|
|
| Om at fodre andres katte |
|
|
Jeg er for nylig flyttet i rækkehus med mine 2 katte. De har været indekatte det sidste år, selvom den yngste dog aldrig har været ude kat før. Jeg er glad for at kunne give mine katte mulighed for at gå ind og ud som de vil, og se benytter sig også af det her i sommervarmen, hvor havedøren hele tiden står åben når jeg er hjemme. Jeg kan virkelig se hvordan den ældste kat er blomstret op, nu hvor han har fået lov at komme ud igen. Nu viser det sig så at en mand i rækken bag mig, der næsten altid har sin hoveddør på vid gab, er begyndt at fodre på mine katte. Dvs. de går ind til ham og spiser, hvilket irriterer mig, for jeg frygter at de så delvist vl flytte derover med tiden. De færreste anskaffer sig jo kat for at de skal bo alle andre mulige steder. I hvert fald ikke mig. Jeg kan godt lide mine kattes selskab, og når de ikke er ude, skal de være hos mig, og ingen andre steder. Hvad er jeres holdning til dette? Kunne I selv finde på at lokke andres katte til jer med mad, velvidene at de boede et andet sted hos nogle mennesker der var glade for dem og passede dem godt? Har I selv katte der bor lidt rundt omkring ved naboerne uden at I har nogle problemer med det? Sidst men ikke mindst, hvordan siger jeg pænest til manden at han skal holde sig fra mine katte, uden at ødelægge naboskabet? Jeg har indtryk af at de er meget sociale herude, så jeg vil nødigt lave lave ballade og skabe splid. Med til historieen skal jeg måske lige tilføje, at jeg også havde problemer med en meget kaatteelskende nabo det forrige sted jeg boede. Det endte med at min kat stort set ikke var inde, hvis han kunne blive fri, og han ikke spiste ret meget af det mad jeg gav ham. Alligevel blev han som kastrat meget overvægtig (7 kg) Jeg købte dyrt dietfoder, men kræet ville selvfølgelig ikke æde det, hvis han kunne få leverpostej og dåsemad på den anden side af vejen.
Med venlig hilsen Karina I vågen tilstand er det klart Vor verden er begrænset mens vor drømme er for alle grænser renset
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| kender det alt for godt |
|
|
Ja jeg har samme problem der hvor jeg bor. Mine overboer mener at mine katte er alt for tynde. Måske det er fordi de er vant til at se på deres egne overfede dyr? De gider så ikke at gå ned til hende med maden men smider det bare ud på græsset. Min ældste kat snakker meget og selvfølgelig er jeg ikke altid hjemme ti at lukke hende ind når hun har lyst. Efter deres mening er det så ikke fordi hun vil ind men fordi hun er sulten. Underligt at hun så ikke tager det tørfoder der altid står fremme. Men det er måske lidt mere interessant emd kødpålæg, leverpostej og andet ulækkert? Jeg har prøvet at snakke med dem om det men de VIL ikke høre efter. De har flere gange siddet og snakket om at melde mig til Kattens Værn. (Ved det fordi jeg kan høre hvad der bliver sagt når vinduerne er åbne) De skulle være så hjertens velkommen til at gøre det, så kunne det være de kunne få lidt at vide om hvordan en kat skal se ud. For mig er der intet der hjælper. Jeg går dog ud og henter mine katte, når jeg ser de smider mad ud. I dit tilfælde vil jeg da prøve at snakke med manden. Måske han vil høre efter og ikek fodre dine katte. Jeg ville da heller ikke have at mine gik ind hos andre og blev fodret. Ligesom jeg aldrig ville fodre på andres.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hvis du ved... |
|
|
... hvem der fodrer dem, så gå dog over og tag en venlig snak med ham. Sig at du synes at det er dejligt at der er flere katteelskere i kvarteret, men at dine katte helst ikke skal "spise ude" da de bedst tåler det specialfoder du giver dem. En venlig og høflig henvendelse, med et smil om munden, bliver som regel ikke taget ilde op. Det er jo sikkert i bedste mening at han fodrer de søde katte, og måske tænker han ikke over det? Og NEJ, jeg ville ikek give mig til at fodre andre menneskers dyr uden en direkte aftale med ejeren.
