Ja, det er altså min kære mand der har fået købefobi, ikke mig.

:Pia

Jeg tror din kære mand lider af nogenlunde det samme som min.

Til sidst i alt det her med alle mine heste og nu med Høffe der var skæv, skulle der virkelig tårer på bordet før jeg fik lidt medfølelse. Det har jo immervæk kostet nogle spildte penge, denne hestekøbs-affære.

Jeg tror din mand bliver nødt til at være noget realistisk. Det er helt umuligt at købe en hest eller noget andet for den sags skyld, der ikke kræver vedligeholdelse. Køber han en bil eller båd vil den også kræve mekaniker eller nye reservedele på et tidspunkt - ligesom en hest.

Nu ved jeg at min mand bakker mig op. Til en grillaften forleden ude i stalden sad han og snakkede med nogle af de andre, der konstanterede at jeg var dyr i drift. Hans eneste kommentar var at det bestemt var det værd, når han så hvor glad jeg var når jeg kom hjem fra stalden.

Måske er det det din mand skal indse?

Min mand sætter skam stor pris på hvor glad jeg er efter en ridetur - så plejer han at sige "lad os købe 5 mere".

Tror også godt han er klar over man ikke kan gardere sig mod at hesten skvatter på folden i morgen. Skal der købes mere hø, så bliver der købt mere.

Men han har åbenbart fået pip af de mange sadler jeg prøver på Charlie, henter, får tilsendt osv. så når jeg står og prøver på den nye og konstaterer at den da vist har samme sadellængde som Charlie men et helt andet type sadelleje, så går han i koma.

På sin vis har han jo ret i at det kan koste mange forskellige sadler indtil hesten er redet op og måske ændrer facon, og det har vi strengt taget ikke råd til, men det er ikke så fedt han fortryder efter vi har sagt til ejeren at vi gerne vil købe...

Der er jo også alt det her kiropraktorbøvl, endnu en ting som får ham til at stejle helt vildt - det må den næste bare ikke også have brug for. (Charlie står stille pt og venter på behandling, et halvt år holdt han, så gik den ikke længere)

:Pia

Har også lidt svært ved det i øjeblikket, hvor dyrlægeregninger på lidt over 30.000 kroner vælter ind af brevsprækken *GYS*

Men selvom han har leveret en enkelt kynisk kommentar - bakker han mig 100% op...og da jeg ringede til ham stortudende for at fortælle at føllebølle var kommet til skade igen, fik jeg masser af medfølelse...og da han så såret...for han tog jo selvfølgelig fri fra arbejde med det samme ...var det ham der sagede, at vi skulle ringe til en anden dyrlæge og få hesten indlagt med det samme i stedet for at rette os efter vores egen dyrlæge og lade hesten stå en uge...ifølge de andre dyrlæge ville den slet ikke have overlevet den behandling

Og mens den har været indlagt i fem uger, har han jævnligt besøgt den på vej hjem fra arbejde...

Og når hans kammerater ser undrende på ham, når de hører hvor dyr den lille dreng er i drift...så smiler han bare og siger, at når man har skaffet sig et dyr, er det sådan noget man må tage med...er han ikke bare dejlig?

Han har forøvrigt også bemærket at jeg er blevet meget gladere efter jeg er begyndt at ride igen

Pia - du have dig en snak med manden...stille og roligt, så kommer han nok til fornuft...den næsten problemfri hest findes der jo trods alt en del af...man ved bare aldrig hvem af dem det er

Det er muligt den helt rigtige, som vi BEGGE gerne vil have, findes derude. Men jeg har ikke rigtig flere ressourcer, mentalt og tidsmæssigt til at køre videre lige nu.

Og så skal den kunne passe et dyrt Sprenger bid str. 12,5

:Pia

Det kan Zadeek - altså passe bid i str. 12,5 ...

Nåja Winnie, jeg lovede jo at vende tilbage til dig for længe siden! Ups... Ja der kan man se hvad sadel og andet bøvl bl.a. kan føre med sig.

