Sidde og smile lidt af dit indlæg???

Kæreste dig, jeg er 41 og jeg har stadig ikke besluttet mig for at blive voksen - eller måske er jeg??

Det at blive voksen, behøver jo ikke at betyde andet end at man optræder forsvarligt, både overfor sig selv og over for andre.

At få børn du ikke er parat til er ikke ansvarligt - så lad være... herre gud, min mor var midt i fyrrene da jeg blev født.

Det er jo ikke et krav at man skal have børn på et tidspunkt - der findes masser af mennesker der ikke ønsker at få børn.

Hvis du vil i forsvaret - så gør det. Hvis det job du har uddannet dig til keder dig, så find et andet - måske er din uddannelse skruet således sammen at dine kvalifikationer kan bruges til andet.

At leve sit liv som "man bør" er jo ikke at LEVE. Og man kan ikke leve sit liv ordentligt, hvis hensynet til andres meninger kommer for ens egne - det er livet simpelthen for kort til.

Det er DIT liv, men det giver ingen mening hvis det ikke er dig der er direktøren.

Jeg vil anbefale dig at læse bogen Syv Gode Vaner, jeg kan ikke huske navnet på forfatteren, men alle boghandlere kender bogen - den sætter netop fokus på selvledelse.

Conni

... er lykkelig - så må man jo finde ud af hvorfor, og gøre noget ved det.

Jeg tvivler på at der er mange der går rundt og er konstant lykkelige, men opdager du at du er ked af noget i din hverdag - det være sig job, hjem, bekendskabskreds o.l. - så er din reaktion på det op til dig selv.

jeg kender godt det at man føler at der ligger et konstant pras på ens skuldre...

og som de andre skriver så man man finde ud af hvad der er årsagen til at man ikke føler at man er lykkelig...

nu har du så fundet ud af at den uddandelse du gik og drømte om ikke rigtig var noget for dig... det er der nok mange der gør hver evig eneste år... og hvis man finder ud af at det ikke lige er det man vil, så skal man finde på noget andet at lave... det er jo noget man kan resikere at skulle arbejde med ind til man skal på pantion... min mor har i flere år arbejdet et sted hvor hun ikke kunne lide sin chef, og det var noget der sled meget hårdt på hende... hun var tit sur og stresset når hun havde fri... og det var heller ikke sjovt resten af familien...

du kan jo evt låne den bog der hedder "hvad kan jeg blive" (eller noget i den stil) på biblioteket, og så kan du jo se om der er en uddandelse der kunne fange din opmærksomhed... kontagt så en der har det job, og hør om du ikke kan komme i praktik der et stykke tid, så du kan finde ud af om det evt kunne være noget for dig...

og eftetrsom det er noget der går dig på så burde du nok finde et andet arbejde så du kan få dig nogle kolegaer og derved noget sammenhold... det er jo vigtigt at man føler at man høre til et sted...

jeg synes helt sikkert at du skal vente med at få børn... et barn skal jo helst være ønsket, og man skal gå og se frem til det i de ni måneder man skal bære det i sin mave... alt andet ville være synd for både dig, barnet og din kæreste...

jeg er også selv begyndt at føle mig lidt presset over det at skulle blive voksen... det er jo lidt hårdt at skulle stå til ansvar over for det man laver, og alle de ting man skal beslutte... men helt ærligt så mener jeg ikke at det skader at man er lidt barnlig... hvis man har lyst til at sætte sig ned og lege med dukker eller rende rundt og lege hest, så synes jeg helt sikkert at man skal gøre det... det er noget der holder fantasien i gang...

held og lykke med det hele... håbetr at du kunne bruge mit svar til noget...

knus fra k-mejer

Tak for jeres søde svar. Min hjerne er bare lukket ned og har sat "til salg" skilt i vinduet.Jeg aner ikke hverken op eller ned. Prøver at se om jeg kan låne den bog der og så må jeg jo se om jeg kan hive mig selv op.

Tak for jeres svar måtte bare ud med mine frustrationer.