£isbeth & Baloo It's our choices that show what we truly are, far more than our abilities. (Albus Dumbledore / J.K.Rowling)
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Andres katte |
|
|
Tænk, det problem har vi også. - Min familie var bare nogle svag... tingester og sagde intet til naboen hvilket resultere i at katten nu bor hos naboen. Jeg ville under ingen omstændigheder ha' at nogen af vores naboer skulle fodre på vores dyr! Hverken heste, hunde eller katte. - Det er VORES dyr og JEG vil vide hvad de får!! Jeg ville gå over til naboen og stille og roligt forklare at du var glad for han kan lide dine katte, men du ville meget gerne hvis han ville undlade at fodre på dem da du gerne vil vide hvad de får m.v. - Vær ærlig men stille og rolig  Min onkel og tante har to hunde, som går frit i deres have + gårdsplads som er indhegnet. Bagved deres have bor vores naboer, hvor hundene ind i mellem gør af dem når de går forbi med deres *elendige* hunde. Nabokonen synes så det er "synd" og stikker hundene nogle hundekiks. - Resultatet? Hundene fræser ned og gør HVER gang de ser naboerne for så får de jo kiks! Samme onkel og tante købte to staldkatte, den ene kat fik de som killing og den boede i starten indenfor. - Da den så skulle ud og være staldkat var den altså bare ikke ligeså tilfreds med det! Så da naboen begyndte at fodre på katten flyttede den ind til dem, selvom hun blev bedt om ikke at gøre det så blev hun bare ved. Så nu bor katten hos dem, og jeg synes det er komplet latterligt og svagt af min onkel og tante ikke at gøre noget. - De har immervæk købt katten, kasteret den, vaccineret den, givet den ormekur m.v. Havde det været mig havde jeg sendt regningen på katten til naboen.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tjah... |
|
|
Jeg ville nok gå over til naboen og sige ligeud, at jeg ikke er glad for at han giver mine katte mad. - Han må meget gerne kæle dem, men du vil gerne selv sørge for at fodre dem, da du gerne vil holde øje med hvor meget de hver især spiser. -Annette
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| løse problemet |
|
|
Man kan løse problemet ved at gøre det eneste rimelige - holde katten på sin egen grund! Det er ikke min mening at lyde sur og syrlig, men jeg har så svært ved at forstå, at man synes det er rimeligt, ens kat kan vade rundt præcis hvor den lyster.
Mvh Christina & Prinsesserne, Skrydenlyst
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tag en snak med ham. |
| Forfatter:  |
Camilla (Felur) |
| Dato:  |
22-07-2006 17:12 |
|
Jeg har fortalt det pænt til mine naboer (der alle har haft kat), at de ikke må fodre mine to katte. Dels er den ene slem nok til at stjæle på køkkenbordet  , dels så er han på diætfoder pga. blæresten. Og dén kan de forstå! Så du kan evt. "fake" det hos din kat og sig, at du risikerer den bliver syg og det gør ondt når den tisser, hvis den får andet end sit diætfoder. Ellers så køb en rulle hvid bukseelastik, som du syr sammen til et halsbånd og og skriver "må ikke fodres" på halsbåndet med en spritpen. Bukseelastik er billigt og falder nemt at katten, hvis den sidder fast i noget.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| En løsning |
|
|
Jeg har selv kat, som bliver fodret et andet sted.. Det er helt ok med mig, ellers må jeg jo bar holde den på matriklen f.eks. bur eller snor.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| MINE katte |
|
|
Jamen jeg er da glad for at høre at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Tænkte på om det bare var mig der var sippet, når jeg nu for 2. gang oplever at en nabo fodrer på mine dyr. Jeg vil nødigt miste mine katte, fordi de hellere vil bo hos naboen og blive fodret ihjæl. Jeg mødte ham i går aftes ved 12-tiden da jeg kom halvsnaldret og meget meget træt hjem fra Grøn Koncert. Han sad ude på "sladderbænken" som jeg kalder det. Der fortalte han mig at min lille hvide kat tit kom ind til ham, og spiste, at den stadig var lidt bange endnu. (ENDNU - hvad ligger der ikke bag det ord) men den var jo sulten. Jeg er ikke i tvivl om at han gør det i en god mening, derfor frygter jeg at han slet ikke vil have nogen forståelse for at jeg gerne vil have mine dyr for mig selv, og dermed blive sur. Jeg orker næsten ikke at debattere hvorvidt folk skal holde deres katte på egen grund i henhold til loven og bla bla bla... For jeg vil ikke nægte mine katte at komme ud, nu de har muligheden. Det er livskvalitet for dem.