:Pia

Nu må du altså tage manden med ud og se Herkules, der er en type hest der kan alt det du beskriver, undtagen passe et bid str. 12.5

Hvis du først har set og prøvet en Nordsvensk så er du ikke i tvivl om at det er sådan en som du skal have.

Selvfølgelig er han ikke til salg, men han elsker at blive beundret

Hilsen Lisa.

Jeg forstår altså ikke helt alle dine sadelproblemer.

Så vidt jeg kan forstå er Charlie meget kort i ryggen ikke?

Du har prøvet utallige sadler på ham og intet duer?

Har du haft en sadelmager ud og kigge, evnt prøve en masse sadler på ham?

Hvorfor prøver du ikke med en bomløs af en eller anden art som former sig efter ham og ikke skal tilpasses hver gang han bliver tykkere eller tyndere?

Jeg kan kun anbefale en lammeskindssadel.

Indtil videre er det den eneste sadel Sia vil gå med uden at blive pissesur for at sige det som det er.

En lammeskindssadel og så med en tyk pad under og så kan du da i det mindste ride indtil han kommer i så godt en form han kan passe en almindelig sadel.

Mht at købe en ekstra hest, er det så en hest du virklig ønsker dig den i har sagt ja til at købe?

Med venlig hilsen Karina.

troede jo det bare gik frem af med ham.

det med en bomløs, har jeg også selv haft oppe og vende, men jeg vil nok selv presonligt foretrække en alm. sadel.

Jeg kender det alt for godt, man ved jo dyret trænger til en ny sadel, kører land og rige rundt for at finde noget der kan passe, Hele tiden har man i baghovedet, at det ikek må være for dyrt.

når man så får gemalen med på en af turene og han ser de sadler man har tænkt på, ja så er kommentaren. øhhh, tror du ikke det var bedre at ringe til heri, hun plejer jo at kunne hjælpe dig.

Ja lille mand, men så er det også op med slanterne, for det koster.

Ole er godt nok også ved at være træt af heste her hjemme...og jeg kan nu godt forstå den arme mand

Først havde vi en dejlig fuldblods hoppe på prøve, men grundet flere årsager, vælger vi at levere hende tilbage...en hård dag for mig, for jeg holdt virkelig af hende!

Så får vi Maya hjem på prøve...og sikke en prøve, for os alle sammen.

Ole er vidne til at jeg kommer bange, frustreret, ked(næsten grædene), opgivende...og ja nyforælsket ind efter en tur i stalden/på folden. Så vil jeg sælge, så vil jeg ikke sælge så vil jeg nærmest slagte hesten(ej dog ikke, men bare super super frustreret!)så er hun liiige hesten for mig og sådan har det stået på i næsten 3 mdr nu. Ole har sagt STOP ingen Maya og ingen ny hest...og jeg kan egentlig godt følge ham!

Vi er dog kommet til et kompromis, jeg beholder Maya, men hun kommer til at stå på ridecenter.

Og så er ejg ikke engang begyndt at lede efter sadel endnu...men ved at når jeg skal til at ride lidt mere på hende, ja så bliver jeg nødt til det...tror jeg skal blande Ole helt uden om det, for ellers tror jeg hans meget slidte tålmodighed bliver helt opbrugt

Ja, jeg kan egentlig godt forstå de kære mænd engang i mellem

Er det en mulighed at prøve at forstå, hvorfor nogle mænd får mere end nok af at høre på problemer vedr. hestene?

Hvis jeg havde en oplevelse af, at f.eks min mands trailerbåde plus udstyr købt i meget dyre domme, plus fiskeriet med alt hvad der til hører, hovedsageligt virkede som et problem for ham, ville jeg også nok efterhånden have svært ved at se, hvorfor i alverden han fortsatte... Mens glæde og lykke over gode oplevelser, der godt nok medfører en masse udgifter, får mig til at føle, at pengene virkeligt er givet godt ud, fordi min mand er glad

Jeg tror, det er vigtigt ikke at jamre! Ingen orker at høre andres jammer for længe.

