Man SKAL ikke have børn, hvis man ikke ønsker det.
Der bliver sat nok børn i verden som ikke er ønskede af den ene eller den anden forælder.
Så jeg kan ikke se noget galt i det overhovedet. Støtter mange af mine veninder i deres beslutning om at de ikke vil have børn.

Men! Du kan ikke spå om fremtiden, så slå ikke folk til jorden, fordi de ønsker at du holder muligheden åben og ikke lukker af som et andet stædig æsel/muldyr. *sagt i et jokende tonefald*

Desuden kan det jo være at folk synes du er et så dejlig, ansvarligt, intelligent og behageligt menneske med et godt sæt værdinormer og solidt fundament, at de ønsker at se dine værdier givet videre til dit eget afkom.
Har du tænkt over det?

Mig bekendt er der ikke formeringstvang i Danmark. Og heldigvis for det. Hvordan i alverden kan det være egoistisk ikke at få børn? Er det ikke mere egoistisk at bebyrde folk med dårlig samvittighed over et valg der er 100% op til dem. Vi lever ikke i et middelaldersamfund.

... skal man da ikke. I hvert fald ikke fordi man tror, at ens holdning til børn ændrer sig, efter at man har fået dem.

For tænk hvis holdningen ikke ændrer sig, og ungen bare er i vejen.

Men. Vi skal jo have en næste generation til at betale skatten, når vi bliver gamle. Så vi kan blive passet på et såkaldt plejehjem...

Min mand og jeg vil ikke have børn. da vi mødtes for snart mange år siden og jeg var 18, sagde alle "i skifter mening med alderen" men han har nu passeret de 40 og jeg de 35... og vi har stadig samme mening.

Så ja børn er fravalgt bevidst. mange siger vi vil fortryde det når vi bliver gl. dvs at man ike har en stor familie tæt på...men vores holdning er at ud fra dette argument vil vi ikke sætte børn i verden.

Og eftersom urene tikker er det i mine øjne ved at være sidste udkald for os,mht at skifte mening.

Karina

Det er da 100% op til en selv om man vil ha børn eller ej..

Jeg skal ha børn - og helst et par stykker

Men ikk nu da - det egner mit liv sig ikk til..

Og nu får jeg sikkert huk pga det indlæg jeg lavede for ca ½år siden, da jeg troede jeg var gravid, men det er noget andet når man står i situationen..

Ligenu arbejder jeg meget, og har hesten at passe hver aften - plus venner der oz lige skal passes..

Så nu ? - neej taak..

Men regner med at den første i hvert fald har meldt sin ankomst inden jeg blir 25, men det er der selvfølgelig oz 6 år til

Jeg synes ikk man skal presse folk, for selvfølgelig skal man ønske et bar 100%, hvis man skal ha et..

Naturligvis SKAL man ikke have børn. Da jeg var 26 skulle jeg da slet ikke have børn.

Nu er jeg 37 og venter min første (er gået 8 dage over tid.) Jeg er først sent rendt ind i HAM, som jeg overvejede at få børn med.

Før ham havde jeg tænkt på om jeg skulle have børn eller ej og nej, det skulle jeg ikke for en hver pris.

Jeg har aldrig været baby-fikseret og faldet i svime over andres afkom. Ikke følt den mindste trang til at holde eller dikke-dikke. Men bevares, jeg kan da godt lide børn, særligt de lidt ældre - til beroligelse for dem der ved at jeg er lærer!

Jeg kan da mærke nu at jeg meget snart gerne vil have lille Lukas ud i virkeligheden og jeg er ret sikker på at jeg bliver helt "forelsket" i ham. En situation, som jeg slet ikke kunne tænke mig til da jeg var 26 år.

Ciska, enten får du behovet når alle faktorer er rigtige for dig eller også fred være med det!

Ja selvfølgelig skal du da have børn - du kan jo nok forstå man ikke kan undvære følelsen af at sige guthci, digge digge osv, og syntes at et lyserødt stykke kød der vræler rent faktisk er smukke og nuttede..