Med venlig hilsen Karina I vågen tilstand er det klart Vor verden er begrænset mens vor drømme er for alle grænser renset
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Katte går hvor de vil! |
| Forfatter:  |
Jeber |
| Dato:  |
22-07-2006 19:57 |
|
Pjat at sige, man skal holde en udekat på sin egen grund. Hvordan skulle det så lige foregå??? Enhver ved, at en kat selv vælger hvor den vil være hvornår - og kan man ikke lide besøg fra en fremmed kat må man da forsøge sig med forskellige skræmmemetoder - en spand iskoldt vand lige i synet, fx. Det kunne du evt. bede ham gøre, så din kat ikke med tiden flytter over til ham.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| god ide med en spand vand |
|
|
Jeg husker da jeg var barn, vi havde en kat som gik ind hos en nabo. De kom og klagede, min mor bad dem om at smide en spand vand på den, og de gjorde de. Siden fik de ikke besøg af den mere 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeber... |
|
|
Det er meget muligt, at en kat går hvor den vil, men det er faktisk beskrevet i Bekendtgørelsen om mark og vejfred §1, at man har pligt til at holde sine hus og kæledyr på egen grund. Det er ikke dine naboer's problem hvordan du holder dine katte på din egen grund, men du er pligtig til det. At mange ikke gør det, er en helt anden sag - men hvorvidt man har pligt til det eller ej, hersker der ingen tvivl. Den med vanden har jeg før hørt skulle være effektiv - herhjemme er det for det meste nok, at skræmme naboen's gårdkatte hjem til sig selv - og det klarer vores territoriale Westie til UG+. -Annette
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg linker lige til denne tråd ... |
| Forfatter:  |
Lisbeth Sejberg |
| Dato:  |
22-07-2006 21:14 |
|
... hvor jeg har refereret en historie fra vores avis om en nu forhenværende hankat  www.heste-nettet.dk/fo...6/1126716/ Mvh. Lisbeth
Mange mennesker skylder deres medgang i livet det råd, de andre ikke tog imod fra andre.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeber - hvis hunden |
|
|
kunne vælge ville den sikkert også gerne gålige præcis hvor det passer den! Så den holder ikke!Det er bare blevet "ok" at se igennem fingre med katten. Personligt ville jeg synes det var meget træsl. Jeg er allergisk over for alm. korthårede katte.
Mvh Christina & Prinsesserne, Skrydenlyst
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hmm tja |
|
|
Jeg er lidt med blandede følelser i denne debat. Mine katte har et rum i huset hvor deres bakker og mad står vinduet er åbent så de kan komme og gå som de vil. Men det er der oss et væld af andre katte der gør så ud over mine egne fodre jeg "ufrivilligt" på mindst 4andre katte. Men igen jeg kender oss til den lov der siger man skal holde sine dyr på egen matrikkel og så længe jeg ikk gør det kan jeg heller ikk brokke mig over andre ikk gør... Så nej jeg syntes ikk du kan tillade dig at brokke dig... Indhegn hele din have hvis du er utilfreds... Og sørg for dine katte bliver på din matrikkel så kan du brokke dig hvis nogen fodre dine katte... MEN dermed ikk sagt at jeg ikk forstår dig for det gør jeg... Har selv en kat der er flyttet over til naboen da hun fodre den... Men igen det er min egen skyld jeg har ikk holdt den på min matrikkel...
