..kan jeg

Selvstændig, uafhængig og FRI

Ikke bundet økonomisk på nogen måde - og bliver det heller aldrig

Nej hvis jeg skulle blive boende i huset, have hunden, bilen og hesten, internet, tv og mobil så kunne jeg ikke.

men jeg kunne bo i en lejlighed, have min hest og hund, internet og leve af ikke dyrt mad.

Jeg er meget afhængig at min kæreste efter vi er flyttet i hus, indtil jeg er færdig uddannet - for han betaler en stor del nu, men så er det også ham der får lov at bestemme mange ting - og han mener bestemt ikke at et fancy hundehalsbånd, en kastreration af hingsten og nyt tøj til mig høre under hans budget

... og det har jeg altid gjort.

Bor alene i lejet hus, har bil og har hest - og alt sammen for min egen ene indkomst.

Jeg lever ikke overdådigt, og kan IKKE (lige nu) købe hus, som jeg gerne vil. Men jeg klarer mig fint.

Økonomien ville være bedre hvis vi var to i husstanden - og jeg vil da også gerne finde en at dele hoveddørsnøgle med, men jeg vil under ingen omstændigheder sætte mig så hårdt, at jeg ikke (økonomisk) kunne klare mig selv.

Kan i øvrigt også godt klare mig selv praktisk og mentalt

så slet ingen mand men to heste og en bil, så ja - med og uden mand kan jeg klare mig selv.

Kan dog sagtens forestille mig hvordan debatten på dit arbejde har været. Min personlige holdning er at man ikke skal være økonomisk afhængig af sin partner. Og det er ligegyldigt om man er kvinde eller mand. Der kan selvfølgelig være situationer/perioder/forhold som gør at man er det i en kortere/længere periode, og det kunne jeg godt leve med.

Det kan godt være jeg skulle finde et mindre sted. Men klare mig, ja det kunne jeg sagtens

Jeg ville ikke kunne bo i en ejerlejlighed i Kbh, køre Mercedes, have hest osv. uden min bedre/værre halvdel, da jeg er på SU.

Men havde jeg ham ikke, boede jeg vel til leje, havde stadig hesten og tog det offentlige istedet for bilen.

Så nej, jeg ville ikke kunne opretholde den levestandard, jeg har nu, men jeg ville stadig kunne klare mig og både heste, kaniner og jeg selv ville ikke mangle føden. Det har vi jo klaret før

... vores husholdning er baseret på 2 indtægter, så ingen af os kunne undvære den andens indtægt.

Mvh. Lisbeth

...vores budget er baseret på 2 indtægter. Men gik manden og jeg fra hinanden, så ville jeg sagtens kunne førsørge mig selv og børnene. Men ikke sådan som vi bor og lever nu.

Camilla

Ja det kunne jeg godt.

Jeg kan godt for min indtægt alene bo hvor vi bor i dag og have hest og en billig bil.

Men vi er to (tre) og vi vil gerne have mere plads - så et stk hus er indkøbt (næsten) og der ville jeg ikke have råd til at bo alene... og manden ville sådan set heller ikke have råd til at bo der alene. Men sammen kan vi sagtens.

Eftersom jeg er alene... og ejer hele moliviten selv... så . JA !

Er vel lidt som at sætte tæring efter næring !

Knus mona

sagtens.

Manden meddelte i april, at droppede jeg ikke hestene, så skred han.

OG jeg valgte hestene, og han skred.

Jeg klarer det fint, med ejendom o.s.v.

Og så har jeg tilmed fundet en sød kæreste, der deler samme lidenskab for heste som jeg, så det er jo fint.

Skal lige siges, at vi bor hver for sig endnu, da han bor i Nakskov(han har en villa der) og jeg på Fyn.

Men jeg vil aldrig være økonomisk bundet af en mand.