.. eller noget.

Jeg vil gerne have børn, rigtig gerne enda - men jeg har ikke det behov for at sige ih og åh til andres børn. Jeg forstår fuldt ud at nogle ikke vil have børn, og jeg spørger derfor med vilje aldrig folk om det ikke snart er på tide med børn i forholdet.

Jeg gider ikke selv at blive spurgt, for jo gu skal jeg da, men ingen skal blande sig i hvornår.

Og hvis man ikke har lyst, overskud, tid eller hvad der eller forhindre en i at få dem, så er det den beslutning, og så er det den rigtige beslutning, og den beslutning kan man jo heldigvis altid lave om på hvis det senere viser sig at man gerne vil

Det eneste vi med sikkerhed ved er, at vi alle skal dø. Hvad der så ellers sker fra fødsel til død er vel totalt individuelt. Der findes heldigvis ingen brugsvejledninger til hvordan livet skal leves. Ingen faste regler, alt er op til en selv. Om man skal have børn, hus være singel mm, ja det er der jo ingen der bestemmer end en selv. Jeg (vi)har selv kun et barn, ja det er noget jeg (vi)har valgt. Og ja hun er et ønskebarn Så Heidi nej jeg mener ikke at det er egoistisk ikke at ønske sig et barn. Men du er jo stadig ung og du kan ændre mening en million gange.

Anne

...det SKAL man ikke.Jeg mener at børn er en gave og ikke et krav eller en menneskeret.Forstået på den måde at kan og vil man gerne ha dem,er det jo dejligt,omvendt hvis ikke man har lyst,så skal man lade vær.

Da jeg var 25 ville jeg bestemt ikke ha nogen,dette har ændret sig med årene og nu vil jeg gerne...(er 32 nu)

Mange mennesker har da et ligeså godt liv uden børn,som dem med.

Jeg arbejder i hjemmeplejen og tro mig at fordi man har børn,når man blir gammel er det altså ik = at de kommer og besøger en...

Venligst Marianne

Til at tage egne beslutninger og man skal ikke noget her i livet man

ikke vil,

ikke gider,

ikke ønsker,

ikke mangler,

ikke glæder en,

ikke beriger en,

ikke har trang til..

ikke kan se en grund til,

Jeg er en af dem der fravælger børn. Jeg har aldrig brudt mig om børn, og vil absolut heller ikke låne af andre.

Jeg er 25 år og har siden jeg var de der 14 år eller så fået at vide, at det ville ændre sig med alderen, og jeg ville ende med at få en hel flok unger.

NEJ! jeg vil ej. Jeg kan simpelt hen ikke forstå hvorfor det er så vigtigt for nogle mennesker at forsøge at overbevise andre om at de må og skal have børn. Jeg ville være jordens mest elendige mor hvis jeg fik barn, for jeg vil ikke have nogen og som sagt bryder jeg mig overhovedet ikke om børn.

Derudover har jeg tidligere forsøgt at være i et forhold hvor min kæreste havde et barn fra et tidligere forhold som vi havde hveranden weekend, og det var et rent helvede for mig. Det endte simpelt hen med at jeg flyttede hjem til mine forældre hveranden weekend.

Så nej, det er ikke et must at man får børn, selvom man skulle tro det nogle gange ud fra det folk siger til en. Synes også nogle gange det lader til at nogle får børn ikke kun af lyst men også fordi de føler sig lidt presset til det af omverdenen og fordi det er en eller anden form for prestige eller hvad ved jeg.

Mvh

Naja (som altså holder fast på sin beslutning om ikke at ville have børn).

SKAL man ikke det...

Det er bare som regel svært for andre, at acceptere at nogen træffer den slags valg...

Ja... Til en vis grad er det da egoistisk at sige at man ikke vil have børn; Begrundet ud fra, at mange vælger børn fra, fordi de har det bedst med at kunne gøre som det passer dem, og ikke være bundet af et lille barn, som man har ansvaret for.