KnuZ Vibber... Nu med jordens skønneste hunde...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Desværre |
|
|
Mange katte vil selv bestemme hvem de vil være hos, du kan jo spørge ham pænt om han vil være sød at jage dine ud når de kommer, man kan jo sige at de ikke kan tåle andet foder end det dyrlægen har ordineret. En lille løgn for at beholde sine katte, er på sin plads.
Jeg vil elskes for den jeg er, ikke den moden foreskriver jeg skal forestille, at være.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| ja ja ja ja |
|
|
Som sagt ved jeg godt at man skal holde sine katte på egen grund. Men nu går de altså løst rundt, ligesom kvarterets mange andre katte. Men bare fordi de går løs, ksn jeg ikke lige se hvorfor de skal fodres! Synes ikke lige de to sager hænger helt sammen. Jeg tvivler på at jeg får ham til at kaste vand efter dem. Foreløbigt har jeg skrevet "Må ikke fodres" på deres halsbånd + tlf. nr, så hvis folk er sure over at de ikke må fodre mine løsgående katte, må de jo ringe og bede mig hente dem.
Med venlig hilsen Karina I vågen tilstand er det klart Vor verden er begrænset mens vor drømme er for alle grænser renset
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| det evige problem... |
|
|
Altså først og fremmest skal det jo lige siges at du jo burde have hegnet haven inde, så kattene blev hos dig... men det ved jeg jo godt er nemmere sagt end gjort! Jeg har selv to katte og jeg ved at min hankat glædeligt går ind hos min nabo (og veninde) for at spise lidt god mad (hun har vådt kattemad og her hos mig få´r de kun tørkost og til jul og nytår osv får de det våde mad)... Det er nu ok for mig, men hvis det nu ikke lige havde været min veninde, så havde jeg nok ikke været ok med det. Så jeg synes at du skal snakke med din nabo og fortælle ham/hende at det er dine katte... sig noget i stil med "hejsa, jeg er...bla bla bla din nye nabo... jeg har lagt mærke til at du fodre på mine katte, så jeg ville bare fortælle at det var mine og ikke vildkatte, så du behøver ikke fodre dem... osv osv" på den måde kan du jo også fortælle at du har styr på deres foder og at du helst selv vil fodre. Hvis de så vil nusse med dine katte, så er det vel ok, hvis der ikke følger mad med i købet.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| jeg lød så hellig før |
|
|
så jeg vil lige fortælle en historie fra det virkelige liv, - da jeg boede på en lille lukket villavej med min mand og en stor, smuk, blå skovkat (som andre dødelige ignoranter troede var grå... tsk!)! Genboen havde fået den herlige sommertjans at fodre naboens sorte huskat. Vi mødes over hækken, snakker, jeg spørger venligt til "feriebarnet". "Det går fint" siger hun - "Der kommer bare en helvedes stor grå kat og æder det hele" Og jeg var en kylling og sagde "Det var da mærkeligt" 
Mvh Christina & Prinsesserne, Skrydenlyst
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Sig til ham |
|
|
at de er på specialfoder ordineret af dyrlægen. At det er pænt af ham at han tager sig af dem, men de er på ingen måde i "nød". Tværtimod må e kun spise det dyrlægen ordinerer da de har nyresten/astma/find selv på noget troværdigt. Sig til ham at det er skønt han er så glad for dyr og det er betryggende at de øvrige naboer holder øje med dine katte hvis nu der skulle ske dem noget. Og så kan han iøvrigt afhente to katte til sig selv herude i Ringkøbing ) Mvh Tina
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| bliver lige nød til at tilføje.. |
|
|
Sitat fra dyrlæge.. hvorfor tror du man ikke forsikre sin kat med mindre det er en race kat der er betalt mange penge for osv.?? det er fordi du ikke ejer din kat du har den til låns og hvis du er heldig bliver den ved dig for altid men du har ikke ansvar for den hvis det gør skade på andre eller er til gene for andre.. vi ejer altså ikke katte de er et frit dyr som den solsort der sidder på DIT træ i DIN have sådan hænger verden sammen.. så når i læser det med ENS kæledyr der Skal holdes på ens grund... så ja gælder det kun hvis det er fordi man selv er bange for at den skal gå over og bo ved andre.. du har ikke pligt til at gøre det fordi naboen ikke gider den kommer forbi eller ikke kan tåle den. Men de vil altid kunne klage eller i grove tilfælde få dig smidt ud hvis du bor i lejl. og siger det er din kat. mvh. merete
