ark og store figure i glansbilleder der stadig, som sjovt nok var akkurat magen til dem jeg havde fået stjålet!

Men jeg havde jo ingen beviser, og turde ikke råbe op.

Selvom jeg ikke ved hvad jeg skulle bruge en glansbilled samling til i dag...ja så ærge det mig da en smule.

Jeg syntes det er ondsindet at stjæle, en ting er at stjæle i et supermarked eller i en butik, hvor der intet ansigt er. En helt anden ting er at stjæle fra sine bedste venner...fatter slet ikke folk har samvittighed til nogle af tingende! eller for den sags skyld nerverne.

Indsætter lige en passage fra theluny:

>>>

Selvom jeg ikke ved hvad jeg skulle bruge en glansbilled samling til i dag...ja så ærge det mig da en smule.

<<<

Selvfølgelig kan det da ærgre een - for det er jo et tillidsbrud af rang! - når folk stjæler!!!

Men en passage til - også fra theluny:

>>>

Jeg syntes det er ondsindet at stjæle, en ting er at stjæle i et supermarked eller i en butik, hvor der intet ansigt er. En helt anden ting er at stjæle fra sine bedste venner...fatter slet ikke folk har samvittighed til nogle af tingende! eller for den sags skyld nerverne.

<<<

"Ansigtet" er der skam ...

De fleste butiksansatte skal stå skoleret, hvis der mangler varer - eller kassen ikke stemmer!

Så "man" skal ikke tro, at de større butikskæder ikke rammes ...

Måske er det ikke koncernen (som automatisk regner med et spild, som vi kunder betaler for) - men "spildet" bliver bebrejdet de medarbejdere, som "burde" kunne minimere det ...

For pokker da - hvor ER jeg glad for, at jeg ikke arbejder som butiksassistent!!!

Men - theluny ...

Nu er indlægget ikke et personligt angreb på dig - men en generel betragning på "butiksverdenen". *s*

Jeg ville bare ønske, at folk kunne kende forskel på "dit og mit" - for så kunne vi måske købe varerne lidt billigere, hvis der ikke skulle regnes med adskillige millioners tyverier årligt.

Venlig hilsen

Nina

Da jeg gik i folkeskole, fik jeg stjålet et ur. En såkaldt veninde blærede sig i skolen over hendes nye ur, som hun sørme lige havde fået af sin kusine. Sjovt nok et ur magen til mit. Det fortalte jeg til min mor, som ringede til "venidens" mor, som hårdnakket påstod at hendes datter aldrig ville kunne finde på at stjæle. Ganske kort tid efter kom "veninden" med uret, og sagde hun havde fundet mit ur i skolegården, og sjovt nok havde hun aldrig hendes nye ur på efter det. Tilfældigt? Tror jeg næppe!

En anden gang fik min mor stjålet et silketørklæde, som jeg havde lavet til hende. Det var selvfølgelig ret specielt, og dermed nemt genkendeligt. Det havde været væk i lang tid, og en dag da jeg sidder og leger ovre ved naboen, ligger min mors silketørklæde sørme som gulvtæppe i deres dukkehus! Jeg går hjem, fortæller mor det, hun ringer igen til forældrene, som nægter at det er sandt. Vi leger ikke sammen i MEGET lang tid af den grund, men en dag kommer nabo-pigen hen til mig i skolen og giver mig tørklædet, og påstår at hun lige havde fundet det. Det hang i et træ i skolegården Sjovt nok som den skolegård bliver brugt

Jeg selv ville engang da jeg var lille, stjæle en pakke tyggegummi i den lokale brugs. Det opdagede min mor, og vi lavede den aftale, at jeg fik tyggegummien af hende, men så skulle jeg love at jeg aldrig ville stjæle igen. Og jeg har overholdt aftalen