Det gør mig så ondt så ondt at høre

Din stakkel, og stakkels Mischa

Hvor er du dog også bare uheldig - sender dig en kæmpe trøstekrammer

hvor kedeligt...stakkels hest!

trøster til dig linda..

mig virkelig ondt for dig...

Trøstetanker herfra...

ikke sjov det som du oplever nu..

Trist uheld...

Tænker på dig

hej fra Annette.

ting

*stort trøstekram*

... sender dig trøstende og opmuntrende tanker.

Hvordan går det ellers med alt det andet Linda?

Ved godt du holder igen med de personlige ting her på HN, men skriv lige privat, hvis du skal have læsset noget af

Jeg tænker på dig hver dag, om hvordan det går med både det ene og det andet.

Knus fra Lisbeth

Det er jeg rigtig ked af at høre, ved hvor hårdt det er at se en hest forlade denne jord på en så forfærdelig måde.. Så kan kun sige at der er store trøstekram og tanker herfra

Hele tiden kan ikke klare hun bare ligger der, og jeg aldrig nogen sinde skal kunne grine af hendes sjove påfund. Hun var virkelig flokkens ballademager. Det bliver SÅ tomt uden hende

Jeg synes bare jeg har rigelig af ting i forvejen, og så skulle det her også ske!!

man nogensinde kunne blive glad igen

For få dage siden sad jeg og så mindevideoer herinde på HN. Og tænkte hvor meget man egentlig skal sætte pris på hver dag med sine elskede heste og mennesker osv som man er kær.

Og blot få dage senere står jeg igen i den forfærdelige situation at have mistet en hest. Og igen uden varsel

Det var da noget l-o-r-t

Synd for dig, men det var jo det eneste rigtige at gøre. Men stadig vildt uretfærdigt.

Stort trøsteknus og varme tanker herfra.

føler med dig!

Det er godt nok en barsk oplevelse.

Sender dig varme og trøstende tanker.

Stakkels dig...

Sender de bedste og trøstende tanker...

virkelig skidt med det.Igår af ALLE dage fik jeg ikke lige tjekket unghesteflokken (som Mischa gik i) jeg så til alle de andre heste, men efter hvad jeg husker så jeg ikke til dem regnede vel med min mor gjorde det. Jeg tjekker jo hver dag, inden jeg tager på arbejde.

Har det så dårligt med det, for tænk hvis hun har gået meget længe med det min mor sagde hun havde set hende stå i læskuret igår aftes (der er ret mudret derhenne, og vil næsten mene det vil være svært for hende at komme derind med det ben)

Men tænk hvis hun allerede havde det igår

Jeg ved jeg ikke må tænke sådan, får det bare endnu dårligere med mig selv

Men tænk også det lige skulle ske af ALLE dage at jeg ikke tjekkede igår, så jeg nu skal gå og spørge mig selv om der var noget allerede der

Sender dig mange trøstekrammere - det er en hård situation, der nu har ramt dig !!!

Jeg er helt overbevist om, som du beskriver skaden, at hun ikke har været i stand til at bevæge sig.

Nogen gange rammer livet bare alt for hårdt med sådanne slag!!!

Se at få tudet rigtig godt igennem - det er det eneste, der hjælper!!!

Kram

Sys

ja den har ihvertfald ramt mig hårdt føler mit hjerte er gået i tusind stykker og jeg ikke kan smile eller grine af noget som helst

Har det bare så dårligt med hvor længe hun har haft det. Det var ihvertfald ikke lige sket da jeg kom derop i morges. Men dog var der frisk blod osv.. Hun var utrolig sløv og træt, og irriteret, men ikke noget at sige til, må da gøre mega ondt!!!

Hendes bagben var bøjet, hun kunne slet ikke bruge det, og lagde sig også helst ned

Hendes ben vil aldrig kunne blive normalt igen, hun vil aldrig kunne strække det ud, derfor måtte vi aflive

Vil ønske der var noget vi kunne have gjort..

Linda. Kæmpeknus. jeg tænker også på dig hver dag og du skriver bare.

knus

Kære Linda

Du skriver at hun helst ville ligge ned, så jeg tror ikke du skal pine dig selv med den tanke at det måske kunne være sket igår.. for da så din mor jo at hun stod i læskuret..

Trøst dig og tænk på at hun lige nu løber og leger med alle de andre oppe på regnbue-marken..