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Nej Merete så ansvarsfri er man ... |
| Forfatter:  |
Lisbeth Sejberg |
| Dato:  |
23-07-2006 13:11 |
|
... som katteejer nu ikke, du kan godt blive draget til ansvar for skader, som din kat beviseligt har været skyld i. Link til DB`s hjemmeside: www.dyrenes-beskyttels...lovgivning Hvis naboen 100 % ved, at det er din kat, der gang på gang lusker sig ind af en åbentstående terrassedør og raserer hylden med det Kongelige Porcelæn, så tror jeg ikke du slipper, ved at trække på skuldrene og sige:"Katten er sin egen"  Mvh. Lisbeth
Mange mennesker skylder deres medgang i livet det råd, de andre ikke tog imod fra andre.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| tja... |
|
|
nu har vi lige fået kat, og hun skal være indekat fordi vi ikke gider situationer som din, og fordi vi ikke gider hun skal være til gene for naboerne! Det syntes vi ikke man kan være bekendt! Så mit råd vil være at holde katten for inde, eller i haven med snor på. Så slipper du for at naboen fodre dem 
Et godt team bygger på: Tillid, gensidig respekt og sidst men ikke mindst; to-vejskommunikation! Husk det når du arbejder med dit dyr 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| han kan få nogle |
|
|
Jeg har nogle killinger han kan få, det er nemlig sådan at mine katte ikke har fået mad ude men lidt andet sjov. ville egentlig hellere have de blev fodret ude. altså forfra.
Jeg vil elskes for den jeg er, ikke den moden foreskriver jeg skal forestille, at være.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| et par katte |
|
|
ja.. vi fik 2 katte i januar... ( og de er ikke til at stå for ) Så da katte damen som bor længere nede ad vejen... kom op og gav en påske blomst.. Ja, så blev hun da lige inviteret ind og så VORES to katte  Hun har vel omkring 8 tilløbere...og jeg vil ikke ha at en af mine blev hendes næste "tilløbere". Vi havde nemlig engang en alm. han huskat. Han strejfede meget. På et tidspunkt havde vi ikke set ham i nogle uger ..og vi tænkte at han nok var blevet kørt over eller på en anden vis død... Kort før jul ( dette var over et ½ år efter...!) ringede et ægtepar og spurgte min far om vi manglede en kat. joooh det gjorde vi da... men det var godt nok lang tid siden. Nå men de havde altså denne her kat, og havde lige funet ud af at den havde et ørermærke. ( ja tak, så er man vist blind, hvis man ik ku se det?!?!?!) ... men det var så vores dejlige kat. Min far havde så glemt at spørge hvor de boede henne, for han var jo paf. Manden sagde det ikke. En dag siger min bedste ven så, at han mener at ha se vores kat hos naboen... Så mig ( var vel 10 år eller noget) ind til denne her nabo og se om det er min kat. og JA det var det! Men den var smællerfed! ( før var den lige som den skulle være..) Den havde fået fløde, torskerogn, fået lov til at ligge på skrivebordet..ergo de behandlede ham som et barn... Så kom jeg jo regelmæssigt, for jeg savnede min kat! (skal siges at han sikkert flyttede fordi vi var ved at lave gulv, hehe) Og langsom kom han hjem igen. Men i starten nægtede han pure at spise sin tørkost. Men det måtte han bare, ellers var der ikke andet. Men han blev der et par år og så blev han syg. Kom radmager hjem, hoppede først op hos min mor og nussede, så min far og så mig og hunden... Siden den dag har vi aldrig set ham. Han har jo nok lagt sig til at dø ude i skoven  Men det jeg vil er at katten kender sin retmæssige ejer.. den skal nok komme tilbage 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Pænt... |