Jeg vil næppe blive så afhængiet af en mand. Det ligger slet ikke til min natur. Jeg vil klare mig selv og har altid selv gjort det. Er lige flyttet fra min X efter 6½år uden problemer og er/bliver enlig mor til to og kan sagtens klare mig, enda med en ret dyr husleje. Vi havde ikke fælles økonomi og det får jeg næppe igen, med nogle. Men vi lever da ikke ringere, og bil og hest får jeg igen, når jeg vil.

bor alene i lejet hus, har bil, æslerne, hund & kat, overskud på kontoen. (Nå ja alene... kæresten er her de fem af ugens dage! Men derfor betaler jeg jo stadig alle mine faste udgifter!)

Men jeg vil i samme åndedrag sige, at jeg i handymans-øjemed nødig vil undvære kæresten, der kan lave alt fra VVS til el og hjemmebyggede ting! Jeg så i et forbrugerprogram at det kan koste 3000 bare at få sat en ny vandhane i (så på den konto skylder jeg ham eftethånden RIGTIG mange tusind kroner hvis det var sådan!!!)

Jeg må jo nok indrømme, at jeg ikke ville kunne bo her alene med kun een indtægt - da der er dyrt i nordsjælland.

Men på den anden side set - så er det nok heller ikke noget, jeg kunne tænke mig - da stedet her - og vores bofællesskab er baseret på vores fælles "anstrengelser".

Så hvis vi en dag ønsker at skilles - så er vi nok bedst stillet, hvis ejendommen sælges.

Vi kan "slippe herfra" med et betydeligt overskud - som kan stille os tilfredse, hvad vi ellers begiver os ud i.

Så ingen problemer i den retning.

Venlig hilsen

Nina

bor alene og kan sagtens klare mig - self ville det være bedre hvis vi var 2 men pt bor jeg alene og det går fint og har egen bil, internet, fastnet, mobil og får mad hver dag økonomi kunne være bedre da jeg pt "kun" får revaldering pga sygmelding...

Jeg kunne ikke bo lige i vores kvarter, hvis jeg alene skulle betale hus og udgifter - det kræver man er 2.

Men jeg kunne sagtens forsørge unger, dyr og mig, hvis vi valgte at flytte lidt væk fra det dyre, grønne område i det nordlige Kbh. tæt på Kbh C inkl. hus med pool, søudsigt, gåafstand til skov, roklub, s-tog, forretninger mv. Kunne selvfølgelig også bare undvære vores både, rejser og andre luksusting - bare ikke hestene

Og jeg forsørger gerne familie, mand osv om nødvendigt - det er for mig en praktisk ting, der bare skal løses efter formåen. Jeg har aldrig været arbejdssky.

jeg kan også godt forsørge mig selv og mine to børn, samtidig med jeg har min lejlighed, på trods af jeg kun får 8000- 9000 udbetalt.. Jeg ville skulle undvære bilen, men der er jo gode offentlige transportmidler lige uden for min dør..

... ingen tvivl om det, men nyder da at vi har 2 indtægter

jeg er ufør (handicapped/el.kørestolbruger) enlig forsørger (søn på 17), har eget hus, bil 3 heste og 1 hund. Betjener et lån på nærmere 1 million alene.

Man kan om man vil det stærkt nok.

Jeg har altid været den der tjente mest i vores ægteskab,

Nu er det anderledes, efter vi flyttede til Fyn har jeg ikke kunne få job - så nu er det min mand der slæber kronerne hjem.

Hvis han skred ??? Tjaaah - jeg ville nok sælge huset, hvad skal jeg med 170 m2 . Men vi har ikke tænkt os at skilles - sååå

Kirsten

jeg godt kunne, men jeg ville ikke have så mange penge til mig selv som jeg har nu.

Som den eneste åbenbart så ville jeg ikke kunne forsørge mig selv og ungerne med de jobs jeg har nu, men det hænger sammen med at jeg kun arb halvtids ude og resten herhjemme i hans firma og hvis vi skulle skilles så tror jeg ikke at han eller jeg ville syntes om at skulle arbejde så tæt sammen.