Men... Det er jo ikke nær så egoistisk og naivt, som at få børn, fordi man ikke vil være ensom når man bliver gammel... Blah... Det er da den mest tåbelige grund jeg har hørt, for at få børn...

Man skal da ikke få børn, i håb om, at de har tænkt sig at komme og underholde en, når man bliver gammel... De har forhåbentlig deres eget liv at passe til den tid... Og de er vel ikke sat i verden pga. forældrernes behov for selskab... For det er da langt mere egoistisk, end at fravælge dem, pga. egne behov...

Ved at få børn, fordi man vil passes når man bliver gammel, pålægger man jo også et andet menneske et ansvar, som de måske egentlig slet ikke er interesseret i... Og dårlig samvittighed over ikke at besøge mor og far på mimre-hjem... Det er da egoisme der er til at forstå...

Nu har jeg ikke svaret i din børnedebat, men du kan finde adskillige tråde på senior (jeg er 40 og savner dem stadig ikke i mit liv).

Derimod har jeg erfaringer med kærester der ikke hører efter når man siger noget DE ikke mener, eller bare slår det hen. Jeg synes simpelthen det er mangel på respekt, og DE BLIVER VED. Jeg mødte en af dem 7 år senere, han var som havde vi set hinanden i går, han så slet ikke MIG, men det billede han godt kunne tænke sig jeg skulle være.

Det vil være en evig kamp med sådan en der bare ikke lytter, fordi hele hans verdensbillede allerede er fuldent og uforanderligt.

Jeg har lidt på fornemmelsen det vil p*sse dig ligeså meget af som mig. Hver gang man siger noget er holdningen fra den anden side nærmest "jaja lille ven, men jeg ved jo bedre".

:Pia

Det dårligste argument jeg har fået fra en som var chokeret over at jeg ikke vil have børn var: "men din mor fik jo dig". -Nu skal jeg måske lige tilføje at kvinden der kom med denne udtalelse er fra Nigeria, og der har de jo andre værdier osv, men jeg tabte bare kæben og spekulerede over hvordan det dog skulle få mig til at få børn, at min mor har fået mig. Grinte lidt indvendigt...

Mvh

Naja

ja, jeg er 26 år og har ingen børn. Lige nu ønsker jeg dem bestemt heller ikke som en del af mit liv. Det kan sagtens være det ændrer sig og det beroliger mig da at høre at der er flere førstegangsfødende over 35 år herinde. Men det er heller ikke sikkert det gør, og så har jeg det fint nok med det. Jeg kan sagtens glæde mig på andres vejne over deres børn og synes da også at børn er søde (dog mest dem jeg har et forhold til i form af venners eller families børn.) Men hvis jeg lige nu skulle forestille mig et barn i mit liv, tænker jeg det bare som en klods om benet.

Jeg føler altså ingen trang til at formere mig lige nu. Og hvis der er noget der kan bringe mit p*s i kog er det når folk siger "ja ja...vent bare til du selv bliver mor" med en eller anden gammelklog og bedrevidende tone. Det er som om omverdenen ser det som den største selvfølge at man skal have børn og hvis ikke man vil er man dybt underlig. Det gider jeg bare ikke høre på. Fint med mig at folk vælger børn, men det burde være lige så naturligt at vælge til som at vælge fra.

Hvor er det rart at så mange af jer har samme holdning - hvor har I været henne når jeg har haft diskussionen?

AnnaT & Naja: Vi kan vist kun blive enige om at det ikke er sjældent man bliver man bliver spurgt om hvorfor!

Og det kan da godt være jeg ændrer mening hvis/når jeg møder manden i mit liv, som flere af jer har gjort

MinnaN: Jeg har da sikkert nogle kvaliteter der er værd at videregive, men har helt sikkert også nogle der ikke bør avles på (selverkendelse er en god ting har jeg hørt). Og ville da sikkert være en god mor, og ville da helt sikkert også holde at mine børn, men alligevel så har jeg bare ikke lysten...

