hvorfor tager du ikk en snak med din mor og papfar?

få talt ud om alt det du føler dig sur over, men på en stille og rolig måde!

leg med din hund og kanin flere gange om dagen og lav lektier hvis du keder dig

... du kan snakke med, så du kan få hjælp til at snakke om tingene?

Mobning er grimt og hvis ikke de voksne kan se det foregår, så må du fortælle dem det.

Mvh. Lisbeth

Først vil jeg sige at du er absolut ikke alene med de problemer, Jeg havde det osse sådan i mange år, og det ødelagde hele mit liv.. Jeg havde dog ikke "dårlige" forældre som du beskriver dine

Ej, dårlig er nok et forkert ord, men jeg ved ikke lige hvilket jeg ellers skal bruge..

hvad jeg gjorde var at snakke med en lærer man har stor tillid til, eller en anden voksen, som kunne hjælpe en med at sige tingene på den rigtige måde til ens forældre.. hvis ikke du kan det nu i hvert fald, ellers ville det jo være bedst at tale med dem først!!

jeg blev mobbet i mere end 10 år af min skole tid, og jeg måtte gå en klasse om fordi jeg ikke kune følge med, pga mobberiet..

Det letteste ville jo være at rykke op og tage afsted, men når du bare er 14 år, er der ikke så mange steder at tage til, andet end sine forældres hjem..

Ellers tag en snak med psykologen på din skole, det er der ikke noget galt i! og dine klassekmmerater behøver jo ikke vide det..

du kan bede din klasselærer om at "få en tid" hos ham/hende.

Det var det der lissom satte skub i tingene i den rigtige retning for mig..

hvis du vil kan du skrive en besked til mig, jeg vil meget gerne hjælpe dig, da jeg jo selv ved hvor hårdt det er..

SNAK ENDELIG IKKE MED EN LÆRER... LOV MIG DET!!! FOR MIN SKYLD! DET ER PRØVET OG DET GÅR ALDRIG GODT!

... og også en slags mennesker

Når jeg foreslår, at hun skal gøre det, så forestiller jeg mig bestemt ikke, at læreren skal stille sig op i klassen bagefter og tale dunder.

Men en ansvarlig lærer bør tage det alvorligt og gøre nogle iagttagelser omkring problemerne.

Voksne her i blandt lærere har altså pligt til, at hjælpe en elev i sådan en situation.

Jeg kunne også foreslå en anden voksen, som hun har tillid til.

Mvh. Lisbeth

Den lokale præst har tavshedspligt... Måske det var en mulighed at kontakte ham/hende... Vedkommender er jo helt udeforstående, og kan måske se problemerne i et andet perspektiv...

Jeg giver dig fuldstændig ret!!!

Sticke: hvorfor skulle hun ikke snakke med en lærer, de gode lærer er som regel osse dem man får tillid til, og mine lærer har været rigtig gode til at tackle at jeg blev mobbet..

Min lærer i 9 kl, hvor jeg blev holdt ude af alle de andre piger, som ikke ville være sammen med mig til gruppe eksamnerne, så vi fik arrangeret sammen med skolepsykologen at jeg så bare tog de eksamner i 10 kl. på efterskole, på 9. klasses niveu, det var fantasisk, jeg kom alligevel alene op til fysikeksamen, men IKKE fordi jeg blev holdt ude.. Det gjorde bare det hele SÅ meget lettere, og jeg kunne slutte skoleåret i godt humør (bortset fra de der høns fra min klasse)

Altså -- hvis en lærer "sladrer til hele amtet" så er det jo fordi der er voldsomme ting på færde ... Det kan være misbrug, vold (psykisk eller fysisk) eller svigt ... I sådanne tilfælde er en lærer jo forpligtiget til at gå videre med sagen !!

Det lyder ikke i den aktuelle sag som om det er den slags voldsomme ting som er til stede - derfor synes jeg også at Fie skulle gå til sin lærer, eller en anden voksen som måske kan hjælpe med det hele !

Hilsen Pia (lærer!)

som du kan tale med, når du har det sådan her.

Hvis jeg har forstået det ret, bor du på en kostskole, og jeg kan godt forstå, at du synes det er svært, hvis du både oplever at de er trælse derhjemme, og at du ikke lige trives med dem der er i din nye gruppe.

Men det bliver jo heller ikke nemmere, at komme i kontakt med de andre, hvis du er i rigtig dårligt humør hele tiden...så måske du skulle få talt med en eller anden om det.

Hvis du er blevet tilknyttet nye voksne ved dit gruppeskift og du ikke vil snakke med en af dem, så kunne du måske prøve at snakke med en af dem fra den gamle gruppe, og forklare hvad det lige er du går og tænker og føler.

Prøv at snakke med den du har mest tillid til - og forklar hvorfor du er pissesur...det kan være det hjælper at få snakket lidt om det!

Hvis ikke du snakker om det, ved de andre jo ikke, hvorfor du er så sur (og sikkert også ked af det)og tror jo bare, at det er dem du er sure på - og sådan får man jo ingen venner.

Når jeg er rigtig godt gal i skralden over noget, kan jeg nogle gange gå med det så længe, at jeg er ligeved at eksplodere, og folk holder sig på lang afstand, fordi de kan se jeg er sur.

Men hvis jeg får snakket med nogen om det, så viser det sig nogle gange, at tingene slet ikke ser så slemme ud, som jeg går og tror.

Håber at du finder ud af - ellers må du jo bare skrive her ind på HN igen, hvis du trænger til at "få luft"!

Mvh MetteTM, - der også har været 14-15 år engang.

.. det er muligt, at blive flyttet tilbage i den gruppe, du kom fra?

Mht. dem derhjemme: har du talt ondt om dem? for hvis du har skylder du dem en undskyldning, og hvis du ikke har, så skal de da have forklaret sagens rette sammenhæng.

Og prøv så at gå til folk - både i skolen og derhjemme - med et smil. Hvis du har det negative fjæs på, reagerer folk også negativt.

Og noget andet: drop den røde skrifttype - den er så svær at læse.