Men blev vi skilt så er det jo bare at finde nyt arbejde og så ville jeg kunne klare mig selv sammen med mine 2 børn, men jeg ville ikke have råd til at blive boende her i huset.

Vi stiler så efter at blive sammen i maaange år og helst for altid, så jeg håber at det aldrig kommer på prøve.

MvH

Heidi

...ja, okay lige nu går det ikke så godt, da jeg kun får en elevløn.

Men jeg skal nok få + på kontoen igen, også uden hjælp fra en mand.

Men jeg kan selvfølge ikke bo i et stort hus og have en stor ny bil osv. osv. osv. Man må jo prioritere, hvad man bruger sine penge til!

Ja, jeg kunne godt bo til leje et sted, beholde hesten og læse færdig - men jeg ville nok blive nødt til at flytte tættere på studiestedet for ikke at skulle skrabe penge sammen til en bil.

Men i virkeligheden synes jeg det er et uinteressant spørgsmål.
Jeg ville aldrig lægge hele mit liv til rette efter at kunne komme gennem en skilsmisse med samme økonomiske standard som vi lever på nu.

Generelt ville jeg aldrig lægge mit liv til rette efter en skilsmisse som "måske en dag" bliver aktuel.

Hvis den ene part i et forhold altid har en bagdør stående på klem er man da sikker på, det ikke holder.

kunne klare mig, blive boende i huset og beholde bilen

Men ved evt. skilsmisse ville det gå ud over de lidt mere sjove ting, som ferierejser o.lign. Det vil tage noget længere at spare op til det. I tilfælde af dødsfald - hvilket desværre er kommet tættere på end ønskeligt, da min mand har fået konstateret en meget udviklet tarmkræft, som han kæmper for at overleve - så vil jeg kunne klare mig som nu.

Ja jeg ville godt kunne klare mig selv og samtidig have hesten (tror måske også godt jeg ville have råd til at beholde mariscas kommende føl) og bilen og tror faktisk også godt jeg ville have råd til at blive boende hvor vi bor nu, men tror ikke jeg ville have råd til at bo alene i det hus vi muligvis snart flytter i.

Jeg ville nok ikke komme til at leve så luksus som vi gør nu, så hvis jeg engang bliver single (hvilken jeg bestemt ikke regner med at jeg gør) så skal jeg nok til at passe på med alle mine små impulskøb

hilsen

Nej jeg vil ikke kunne klare mig selv !

Ja, det må jeg indrømme ! Pt. læser jeg på universitetet og får lidt i SU plus jeg får skrabet nogle klatskillinger sammen ved at tage nogle vagter på hospitalet.

Min mand betaler vores hus og bil. Han tjener også 10 gange mere hvad jeg gør. Men så er det også mig der står for ALT derhjemme. Rengøring, indkøb, tøjvask, strygning etc.

Det bliver formentlig noget anderledes den dag jeg er færdig med studierne. Så kommer jeg forhåbentlig til at tjene ca. halvdelen af hvad min mand ellers tjener.

Hvis vi bliver skilt, ja så må jeg flytte hjem til enten min mor eller søster og tage flere vagter på hospitalet. Eller i værste fald holde op med at læse og få arbejde som bioanalytiker igen.

Beagle.

Det gør mig ondt at høre, puha jeg ved ikke lige hvad man skriver så - men godt at høre at han kæmper.

Jeg skal ikke skilles, så det har jeg aldrig spekuleret over, tror heller ikke manden min har, vores liv er bygget op omkring en fælles grundsten - så nej nok ikke.

Marianne

Ja, jeg kunne nok få råd til et lille hus, og forsat have hest, hunde, bil osv. med den indtægt jeg selv har (ellers ville jeg andrig have anskaffet mig mine dyr).

