Jeg ville da også spørge om hesten havde gået stævne - især hvis den bliver solgt som værende LB-LA-M mm. dressurhest. 
For det første fordi der er mange ikke-stævneryttere, som TROR deres hest går LA eller M dressur, og som så gerne vil have penge for det.
Men reelt set kan hesten knap på en god dag med medvind i ryggen og en halvblind dommer gå til godkendt i en LC-klasse.
Så hvorfor skulle jeg så betale for noget, som sælger tror hesten kan, men som en eller flere dommere har vurderet objektivt til ikke at være noget specielt 
Jeg vil da også hjertens gerne vide, om jeg skal ud med en hest, som dør af angst, når den ser en anden ridebane end den den plejer at gå på - eller om det er en nervefast fætter, som bare kan klare den stemning der er ved stævner.
Til gengæld kan jeg da fortælle, at da jeg spurgte Medoc's tidligere ejer om han havde gået stævner i dressur, fik jeg et ja - men at hesten ikke duede til dressur, da de havde redet en LC2 til Ej Godkendt. Så ejeren sagde pænt, at jeg ikke skulle købe ham, hvis jeg ønskede mig en dressurhest.
Til gengæld skulle han være dejlig ude til stævner. 
Så ham turde jeg købe pga. hans gode sind - og placeringer i LA1-dressur har vi da også taget med hjem, så dressuren træner vi da gladeligt sammen 
Jeg spurgte da også til om han gik med sko - og nej det gjorde han ikke.
O.k. fint for mig - men han sled sig rent faktisk lidt skæv på det ene bagben - så jeg fik lagt sko på ham med det samme, så han ikke ville få problemer med i det lange løb.
Så for mig er det sørme relevant om hesten har gået stævner eller ej - især hvis prisen er sat efter at den kan noget.
MVh Charlotte