Trøstekram og tanker

Mona

jer alle for jeres indlæg

Det går en smule bedre nu, dog skal der ikke meget til før jeg græder igen. Men har brugt dagen på bare at gå og nusse med de andre heste, man skulle næsten tro de ved jeg behøver deres trøst. De andre ungheste er ikke så mærket af hændelsen, på trods af hun blev aflivet inde hos dem, da vi jo ikke vil trække mere rundt med hende end højst nødvendigt. En af dem virker dog ret trist, og tror hun savner hende

Men hvordan pokker der det dog sket? Og hvorfor skulle det dog gå så galt, det kan jeg spørge mig selv om igen og igen. Det er så unfair at en så ung hest der først lige er startet på livet bare skal herfra. Hun var bestemt en af mine favoritter, hun var så speciel. Bare de påfund hun kunne finde på. Kommer virkelig til at mangle hende.

Er også glad for jeg i denne situation har fået så meget trøst og forståelse for hvordan jeg har det osv fra min kærestes side, samt hans mor som også ringede og var meget meget ked af det på mine vegne, han havde jo fortalt hende hvad der var sket.

Jeg brød helt sammen da dyrlægen sagde dommen, dette er jo med til at vise HVOR følsom jeg er for tiden, normalt når jeg har det godt psykisk vil jeg da ikke sådan bryde sammen overfor andre, så vil jeg da kæmpe med at holde igen indtil jeg er alene...

Men jeg anede jo hvad dommen var før han overhovedet kom, kunne jo se det IKKE var godt

Men stakkels lille Mischa, hvorfor skulle det dog gå hende sådan?

Hende vi sådan kæmpede for at redde for 2 år siden, da hun var ved at dø i armene på os. Men vi fik hende igennem det, og hun blev rask. Hun var en rigtig fighter... men desværre var det ikke nok i denne situation. Håber ALDRIG at opleve den slags igen, man føler bare det er sådan en bagatel som nu har gjort man har måttet aflive sin elskede hest

Man tænker jo hvad nu hvis hun kunne være blevet reddet? Men tvivler udfra det dyrlægen sagde, og ønsker på ingen måde at trække pinen ud for Mischa.

Men dyrlægen havde bare mega travlt, fik jo knapt mulighed for at få sagt farvel, og da han blev hængende kunne jeg jo ikke sige de ting jeg så gerne ville han kunne da godt have vist respekt og være gået, og ikke have så travlt med at stikke sprøjten i hende

Suk... Det bliver en hård tid jeg går i møde. Men på et eller andet tidspunkt ville jeg vel kunne smile når jeg tænker tilbage på hende??

Hej Linda

Det var da forfærdeligt! Det må godt nok være noget af det værste, at få sådan et kæmpechok. Jeg tror det er helt naturligt, at du kommer til at tænke på om man nu kunne have gjort noget. Man vil jo så gerne gøre alting så godt som muligt for sine dyr. Men når dyrlægen sagde, at det var den eneste mulighed, så skal du tro på dét og lade være med at bebrejde dig selv.

Det er også kun naturligt, at man bryder sammen (uanset om der er andre eller ej), og det er ikke spor pinligt. Jeg ville i hvert fald have gjort det samme.

Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige - egentlig er der jo ikke andet at sige, end at jeg føler med dig og sender dig masser af varme tanker.

Åhh nej Linda ...hvad sker der lige for dig i dit liv heletiden

Linda jeg har ingen ord, andet end livet går videre og du må prøve at holde dit søde hovede oprejst. Lev videre, og se om du ikke kan få et lille smil på læberne igen Kæmp videre for det du gerne vil i dit liv.

Kan godt forstå, at du er meget du måtte miste Mischa. Det er heller ikke rart da. Men ét er sikkert, og det er du ikke var skyld i det. Hun måtte forlade sit liv, og du gav hende fred på fornemmeste måde. Det er jeg sikker på

Mange trøste hilsner

Laila

at tænke på noget andet, men det kører bare rundt i hovedet hele tiden

Har sat lidt og kigget billeder af hende, og mindes de år vi fik sammen. Men gør ALT for ondt at se dem. Og tænke at dengang anede man aldrig dette skulle blive hendes skæbne. Det er blot 2 dage siden jeg sidst tog billeder af hende. Desværre blev de ikke så gode hun var mester i at rende efter en hele tiden så det var svært at få taget gode billeder af hende.

