*overskrift*

håber du har fået blodtilførsel til dine arme igen

Jeg har været i præcis samme situation .. min venindes monster af en hest smed mig engang af på den mest grusomme måde (han var en rigtig lømmel dengang) .. det er vel 6-7 år siden. Der gik 3 år inden jeg kom op på ham igen og jeg har STADIG svært ved at kravle på nakken af "udyret"

Den sidder fast, sådan en oplevelse.

da fedt at du fik overvundet din skræk.. min datter fik en tur på en shire forleden, den er næsten 2 meter over ryggen... det er STORT..

det er malou der rider med sadel

Flot gjort Du kan godt være stolt af dig selv

Hej Jill - og tusind tak for sidst og for al din hjælp. Du glemte dine kager til gemalen!

Ja, det var super-sejt, at du sådan lige "sprang" (måske lidt meget sagt - men hurra for pensionistskamlen - thi hi) på nakken af Maxi. Næste gang må det jo så være Quintis tur - han er jo omkring 170 og lidt mere vågen. Det er ikke størrelsen der rent faktisk gør den store forskel - man kan slå sig lige slemt ved at falde fra en hest på 155 eller 168, det er et spørgsmål om hestens sind og temperament, og så er det et spørgsmål om, at få tanker, angst og mod til at samarbejde.

Det var skide flot, at du gjorde det! Og så også lige en taknemmelig tanke til Super-Maxi. Han er altså en stjerne i min verden!

Rigtig godt klaret

Kan godt forstå, at du er stolt. Det er du i din fulde ret til

Held og lykke med springningen, når/hvis du en dag får lyst til det igen

Joh, han er vild og blodig, og total livsfarlig! Griner!

Der er intet at være bekymret over med Quinti. Hans "eneste" problem er tålmodighed. Så tonser han rundt, skraber, spjætter og skaber sig. Hvis bare han er alene, og får lov til at gå lidt rundt, så er han godheden selv. Han ville ALDRIG bukke, stejle eller på anden måde gøre noget for at tabe dig. Jeg kan med ro i sindet sige, at du roligt kan kravle op på ham, dog tør jeg ikke love, at han står helt ligeså stille, når du skal op... Smil! Selv min stive svigermor og urutinerede mand har været på nakken af ham, og han er god til at tilpasse sig situationen... Af én eller anden grund, mener han så, at det er ok, at være vanvittigt irriterende med mig på nakken - træls!

Det er da bare rigtig godt gået, at du "kravlede" helt der op i de tynde luftlag

Kan sagtens følge dine bekymringer og udenomssnak - inden du tog skridtet og "kravlede" op.

Det er jo også lige før man skal have søsygepiller og en brækpose med - når man er i de dér tynde luftlag

Held og lykke med at bestige de store heste i fremtiden