| Forfatter:  |
Britt Helle Nielsen |
| Dato:  |
23-07-2006 21:04 |
|
Jeg holder med det hold, som stille og roligt og på en pæn måde synes, at du skal sige til naboen, at han godt må stoppe med at fodre dine dyr. Bare sig: Det er sødt af dig, men jeg vil gerne have styr på, hvad de spiser, så... Jeg havde næsten samme problem, da jeg i sin tid fik Fanny. Samtidig fik jeg en hankattekilling (som senere røg tilbage til stalden...Helt anden historie). Jeg boede i en lille ungdomsbolig, men i stuen så kattene kunne komme ud. På begge sider havde jeg pensionister. Og det er jo venlige mennesker... Hankatten var rigtig selsskabssyg...Han var jo nuttet og killing til at begynde med, så den ene nabo lokkede ham til sig. Flere gange tog jeg dem i at sidde i køkkenet og snakke med ham, når jeg kom forbi. Jeg bad dem om at lade være. Sagde til dem, at det hvis han blev for vandt til at gå ind af andre end sin egen, så kunne både jeg og katten få problemer, da ikke alle synes om at få besøg af fremmede katte. Og naboen stoppede...Men de hilste ikke lige så pænt siden da... Fanny er MIN kat og ingen andres...Hun kan simpelhen ikke lide andre mennesker (medmindre de har været mine gæster i et stykke tid og gerne har sovet her...) Fremmede kan normalt ikke kalde hende til sig. Men...da hankatten smuttede væk, var hun stadig udekat. En dag kom jeg hjem fra stalden, hvor det virkelig havde regnet. På døren hang en seddel...Naboen (på den anden side..) havde taget Fanny ind til sig...Hun havde stået og kaldt. Okay...Det var da sødt, men min kat sad i et hjørne af deres stue og var hundeangst...Hun rystede og klamrede sig til mig som et lille barn, da jeg tog hende op. Siden fik de en reservenøgle, så de kunne lukke hende ind til os selv. Med det resultat at jeg blandt andet har været i bad, og han så lukkede min kat ind! Vi er siden flyttet, og Fanny løber aldrig langt væk, så vi får vist ikke problemer med naboer igen... Selv ville jeg aldrig fodre på andres katte...Godt nok har jeg taget en af Fannys gode venner (vist den eneste af områdets katte hun ikke slås med...) ved foderskålen, men den bliver sendt ud med det samme... Pøj pøj...Det er jo rart med en kat eller to i huset. Kh. Britt PS: Sorry...Journalisten fik vist skrevet sig varm 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tja- jeg ville nok |
| Forfatter:  |
xtiny |
| Dato:  |
23-07-2006 21:47 |
|
Møde op og sige, det er pænt af ham at fodre mine katte- men! Man har pligt til at holde sine katte på egen grund så: Jeg ville stikke ham en pose specialfoder! Og oplyse om prisen. Det er sødt af ham, men kattene skal blive hjemme. Nu fodrer jeg selv på en del "gæster" (hankatte/halvstore killinger)- men de kommer ikke ind. "Hvidøre" kom som stor killing, min nabo kom pænt og spurte, om det var min, hvad jeg måtte benægte. (Han ville svært gerne ind hos os). Nu har han halsbånd og er naboens kat. (Jeg ved ikke, hvad han hedder- men han er i nær slægt med vores Enøje, der bare er ½ gang større og meget yngre). Hvor min trefarvede så har været i 3 uger, er derimod en gåde?! Vi savner også Rumle. Begge er øremærkede (Rumle i begge sine sorte øren) og ikke videre tamme overfor fremmede. Tricolora kom hjem i forgårs- ikke tynd, men træt, sulten(!) og overkælen. (Da hun er født vildkat er hun kælen med en masse kløer- AV!) Jeg overvejer virkelig halsbånd! I en rækkehushave er en kattegård vel overkommelig? Hos os orker jeg ikke flere hundrede meter rockerhegn om grunden. Der er mark på det meste af tre sider- og en lillebitte privatvej på den 4. Min anden nabo har hegnet sin have pga katteskidt på plænen, men der er flere katte i nabolaget end mine! (Mine skider ihverfald i haven hos os  ) Hvad med høns? Nu har jeg en stakkels hakket høne rendende, der æder kattemad- og larmer: Gok gok GÆK! Den var nær ved at rende ind i stuen via et åbent vindue! 
