I sidste uge døde min veninde´s datter på 21 år i en solo bilulykke. Hun kommer ud i rabatter og bliver grebet af panik og mister derved herredømmet. Hun rammer sidelæns ind i en telefonmast og bilen ruller et par gange rundt går i brand og eksploderer.
Dette sker om eftermiddagen. Kl. 20,30 om aftenen kommer der en sms. Den er fra min veninde og jeg åbner den. MIN PIGE ER DØD, stod der. Føj jeg fik det dårligt. Jeg røg lige i telefonen og vi fik snakket. Jeg snakkede med hende til hendes søster kom. Uhhh det er uretfærdigt. Datteren blev 21 år og efterlader mor, 2 brødre og en søn på 1½ år.
Datteren var lige flyttet i egen lejlighed efter et forlist forhold.
Datteren har boet hjemme hos min veninde lææænge og de havde et super forhold. Min veninde var lige blevet så glad for nu havde datteren fået egen lejlighed og hun havde været ude og søge arbejde. Datteren var nemlig en rigtig fighter. Lige meget hvad, så kom hun altid IGEN. Hun kom altid ovenpå.
Min veninde ville ikke forstå det var sket. Hun kunne jo ikke komme til at se efter med egne øjne, da hun var MEGET forbrændt, bl.a. var hele den ene arm væk.
Idag var begravelsen. Hold da op det var grimt. Præsten holdt ALLE TIDERS TALE. Hun kom virkelig ind på hvem datteren var. Hun fortalte så gribende at den fulde kirke sad og græd. Jeg synes godt nok det var hårdt. Min veninde har ikke haft det let. Hun er også en fighter som datteren var.
Livet er godt nok ikke fair. Nu har min veninde godt nok lidt MEGET. Hun reagerer meget lidt. Hun forstår det ikke. Hun har barnebarnet hos sig og vil kæmpe for ham, da faderen ikke vil erkende det er hans barn selv om han er dømt til at være det.
Indlægget blev temmelig rodet, skulle bare af med det. Nu har jeg været der 24 timer i døgnet for min veninde og nu skulle det bare ud. Det var alletider smukke gudstjeneste, nu håber jeg min veninde kan få lidt ro i sjælen. Jeg vil altid være der for hende, men ind imellem bliver bægeret fuld og noget skal ud.
Jeg skulle lige af med noget for igen at kunne være der 100% for min veninde.