Men indrømmet, jeg vil slet ikke kunne leve under samme standard, hvis vi ikke boede sammen, idet hans indkomst næsten er dobblet så stor som min.

Når det så er sagt, så pisser det mig i grunden af at mænds indtægt stadig er så fjern fra os kvinder.
Jeg har nøjagtig lige så lang en højere videregående udd. som min bedre halvdel, desuden har jeg folk under mig, hvad han ikke har, og alligevel er han bedre lønnet.

Ak ja! så meget for kampen om ligestilling.

Da vi i går på arbejde, kom ind på dette emne, skyldes det en kollega som stopper her til den 1.

Hun har valgt at arbejde i hendes mands firma.

Der var flere kollegaer, som ikke forstod hendes valg, da hun jo pludselig ikke tjente "egne" penge, og da hun i dag har en ret høj løn, synes flere at det var en katastrofe.

Nu blev hun jo afhængi af hendes mand. Da ingenting her i livet (heller ikke ens ægteskab) er 100% sikkert - hvad så hvis manden fandt en anden? Hvis hun blev træt af ægteskabet, så var hun jo nødt til at blive indtil hun fik et job! Det kunne være svært at finde et job igen, med så høj en løn som hun har nu?

Selvstændigheden hos kvinder er jo en del højere i dag end den var tidligere - heldigvis - kan man vel nok sige...men er det så det, der er årsag til at skilsmisse % er steget så meget som den er??

er et spændende og relevant spørgsmål.. der har været flere skæbner bare her på HN, der har måttet sælg hest og hele molevitten efter forlist forhold med kæresten.

og hånden på hjertet piger, kender vi ikke alle nogle, hvor man har mistanke om at de bliver sammen af bekvemmelighed/ økonomi?

Da jeg for nogle år siden gik fra min eksmand, var det økonomien der holdt mig i forholdet det sidste lange stykke tid. Klassisk historie - SU, hest, nødvendigt med bil for at komme på seminariet. Det kan godt virke RET uoverskueligt på SU.

Men jeg klarede det alligevel, selvom det var hårdt - og lærerigt og godt, givende, dejligt osv osv!

Jeg ville til enhver tid kunne forsørge mig selv, men nej, jeg ville ikke kunne leve samme standard som jeg gør nu (og, det ville han heller ikke kunne uden mig )

Hvis ikke vi var to, så ville jeg ikke kunne eje hus, to biler, to heste osv...

Men klare mig, det skulle jeg nok Det gjorde jeg jo også FØR vi mødte hinanden - og, det gik fint fint

Jeps det ville jeg sagtens kunne. Var alene for 1 1/2 åra tid siden og klarede mig fint men hest og udgifter til hjemmet mm.

Nu har jeg dog fundet manden i mit liv og fået en datter, men tror stadig jeg ville kunne klare mig.

Men vi har ikke indrettet os sådan, at alt bliver lige til at dele op( ved et brud)

Da jeg ikke tror på den slags ting - jeg har jo valgt at leve med ham på godt og ondt, og for mig betyder det, at der bliver økonomi ikke delt op - vi lever sammen på lige fod og alt er fælles.

Men ingen af os gik ind i ægteskabet, med en større formue end den anden( altså vi startede også på lige fod)

Hilsen Pia

Jeg bor alene, er på SU og har to heste - det går ok. Men foreløbig står hestene så også opstaldet gratis; det ændrer sig til sommer - så må vi se om jeg skal i gang med SU-lån. That's life.

Kunne aldrig forestille mig at blive afhængig af en anden persons økonomi (igen, for det var man vel, da man var under 18) - men nu har jeg også en meget stor trang til at være uafhængig og selvstændig.

Bla. sørget for en fandens god ægtepagt

Men alligevel ja.

Det har jeg kunnet i mange år .