Kom endelig med flere indlæg, synes det er spændende at høre jeres meninger (og fedt at der endelig er nogen der har samme holdning - dem af modsat holdning er selvfølgelig også meget velkomne på banen)...

og når man har fået 1, så er det også en selvfølge at man skal have flere.

er ret træt af den her sætning: "hvornår skal i have den næste?"

man skal få børn hvis man har lyst og kun det antal som man vil.

hvor fedt er det at få 4 unger som man ikke har tid til, fordi "så har de hinanden".

hilsen sjanna

Hvis man har lyst.

Ellers skal man fortsætte af den vej man selv syntes er rigtig.

Børn er en vigtig detalje, og har man ikke den fornemmelse, så er det bedre at vente på den kommer, eller helt undlade.

Jeg er skal aldrig have børn,for det siger mig ingenting..

Jeg har altid hellere ville have dyr,og når folk hører det siger de altid:Du skifter nok mening når du bliver ældre.

Nej det gør jeg ikke,nu er jeg 25 år og jeg har sagt i mange år, at jeg ikke vil have børn.

Folk siger også altid:Hvorfor vil du ikke have børn,de er da så søde.. Tja det synes jeg så bare ikke,jeg ønsker selvfølig ikke børn noget ondt,det siger mig bare nul og niks at skulle passe et, og så skal man heller ikke have dem..

Bare tænken om at skulle skifte en ble..

jeg har ikke, og har aldrig haft lyst til at få børn. det er en meget egoistisk beslutning, og jeg har følt sådan siden jeg var 14.

og alle bliver VED med at fortælle mig at jeg "ændrer mening når jeg bliver ældre". jeg er nu 26, min lille søster har lige fået sin første, og på trods af at jeg synes hun er helt fantastisk, er jeg stadig ikke interesseret. det er bare ikke helt mig at være mor. og jeg synes at det er fantastisk at der overhovedet er nogen der tør!

at jeg har valgt en karriere der i fremtiden også vil kræve utroligt meget af min tid er heller ikke ligefrem noget der taler FOR at få børn.

jeg har det helt fint med at låne

Pjemm: Du holder dig sku godt (troede du var yngre) Og ja, det pisser mig totalt af når folk ikke hører efter hvad jeg siger, men kun hører hvad de selv synes jeg mener... oh, og den der ja, ja lille ven og klappe på hovedet - grrr... Så kommer vædderen for alvor op i mig! Er du synsk

mht. manglende børn, så har jeg aftalt med mine fætre at jeg godt må låne lidt af dem til statistikken

Naja: ja, den med at jamen din mor fik jo dig, har jeg også hørt et utal af gange... Og ja, det fik hun, for det var hendes valg og jeg er hendes ønskebarn , men det var hendes (og min fars) valg, men hvad pokker har det af betydning for mit valg???

jeg kan næsten ikke få armene ned - hvor er det rart at der findes "artsfæller". Min veninde har også altid sagt hun ikke skulle have børn, men hun har nu trukket i land - forræder, ej hvis det er det hun ønsker, så skal hun da endelig gøre det

Jeg er 32 år, og jeg har, ligesom dig Ciska, aldrig haft lyst til at få børn. Præcis hvorfor ved jeg ikke. Det er bestemt ikke fordi, at jeg hader børn: jeg kan godt lide at være sammen med mine veninders børn - de er da kanonsjove! Men selv at have sådan nogle små mennesker, som er afhængige af mig 24 timer i døgnet; det ville bare blive for meget for mig!!!

Men jeg har selvfølgelig heller ikke en kæreste at få børn med, så måske kan jeg nå at ændre mening!?!?! Nej, jeg tvivler - jeg kan bare ikke se mig selv i rollen som mor!

Og ja, man skal finde sig i mange frække kommentarer fra andre mennesker! Selvfølgelig er det størstedelen af befolkningen, som vælger at formere sig, så man er nok lidt "unormal", når man vælger ikke at få børn.

