hejsa...
håber det er ok, jeg også lukker lidt ud i dette forum...jeg ved ikke om det er noget der kan give råd til.
Jeg er efternølerne, og så har jeg 2 søskende, A er starten af 30érne, B er i midten af 30´erne.
Jeg har altid haft det bedste forhold til B, og har altid kunne snakke med hende om alt og hun har altid været en jeg kunne vende mig til hvis noget brændte på...vice versa. Vi har mange gode hyggeaftener bag os...kunne snakke om alt!
For lang tid siden der lovede jeg hende at male et maleri, til at hænge over hendes sofa. På daværende tidspunkt boede jeg på fanø, og der var dælme langt til familiefødselsdage...så ja hun har ikke fået nogle gave i 3 år, fordi jeg ikke har haft råd til at kunne komme.
Det maleri har hun haft travlt med jeg skulle lave, men selvom jeg syntes jeg er god til at tegne...så er jeg elendig til at skulle male noget abstrakt og pænt grafisk kunst.
Ja der er et hav af gode undskyldninger for, hvorfor jeg ikke lige præcis har fået det malet, men kan sige det sådan at olimaling og terpentin, som var det eneste jeg havde indtil, da jeg flyttede og fik min svigermors malergrej. Oliemaling stinker, og er omkring 1 uge om at tørre...det ikke specielt lækkert i en 1 værelses og så har kreativiteten svigtet...og tiltider hukommelsen.
men de gange hun har mindet mig om det, har det været med glæde i stemmen (hvis man kan sige det sådan) hun er ALDRIG blevet sur, eller decideret sagt; " ej nu tager du dig "=!?=(¤ sammen! - og får fingeren ud!" altid nærmest bæret over med det.
Her i søndags holdte mig og min mor fødselsdag sammen, og der fik jeg ingen gave af hende. Jeg anede ikke hvorfor, jeg kom 2-3 minutter for sent og alle gæster var ankommet. Så jeg tænkte lidt over om hun havde glemt det, da min mor er ekceptionel til at invitere i sidste sekund. Måske havde hun ikke nået at købe gave ? og...ja måske havde hun ikke råd ?
Jeg tænkte at jeg ihvertfald ikke ville trække hende frem i lyset, og spørge hende ad...og jeg tænkte ikke nærmere over det.
Da alle gæster var kørt, da spurgte jeg min mor..."om B havde glemt at jeg holdt fødselsdag ?" så svarede min mor;
" nej hun havde ikke fået gave af dig i 3 år, så hun ville ikke give dig...så kunne du prøve hvordan det var "
øeh ja...så kunne JEG ligsom lærer det!!
nu må de, som er nået hertil endelig ikke tro det er en gave, jeg er skuffet over ikke at få.
Men at hun ikke sagde noget!...hvorfor greb hun ikke knoglen og ringede og sagde det til mig. Jeg ville have forstået det...uden problemer. Alle til festen har åbentbart vidst det...det er rigtig rart.
Isært når jeg tænker på det jeg spurgte hendes kæreste om. Min søster har snakket om han gerne ville have ny telefon, det gjorde hun i sommers. Så jeg spurgte til morgenbordet, om det var nået der snart blev aktuelt, for så ville jeg gerne købe hans telefon.
Nu skulle han pludselig ikke af med den, og den skulle slides ned før han skulle have ny. Selvom jeg var på besøg, da de var i sommerhus og der lød han mere forhandlingsvenlig.
Nu føler jeg nærmest, i baglyset, at jeg har tigget om at han skulle give ham mig hans telefon i fødselsdagsgave. Sådan...øeh hallo har du ikke gave med! så kunne du jo lige...
Jeg har virkelig ikke anet det...og jeg havde igen...glemt alt om det maleri.
Jeg har slet ikke, på nogen måde, tænkt over det var så lang tid siden jeg sidst havde givet hende fødselsdagsgave.
Men det da ikke sådan at jeg aldrig har givet hende en, da jeg gik med aviser, brugte jeg 300 på en super fancy BH med super løft osv. på trods af jeg tjente 700 om måneden. - når jeg giver gaver og har råd til at komme til deres fødselsdag, så syntes jeg selv jeg giver pæne gaver, iforhold til min økonomi.
Men jeg er bare så skuffet over hun intet sagde, hun sagde INTET til fødselsdagen...eller før. Men iflg. min mor var der nærmest en straf, fordi nu havde jeg ikke...så ville hun ikke. Jeg kunne høre på min mor de havde snakket om det, men spurgte ikke indtil det. Tænkte bare; " NÅ "
Men blev godt nok noget mut igår aftes, jeg undrede mig virkelig bare...fordi vi har sku da altid kunne snakke om alt! eller...
Der er da også mange fra familien jeg ikke har givet gave i noget tid, de var da så søde at give mig en. Igår aftes havde jeg lyst til at sende det retur, og skrive; " ønsker mig det samme næste år" - for hun fik mig virkelig til at føle mig ussel, og jeg kan på en måde godt forstå hende ang. gaven. Men hun er sku da så voksen, at hun kunne have fortalt mig det...og brokket sig til mig. Istedetfor hele familien...
På en måde har jeg lyst til at konfrontere hende med det, fordi jeg undre mig VIRKELIG...jeg har tænkt over det lige siden igår.
Men på den anden side...skal man bare se gennem fingre med det, og tage sin straf.
men en ting skal siges...jeg havde sku ikke regnet med sådan noget skulle komme fra hende.
Nogle der kan forstå min skuffelse ?
eller er jeg fuldstændig ude om det selv ? og en nærigper ? + generel nasserøv ?
Nu går jeg i gang med at male maleriet, jeg er ikke sikker på hvad det skal være. Hvis alt går galt, så må jeg male et eller andet nutidt, så kaldt moderne kunst ala; grå-breige baggrund, et par sorte striber og et par røde klatter. Selvom jeg havde ønsket at det ville have været et maleri, jeg ville have blevet misundelig over tilhørte hende. Desværre hænger sidst nævnte idéer ikke på træerne...
.
Jeg er selv efternøgler og det er TYPISK for, hvad jeg selv kunne have gjort - og sikkert også blevet lidt fornærmet over.
) og min kæreste i 1 år (han fik ikke iår 
) (Og de er virkelig nære). Så føler man sig sq lidt som noget under en skosål.
, ej jeg er sq nok for god af mig 
.