Jeg har også prøvet år, hvor hestene ( og hundene) kostede os 10 tusindvis af kr i dyrlægeregninger, hvor føltes som om det hele gik galt osv osv - og min mand så efterhånden træt ud, når jeg atter jamrede lidt over, hvor hårdt det var Til sidst virkede min ellers meget tålmodige mand en anelse træt af mit hestehold.

Når ting bare koster og koster, så er det vigtigt, at man i det mindste også kan se glæderne og ikke kun sorgerne. Og i hvert fald lade være et underholde med dem hjemme

Prøv at være positiv selv, det smitter ofte af

Og halter økonomien er det måske fjollet at købe sig til flere udgifter, med mindre man selv har lyst at arbejde lidt mere for sagen, så man ikke får belastet også den fælles økonomi

Jeg kan godt forstå, at en del ægtefæller og kærester får nok, selvom de i bund og grund er tålmodigt indrettede.

Jo, jeg kender hesten vi påtænkte at købe, så jeg ved jeg sidder udmærket på den og den har en dejlig fremdrift som Charlie mangler. Men vi er nødt til at være fælles om beslutningen, jeg kan ikke bare kræve ind, selvom jeg sagtens kunne tjene de ekstra udgifter ind selv. Jeg vil ikke sige økonomien halter, men fx. 2 specialsyede Albion er der ikke lige luft til oveni kiropraktorregningerne. (som heldigvis er blevet færre) Jeg skal jo tage hensyn til at der også skal være råd til noget Gert synes er sjovt!

Jeg kan ikke helt se hvorfor jeg skulle ride med bomløs et par måneder, det bliver hesten da ikke længere af? Jeg kan sagtens finde sadler som Charlie kan passe både i pasform og bredde. Han er ikke voldsomt overvægtig, han har god markeret skulder og manke. Det er kun et spørgsmål om at de havner halvvejs ude på lænden af ham. Ja, Karina, jeg har haft sadelmager ude, så jeg ved hvad jeg skal kigge efter, den som var bedst til ham kunne jeg selvfølgelig ikke være i selv... Jeg har så brugt lidt tid på at finde nogen af de andre hun godkendte.

Jeg VIL ikke ride 3 timers letridning i en lammefætter, men selvfølgelig får jeg selv så ondt i ryggen af at sidde i stolesæde at jeg nok ikke orker sidde der mere end en halv time, men det holder jeg ham altså ikke i form af. Og jeg rider bare ikke uden bøjler ude i trafikken som nogen også har foreslået.

Hvad angår den pony jeg troede var min nye, og som jeg glædede mig til at træne op, så er den meget udefineret over ryggen, så det var nok da jeg fortalte Gert at selvom de to heste var lige lange så ville de nok ikke kunne dele sadler, da de er bygget meget forskelligt, som gjorde at han stod af, og sagde, "det her er ikke den hest jeg tør satse på" (samt et lillebitte benproblem som jeg kunne få forbehold for i kontrakten) Det er ikke så meget at købe sadlerne, det er mere det her med at jeg ikke kan komme af med alle mine fejlkøb, tror jeg.

Bortset fra det, så har jeg bestilt en sadel til Charlie nu, så må jeg bare ride 2 måneder mere med kombien og tilpasse den lidt igen. Jeg tror ikke han skifter så meget facon mere (håber), han er trods alt blevet redet en hel del det sidste halve år. Den nye kunne jeg nok forvente ville ændre sig en del, da den har stået meget stille.

Du har nok ret MBN, hvis ikke jeg havde brokket mig så meget over Charlie gennem tiden kunne jeg måske godt have gennemtrumfet både en tilridningssadel og en blivende til den nye, men nu kom det lige oveni Charlies sadeljagt + lidt smedeproblemer + han så uventet blev skæv igen ligesom jeg nærmest sad med røret i hånden for at bestille en forsikring på ham! Det skal så siges at min svigermor samtidig er blevet opgivet af lægerne mht hendes cancer, det hjælper nok heller ikke på humøret.