Jeg fik den her slynget i hovedet af en bekendt for nogle måneder siden: "Nå, så du er lige blevet 32, og du har stadig ikke nogen mand eller børn???". (sagt mellem linierne: er du ikke lidt en taber?). Der blev jeg sgu' lidt mundlam, jeg var helt uforberedt, så jeg havde ikke en fræk kommentar at give tilbage. Men man må jo bare lade den slags prelle af .

Jeg ønsker heller ikke at få børn!

og alligevel bliver alle ved med "det skal nok ændre sig når du bliver ældre!" sådan rigtig bedrevidende og nedladende! HADER DET!

Er det så svært at acceptere, at vi er nogle stykker, der er godt tilfredse med os selv og ikke behøver at sætte børn i verden (videreføre vore gener).

Mit valg er ren egoisme! Jeg kan ikke se, hvordan der skal være plads til en (snart to) konkurrenceheste på forhåbenligt højere plan og så et barn + en mand og en omgangskreds osv. Så må man vælge noget fra, og det bliver over mit lig, at hesten ryger først! Derfor - ingen børn til mig!

Og det har jeg det faktisk rigtig godt med i betragtning af at jeg har være single i 4 år og ikke har nogen i sigte pt, så får jeg jo ikke stress over det vel...

Så bare hold fast i jeres mening piger...

og nogen er bare født til at føde børn og helst så tidligt som muligt og så mange som muligt, andre skal bare have et barn, og andre igen slet ingen.

Min egen historie er den, at jeg gerne ville have muligheden stående åben og først omkring min 34´ leveår fik jeg lysten for alvor...

Jeg synes det er op til en selv at bestemme.

Der er vel ingen tvang og har man ikke lyst til at få børn, synes jeg at omgivelserne må acceptere jeres beslutning.

Jeg har aldrig rigtig haft lysten til børn, men nu sidder jeg her med tvillinge piger på 2 måneder og jeg ville bestemt ikke undvære dem nu.

Jeg dømmer bestemt ik folk der fravælger børn, beslutningen er ens egen.

Jeg synes kun man skal få børn, hvis man har lysten til det - ellers er det da helt legalt at lade være. Det er synd for et barn, hvis det ikke er ønsket. Jeg er selv mor til en lille pige og venter et barn mere til februar. Da jeg var lidt yngre (nu er jeg 33) skulle jeg i hvert tilfælde aldrig have børn, men pludselig kunne jeg bare ikke forestille mig et liv uden. Mit liv er blevet totalt ændret efter vi fik vores datter og jeg kan ikke længere alle de ting jeg kunne før og alle de ting jeg rent faktisk gerne vil - jeg synes jeg har været nød til at tilsidesætte nogle af mine egne behov. Dette gør jeg gerne, for det er kun i nogle år jeg skal det og glæden ved den lille overstiger for mig alt det andet også selv om der kan være hårde dage indimellem. For mig er det det hele værd.

Jeg dømmer ikke folk der lever et liv uden børn - de har måske nogle andre værdier i deres liv, eller også er de måske slet ikke i stand til at få børn. Man skal afholde sig fra at gå at "stikke" til folk, for de har deres egne grunde til at gøre som de gør - heldigvis er vi ikke ens allesammen.

Tankefuld hilsen

Anja

man får børn for ens egen skyld og fordi man bare føler at et liv uden vil være tomt, ellers så synes jeg ikke man bør få børn... faktisk så synes jeg det er utroligt at par der ikke kan få børn skal igennem flere tests og undersøgelser før de i sidste ende og efter flere år endelig kan få tilladelse til at addoptere, imens narkomaner og andre kan "avle" løs uden overhovedet at være egnet som forældre...???

børn skal være ønsket, og er ikke en selvfølge...

man får børn for ens egen skyld og fordi man bare føler at et liv uden vil være tomt, ellers så synes jeg ikke man bør få børn... faktisk så synes jeg det er utroligt at par der ikke kan få børn skal igennem flere tests og undersøgelser før de i sidste ende og efter flere år endelig kan få tilladelse til at addoptere, imens narkomaner og andre kan "avle" løs uden overhovedet at være egnet som forældre...???

børn skal være ønsket, og er ikke en selvfølge...

have børn, hvilket jeg har sagt gentagende gange, men det er som om folk (min familie) ikke fatter det. De bliver ved med at komme med deres åndssvage kommentarer Er det ikke snart din tur Malene osv. Og nogle gange føles det som om folk ikke kan tale om andet.