MEN GUD HVOR JEG SAVNER HENDE!!!

Og hvor er det hele bare URETFÆRDIGT. Hvad har jeg gjort siden det ene efter det andet skal ske???

Og hvorfor skulle det gå udover Mischa?? Hun har da aldrig gjort nogen noget. Og havde hele livet foran sig. Hvorfor skulle hun væk nu???

Et stort trøstekram til dig, Linda. Du er også velkommen til at skrive hertil, hvis du har brug for at få vendt noget

Du skriver: Hvad nu hvis hun kunne reddes? Her er en lille historie om en hest, der blev reddet (dog tror jeg ikke med overskåret sene!) Min venindes hest havde haft benet i hegnet. Dyrlægen sagde aflivning, min veninde græd, og dyrlægen tog den alligevel med hjem på dyrehospitalet. Tre måneder hvor hesten hang i en slynge og hylede hver gang min veninde kom og hver gang min veninde kørte igen. Dybt ulykkelig hest. Så kom hesten hjem og skulle have skiftet forbindinger hver dag i lang tid. Første gang jeg så hesten var et år efter, hvor den kom på rideskole. Det var en mærkelig lille hest, tynd, og lyset var der ikke rigtigt i hendes øjne. Det kom tilbage, men kun langsomt.

I dag er hun blevet en småfed følhoppe, der på ægte hysterisk hoppe-vis koster rundt med de andre på folden. Det er jo dejligt at se i dag, men min veninde siger, at hvis der sker noget lignende med en anden hest, så vil hun til enhver tid få den aflivet - det forløb var bare ikke rimeligt over for hesten.

Når senerne på din hoppe var skåret over, så har det sikkert være værre end hos min venindes hoppe. Så stol på dyrlægens vurdering. Og ja, på et eller andet tidspunkt vil du kunne smile, når du tænker på hende. Du fik lov til at "låne" hende i to år, og grunden til, at du er så ked af det nu, er jo, at det har været to gode år.

mvh. tina

Jeg vil heller ikke have Mischa skulle igennem alt det. Hun var sådan en livglad hest der altid var fuld af ballade. Det kan da være hun kunne være opereret, men det vil blive en STOR operation, da man skal finde enden af senene langt oppe i hendes ben, og få ender sammen igen. Og derefter skal hun jo holde benet i stræk i meget lang tid. Og det er jo IKKE sikkert hun nogensinde vil komme sig alligevel.

Det vil jeg ikke byde hende. En så ung hest der i så lang tid bare skal holde sig i ro.

Og dyrlægen lagde jo ikke skjul på der ikke var noget at gøre, han behøvede blot at kigge på benet, så var han nede og hende det beroligende middel, og kiggede lidt mere på det. Og prøvede at strække koden ud, men nej, det kunne ikke lade sig gøre

Hendes ben vil altid være bøjet i kodeleddet... fordi senen var væk.

Men øv hvor er det skrækkeligt det hele. Men må prøve at tænke på jeg stadig har de andre, og hvor vil det dog være forfærdeligt hvis jeg kun havde haft Mischa, det hele vil have været meget værre nu så.

Der hvor hun er nu har hun ikke ondt. Synes bare det er SÅ uretfærdigt en så ung hest allerede måtte herfra, og så bare fordi hun havde været i hegnet det giver ingen mening hvorfor det skulle ende så galt.

Det gør mig ondt at høre. Jeg mistede også min 2 års shetter for nogle måneder siden på præcis samme måde som dig. det gør bare så ondt.
En masse tanker fra mig af...

Det gør mig ondt at høre. Jeg mistede også min 2 års shetter for nogle måneder siden på præcis samme måde som dig. det gør bare så ondt.
En masse tanker fra mig af...

Jeg læste godt din tråd om Whisky dengang man tror bare ikke på det virkelig er sket, og havde aldrig håbet dette skulle ske for nogen af mine heste, er nok enhver hesteejers største mareridt at ens hest kommer så meget til skade i det hegn

Især finder man det DYBT uretfærdigt at en så ung hest skulle herfra så tidligt.

Kan huske hvor ondt det også gjorde da jeg læste om Whisky, men nu kan jeg endnu bedre føle hvordan du har haft det

Kan overhovedet ikke holde ud at se billeder osv. Sidder bare og føler at det aldrig er sket, for så pudselig bare at bryde sammen og græde fordi man jo godt ved det jo desværre er sandheden.