Uh... jeg kan blive så trist når jeg læser om dem der mister et andet menneske, hest, hund eller kat..ja eller en de holder ufattelig meget af... Og oftes kan jeg slet ikke finde ord som vil kunne lette det bare en lille smule for dem der sørger og græder..
Er det kun mig der næsten bliver panisk over dette ?
Mest af alt ville jeg ønske jeg kunne kramme og knuse gennem HN for ingen skal sidde alene når de har det sådan, men jeg kan kun skrive mine ord ned og trykke på "godkend".. det giver sådan en tom fornemmelse men håber dog at folk også kan læse mellem linierne når de ser det...
Dog glæder det mig at se hvor mange mennesker der har hjerte for sådanne indlæg og hvor meget de føler med dem der står tilbage med sorgen.. og godt for det...
Hvor er jeg glad for at der stadig findes medfølende medmennesker og folk med hjerterum nok til andre... TAK
Knus Mona