Øv altså...

Jooo tak, jeg er også 26 og dermed i den fødselspligtige alder. Mine hofter har den rigtige bredde til at jeg vil kunne presse 3,5 kg kød ud mellem dem og jeg er ved godt huld til at kunne brødføde sådan en inde i min mave.

Jeg har fået at vide jeg er unormal, egoistisk, smalsporet, kold og kynisk og enddat Hitler-agtig fordi jeg nægter at formere mig. Mange kvinder der selv har flækket undervognen på at bringe flere mennesker ind i denne verden har fortalt mig hvor forkert jeg er, eller også forsøgt sig på at indoktrinere mig til at gøre det samme, som bod for at de selv skulle gå tort, svie og smerte igennem (det ligner jo ikke noget at jeg forsøger at springe over hvor gærdet er lavest).

Jeg kan komme med mindst 10 grunde til at jeg ikke ønsker at føde børn:

Jeg ser ikke noget særligt i små babyer.

Jeg er panikslagen for fødselspsykose som er en udbredt ting i min familie.

Jeg føler afsky ved graviditet og fødsler (uaaaddrrrkkk bare tanken).

Jeg ville aldrig være en specielt god mor for jeg er alt for fortravlet og ønsker ikke at bidrage til statistikken med oversete børn der får knald i låget som voksne.

Der er mennesker nok i denne verden, endda en hel del ingen vil have - hvorfor lave flere?

Jeg har adskillige arvelige sygdomme.

Jeg ønsker ikke at massakrere min krop med at være gravid - nu er den lige så pæn.

Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle stille op hvis jeg fik et multihandicappet barn.

Jeg ville blive sindssyg hvis jeg skulle droppe hesten for at være gravid eller have småbørn.

Jeg har brug for min nattesøvn - HVER nat.

Føj selv flere til listen...

Min dejlige kæreste har en datter på 3 - hun er en engel og jeg nyder at være sammen med hende. Men når det hele brænder på er det nu meget rart at vide at det overordnede ansvar ligger hos kæresten

Man skal ikke få børn for andres skyld, men kun hvis man selv har lyst.

Personligt ville jeg aldrig kunne undvære vores 2.

Men har man ikke tid, overskud, lyst eller andet til dem, er det langt bedre at lade være med at få dem.

Har den dybeste respekt for dem der tager den beslutning, i stedet for at sætte uønskede børn i verden.

nej ingen børn...jeg kan ikke se mig selv med afsuttede hængebryster og bækkenløsning...

Hvor er det fantastisk så mange der har samme holdning - tror jeg vil printe denne tråd ud og aflevere til alle der kommer med flere kommentarer, så kan de måske få lidt stof til eftertanke...

Mine heste er mine børn (har da selv været med til at bringe dem til verden), tænk hvis min tid sammen med dem skulle begrænses pga en lille lyserød tingest der er totalt hjælpeløs i flere år, for bagefter at lave ballade og blive provokerende teenager...

Men al respekt for dem der har overskud til at holde menneskeracen ved lige Det bliver bare næppe mig der bliver en af dem - og så må jeg leve med at være unormal, dog heldigvis ikke den eneste

Tusind tak for alle jeres gode svar

Jeg synes da helt klart at man selv skal vælge om man vil have børn, men tror bare det er svært for samfundet nogle gange at acceptere at ikke alle ønsker at bringe børn til verden.. (Det er jo det kvinder er skabt til?!)

Jeg synes det er FLOT at nogle vælger at de ikke vil have børn!

Jeg selv har en datter på 6år..EN datter og ja, så kommer sætningen altid bagefter:Hvornår skal i ha nr2??