Mvh xtiny ---
WYGIWYGAINGW "What You Get Is What You´re Given And It´s No Good Whining" The Science of Discworld
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hmm jeg var blevet tosset |
|
|
hvis andre fodrede mine katte. For et par år siden var der en der fordrede min norske skovkat Silke, og hun blev bare så overvægtig. Jeg fuldte efter katten og fandt "synderne", indrømmer jeg snakkede med store bogstaver, og de forstod mig godt, men i min verden er det ikke ok at fodre andres dyr. Bliver da også tosset hvis andre fodrer min hest med en masse sukker, eller 9 franskbrød som jeg tog et ungt par i at gøre for 2 år siden.. Så må de anskaffe deres eget dyr at være Dr Doolitle for, ikke mit. Det er ok folk snakker med min kat, og hvis ikke de vil have den rendende så skal de ikke fodre den. Såre simpelt. Katte kommer hvor der er mad, er der ikke mad, gider kattene ikke. Jeg har selv 3 katte hvor jeg bor, dem jeg bor på gården hos har selv 2 katte og overboen har vel 10 - 15 katte vil jeg sjusse det til. Jeg fodrer ingen andre katte end mine egne og det gør ingen af de andre heller. Ikke dermed sagt jeg ikke møder en fremmed kat ude i haven, men den er altid bare på gennemgang og mine kan jeg godt sværge på forlader aldrig haven, det gider de da ikke. Hvis jeg nogensinde får klager over mine katte på andres grund, og nogle vil kræve deres ret og kræve at jeg holder kattene på egen grund - tja så må jeg tage den derfra. Jeg er et rimeligt menneske og fair nok hvis folk ikke vil have mine katte løbende, men de der fodrer dem beder altså selv om at blive overrendt. Michelle
Hmm er rødhårede mere hidsige end andre? - Hmm suk jeg er desværre *G*
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Øhm... |
| Forfatter:  |
Shetter |
| Dato:  |
23-07-2006 23:14 |
|
Jeg ved ikke om jeg skal stikke snuden frem i denne tråd, men pyt - her er den... Vi fodrer normalt ikke på andre folks katte (ihvertfald ikke dem vi er sikre på HAR en ejer - de to eneste sikre tegn på en ejer herude er halsbånd OG øretatoo.. De katte der ikke har det er herreløse ifl. politiet samt boligforeningen) Thorkild spiser KUN hjemme og går IKKE på besøg hos andre mennesker... Han kan nærme sig en andens matrikel men går aldrig indenfor... Ganske vidst er han berømt for sit gode hjerte og han adopterer da andre katte (Balder, Magda og Gonzales er de hittemissere vi har haft besøg af) Magda flyttede jo ind og boede hos os i fire måneder hvor hun faktisk HAVDE en ejer som ikke engang GAD efterlyse hende... Der er ikke megen sammenhæng i mit indlæg men forstå at jeg aldrig vil fodre på en anden mands kat hvis jeg vidste den havde en ejer... Jeg ville simpelthen ikke turde det for tænk nu hvis den var allergisk overfor noget...
~ Shetter ~ ×~×~×~×~× Øglemor for Thorkild og Belushi ×~×~×~×~× Magda Du kom, du så og du er i vore hjerter for altid
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 0 problemer |
|
|
Jeg ved at min ene kat går og tigger ved dørene hos vores naboer og genboer, men så længe det ikke generer dem så er det ikke et problem for mig. Vores ene genbo har 2 katte og den ene kommer her og spiser af mine kattes mad, det eneste problem der har været ved det, er at han så også lige troede at han kunne spise en af mine undulater til dessert. Han fik en spand koldt vand lige i nakken og siden den dag har han dårligt turde kigge på fuglene. Jeg mener også at hvis man ikke vil have andre til at fodre sin kat, så må man holde den hjemme. Selvom det er besværligt...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|