Ja, det er jeg helt sikker på! En af de nærmeste dage, endda.
Det kan jo ikke være anderledes, når jeg på den måde ikke kan finde den rigtige fyr. Enten er de for unge, for "gamle", for umodne, for mærkelige, direkte uden relation til den virkelige verden, for ambitiøse, for ligeglade, optaget, for ustabile, for vægelsindede osv. osv.
Og hver gang jeg siger til mig selv, at "nu går jeg i kloster!" ja, så kommer der gudhjælpemig en ny potentiel Mr. Perfect, som senere viser sig at være ligeså håbløs som de foregående. Det sidste år alene har vist sig at være en konstant emotionel rutsjebane for mig med alle de maskerede helte i underhylere derude. Tsk, tsk. 
At jeg så også er for krævende og reserveret, når jeg skal introduceres for nye emner hjælper jo heller ikke på det. Men det gør jo heller ikke situationen nemmere, at jeg formår at skræmme dem væk i løbet af ingen tid.
Jeg forstår virkelig ikke hvorfor eller hvordan... 
Jeg har prøvet at blive bortauktioneret, blind dates i massevis, møde dem på den "go'e, gammeldaws" måde; men har ikke haft succes med nogen af metoderne.
Så næste gang der er jackpot i Lotto, er det stensikkert, at jeg er vinderen! Ellers er der da ved gud slet ingen retfærdighed til!
Og jeg ved allerede, hvad jeg skal gøre ved gevinsten. 
Caroline (Born to be wi- siiingle
)