Men det er lidt træls - især når sælger er en man kender og ved hvor mange følelser der ligger i ponyen.

Derfor vil jeg nu slet ikke kigge på hest foreløbig, for jeg vil ikke rende ind i samme problem igen.

:Pia

Måske er det ikke udgifterne han er træt af, men at høre om dem. Så jeg skal måske bare lænse kontoen uden at fortælle noget.

:Pia

Hej Pia.

Hm... det fremmer måske ikke heeelt den gode vilje

Jeg tænker mere, at du måske skal holde lidt lav profil med hesteproblemerne, og læsse dem af på vennerne Det er rigtigt svært for mange af vores mænd, at se os blive triste og stressede over de heste, der skulle give os glæder og overskud Samtidigt med at de koster, og vi måske så endda gerne vil have en mere

Håber alt løser sig

Jamen jeg tror nu heller ikke der er nogen her på HN der gider læse flere brokkeindlæg fra mig, og resten af tiden passer jeg mest mig selv herude på bøhlandet. Det bliver jo lidt småt med venner efterhånden når man også røvrender dem i hestehandler.

Havde vi dog bare aftalt at jeg tog den i træning til salg istedet, så kunne jeg måske have lusket den til at blive? Det havde nok ikke været så farligt.

Men du har helt ret. Jeg må lære at bide hestefrustrationerne i mig ligesom jeg gør med de andre slags.

:Pia

Altså Pia.

Måske skal du overveje om Charlie kan bruges som ridehest eller ej? Han er umiddelbart en stærk pony, og du er lettere end en fjer. Kan vi måske tænke i opdragelse?

Eller - kan Charlie ikke rides?

Du kan læsse af her - og du kan køre med G herind en dag - og drikke kaffe og få vendt verdens- og Charlie situationen

Nogle gange er tingene mere enkle, end mange tanker gør dem til?

Knus og mange tanker.

Tværdigmod har den jo en lille defekt, som efter min mening ville være en 100% god grund til ikke at købe den.

hvofor dog købe sig til endnu flere problemer.

hvilken saddel er det så du har bestilt denne gang ??.

jeg nåede jo ikke heri i dag, men så må det blive i morgen. Vil jo helst ha per med, for han er skide god til at vurdere hvordan jeg sidder i en sadel.

Jeg har redet næsten dagligt på Charlie i månedsvis og regelmæssigt siden januar. Det er første gang siden januar at han er skæv i kryds og skulder, så derimellem har der kun været småting, lidt nakke og tænder, sadel som er blevet for bred og nu har jeg så opdaget at han faktisk ømmer sig ved at gå på sten, hans baghove er blevet lidt platfodede. Så det satser jeg på kan løses med et par sutter som gerne skulle ankomme mandag.

Resten er opdragelse, det har du fuldstændig ret i. Han har ikke en indbygget trang til at bevæge sig, han skal lokkes og motiveres. Med mindre selvfølgelig han fejler noget jeg ikke har opdaget, men går det den rigtige vej, er temperaturen behagelig eller har vi selskab, så fejler tempoet intet! Så kan han snildt klare 2 timers tur og selv sætte i galop når vi er ved at være hjemme = ok kondi. Jeg har sågar vovet at investere i skovkort, der er 3 km hver vej til skoven, så det har jeg ikke turdet tidligere.

Men jeg mistænker at jeg aldrig får ham interesseret i dressur, han synes om spring og tur, det vil jeg ikke være tilfreds med i min ridning i længden, jeg er bange jeg kommer til at kede mig. Derfor ønskede jeg mig stadig en lidt mere selvgående type til dette - og så jeg ikke skal gå i stå de 3 gange om året Charlie evt. stadig laver et eller andet stunt med sin bagdel. Men hans generelle statistik er absolut bedre end før.

