Jeg ville sætte stor pris på, hvis I gad lægge 5 min. af jeres tid af til at læse dette brev, som jeg har skrevet til min gamle halvpart, Gunner.

Farvel min allerkæreste ven. Gid jeg kunne tage dig med mig, men det kan jeg bare ikke. Folk siger det ikke er Verdens undergang. Men for mig er det. Jeg har nærmest mistet lysten til at ride, hvis det ikke er med dig. Hvis bare jeg ikke var blevet knyttet sådan til dig… Og Belinda aldrig havde sagt: "Ja, du elsker kun Janni, ikke Gunner?" - hver gang jeg tænker på det hun har sagt, kommer jeg selv i tvivl: "Gør du nu også det?". Jeg har nydt - næsten - hver weekend, også selvom du har været streng ved mig tit. Men kan simpelthen ikke være sur på dig i ret lang tid af gangen.

Husker du, da jeg fik dig? Jeg var ikke meget for det pga. dine enorme rygsving og så havde du jo det der rygte med at bide efter folk. Jeg var heller ikke meget for at sige farvel til Fie, men det gjorde jeg og nu har jeg dig. Eller det vil jo så sige at jeg HAVDE dig.

Når folk jeg ikke har snakket eller skrevet med i lang tid spørger: "Hvem rider du på nu?" og jeg siger Gunner, siger de næsten altid: "Rider du STADIG ham? Hvorfor?" - og vil du vide hvorfor, kære ven? Fordi, selvom du var strid og stærk som bare pokker, så kunne jeg ikke slippe dig. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg elsker dig og hvis det stod til mig, så var du min nu. Flere gange havde jeg sagt at jeg ikke gider dig mere, men hver gang jeg så tænkte mig om, blev jeg ked af det og rystede på hovedet. Du var min og ingen skulle komme imellem os. Jeg ønskede så inderligt meget at mine forældre gav efter. Men det gjorde de bare ikke og nu skal vi skilles.

Vores første stævne sammen var en katastrofe. Marts 2005, LC1 og LC2 - havde kun redet på dig i én måned og kunne knap nok sidde ned på dig. Jeg husker så tydeligt at Belinda fik mig til at tude. Jeg følte mig virkelig, virkelig dum. Men vi gennemførte og det er jo det vigtigste, når det er første stævne sammen.
Andet stævne skulle have været Klubmesterskabet. Men din ryg gjorde ondt, så du skulle have fri. Det var trist, for jeg havde virkelig glædet mig til at starte mit første lille springstævne på dig. Men det blev det ikke til og i stedet skulle jeg ride på Leia.
Men andet stævne blev i stedet for i Hammerum, hvor vi red LC1, LC2 og LC3. Som den eneste af Belindas elever, skulle jeg allerede stå klar med dig på opvarmningen fredag aften, da jeg skulle ride "Hammerum Cup". Det gik helt af helvedes til, men lørdag i LC2'en blev bedre og LC3'en søndag var kanon. Ingen placeringer, men det havde ingen betydning for mig, jeg havde jo været ude og starte på min dejlige hest.
Tredje stævne var Fastelavnsstævne. Du var utrolig flot og folk gispede nærmest når vi kom ridende forbi, kulsort med hovedskjold og en "Black Rider" på ryggen. Selve springningen gik ikke godt, men vi vandt bedst udklædt, hvilket jeg var stolt over.
Vores fjerde stævne sammen var på Kærbo. Fjerde og anden sidste stævne sammen. Vejret var elendigt, men du gik fantastisk, både med mig og med Sonja og du løb da også hjem med en fjerdeplads i LC1. Spring om søndagen var du også rigtig sød og du vandt en sløjfe.

Sidste stævne på dig og så var det slut. Trist, men desværre sandt. Stævnet blev afholdt på HER - ministævne - hvor jeg havde håbet på at slutte af med en LB1, hvilket vi slet ikke måtte starte. Vi startede LE med galop og LC2. Vi fik en andenplads i LE med galop og blev anden uplaceret i LC2'en. Jeg var glad og stolt over min dejlige Gunner, som desuden også klarede sig godt i spring om søndagen.

Sidste undervisningstime på dig var torsdag d. 22. juni 2006 kl. 19-20. Flot Belinda, virkelig flot. Ingen undervisning til os andre.. Kun Mette, Mette, Mette og Rikke og Mette, Mette, Mette. Ikke engang 5 sekunders undervisning får man ALLER sidste undervisningstime. Det er rart sådan noget. Og da timen var slut, sagde hun bare: "Farvel alle sammen, vi ses næste år, god sommer". Ikke noget med at kommentere et eller andet omkring mit 1½ år på Gunner - hvordan det har været osv. Jeg hader hende for det. Det betød så meget for mig at få lidt undervisning den sidste gang, men hun havde kun øje for Mette og Odessa. Ikke fair… Suk.

Tænk så at skulle sige farvel til dig efter 1½ år fyldt med både negativt og positivt. Jeg kommer til at savne at slås med dig og blive bidt i fingeren og trampet på og jeg ved ikke hvad. Men mest af alt kommer jeg til at savne en hest som har lært mig utrolig meget på ikke ret lang tid, en hest som har klistret sig fast til mit hjerte og som ikke har i sinde at gå af og en hest som jeg har knyttet mig alt for meget til i løbet af det års forløb.
Sonja er redningen for dig og jeg ved at hun vil ride dig kanon, og så længe hun gider dig, så er jeg tilfreds, for så kan jeg stadig få dine rare øjne at se og mærke din bløde pels engang imellem.

Men kære Gunner. Du skal vide at jeg altid vil huske dig, som den rare Gunner med øjenbryn og de dejligste øjne. Jeg vil aldrig glemme dig og jeg lover at komme ned og hilse på dig hver gang jeg kommer hjem på weekend.

Mange Stortudende Hilsner fra din x-halvpartsejer, Janni.