Jeg vil da også vælge selv, og hvad er der galt i kun at vælge ET barn?

Hvis jeg får lyst til flere, er der da masser at låne af..

Aflastning, plejebørn osv

Børn er en gave, som egoistiske mennesker vælger at få, - og som tankeløse mennesker bare får.

Når man så har fået dem, så er børn en op-gave, man bliver ansvarlig for deres barndom = barn - dom!

Hvis man som forældre er så heldig, at klare opgaven godt, kan børnene måske med glæde se frem til

voksen-livet.

Hvis man klarer opgaven dårligt, ja så må disse stakkels mennesker slæbe rundt på sin dårlige barn-dom,

resten af livet.

Børn er en investering, som man forhåbenligt kan få glæde af i sin alderdom, siger nogle...

Ja!, - og så man man vente og se, om man har investeret nok i disse børn, til at få en god alder-dom!

***

Jeg er egoistisk og har valgt at få børn!

- håber de synes, de har haft en god barndom, og at de vil være med til at give mig en god alderdom.

De er teenagere nu, og jeg glæder mig til, forhåbentligt at skulle dele deres voksenliv med dem også!

Mine børn er den bedste gave jeg nogensinde har fået...

***

Jeg har fuld respekt for dem der bevidst vælger ikke at få børn - synes det er vigtigt, at børn er noget man vælger til eller fra - og at man ikke bare får dem!

Normalt ville jeg skrive Mvh, men i dag bliver det

KH MetteTM

At læse, at jeg ikke er alene med min holdning i denne verden Jeg møder nemligt OGSÅ alle de "jamen det skal man da" holdninger, og jeg har bestemt ingen planer om at få børn. Jeg har kun mødt forståelse fra min faster/onkel (som selv ingen børn har og de er ved at overskride den fødedygtige alder) og en tidligere veninde som havde det ligesom mig. Ellers møder jeg STOOORE spørgsmålstegn

Det skal lige nævnes at min mand heller ikke ønsker børn - dog ikke lige så "voldsomt" som mig, så hvis jeg pludselig ombestemte mig, så tror jeg han var til at tale med...

Så tak til alle jer ovenover som synes at det er okay ikke at få børn

Selvfølgelig skal man da ha' respekt for dem som vælger ikke at få børn!!!

Jeg vidste ikke om jeg ville ha' børn, men pludselig var manden i mit liv der bare. Fik selv det første efter blot 11mdr, ville gerne have nr 2 hurtigt, men tjah det var tvillinger så det var så 3 børn, 3 dejlig nemme piger! Men hurtigt tænkte vi 3 teenagepiger med 1 1/2års mellemrum, nej tak! og skæbnen ville at nr4 blev en dreng! Vi har således fået 4 børn på 2år og 9 mdr!!!

Jeg/vi har været heldige med alt, nemme børn, dejlige graviditeter, har ikke haft dem i institutioner osv. Nu er de 17,18,18,og 20 år,tre i gang med udd. og en lige færdig!

Jeg ville gøre det hele om på samme måde hvis jeg kunne.

Men jeg tager helt sikkert osse hatten af for dem som vælger fra, det er deres eget valg (og krop) og ingen steder står der skrevet at man SKAL have børn!!

Så lev med jeres valg, og nyd de andre ting som giver glæde!!

MVH Ann

Jeg har selv vaeret en af dem der aldrig skulle have boern,ifoelge mig var de bare nogle irriterende smaa vaesner der gjorde livet besvaerligt, jeg kunne simpelthen ikke se noget i dem ud over problemer og ansvar.

Sa var det jo lige at jeg blev gravid, ved en saakaldt fejl, ja nogle gange naar lysten gaar ind gaar forstanden ud og saa stod jeg jo ligesom i en situation hvor jeg skulle vaelge, jeg var og er i et forhold og syntes at det var forkert at dette lille liv skulle betale for min/vores store broeler, men jeg graed da jeg fandt ud af det og det var foerst da jeg havde "affundet" mig med min skaebne at jeg begyndte at glaede mig og idag ville jeg da ikke vaere foruden, det er simpelthen et mirakel at faa boern og det vil man aldrig kunne saette sig ind i uden at have dem.