Jeg bor alene til leje i hus, har bil og hest - og jeg lever ikke af havregrød. Men jeg har til gengæld også et forholdsvis velbetalt job.

BeritH

...ikke helt kuknne leve som nu, men næsten. Det eneste jeg skulle lave om, ville være at min hest ikke kunne stå på ridecenter, jeg ville være nødt til at have hende her hjemme (hvilket jeg alligevel vil med tiden ) Og så skulle mit generalle (over)forbrug nok sættes lidt ned Men hverken drengene eller jeg ville komme til at mangle noget.

er vores budget, for vored vedkommende i forbindelse med køb af hus på landet, baseret på to indtægter.

Men hvis jeg blev alene kan jeg sagtens flytte tilbage til andelen i KBH og bo udemærket der

mvh Camilla

kunne forsørge mig selv.

Men standarten ville ikke være den samme.

Selv om jeg tænker mig rigtigt godt om kender jeg ikke nogen der "kun" er sammen for økonomien...

Det kunne jeg vel godt, men skulle nok skære ned på nogle "goder"

Men nu er vi jo flyttet på landet SAMMEN og selvom det er "mine" heste, er vi fælles om ALT - så jeg spekulerer slet ikke i de baner, har ikke det store behov for at vise at jeg er en uafhængig kvinde Det har jeg jo gjort tidligere i mit liv.

Nu har vi også været sammen i 12 år, og blev gift for 2 mdr. siden, så jeg satser da på at vi nok er sammen i mange mange flere år til en af os stiller sutterne nok...Man har vel lov at håbe selvom statestikkerne siger andet

Og mine børn, heste og hund.

Havde faktisk mere til mig selv da jeg var enlig,

end nu hvor jeg er samboende med en studerende

Men han er så tilgengæld ret dejlig ..

...Modsat dig - kender jeg desværre en del, som er sammen p.ga økonomien.

Illum: Godt at have en god ægtepagt...meeennn det var nu spørgsmålet om, man rent lønmæssigt ville kunne klare sig selv

Der er jo mange ægtefæller som ved skilsmisse, går ud af ægteskabet med store beløb, hvis der er fast ejendom.

Det er logik, da huspriserne er steget så voldsomt som de er.

Omvendt er det jo også tilsvarende dyrt at købe, så millionerne skal nok hurtigt få ben at gå på

Jeg kan sagtens forsørge mig selv, det har jeg gjort de sidste 9 år.

Nu har jeg endda hus, bil, hund og 3 heste, men det kan godt klares på en fodermester løn som ikke er voldsom høj.

Jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at kunne klare mig selv! Jeg er lige blevet singel og er pisse stædig! Jeg skal nok vise hele verden at jeg kan klare mig selv. Selv som pædagog, med lejlighed, hest og bil. Ellers er bankerne jo til for at hjælpe!! Jeg skal ikke være økonomisk afhængig af et andet menneske!!!

Louise

Hejsa

Jeg er een af de kvinder der har valgt af følge og støtte min mand 100% i det han (og vi sammen ) har valgt..

Nemlig at flytte til udlandet pga. hans job.

Jeg har ikke særlig gode forudsætninger for at få et arbejde da jeg ikke taler sproget korrekt.

Dog har jeg lige haft 3mdr's arbejde som vikar,men udover det har jeg ikke tjent egne penge i knapt 2år.

Og hvordan har jeg det så med det??

Jeg har det faktisk super!!

Ved at vi har valgt at det skal være sådan er vi begge 2 helt på det rene med arbejdsfordelingen,dvs. han går på job hver dag, og jeg sørger for hjemmet hvad alt hvad dertil hører:

rengøring,tøjvask madlavning indkøb pasning af hunde osv...

Hvis min mand er glad er jeg også glad,det lyder næsten for simpelt til at være sandt men sådan fungere det for os.

Gensidig respekt og tillid,nu på 10ende år.