For det er helt utroligt hvad ridningen gør ved mit helbred, min ryg er bedre, mine voldsomme menstruationssmerter er aftaget for første gang i årevis, jeg har mere energi til hus og arbejde. Derfor stresser jeg nok unormalt meget når det så går skævt igenigen.

Og tak for tilbuddet - visse ting tror jeg dog bare skal blive inde i mit hovede - når der alligevel ikke er nogen "lykkelig løsning" på tingene. Men kaffe eller noget kan jo altid være hygsomt!

:Pia

Men måske kunne den lykkelige løsning løsning for Jer begge så være, at skifte henholdsvis hest/ejer

Den eneste korte dressursadel som jeg kan næsten være i og er til at betale: Lexus. Dog kan han ikke være i en fit 4, som er standard, den kunne jeg ellers have fået med i dag, men skal have en 4½, og dem laver de kun på bestilling, den bliver så lige 1 cm længere i sædet også, det må kreaturet bare leve med. Den burde stadig være kortere end de andre 16" på markedet.

Man røvrender vel folk når man først har svaret ja, og sagt at man er sikker på beslutningen begge to, og den ene så ikke tør alligevel? Så skulle jeg have takket nej med det samme.

:Pia

Charlie er min guldklump og vi forstår jo hinanden udmærket, vi er så dejlig "indkørte" i hverdagen. Han synes nogen gange jeg er et paphovede fordi jeg ikke fatter at han gerne vil smage på grøftekanten, og jeg synes ligeså når han ikke bare kan snuppe noget i forbifarten. Men 80% af tiden kan jeg faktisk finde en årsag til hans opførsel.

Jeg tror jeg resten af mit liv ville spekulere på, om nogen så alligevel smækkede en 17" sadel på på krydset af ham og bare gav ham et rap i rumpen når han ikke ville gå pga smerter. Børnepony er han ikke, heller ikke rolig turhest, for hvis han møder en for stor traktor, så er han altså den der er smuttet.

Penge til en ny kan han heller ikke indbringe, når han ikke er tiptop i orden.

Og jeg har vel ikke helt opgivet ham endnu. Han er jo ikke på tværs konstant og hele tiden, faktisk arbejder han godt og villigt - det går bare ikke så stærkt som jeg kunne tænke mig! I vinter var han derimod slet ikke til at stoppe - så jeg har sagt, støvler, varme og sadel, hvis han stadig ikke gider når de ting er på plads, så kan vi snakke om at finde plads i fryseren...

Så det er ikke en erstatning jeg søger, mere et suplement.

:Pia

som kender til alle de problemer du har haft med din hest, ja så bør de også forstå at din kæreste siger nej.

Kan sagtens forstå dig

Har det på præcis samme uhensigtsmæssige måde med Molly, bare andre begrundelser Jeg burde sælge hende, og købe den skimlede PRE jeg ønsker mig Men GØR jeg det nogen sinde... De der kender mig vil på det kraftigste benægte det Og jeg ved af bitter erfaring, at jeg ikke har tid og overskud til 3 heste

Faktisk tror jeg flokken ville blive mere harmonisk hvis jeg havde tre, den lille Rollade står altid med store øjne og gemmer sig i en krog når vi er væk, har han en ven mere er han helt anderledes rolig omkring det at blive forladt.

Og ham kan jeg naturligvis heller ikke sælge, det lille skævbenede kræ...

Det HAR været på tale at hvis jeg i en periode red to og det var for meget, så kunne jeg sælge den som jeg så havde mindst glæde af. Om det så blev Charlie kan jeg ikke sige.

Du kunne ligeså godt spørge, om jeg kunne sælge Max og Molly.

:Pia

Velkommen i de mere end blødsødne kyllingers klub...

Altså Pia, de krikker, de er bare for meget Charlie er i øvrigt bare gudesmuk!!...

Du røvrender ingen...hellere være enige begge 2 og så være ærlige overfor sælger end at i står med håret i postkassen om et par måneder fordi at den nye "lige havde noget med benet"

Hvad for en sadel har du så bestilt? Er det fra Berit eller? Kom nu jeg vil høre??