Selvfoelgelig er man i sin gode ret til at vaelge dem fra, det er jo ens eget liv og oensker man ikke boern er det nok egenligt bedre ikke at faa nogen, men jeg er overrasket over hvor meget det har aendret mig og saa alligevel hvor lidt, jeg er stadig den samme person, jeg rummer bare saa meget mere nu, jeg kan stadigt ikke lide andre folks boern, men kan bedre forstaa hvorfor de ser dem som vidundre.

Det er det bedste og det vaerste jeg endnu har paafoert mig selv, soevndepravering og graedetortur, men ogsaa en uendelig glaede og stolthed ved at kigge paa det lille vaesen som jo er halvt mig og halvt min elskede mand, det kan goere helt ondt, saa meget jeg elsker hende og dette giver en ny dimension til min verden, som jeg ikke ville vaere foruden, intet kan opveje det, ingen oplevelser er staerkere, intet ansvar har nogensinde foeltes bedre.

Ann-K

Min mand og jeg har været enige fra første øjeblik vi mødte hinanden. Ingen børn til os.

Men vi har istedet valgt at blive plejeforældre.

I starten var det meningen at vi skulle have børn fra ca 6 år og op, men blev kontaktet om en lille dreng på 1 år. Der var vi i syv sind, men valgte at give det en chance. Vi har nu haft ham i lidt over et år og regner med at han skal hjem til sin mor senest sommeren 2007. Det har været både hårdt og besværligt lige pludselig at have sådan en lille fyr i hjemmet.

Det har givet os en masse erfaring og bekræftiget os i at vi ikke skal have børn selv.

Vi vil ikke sige ja til sådan en lille gut næste gang, men vi ville heller ikke have undværet det. Han er blevet en lille glad dreng der er kommet langt i sin udvikling.

At være plejefamilie er det helt rigtige for os, og hvor er der bare mange børn ude i landet der har brug for på den ene eller anden måde at være i plejefamilie.

Vi har også en pige på 15 år i aflastning 6 dage om mdr. og har også haft 2 drenge på hhv. 14 og 17 i aflastning.

mvh trine

Jeg er vild med børn... bare jeg ikke selv skal have nogen.. jeg låner når behovet er der... min venindes unger skal nok få mig ned på jorden igen så jeg kan nyde roen når de er taget hjem...

Så : NEJ det er ikke noget man SKAL...

Knus Mona

Ja, børn er da helt kanon.. de skal bare tidligt på kostskole

Nej fis, det er jo helt individiuelt (staves ?) jeg har selv fået barn sent, for mig var det det rigtige...

Masser af ting må så på hylden, men så kommer der en masse andre fede ting, som jo ellers ikke var dukket op..

jeg sider og smiler, jeg kender det, jeg er også 26år og det får folk til at tro ,at det kommer dem ved, om jeg skal have børn.

jeg har fundet manden i mit liv, men det betyder ikke at jeg skal have børn. jeg ser på det sådan, at vi har ikke tid til børn. Jeg har nok i min hest og hund. det er vores børn. Jeg synes at der er alt for mange der får børn, som ikke har tid til deres børn, hvilket er synd for børnene. omvendt ser jeg også folk der får børn, som helt glemmer deres dyr (heste/hund).

en af grundene til jeg ikke vil have børn er at jeg vil blive ved med, at havde tid til at ride og gå til træning med min hund. og det betyder mere for mig.

Men jeg møder tid folk, som tror at jeg er tosse, når jeg siger at jeg ikke vil havde børn.men det er et valg jeg tager, om det ændre sig ved jeg ikke, det kommer an på om jeg kan få det til at hænge sammen med hest og hund, men jeg tror det ikke.

Jeg synes at det er fint at nogle vælger børn og nogle vælger fra. Men skal bestemt ikke havde børn hvis man ikke ønsker det