Vi har tidligere boet i Dk hvor vi begge havde gode jobs og arbejdede mere eller mindre konstant,og aldrig havde tid til hinanden.

Nu har vi fritid sammen hvor vi har fred og ro til at nyde hinanden,jeg er frisk og klar til oplevelser når han kommer hjem.

Jeg ser det som om mange kvinder har glemt at VÆRE kvinder i kampen om ligestilling,uha vi skal være superkvinder!!

vi skal arbejde lige så meget ,selvfølgelig have det samme i løn og samtidig klare alt hvad der hedder husholdning ,børn, hobbys

osv.

resultatet bliver ofte en mavesur kvinde der har svært ved at oversku det hele,men uha det er jo ikke noget man taler om...

For man skal jo nødig tabe ansigt og miste noget af sin selvstændighed.

Jeg tror at mange parforhold ville fungere bedre, hvis både mænd og kvinder ville indse hvad de var gode til, og hvad partneren evt. ville være bedre til end dem selv.

Men jeg tror at for mange af os påvirker vores opdragelse os til at man da ikke kan være afhængig af en mand,eller han af os for det er da taberagtigt.

Hvad der for mig er rigtig taberagtigt er alle de skilsmisser der er i dagens DK,fordi folk alligevel ikke kan leve op til alle de krav de har stillet til sig selv og deres partner...

Så smuldre drømmen om familien DK...

Og nej jeg siger ikke at man skal gøre alt for at bo sammen!!

Men mennesker og de fleste dyr er nu engang lavet til at bo sammen i par..

Jeg ville ønske at flere mennesker havde modet og mulighederne til at leve deres liv uden omtanke for andres fordomme,men istedet udleve hvad der præcis ville være bedst for dem.

Tænke muligheder istedet for forhindringer..

Mvh Hotbandit

- som ser det som en styrke at turde være afhænging!!

... to vidt forskellige spørgsmål, som mange efter min mening blander godt og grundigt sammen og nogle får det endda udlagt på en pænt diskriminerende måde.

Fordi vores økonomi hænger sammen her på matriklen, har jeg da ikke "solgt" min sjæl og frie tankegang

Fordi min mand altid har tjent mere end mig, har hans meninger aldrig talt tilsvarende mere, når det handler om vores fælles liv.

Fordi han tjener mere end mig, betyder mit bidrag til den fælles økonomi altså stadig noget i den sidste ende.

Det er muligt, han med sin løn lige kunne holde skindet på næsen, men han ville komme til at æde meget havregrød.

Så hvis og hvis min røv var spids ... ja selvfølgelig kunne jeg klare mig selv både mentalt og økonomisk i andre rammer, end de fælles rammer vi har nu og her.

Mvh. Lisbeth

Jo flere ting lad os kalde det for egne penge

Og jeg skrev jo også "Men alligevel JA"

Nej desværre kan jeg ikke det.

Jeg vil sagtens kunne klare mig selv, men det vil betyde at jeg skulle finde et anden lejelighed og skære betydeligt ned i mit private forbrug på alt det unødvendige.

JEg er studerende og derved også på SU, og tjener lidt ekstra ved siden af. HVor i mod min kæreste har en betydelig højere indkomst. Derfor er det efter lange diskutioner endt med at min kæreste betaler lidt mere til vores fælles udgifter end jeg gør.

Det er dog et emne vi har diskuteret meget fordi jeg faktisk har oplevet problemstillingen hos min mor. Og at jeg derfor aldrig vil ende i samme situation.

til mit indlæg som hænger lidt sammen med Illums indlæg. Hun skriver nemlig noget som jeg har glemt.

Vi har sørme ægtepagt her i huset. Bliver vi skilt, får jeg ikke en flad fregne med mig. Min mand ejer flere ejendomme og har en stor formue. Kun de penge og ting jeg havde med ind i ægteskabet (og de store fælles ting vi har købt sammen).

Min søster sagde i sin tid, da jeg blev gift med min mand, at jeg giftede mig med ham for pengenes skyld. Så må jeg sig nej ! Min mand er noget af de kæreste man kan/skal dele livet sammen med. Tænk folk kan tænke sådant noget, måske er jeg vildt naiv.

Beagle.

Jeg kan sagtens forstå dine agumenter, og er tildels enig med dig. I har valgt at leve på denne måde, og det er skønt at I er enige om det.

Jeg var også hjemmegående i en del år. Det valgte vi, da vi fik tvillinger (ville også have været hjemme, hvis der kun havde været en)...vi ville præge børnene selv, og det har vi aldrig fortrudt.

Vi havde også dengang, opdelt opgaverne imellem os, som vi også har i dag, man trives vel bedst med "faste" rammer. og så er man jo også fri for at diskutere hvem der skal hvad...

Jeg mener også at, det er for let at blive skilt i dag. Jeg tror ikke der er ret mange der kæmper kampen ret lang tid. Og jeg tror det bunder ud i at, "vi vil ikke finde os i noget".

Men jeg har da også en stor tilfredsstillelse i at tjene min egne penge, og da jeg er utrolig glad for mit job, ja - så trives jeg godt. Jeg ville ikke være glad på samme måde, uden mit job.

Jeg har ikke brug for at være "superkvinde" jeg når det jeg kan, og jeg vil ikke gå glip af vores børns fritidsinteresse, så det bliver fulgt tæt, og deltagende. Den tid kommer jo ALDRIG tilbage, så det skal nydes fuldt ud.

jeg har da levet alene siden jeg flyttede hjemmefra som 19 årig, så mon ikke det fortsat går, er da blev udlært i mellemtiden så lønnen er steget og stiger stadig...

Så jeg selv, mine 3 katte, bilen og mine pt 3 heste skal nok få mad og husly...

På ingen måde! Men så må jeg jo lære det

Har det dog fint som det kører nu...

Hvis man arbejder hårdt har man enten tid eller penge. Jeg har begge dele min mand ingen af delene. JK

De gange jeg arbejder tjener jeg fint men gør det kun efter behov - det ville jo så stige hvis jeg skulle klare mig selv

Puha, jeg ville have det træls med at være afhængig - tror sku heller ikke han ville tillade det..

Nuværende bolig- nej.Den er baseret på 2 indtægter og desuden er vi 2 om at optimere vores forhold.

I en anden bolig, ja.

Annette

Hej

ja, jeh kan blive i vores hus, beholde alt vi ejer, og stadig leve godt, hvis han smuttet.. Jeg vil ikke ang penge være afhæning af en anden, jeg vil kunne klare mig selv, hvis uheldet er ude... det syntes jeg er den bedste måde

Lene

Jeg har klaret at være single i mange år OG have hest - men ikke bil - et prioriteringsspørgsmål !!

Jeg har min kæreste boende hos mig, men vi har ikke fælles økonomi som sådan.

Har et godt job, et god løn, billig husleje, ingen børn at forsørge mere - så det er ikke noget problem.

Har egentlig aldrig tænkt nærmere over det, men ville nødig være i en situation, hvor jeg var afhængig af en andens indtægt. Kan snildt opretholde min egen livsstil for egen løn.

Sys

som savner Roman og leder efter en ny nervefast, rolig, rar og ikke for ung hest

ja det kunne jeg sagtens...men det ville blive noget lidt andet...min mand er nemlig god til at tjene penge,det er han faktisk ved lige nu,og jeg er glad for at bruge dem...så der ville nok ikke være plads til så meget luksus...

ellers kunne jeg nasse på mine rige forældre...men det har jeg ikke lyst til...

Huset måtte sælges, men ellers kunne jeg godt klare mig selv, med bil, heste og katte

Med de huspriser der er idag så skal man have to indtægter medmindre man kommer med en ordenlig pose penge...

Jeg ville godt kunne forsørge Freja og Diablo og mig selv. Måske der ikke ville være råd til de helt vilde ting, men vi skulle nu nok kunne få et fint liv. Men jeg tror nu ikke vi går fra hinanden - vi har det bedre sammen end nogensinde (næsten)

Der ville så nok ikke blive råd til den pony Freja skal have (hvis hun interesserer sig for heste), eller til at jeg kan få den plag jeg drømmer om (når Diablo er blevet lidt ældre, så vil jeg have en plag mere - ved ikke helt endnu hvem jeg gerne vil have den skal være efter, men det må vi jo se på).

Den hund vi regner med at købe til sommer ville jeg heller ikke have råd til (en Amstaff).

Samme standard som nu ved jeg ikke om vi ville have, men Freja og Diablo skal i hvert fald nok få hvad de har behov for, og så må jeg selv undvære.

En anden lejlighed skulle vi nok også have så, for den vi regner med snart at flytte i ville nok være for dyr for mig at sidde i selv.

Linda.

det kommer selvfølgelig an på hvor mange af vores heste jeg så også selv skal forsørge

det kan jeg nemt, har nemlig slet ingen mand eller kæreste.. Så er fri som fuglen, og tjener en ok løn

har eget hus, bil, hund og hest og mangler bestemt ikke noget, så hvis jeg flyttede sammen med kæresten og han overtog nogle udgifter, så ville jeg da nok bare købe nogle flere luksus-ting, som jeg egentlig ikke har brug for :0)

Hvor afhængig er min mand af min indtægt? Kan han klare sig selv - for sin egen løn? Kunne han beholde samme "standard" som han har nu, hvis han blev skilt fra mig?

Ja undskyld mig !

... sådan prøvede jeg også at anskue det for et par dage siden længere oppe i tråden

Mvh. Lisbeth

Klare mig selv og har gjordt det i mange år nu.

Har bil, hund, barn, egen lejlighed og kat og klare det hele selv

ikke at det med at kunne klare sig selv handler om HVEM man er?

Jeg har sgi da altid kunnet klare mig selv - det er meget muligt at jeg har levet/lever mere behageligt når kæresten betaler boligen og bilen og den slags - men det betyder da jo absolut ikke at man ikke kan klare sig selv?

Jeg mener - jeg ville under ingen omstændigheder (Heller ikke som færdiguddannet i øvrigt) kunne sidde alene i vores lejlighed og have både bil og hest - jeg ville faktisk ikke kunne sidde alene i lejligheden selv om jeg hverken havde bil og hest!

Men jeg ville sagtens kunne klare mig selv med bolig og hest. Det er meget muligt at jeg så kommer til at bo på et værelse og ha hesten stående et sted med knapt så gode faciliteter - og at der blir til knapt så mange røde bøffer og knapt så meget nyt tøj. Men KLARE MIG - ja det ville jeg nu sagtens.

Naturligvis havde jeg nær sagt

sted i tråden:

Da vi i går på arbejde, kom ind på dette emne, skyldes det en kollega som stopper her til den 1.

Hun har valgt at arbejde i hendes mands firma.

Der var flere kollegaer, som ikke forstod hendes valg, da hun jo pludselig ikke tjente "egne" penge, og da hun i dag har en ret høj løn, synes flere at det var en katastrofe.

Nu blev hun jo afhængi af hendes mand. Da ingenting her i livet (heller ikke ens ægteskab) er 100% sikkert - hvad så hvis manden fandt en anden? Hvis hun blev træt af ægteskabet, så var hun jo nødt til at blive indtil hun fik et job! Det kunne være svært at finde et job igen, med så høj en løn som hun har nu?

Nu var det jo en konkret sag på mit arbejde, som var årsag til spørgsmålet, og da nu det var en kvinde ja, så lød spørgsmålet som det nu gør.